Ejendommen er på 6 tdr. Land. I hartkorn udgør den 1 skæppe, 2 fjerdingkar og ½ album. Det kaldes Møllebjerghus og bebos af forfatteren til denne hjemmeside

Oversigt over husets ejere

1794-1811                                   Thomas Rasmussen og Mette Rasmusdatter
1811-1823                                   Jacob Olsen og Mette Rasmusdatter
1823-1828                                   Jens Thomassen og Kirsten Andersdatter (Jacob og Mette på aftægt)
1828-1836                                   Peder Christensen Tofte og Ane Bendtsdatter (Jacob og Mette på aftægt)
1836 – 1861                                 Ole Nielsen og Birte Hansdatter (Jacob og Mette på aftægt)
1861 – 1881                                 Lars Olsen. Gift 1866 med Maren Kirstine Sørensdatter (Birte Hansdatter på                                                                       aftægt).
1881 – 1905                                 Maren Kirstine Sørensdatter (med voksne børn hjemme)
1905 – 1909                                 Christian Hansen og Hanne Margrethe Larsdatter (Maren Kirstine Sørensdatter                                                                på aftægt)
1909-1913                                   Jens Johansen (naboen). Lejer huset ud til Karl Hansen og Maren Kirstine Hansen
1913 – 1960                                 Karl Martin Hansen og Hulda Karoline Rose
1960-1963                                   Familien Uttenthal
1963 – 1972                                 Arne og Ruth Sørensen (Hundeskole)
1972-1977                                   William og Jytte Røscke (Hundeskole)
1977-2020                                   Delt mellem parrene Jørgen Frandsen/Gerda Kristensen og Kjeld/Jette Wolter                                                                   Nielsen
2020 –                                             Erik Brink Fløe og Marie Wolter Bertelsen (Kjeld og Jette på aftægt)

Møllebjerghus ved udskiftningen

Huset er et af de fire husmandssteder med jord, som blev afsat i Dønnevældes bymark ved udskiftningen, so fandt sted i 1789. Husmandsstederne var hver knyttet til en bestemt gård og matrikel 8 var knyttet til Møllebjerggård. Derfor betegnes ejendommen “Møllebjerghus”.

Den første optegnelse af den udskiftede huslod er fra et kort fra 1782, som  er gengivet i Flemming Runes bog ”Gribskov” fra 2009. Jordstykket ligger længst væk fra landsbyen og har helt sikkert været brugt som overdrev til græsning af dyr. Sandsynligvis har det været fyldt med sten og halvt overgroet med træer i forskellig størrelse. Derudover ligger det ret lavt og er derfor tit oversvømmet, særligt om foråret.

Mon ikke disse forhold er en del af forklaringen på, hvorfor huslodden var svær at afsætte til en husmand? Denne skulle jo være villig til at opbygge et hus og til at klargøre den dårlige jord til at kunne komme under plov? Den skulle både drænes, ryddes og skoves for at den kunne være tjenlig.

Det er i hvert fald et faktum, at det første hus, der bliver bygget på grunden er fra sommeren 1794. Husmanden, der vover springet, fik da også lov til at slippe for at betale indfæstning, skattefrihed et halvt år, penge til bygningshjælp samt byggematerialer fra et nedfaldent hus hus.

Den første husmand i Møllebjerghus hed Thomas Rasmussen og han kom fra Holløse med sin familie.

Thomas Rasmussen

Thomas Rasmussen er født i Holløse i Vejby sogn, hvor han boede indtil han flyttede til Dønnevælde.

Han er enten født i 1729 eller i 1741. Vi kan ikke vide det med sikkerhed, for hans alder nævnes kun to gange og der er de helt forskellige (med 12 år). Hvis man skal se på, hvornår han døde og hvilken alder han havde, da han overtog huset i Dønnevælde, hælder jeg dog mod, at det er den yngste alder, der er den korrekte. Jeg går dermed ud fra, at han er født i 1741.

Det første vi hører til Thomas Rasmussen er, at han – 20 år gammel – den 19/10/1761 fæster et hus, kaldet nr. 6 i Holløse by. Han modtager det efter den nys afdøde Hans Hansen og ægter samtidig enken, Maren Olsdatter, der væsentligt ældre end ham.

En forsøgsvis afskrift af fæstebrevet:

Holløse

Thomas Rasmussen fæst det hus No 6 af 6 fag, som Hans Hansen /: hvis enke han ægter:/ fradøde. Da mig underskrevne dags dato er tilsagt derpå, som havde jeg derved ____ som en ret fæster at efterleve, såfremt ieg ikke vil have mit fæste forbrudt.

Esserom den 19 octbr. 1761, Thomas Rasmussen, T.R.S (med ført pen). til Vitterlighed, Lars Jensen

Ved folketællingen den 1/7/1787 bor Thomas (noteret som 58 år, men reelt jo så 46 år) enke, Maren Olsdatter sammen i huset i Holløse. Der er ingen hjemmeboende børn. Maren er opgivet til at være 80 år, dvs. 34 år ældre end Thomas. Huset er ret lille. 6 fag svarer nogenlunde til 10 meter hus. Det skulle så rumme alt, inkl. plads til eventuelle dyr. Der her næppe været jord til huset, så Thomas har nok ernæret sig som daglejer hos bønderne.

Ny hustru – Mette Rasmusdatter

i 1789 dør gamle Maren Olsdatter, 82 år gammel. Der skiftes efter hende, men teksten er ret svær at tyde, så jeg kan ikke gennemskue om hun har nogle børn, som betænkes. Men der har næppe været det store at arve.

Thomas er 39 år på det tidspunkt og får nu muligheden for at få en kone, der måske kan give ham nogle børn. Der går da heller ikke længe før det lykkes. Men nu bliver aldersforskellen vendt på hovedet, for bruden er væsentligt yngre end ham, nemlig enten 23 år (eller 35 år, hvis det havde været den anden alder, jeg havde fastholdt at tro på.

Den unge pige hedder Mette Rasmusdatter og er født i juli 1764 i Holløse (fødselsdato bekræftet ved hendes dødsoptegnelse i 1846). Så hun er også lokal. Jeg ved ikke andet om Mette end at hun før sit giftermål tjente hos sognedegnen, Isak Bendtsen i Vejby, hvilket ses i folketællingen for 1787. 

Kirkebogen for Vejby sogn mangler, så jeg kan ikke bekræfte Mette eller Thomas’ vielsesdag der. Men de bliver sandsynligvis gift i 1790, for det første barn er født året efter. Mette var dermed 26, da de blev gift og Thomas enten 61 eller 49. Det er så her jeg holder mest på, at han nok er 49.

Årene efter får de så deres første to børn:

1. Maren Thomasdatter (født 1791 i Holløse)
2. Ane Thomasdatter (født 1793 i Holløse)

Mette og Rasmus bygger hus i Dønnevælde

I sommeren 1794 flytter familien til Dønnevælde. Dette fremgår af en fæsteprotokol for 30/6/1794.

Thomas får fæste på en husmandslod, der blev oprettet ved udskiftningen af Dønnevælde i 1789. Men modsat de tre andre husmandslodder, som ble afsat til husmænd, der allerede boede i landsbyen, var der åbenbart ingen, der ville have denne lod. Som beskrevet ligger den også længst væk fra landsbyen og på jord, som endnu aldrig har været under plov og som er fyldt med vand, krat, træer og sten.

Men Thomas må  have fået modet på at få sin egen jord og måske også et større hus til sin nu voksende familie.

Han overtager lodden uden indfæstning og får noget bygningshjælp fra staten i form af penge, samt materialerne fra et “nedfaldent” hus i Sletelte, som Anders Hermandsen tidligere har ejet. Thomas er 53 år (og nok ikke 65), da han bygger huset.

Han lover hermed at opbygge et hus på 11 fag (det oprindelige hus i Holløse var på 6 fag) og får også skattefrihed i et halvt år. Det har tydeligvis været staten magtpåliggende, at man fik bebygget lodden.

Fæstebrevet på Møllebjerghus lyder således:

Dønnevælde

Thomas Rasmussen Holløse, fæst Anders Hermandsens nedfaldig Hus i Slettelt, hvoristeden han opbygger et forsvarlig hus på 11 fag på det.  XXX har med sædvanlig Bygnings Hjelp, og fra 1 January 1795 svare Afgift af hus og lod samt derimod for Indfæstning fri og som mig paa det Huus og lod er i dag tillagt fæste, så forbinde jeg mig herved til mit fæste xxx-forpligtigelse i alle måde under mit fæstes fortabelse.

Esrum d. 20 Juni 1794. Thomas T. R. S. Rasmussen (med ført pen). Til vitterlighed Peder Olsen

Efter indflytningen til Dønnevælde, får Thomas og Mette yderligere fire børn:

3. Lars – åbenbart altid kaldet Rasmus – Thomassen ( f. 26/4/1795). Født i Dønnevælde. Enten har præsten skrevet forkert i kirkebogen, eller også er han bare altid blevet kaldt Rasmus og så er det det, der har hængt ved.

4. og 5. Tvillingerne Jens Thomassen og Maren Thomasdatter (f. 10/4/1799). Født i Dønnevælde

6. Jacob Thomassen (f. 7/4/1802). Født i Dønnevælde

Desværre dør lille Maren allerede, da hun er tre uger gammel. Det var på den tid sjældent at tvillinger overlevede – ofte døde enten den ene eller de begge to. Det fremgår af dødoptegnelsen, at hun er hjemmedøbt, så man har nok frygtet for hendes liv allerede lige ved fødslen.

I 1801 kommer folketælleren forbi og der kan man så læse denne oversigt over familien: 

1801

Thomas Rasmussen               60 år                  f. 1741               Mand Huusmand med Jord
Methe Rasmusdatter             40 år                  f. 1761              Hans kone af andet ægteskab
Maren Thomasdatter              10 år                  f. 1791            Deres datter
Ane Thomasdatter                   8 år                     f. 1793             Deres datter
Rasmus  Thomassen               5 år                     f. 1796               Deres søn.
Jens Thomassen                       2 år                     f. 1799              Deres søn

Methe er højgravid med den sidste søn, Jacob, som fødes to måneder senere.

Et fattigt liv

10 år efter folketællingen, dør gamle Thomas Rasmussen i foråret 1811. Han var altså enten 82 eller 70 år gammel – sandsynligvis 70. Hans død er ikke opført i kirkebogen for Græsted, men der var en del rod i kirkebogen for de år, fordi præsten var af en ganske særlig karakter. Læs evt. om det ved at klikke her. 

Der foretages opgørelse over hans bo den 31. maj 1811. Det er ikke meget, som det er lykkedes for husmanden at skrabe sammen. Især er det bemærkelsesværdigt at 63% af den samlede værdi af boet udgøres af en so og tre får. Af husets ejendele er hans tre dyner og hans tøj samlet set det eneste, der udgør en anelse værdi. Selvom der var mange fattige i denne del af sognet på dette tidspunkt i historien, så er dette dog i en særklasse. Egentlig er det nærmest et mirakel at så mange af børnene overlever. 

Inden skiftet kan foretages, laves der er opgørelse over hans bo.

Register over ejendele, som skiftet baseres på:

Forsøgsvis afskrift:
Den 31. Maj 1811 blev foretaget Registering efter afgangne Thomas Rasmussen Huusmand i Dønnevælde.  Arvinger er 5 Børn. 3 Sønner og 2 Døtre. Den ældste Søn er 16 Aar, næste 12 Aar, syngste 9 Aar. Ældste Datter 21 Aar, den yngste 19 Aar. (Det stemmer med at Maren er 21, Ane er 19, Lars er 16, Jens er 12 og Jacob er 9)

Værdien er angivet i rigsdaler, mark og skilling. Der går 16 skilling på en daler og 6 mark på en rigsdaler.

Et Lille Fyrrebord                      2 mark
1 Vægskab                                   4 mark
2 gl Træstole                               2 mark
1 gl Drag Bænk                           1 mark
1 Do                                                1 mark
1.gl Lodbænk                             3 mark
1 gl Uldkiste                                1rigsdaler, 3 mark
1 Sengested med omhæng  1 rigsdaler, 3 mark
1 Olmerdugs overdyne          5 rigsdaler
1gl. Overdyne                             2 rigsdaler
1 gl. Overdyne                              2 rigsdaler
1 pr. gl. Blårlærredsbukser  1 rigsdaler
1 Klædning (Gangklæder)     4 rigsdaler, 1 mark
1 gl. Kobberkedel                      3 mark
1 Jerngryde                                  1 rigsdaler
1 gl. Bryggekar                           3 mark
1 Bryggekar                                 3 mark
1 Ølfjerding                                 3 mark
gl Hånd- og Brandredskaber 1 mark
1 So                                                 30 rigsdaler
3 Får                                               9 rigsdaler
Summa: 61 rigsdaler, 3 mark

Peder Olsen. Til Vitterlighed: Ole Jensen, Jens Jensen.  Sluttet.

Efter opgørelsen foretages selve skiftet. Her konsteres det, at udgifter til begravelse og selve skifteforretningen overstiger boets værdier med 24 rigsdaler, så han går altså ud af livet med gæld, som så påhviler Mette og de fem børn.

Forsøgsvis afskrivning. En del er tilretning og gæt:

Skifte efter Fæstehuusmaand Thomas Rasmussen i Dønnevælde

År 1811, den 30 juni blev på Esrum foretaget skifte efter afdøde Husmand Thomas Rasmussen i Dønnevælde i overværelse af undertegnede vidner. Ved Forretningen var nærværende Enken Mette Ramusdatter med laugværge Jens Jensen, gårdmand i Holløse, som formynder for de arveberettigede børn.

Skiftet forrettedes af amtsforvalter Fasting, og i samtale forbenævnte som Birkedommer Serups overværelse fremmedes den Skiftebehandling således:

Boets Indtægt følger efter den afholdte Registreringsbogs foreliggende forretning var fuldes end først til gode: 61 rigsdaler og 4mark.

Til sin Retsprotokolsforretning som lyder således, blev for alle tilstedeværende tydelig oplæst og hvormed de fandt sig fornøjede og derpå erklærede at ikke vedstå videre at angive vedrørende indtægt. Af forskyldig gavn blev ingen anmeldt, men dermed påstod Enken skyldig såvel af hendes mands begravelsesomkostninger som hendes egne således:

1. hendes Mands Begravelsesudgifter indgav hun til, og som af hendes laugærge blev billiget med 40 rdl
2. hendes egen Begravelsesudgifter lige sammen med 40 rdl.

i alt 80 rdl

Følgeligen over gjæld end Indtægt:  18 rigsdaler, 4 mark, 8 skilling

Skiftets begæringer beregnes af Boet:

1. Skifteforretning 1 gang                       3 mark, 15 skilling
2. Skiftsbrevet bekrivelse                       1 rigsdaler
3. Afgiften til Justitsfonden                       1 mark, 4 skilling
4. Ekspensio til Revisores Contoret 1 mark, 5 skilling
5. Birkedommeren                                             3 mark
6. Fuldmægtigen                                             3 mark
7. ?? 2 rigsdaler
8. Tingboglighedsvidnerne                       2 mark 9 skilling

i alt 5 rdl. 4 mark, 9 skilling

i stemplet Papir. Naar disse bekostninger villigges boet heraf. Vedtægten overskydende gæld, overstiger udgiften indtægter med 24 rigsdaler 1 m. Følgelig bliver intet at arve.

Enken betalte Skiftets Bekostninger, og tilforbedt sig at betale al den paa Crotv?? hørende beviselig gæld og at tilfalde Skifteforvalteren tog alt af dette skattefigurerede ansvar, hvorefter dette rette blev hentet og bride tiendele overdraget Enken til hver brug og ?fned? efter at hun havde tilforpligtet sig at besørge Børnenes opdragelse og ?Fiemlor? indtil de kommer ud af at selv kan fortjene deres underholdning.

Datum utsupra. – Fasting. Underskrifter:

Som Værge for Børnene: Jens Jensen (med ført pen). Enken Mette Rasmus datter (med ført pen). Som Laugværge: Jakob Olsen (med ført Pen). som Vidne: Peder Olsen, Søren Olsen

Jacob Olsen

Et halvt år efter skifteforretningen – nærmere bestemt den 22. oktober 1811, gifter Methe sig igen. Denne Jacob Olsen fungerede allerede som “laugværge” for enken ved skifteforretningen.

Det var ganske almindeligt at gifte sig hurtigt, hvis man mistede sin ægtefælle. Mette stod jo med 5 børn, hvoraf nok nogle var voksne, men det ville være noget nær umuligt for hende at klare sig alene. Så hun og Jacob har helt sikkert kendt hinanden før og beslutter sig så for  – helt bogstaveligt talt – at slå pjalterne sammen.

Vielsen sker i Græsted kirke

Gommen, Jacob Olsen, er født omkring 1759 og dermed er 4-5 år ældre end Mette og han er ungkarl. Jacob er sandsynligvis født i Mårum, men hans fødsel fremgår ikke af kirkebogen. Til gengæld optræder han i folketællingen for 1787 som tjenestekarl i Mønge på en gård hos gårdmand Peder Rasmussen.

Jacobs far hed jo nok Ole til fornavn, men han er død inden 1780. Dette år kan vi nemlig se, at hans mor, Ingeborg Jonsdatter, (født i 1733.), ægter en enkemand, der hedder Lars Jensen i Mårum.  Han dør dog omkring år 1800 og så overtager Jacob Olsen huset og flytter ind til sin moder. Det fremgår af fæsteoversigten, at han den 18/12/1800 overtager et jordløst hus fra sin afdøde stedfader, Lars Jensen. 9 mdr. senere står der så at han også overtager en jordlod fra afdøde Lars Jensen. Derfor kan vi se Jacob og hans gamle mor bo sammen i huset, da der er folketælling i 1801. Huset ligger i Mårum by og han arbejder som daglejer.

Mette og Jacob får ikke børn sammen, men de er jo også begge lidt til års efterhånden. Methe er 47 og Jacob er 51, da de bliver gift.

Ved overtagelsen af Møllebjerghus står der i fæsteprotokollen at Jacob Olsen overtager huset den 5/11/1811. En afskrift af fæstebrevet viser at han han betaler 10 rigsdaler i indfæstning og derudover skal han årligt betale ”i jordebogsforbedringer”, dvs. årlige afgifter: 1 rigsdaler og 4 mark.

På aftægt hos sønnen

Ca. ti år efter Mette og Jacobs bryllup, lader de huset overgå til Mettes søn af første ægteskab, Jens Thomassen og dennes kone, Kirsten Andersdatter. De to unge bliver gift 29/10/1822 og fæsteprotokollen viser, at de overtager huset 29/1/1823 fra g.f. stedfader Jacob Olsen. I en sogneprotokol over matrikler i de enkelte sogne, der er optegnet i midten af 1820’erne ses Jens Thomassen som ejer af matrikel 8 i Dønnevælde – og det fremgår, at han har overtaget fra Jacob Olsen.

Jens Thomassens tre år yngre kone er den yngste datter fra Møllebjerggård, Kirsten Andersdatter (f. 25/7/1802). Brylluppet står kun en måned efter lillebror Jacobs bryllup, så stedfar Jacob havde travlt som forlover det efterår. Ved vielsen står der, at Kirsten Andersdatter allerede opholder sig i huset hos svigerfaderen Jacob Olsen – de har måske været forlovet længe? Kirstens egen far er død to år før hun bliver gift og hans arv udskiftes i flere parceller. En af disse ender hun selv med at overtage.

Jens og Kirsten og deres børn bor kun i huset, sammen med de gamle i 6 år. Allerede i 1828 vælger Jens at sælge huset – med aftægtsfolkene i – til en fremme familie. I stedet lejer han en nyudstykket lod lidt længere mod nord. Det hedder matrikel 1b og er i dag Dønnevældevej 78. Lodden er udstykket fra Kirstens forældres gård, Møllebjerggård.

Vi ved ikke, hvorfor de vælger at gøre dette – men måske har luften ikke været god mellem de gamle og de unge, måske har den tidligere gårdmandsdatter ønskede sig noget nyere og større at bo i – eller også er det den dårlige jord, der ikke giver nok muligheder for udvikling af den hurtigt voksende familie. i  Det er ikke til at vide. Men de unge beholder det nye sted og ender med at købe det i december 1840.

Ved folketællingen i 1834 ses familien, som bor på matrikel 1b. Jens Thomassen, 34 år, hustru Kirsten Andersdatter, 31 år. De har på de tidspunkt fået fem børn, men kun to er i live, nemlig Ane (10 år) og Bodil (3 år). De får i alt 11 børn, men 5 af dem dør som ganske små.

1. Ane Jensdatter (f. 12/9/1824)
2. Anders Jensen, født 29/10/1826, død 11/2/1827. Han blev knap 4 mdr.
3. Thomas Jensen, født 4/9/1828 og død 10/9/1831. Han blev 3 år.
4. Bodil Jensdatter (f. 26/9/1831)
5. Anders Jensen (11/10/1833) og død 7/12/1833. Han blev 10 mdr. gl.
6. Mads Jensen (1) (4/10/1834) dør 18/4/1835. Han blev 6 mdr. gl.
7. Mads Jensen (2) (21/2/1836)
8. Maren Jensdatter (17/10/1837). Dør 2/7/1842. Hun blev knap 5 år.
9. Pernille Jensdatter (27/2/1839)
10. Karen Jensdatter (10/3/1841)
11. Maren Jensdatter (16/3/1844)

Desværre når Jens og Kirsten kun at bo i det nye hus sammen i fem år. Vi når akkurat at se familien samlet ved folketællingen folketællingen 1845, hvor de bor med 5 hjemmeboende børn.

Men et halvt år senere dør Jens Thomassen (8/6/1845), kun 46 år gammel. Folketællingen for 1850 viser at Kirsten Andersdatter sidder enke, 47 år gammel med fire hjemmeboende børn. I 1853 går Kirsten på aftægt. Hun sælger huset på Dønnevældevej 78 til sin datter Ane Jensdatter og dennes nye mand, Ole Hansen. Her finder vi dem i folketællingen 1860. Kirsten Andersdatter dør 63 år gammel den 1/12/1865 i Dønnevælde.

På aftægt hos en ny familie

Tilbage i Møllebjerghus, var gamle Mette og Jacob nu blevet henholdsvis 64 og 68 år, og deres hus havde fået nye ejere den 26/6/1829. I fæsteprotokollen står der, at huset ligger på “Dønnevælde mark”. Det er ikke en betegnelse, der er brugt så tit om dette sted, men det er et udtryk for, at huset ligger i udkanten af Dønnevælde. Nogle gange hedder klynger af husmandssteder landsbyens navn tilføjet “huse”. Men dette blev ikke brugt i Dønnevælde, dog ses det jo så, at det kan kaldes “Dønnevælde mark”.

Afståelseskontrakten med mellem Jens Thomassen og Peder Christensen Tofte er afskrevet her og i den nævnes også på hvilke vilkår de gamle folk skal leve:

1828, Afståelses Contrakt.

Den underskrivende Jens Thomassen tilstaaer herved at have afstaaet til Peder Christensen fra Nejlinge det af mig i hænde fæstede Hans Majestæt Kongen tilhørende Huus med tilliggende Lod, (1 skæppe 40?, 2 fjerdingkar paa Dønnevælde Mark i Græsted sogn under Kronborg District.

Paa følgendt Vilkår.

1. den accorderede Afstaaelsessum er 520rd skriver fem Hundrede og tyve Rigsbank daler hvoraf Peder Christensen conteret og betalt tre Hundrede og tyve Rigsbank daler og forberedet sig til at betale Resten 200r skriver to Hundrede Rigsbank Daler til Undertegnede Jacob Olsen med elleve Rigsbankdales årlig ved Mortensdagstiden. Dog er det en Betingelse: at saafremt Jacob Olsen og dennes Kone måtte Før forlange hele Kapitalen så afbetalt, saa bortfalder deres tilbagestaaende Aktiver til Fordel for Peder Christensen eller dennes Efterkommere.
2. Aftægtsparret Jacob Olsen og dennes Kone, gives frit Kost og logi i Fæstehuset samtlige deres år, og til Ildbrændsel 8 siger otte forsvarligt godt Tørv paa lange ?Vogner?, der i rette Tid Hjemkøres og i Huus Indsættes. Endvidere gives Jacob Olsen og Kone, et lidet 8 ?fag? gaard til Kaalbeplantning

3.  Som ?Comstodet? forpligter sig Peder Christensen mig og efterkommere yde Fæstet af Jordforbedring Paa Huuus til i at og alt at opfylde.

Saaledes imellem er et mænd passeret bekræfter med ord og 2de Vidners Underskrift. Dønnevælde Mand. den 3de December 1828.

Peder Christensen F. P. (ført pen), Jens Thomasen (m. ført pen), Til Vitterlighed, Klokker, Jens Olsen (m. ført pen)

Peder Christensen Tofte

Den nye familie, der flytter ind, består af Peder Christensen og Ane Bentsdatter og deres etårige datter.

Peder Christensen er født 23/11/1800 i Nejlinge, Helsinge sogn som søn af husmand og landsoldat Christen Rasmussen (f. 1769) og Johanne Rasmusdatter (f. 1770). De bor i et hus i Nejlinge, som er overtaget fra hendes far, Rasmus Hansen (f. 1738) og ses i folketællingen i 1801, hvor Peder er 2 mdr. gammel. Peder bliver konfirmeret foråret 1816 i Helsinge Kirke.

Ved en bemærkning i dagbogen hos den gående politimand, Hans Christophersen fra Helsinge, får i 1864 at vide at Peder kaldes “Peder Tofte”.  Politimanden er ”til eksekution hos Peder Tofte i Dønnevælde” fordi hans kone, Ane Bentsdatter er død, 68 år gammel. Det er rapportereret i artiklen ”Landbetjent i Frederiksborg Amt” af Steen Bernichow fra ”Fra Frederiksborg Amt 2000 (FAHS)”

Peder gifter sig med Ane Bentsdatter, der er født i Smidstrup, Blistrup sogn ca 1796 af daglejer Bent Rasmussen (1772) og Karen Jeppesdatter. (1769). Hun ses som lille i folketællingen 1801, hvor familien bor hos bedsteforældrene, der også er jordløse husmænd i Smidstrup by. Efter sin konfirmation har Ane på et tidspunkt tjente på Lottesminde i Tikøb, hvorfra hun 1819 flytter til Græsted sogn (afgangsliste, Tikøb sogn). 

Det er usikkert hvornår og hvor de to bliver gift, men det er før datteren, Johanne Pedersdatters dåb den 17/8/1827, for hun er ikke uægte. Ikke Søborg eller Blistrup. Måske er det København, for han tjener åbenbart derinde en overgang. På dette tidspunkt bor familien som insiddere i Bregnerød i Søborg sogn.

3 måneder efter fødslen, den 9/11/1827, flytter Ane, Peder og datteren Johanne fra Søborg (afgangsliste ) til Helsinge sogn. Der står, at de før boede til leje i Bregnerød, samt at Peder Christensen har tjent i København.

De tager nu til Nejlinge (nok hos hans forældre) og bor som insiddere der i et halvt år. For på afgangslisten for Helsinge sogn i maj 1828 er det noteret at indsidderparret nu tager til “et hus i Dønnevælde” i Græsted sogn, hvilket også er opført på tilgangslisten for Græsted sogn den 5/5/1828.

De får to år senere endnu en datter, Kirstine Pedersdatter, født 24/10/1831 og kort efter flytter der også en plejesøn ind. Jeg har ikke undersøgt, om han er en slægtning, eller måske en af de fattige børn, som sognet lod gå på omgang mellem de familier, der mod et lille vederlag ville tage børnene til sig.

Ved folketællingen i 1834 ses familien nemlig sammen i Møllebjerghus:

Peder Christensen                      34 år (1800)    Husmand og Arbejdsmand
Ane Bentsdatter                          38 år (1796)    Hans kone
Hanne Pedersdatter                    7 år (1827)       Deres datter
Kirstine Pedersdatter                 3 år (1831)       Deres datter
Jens Larsen                                       9 år (1825)      en Plejesøn og Fattiglem

Jacob Olsen                                   74 år (1760)    Aftægtsmand
Mette Rasmusdatter                 68 år (1766)    Hans kone

De får derudover en datter måneden efter folketælleren er forbi, Karen Marie Pedersdatter, født 9/3/1834.

På aftægt hos en tredje familie

Men det er som om det lille hus på den yderste mark i Dønnevælde er åbenbart ikke det mest attraktive sted at bo for voksende børnefamilier. Også denne familie bor her kun en kort årrække. Peder og Ane bor her kun fra  maj 1828 til juli 1836, hvor de i stedet flytter til et større sted . De køber den 19/3/1836 en parcel af Bøghavegårds jord, som hedder 2h. Den ligger få hundrede meter mod nord og hedder i dag Bjørstrupvej 7. Det nye sted har 10 tønder land bedre jord til erstatning for de 6 tønder land dårlig jord i Møllebjerghus. Huset er kun 9 fag og ikke 11 fag som det gamle – til gengæld har de ikke nogle aftægtsfolk at skulle trækkes med…

Det gamle hus sælger de til Ole Nielsen og hans familie (se nedenfor).

Hos denne nye (tredje) familie, bor Jacob og Mette så på aftægt, indtil Jacob dør den 12/7/1838, 78 år gammel. Da der skiftes efter ham er der ikke noget at arve. Han fik jo ingen børn, så enken overtager det lidt, der er. Der står således:

Aar 1838 den 13 July anmeldt at Undertagsmand Jacob Olsen af Dønnevælde er død i gaar. – Efterlader Enke og 5 Stedbørn hvoraf 3 Sønner og Døtre, som alle var gifte. 

Nogenlunde samtidig vælger Methe så at flytte op til sin datter, Maren Thomasdatter, som er blevet gift og bor i Holløse ved Vejby, hvor Mette og Thomas – husets allerførste ejere – oprindeligt kom fra. Her dør hun den 24/1/1846, 82 år gammel.

Mettes og Thomas andre børn

Inden vi vender tilbage til Møllebjerghus, skal vi lige følge op på, hvad der blev af Thomas og Mettes børn.

Maren Thomasdatter

Methes og Thomas’ ældste barn, Maren Thomasdatter er 33 år, da hun bliver gift 26/11/1816 med den 64-årige enkemand, husmand Anders Matthiesen i Holløse. Han boede der også i 1801 og 1787.Huset er matrikel 2g, Holløse. Hun bliver dermed stedmoder til fem børn. Derudover får hun to børn med Anders, nemlig Thomas Andersen (f. 1817) og Karen Andersdatter (f. 1819).
Men gamle Anders Matthiesen dør 24/9/1823, 66 år gammel  og kort efter – den 13/4/1824 – gifter Maren sig i stedet med parcellist Anders Ibsen (født 1788) i Holløse. De får så yderligere tre børn: Sidse, Anders og Mette Kirstine.

Mellem 1840 og 1845 dør Anders Ibsen og Maren bor så på aftægt (sammen med sin mor, Mette) hos sin datter Karen og dennes mand og børn. De ses i folketællingen for 1840 og igen for 1845, hvor Mette Rasmussen fra Møllebjerghus er hele 81 år – en ganske usædvanlig høj alder for den tid. Faktisk er hendes datter, Maren også så gammel at hun er gået på aftægt og de to kvinder bor hos Marens datter, Karen Andersdatter – altså Mettes barnebarn. Mette dør året efter tællingen, den 24/1/1846.
Maren dør 26/3/1860 og er begravet fra Mårum kirke, fordi hun i den sidste tid boede noget af tiden hos datteren Karen og noget af tiden hos en af sønnerne, der var flyttet til Mårum.

Ane Thomasdatter

Det andet barn var Ane Thomasdatter. Hende er det svært at finde noget sikkert om. Kirkebogen er ikke ført mht. konfirmationer i 1807, hvor hun skulle have været til alters. Der er dog en Ane Thomasdatter, der dør som tjenestepige i Holløse den 3/1/1818, 26½ år gammel.  Det kunne meget vel være hende, da familien jo oprindeligt er netop fra Holløse.

Det er blot lidt sært, at hun ved stedfaderens død i 1938 er nævnt som en gift datter…

Rasmus Thomassen

Det tredje barn var Rasmus Thomassen, (som er døbt Lars i kirkebogen). Han gifter sig 1/12/1821 i Melby kirke med Karen Larsdatter fra Melby. Parret får en håndfuld børn og bor i Melby til han dør 27/10/1871, fattiglem og enkemand, 78 år gammel.

Jens Thomassen

Det fjerde barn var tvillingen Jens, der mistede sin søster som spæd.  Det var ham, der oprindeligt overtog Møllebjerghus, så de gamle kunne komme på aftægt, men kort efter solgte det og flyttede til matrikel 1b (Dønnevældevej 78). Se mere om ham ovenfor.

Jacob Thomassen

Den yngste søn, Jacob Thomassen, gifter sig i en alder af 22 år, den 20/9/1822 i Valby kirke med Inger Pedersdatter fra Aggebo (25 år). Han flytter ind til hendes forældre i Aggebo, hvor de gamle går på aftægt og han arbejder som bødker og rokkedrejer. Det er matrikel 12, Aggebo Valby, i dag er adressen Aggebovej 46 og huset er døbt “Aggebo Bedre”.

Jacob og Inger får børnene Thomas (1822), Ane (1825), Jens (1831), Anders (1837). Inger dør 25/9/1878, 81 år gammel. Jacob dør 31/7/1885, 83 år gammel i Aggebo, Valby.

Ole Nielsens familie

Nu vender vi tilbage til Møllebjerghus og den nye familie, der er flyttet ind der i oktober 1836.

Den nye husmand i Møllebjerghus hedder Ole Nielsen. Han er født i Tulstrup og døbt 24/2/1805 i Græsted Kirke. Han er yngste søn af Niels Sørensen (f. 3/8/1760 og fra  Græsted) og hans anden kone, Karen Ivarsdatter (født 1765 i Græsted). Hans bedsteforældre er også fra Græsted. Hans forældres familie ses her i 1801.

Oles hustru hedder Birthe Hansdatter og hun er født i Alme 6/4/1806, som datter af Hans Pedersen. Moderens navn kendes ikke med sikkerhed, men det er sandsynligvis den familie, som ses i Alme i folketællingen 1834, hvor moderen hedder Maren Gundersdatter og der er to ældre søskende, Pernille Hansdatter og Lars Hansen.

Ole Nielsen og Birthe Hansdatter blev gift 26/11/1830 i Græsted kirke. De boede ved folketællingen i 1834 i Tulstrup ved Græsted sammen med Oles mor, Karen Iversdatter og deres første barn, Niels.

I oktober 1836 køber de så huset i Dønnevælde og flytter hertil. Skødeovertagelsen kan ses her.  Ejerskabet bekræftes både af hartkornsprotokollen og ved at Ole har brandforsikret huset.

Ole bliver den ejer, i hvis tid huset overgår fra at være et arvefæstehus til et selvejerhus. Han får kongeligt skøde på sin ejendom den 31. juli 1851.

Ved folketællingerne i 1840, 1845, 1850, 1855 og 1860 ser vi Ole og Birthe bo sammen i huset. Oles mor, Karen Iversdatter (f. 1764) bor også hos familien, men dør 23/12/1834, 76 år gammel.

Ole og Birthe får i alt fire levende børn:

1. Niels Olsen (5/9/1831) født mens de bor i Tulstrup.
2. Hanne Margrethe Olsdatter (5/3/1835-6/8/1905), født i Dønnevælde
3. Lars Olsen (6/12/1841– 11/2/1881), født i Dønnevælde. Han ender med at overtage forældrenes hus.
4. Karen Olsdatter (28/10/1845), født i Dønnevælde. Dør efter 1911 i Høbjerg

Børnenes historier

Niels Olsen (1831-?)

Sønnen Niels Olsen kommer som andre husmandsfolk ud at tjene efter konfirmationen, som finder sted i 1846. Her står i øvrigt at han fik “meget god” for kundskaber . Jeg tror at tjener i Esbønderup i 1850 og han flytter tilbage til Dønnevælde 3/5/1857, men fra 1860 kan jeg ikke finde ham.

Hanne Margrethe Olsen (1835-1905)

Ole og Birthes ældste datter, Hanne Margrethe Olsdatter (f. 1836) tjener i 1850 hos en gårdmand Niels Svendsen i Holt (benævnes her som Hanne Olsen). Hanne kærester med en Morten Svendsen og bliver gravid. Hun føder sin datter 1/11 og bliver gift med barnefaderen 28/11/1857. Det er ungkarl Morten Svendsen (f. 21/3/1830) fra Alme. Morten er søn af klokkeren Svend Nielsen (f. 1787), som dør kort efter 1850 og Sidse Sørensdatter (f. 1796). I 1860 bor familien i Græsted by sammen med den 3-årige datter Larsine Mortensen og Mortens mor, Sidse Sørensdatter på 64 år), der er aftægtskone.

Græsted mark 5f og 5o

De får i alt 7 børn:

1. Larsine Mortensen (20/10/1857–16/11/1931). Gift med Peter Nielsen. Bor på Breddam, Græsted ved sin død, 74 år gammel.
2. Nille Kristine Mortensen (6/8/1860 – ?) Gift i 1887 m. Frederik Julius Rasmussen fra Alme. Bor på matrikel 27 i Alme, i dag Smidstrupvej 99, Græsted. Dør senere end 1911
3. Ole Mortensen (30/1/1864- ?) Bor 1901 i Holbergsgade 15, 3. sal i Kbh
4. Hans Mortensen (21/1/1867- 24/3/1868) Bliver kun et år gammel.
5. Hans Christian Mortensen, (29/12/1868- ?). Bor i Kbh på Kroghsgade 5 hos en Madam Pedersen i 1892. Gifter sig 12/6/1897 med Hansine Mortensen (f.1/5/1876). Parret bor i 1940 på matrikel 1h, Græsted by. I dag Breddam 10.
6. Karen Marie Mortensen (4/6/1873 – ?).  Bor i 1906 som 32-årig ugift husbestyrerinde for sin far, Morten Svendsen. I 1901 tjente hun dog hos en købmand Hans Svendsen i Helsingør.
7. Lars Peter Mortensen (2/2/1877 – ?).  Bliver 1900 gift med Ely Julie Mortensen (f. 6/7/1880). De bor først i Gilleleje og arbejder hos en Proprietær på Gilleleje Hovedgade 24. Derefter flytter de til Helsingør. I 1930 og 1940 bor de på Bülowsvej 12 i Helsingør frem til efter 1930. Han arbejder på Hollandske Mølle i byen.

I 1870, 1880, 1890 og 1901 bor familien stadig i Græsted sogn og i al den tid er han benævnt som arbejdsmand ved landbruget. De bor – i hvert fald de sidste mange år – på den del af Græsted Overdrev, der hedder Græsted Mark, nærmere bestemt matrikel 5h og 5o, som i dag hedder Mårumvej 70.

Hanne dør 6/8/1905, 70 år gammel, boende på Græsted Mark og Morten Svendsen dør 2/10/1907, 77 år gammel. De sidste par år har de været passet af deres ugifte datter, Karen Marie.

Karen Olsdatter

Ole og Birthes yngste datter Karen bliver i 1880 gift med en daglejer i Stokkerup, Anders Svendsen (f. 1845) og de får to børn. Ane Svendsen (f. 1870) og Peder Svendsen (f. 1877). I 1880 ses de i folketællingen med begge børn.  I 1890 er hun enke, blot 44 år gammel og bor med sin søn, Peter i Stokkerup. I 1901 er hun flyttet til Ramløse og bor nu med datteren Ane Margrethe (1873 28 år), som er ugift. Hun står opført som ”Husmoder, privat formue” og som havende 2 levende og 5 døde børn. I 1911 bor hun alene i det lejede hus i Høbjerg, 65 år gammel. Hun giftede sig åbenbart aldrig igen.

Den yngste søn, Lars Olsen ender med at overtage huset, da faderen dør. Mon storebror Niels er død?

Sønnen overtager huset

Ole Nielsen dør 22/2/1861  kun 56 år gammel. I skøderne ses det at Birthe Hansen får lov at sidde i uskiftet bo. Der står derefter: ”Skøde fra Ole Nielsens enke, Birthe Hansen til Lars Olsen dateret 20 marts 1861, tinglyst 9. april”. Derefter beskrives en aftægtskontrakt og kort efter en overtagelse til sønnen, Lars Olsen.

Klik her for at læse originalteksten i overdragelsen af huset. 

I foråret 1864 udtager Lars Olsen også en brandforsikring på huset. Det bliver effektueret samtidig med at Lars er indkaldt til krig. Han må lade sin mor blive hjemme i Dønnevælde og drager til Dybbøl sammen med en større flok andre kulsvierdrenge fra Holbo Herred. Han var inde fra maj til august 1864 i 3. infanteriregiment 1. kompagni, soldaternummer 523.

Krigen 1864

Mange unge mænd fra Holbo Herred deltog i krigen i 1864. De blev ligefrem tituleret “kulsvierregimentet” fordi de var frie sjæle, det var gode til at slås. Klik her og læs om de faldne fra Græsted Sogn, som er optegnet på mindestenen på Græsted torv.

Fortjenstmedaljerne

Heldigvis vendte langt de fleste mænd hjem fra krigen igen – heriblandt vores Lars Olsen. Men der var generelt ikke megen offentlig anerkendelse efter 1864, fordi landet jo havde tabt krigen.

I 1876 besluttede Kong Christian den Niende dog alligevel at anerkende veteranerne fra de to Slesvigske krige ved at tildele dem en fortjenstmedalje. Det foregik på den måde, at veteranerne selv skulle indstille sig. De skulle udfylde en blanket, hvor de angav deres deltagelser i en eller begge krige. Ansøgningen skulle så godkendes og derefter kunne de tildeles enten en medalje for krigen 1848-50, en for krigen i 1864, eller en for at have deltaget i begge krige.

Fra Holbo Herred indløb der 339 ansøgninger om medaljer. De kan alle ses på Rigsarkivets hjemmeside.

Der var tre mænd i Græsted sogn, der hed Lars Olsen og som skrev sådan en anmodning om at få erindringsmedaljen – og blev godkendt. Heriblandt “vores” Lars Olsen fra Møllebjerghus.

Himmelbrevet

En iskold dag i foråret 1864 – kort før det store slag – sad Lars Olsen på Dybbøl banke og skrev et Himmelbrev. Dette befinder sig i dag på Museum Midtjylland i Herning. John Søndergaard Nielsen fra Stege opdagede brevet og har affotograferet det til mig – mange tak for det. Vi ved ikke om det var Lars Olsen fra Møllebjerghus eller en af de andre Lars Olsen’er, der skrev det. Men det kunne lige så godt være vores mand.

Et himmelbrev var en slags kædebrev, som soldaterne afskrev fra hinanden. De forestillede sig, at det bragte held, og mon ikke der har været al mulig grobund for overtro, når de unge mænd sad og ventede på, at de kunne blive ofre for den næste kugle fra fjenden?

Himmelbrevets indhold var en blanding af et eventyr, besværgelser og bønner. Efter man havde skrevet det af, skulle man beholde det på sig og så ville det beskytte mod fjendens kugler eller andre dårligdomme.

Lars Olsen var jo født i december 1841 og således kun 24 år gammel da han sad i Dybbøl.

Ægteskab

Om det var brevet eller andre årsager, der reddede Lars ved vi ikke, men han vendte heldigvis hjem fra krigen. Og to år senere, i 1866 gifter han sig. Bruden hedder Maren Kirstine Sørensdatter, kaldet Stine, og er født i Ørby ved Vejby den 23/12/1838 som datter af parcellist Søren Olsen (1804-1874) og hustru, Inger Mattisdatter (1807-1879)  . Faderen er oprindeligt fra Tibirke og moderen fra Holløse.

Ved folketællingerne i 1870 og 1880 finder vi så den unge familie i huset med farmor, Birthe Hansdatter som ældre aftægtskone.

Lars og Stine får i alt 7 børn, men kun 5 af dem lever til de bliver voksne. Dertil dør to andre børn, Ole og Laura relativt unge, så kun 3 af børnene når at blive ældre end 40 år. Jeg kan ikke finde navn eller fødsels-døds-tidspunkt for den sidste af de to, der døde som små.

1. Ole Olsen (nr. 1), født 19/3/1867 Naboen Rasmus Johansen står fadder. Ole dør 1/10/1867, kun 4 mdr. gammel. 
2. Ole Olsen (nr. 2) født 3/8/1868.  Naboen Rasmus Johansen står fadder igen sammen med Karens far og en gårdmand i Mønge.
3. Karen (Margrethe?) Olsen (8/5/1871) Naboen Rasmus Johansen står fadder.
4. Hanne Margrethe Olsen, (21/12/1874),  Naboen Rasmus Johansen står fadder sammen med Peder Hansen fra Skovbjørstrup.
5. Nille Christine Olsen (26/10/1876), Naboen Rasmus Johansen står fadder.
6. Laura Olsen, (12/9/1878, 1 år) (faddere er bl.a. naboen). Hun dør 21 år gammel 16/3/1900. 

 

Skøderne beskriver, at Lars Olsen i 1874 lejer eller køber en del af matrikel 2d og bruger den til mark, kaldet 2l.

Ifølge BBR-meddelelserne, ombygges Møllebjerghus totalt i 1877. Dette er dog ikke bekræftet, men efter bygningerne at dømme er det nogenlunde sandsynligt. Da noget af stuehuset fx blev ombygget i januar 2017, fandt man gamle stolper, der sandsynligvis var fra det oprindelige hus før 1877. Stolperne eksisterer endnu.

11/2/1881 dør Lars Olsen, kun 39 år gammel. Ved hans dødsanmeldelse, der i øvrigt er indgivet af hans nabo, Rasmus Johansen (matr. 7, Bjørstrupvej 33) står der tydeligt, at han efterlader sig hustru og børnene Ole på 12, Karen på 9, Hanne på 6, Nille på 4 og Laura på 2 år.

En måned efter sin søn, dør så gammelmor Birthe Hansdatter den 12/3/1881, 74 år gammel. 

Stine og børnene

Efter sin svigermors og sin mands død i starten af 1881, sidder Stine nu tilbage i huset med alle fem børn, Ole, (12½ år), Karen Margrethe, (knap 10 år), Hanne Margrethe, (6 år), Nille Christine (4½ år) og Laura (2½ år). Stine giftede sig ikke igen og man må imponeres over, hvordan hun klarede skærene på den lille ejendom med sådan en børneflok.

10. januar 1882 tinglyses retten til at sidde i uskiftet bo for Maren Kirstine Sørensen efter Lars Olsens død.

Ved folketællingen i 1890 bor tre af børnene stadig hjemme, nemlig Ole Olsen, (21 år), Nille Kirstine (13 år) og Laura (11 år). De to andre søstre er ude at tjene. Karen Margrethe (18 år) tjener på Bjørstrupgaard få hundrede meter længere nede ad Bjørstrupvej og Hanne Margrethe (15 år) tjener i et hus i Holt ved Græsted hos en Lars Knudsen.

Laura dør kun 21 år gammel som ugift. Det sker 16/3/1900

Karen Margrethe tjener på Bjørstrupgård frem til hun i 1899 bliver gift med murer Niels Peter Hansen (15/1/1869) fra Tulstrup, Græsted sogn og flytter til Pikkerhuse matr. 3a (Dønnevældevej 69)  med ham. Hun bliver betænkt i skødet, da søsteren og dennes mand, Kristian Hansen overtager Møllebjerghus i 1905. De får 9 børn, heraf en søn, Christian, der også bliver murer og bygger en del huse i Munkebakke ved Esbønderup. Du kan læse mere om Christian ved at klikke her og komme til en hjemmeside, hvor Grethe Steinmann har gjort et stort arbejde for at beskrive huse og mennesker i Esbønderup Skovhuse. Vælg “Skovhuse 2” og gå frem til “Munkebakke 11”. Karen og Niels Peter bor i Pikkerhuse til Karen dør 29/9 1935, 64 år gammel. Niels Peter dør 25/2/1955, 86 år gammel.

Nille bliver 4/5/1899 (få uger efter sin storesøster, Hanne Margrethe) gift med Lars Peder Larsen fra Græsted, født på Valby Overdrev. De flytter til Helsingør. De ses i folketællingen for 1906, hvor de bor på “markjordene” med deres søn Åge Emil Larsen (f. 6/8/1901 – 3 mdr. efter brylluppet)). Det hedder i da Kongevejen 54. Ved folketællingen 1921 bor de med to sønner på Marienlyst Sideallé. Den anden søn er Ivar Marinus Larsen (f. 23/7/1912). Helt fremme i folketællingen for 1930 bor de med Ivar på Rolfsvej 12, forhuset 1. sal. Jeg kan ikke umiddelbart se, at de får flere børn.

Sønnen, Ole Olsen dør ret ung, ligesom sin far. Han dør 8. januar 1901  og blev således kun 32 år. Hans dødsannonce kan ses i Frederiksborg Amts Avis den 13/1/1901.

I Oles dødsanmeldelse får vi bekræftet at søsteren Laura er død, for der står at hans arvinger er: “Moderen og 3 helsøstre. Efterlod intet”. Dødsanmeldelsen er foretaget af hans svoger, Niels Peter Hansen fra Pikkerhusene.

Den sidste søster, Hanne Margrethe, ender med at overtage ejendommen fra sin mor. Se nedenfor.

Nikolajs fortælling

Lidt længere oppe ad Bjørstrupvej – i nr. 14 – blev i 1893 født en dreng, Jens Nikolaj Jensen. Som en ældre mand skriver Nikolaj sine erindringer om menneskene og husene i Dønnevælde. Klik her for at læse hele historien med kommentarer. Nikolaj beskriver, at han havde et særligt tæt forhold til Stine og hendes søn, Ole Olsen. Han beskriver familien, som han kender dem lige før år 1900. Han nævner gamle Stine og børnene Hanne og Karen samt Ole, som han havde et fint forhold til. De yngre piger nævner han ikke.  Helt særligt for Nikolajs historie er, at han beskriver husets indretning ganske nøje. Han beskriver stuens indretning, husets beliggenhed samt den stemning, som han oplevede i huset:

“Lige derefter ned ad bakken boede Stine Lars Olsens, med sønnen Ole og datteren Ellen Margrethe. Det var Ole, der passede ejendommen og det var ham, der pløjede og passede jorden for os, eller far lånte hest og redskaber der. Jeg kom der ikke så sjældent; har også været der og sovet hos Ole om natten; det har sikkert været den gang Sigrid blev født. Men mærkeligt nok, har jeg ingen erindring om, at vi ikke havde hende eller hvordan hun er kommet. Der var en rigtig gammeldags stue, som der endnu var en del af flere steder, med langt bord, langbænk ved vinduerne og bordendebænk; på den modsatte væg omhængssæng. Stuen var stor, for for den nederste ende af bordet stod væven, som Stine vævede på, vist nok også for fremmede, for der havde hun for det meste sin plads. Det var ikke altid vi kunne enes om det, når jeg kravlede ind under væven, så hun ikke kunne arbejde, men så måtte hun rage mig ud med alenkæppen, det var nok mest, når jeg var på jagt efter katten, som havde sit fristed derinde. Mellem væven og køkkendøren stod bilæggerovnen og for enden af sengen hen til køkkendøren var en hyggekrog med bord og stole ved vinduet ud mod vejen. Når man kom ind i gangen før stuen blev man slået af en gennemtrængende lugt af tran og seletøj, for noget seletøj hængte i gangen og for enden af den var et lille seletøjsrum. Hele huset lå på en skråning, fra vejen og nedad, så fra gårdspladsen førte en høj stuetrappe op til gangdøren medens udbygningerne lå meget lavere. Ret et sted, som jeg altid har syntes lå nogen historie i, så når jeg senere har læst historier eller beretninger fra gammel tid har jeg næsten altid kunnet sætte det på plads netop der, og det enten det har været fra ind- eller udland, næsten rekvisitter for alting, Hamlet og mange andre.

Ellen Margrethe blev gift med en mand fra Søborg, der hed Kristian Hansen, de kom til at bo i Pikkerhuset, der hvor Niels Knudsen boede, eller havde boet. Senere købte de en ejendom i Lønholt eller Langstup og flyttede dertil. Ole blev ikke gammel, han døde ganske få år efter at vi var flyttet til Dønnevælde.”

Datteren Hanne overtager huset

Maj 1905 sælger Stine (Maren Kirstine Sørensen) huset til sin datter, Hanne Margrethe og dennes mand, skomager Christian Hansen.  Hun flytter samtidig på aftægt hos de unge. Det endelige skøde eksisterer og her kan man læse den udførlige aftægtskontrakt samt, hvordan huset ønskes opdelt, så Stine kan få sin egen aftægtsstue.

Klik her for at læse teksten i skødet og se beskrivelsen af husets ombygning.

Afskrift af skøde og aftægtskontrakt, 1905

Kronborg vestre Birk, Retten i Helsinge, Retsdagen den 2. maj 1905

Chr. Hansen, Søborg på matr. nr. 8 og 2L af Dønnevælde, Græsted sogn. Købesum 2.520 kr. Tillige læst som pantstiftende for aftægt. Stempel 29 kr. 65 øre.

Skøde og aftægtskontrakt

Jeg underskrevne Maren Kirstine Sørensdatter, enke efter husmand Lars Olsen i Dønnevælde sælger, skøder og endelig overdrager herved til min svigersøn, skomager Chr. Hansen af Søborg følgende under Dønnevælde by, Græsted sogn, Kronborg vestre Birk beliggende ejendom, nemlig:

1. a) Arvefæstehuset matr, no.8 af hartkorn 1 skp. 2 fdr. 4½ alb., hvilken ejendom er tilskødet min afdøde mand ved skøde tinglæst …
2. b) parcellen matr. no.2L af hartkorn 1 skp. 2 ¼ alb., gammelskat 1 kr. 29 øre, hvilken ejendom er tilskødet min afdøde mand ved skøde tinglæst 15. september 1874.

Overdragelsen sker på følgende vilkår:

1) Ejendommene deres grunde og de bygninger der er opførte ved disse grund, mur- og nagelfaste appertinentier og tilbehør, planter, hegn og vækster, besætning og inventarium, avlsredskaber og alt udbo, intet i nogen måde undtaget, overdrages køberen i den stand hvori alt er og forefindes og overleveringen finder sted straks, så at ejendommen fra i dag står for køberens regning og risiko i enhver henseende, hvorfor han i ildebrands tilfælde har ret til at hæve assurancesummen, dog med forbehold af panthavernes ret.

2) Alle skatter og afgifter, der forfalder til betaling fra dato, betales af køberen, medens restancer er ham uvedkommende.

3) Købesummen er bestemt til 2.520 kr., hvilke to tusinde fem hundrede toti kroner berigtiges således:

1. a) Køberen overtager til indfrielse, eller forrentning den til Frederiksborg Amts Spare og Lånekasse skyldige prioritet, stor, 1.120 kr., hvilke er til højere rente end 4%, det bemærkes at den for gælden udstedte obligation er udstedt på 1.200 kr., og at de skete afdrag henstår uudslettede i pantebogen.
2. b) Overtager de til Lars Olsen i Dønnevælde skyldige tvende prioriteter, hver stor 100 kr., i alt 200 kr.
3. c) Betaler til mine 2 døtre, Karen Olsen, gift med murer N.P. Hansen Pikkerhusene, og Nille Kirstine Olsen, gift med Peder Larsen i Helsingør, hver 600 kr. i alt 1200 kr.

Total 2.520 kr.

De under post 3c anførte seks hundrede kroner, til hver af mine 2 døtre, er først rentebærende fra førstkommende 11. juni termin. Renter erlægges 1. gang 11. december termin dette år, og kapitalen forrentes med 4% årlig. Mine nævnte døtre skulle først kunne opsige, de dem tilkomne kapitaler, til udbetaling med et halvt års forudgående varsel til december termin 1906, og da der ikke er udstedt særlige obligationer bedes nærværende skøde læst som pantebrev for de under post 3c anførte 1200 kr., hvilke prioriteter i de herved afhændede ejendomme, næstefter den mig nedenfor tilskrevne aftægt, og næstefter de under post 3a og b anførte prioriteter.

4) Udenfor købesummen skal køberen og efterfølgende ejere af ejendommen svare mig følgende aftægt så længe jeg lever:

3. a) Fri bolig i ejendommens stuehus bestående af de 2 sydligste fag og køkken i det dertil stødende 3. fag, hvilket sidste kun er af husets halve bredde og det tilføjes, at jeg forbeholder mig det loftsrum, der findes over min aftægtsbolig.
4. b) Årlig betales mig kontant 200 kr., hvilke to hundrede kroner erlægges med 50 kr. hvert års 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.
5. c) I sygdoms tilfælde skal der ydes mig god og kærlig pleje, ligesom ejeren skal hente læge, når jeg forlanger det, medens jeg selv betaler hans honorar.
6. d) Når jeg erklærer ikke længere at kunne holde mit tøj i orden skal ejeren holde det rent for mig. Til min nye aftægtsbolig forbeholder jeg mig ret til at afbenytte den gang der fører ind i stuehuset i forening med ejendommens ejer og når jeg forlanger det skal der opføres en kamin ved min aftægtsbolig og opsættes en kakkelovn med kogeindretning i stuen og komfur i køkkenet.

Den her under a – d anførte aftægtsforpligtelse sikres mig ved pant i ejendommen næstefter den i post 3a anførte gæld og næstefter de under post 3c anførte 1200 kr. til mine 2 døtre og tilføjes at køberen bekoster min begravelse efter egnens skik for folk af min stilling.

Ved min, Chr. Hansens underskrift derpå giver jeg min svigermoder og hendes 2 døtre prioritet og panteret som anført, i hvilken henseende nærværende skøde bedes læst som pantebrev.

5) Køberen betaler alle af denne handel og adkomsters berigtigelse flydende afgifter, udgifter og omkostninger uden undtagelse.

6) Det bemærkes, at ejendommen er tiendepligtig, at der svares årlig arvefæste og rekognition ved ejerskifte, til statskassen. Da nu køberen er indgået på foranstående betingelser og har stillet mig sikkerhed for den mig stipulerede aftægt og i øvrigt har lovet at opfylde dette skødes bestemmelser, så skøder og overdrager jeg Maren Kirstine Sørensdatter herved til min svigersøn Chr. Hansen, de  foran ommeldte ejendomme, matr. no.8 og 2L af Dønnevælde, hvilke herefter skal tilhøre ham og hans arvinger som hans fuldkomne ejendom idet jeg indestår for vanhjemmel.

Dønnevælde d. 17. januar 1905.

Som sælger: Maren Kirstine Sørensdatter                     Som køber: Chr. Hansen

Til vitterlighed om underskrifternes ægthed og dateringens rigtighed:

Laurids Jørgensen               Rasmus Johansen.

Hanne og Christian overtager

De nye ejere er så Hanne Margrethe Hansen født Olsen og hendes mand, Kristian Hansen. De bor med børn og Maren Kirstine som aftægtskone. Hanne og Kristian blev gift 15/4/1899  og ved folketællingen 1901 finder vi familien boende i huset. Hanne og Kristian får i alt 10 børn:

1. Lars Peter Olsen (20/7/1896 5 år), født i Dønnevælde  Hanne var endnu ugift på dette tidspunkt og havde 10 måneder før fødslen tjent hos bonden Anders Pedersen i Søborg: Der er ikke angivet nogen barnefader, så sandsynligheden taler for at det er husbonden selv, som har gjort Hanne gravid. Hun bor hos moderen, da hun føder Lars. Lars er således knap fire år, da moderen gifter sig med Kristian
2. Bodil Hansen (18/8/1900), (står ikke i kirkebogen for Græsted).
3. Karen Hansen, senere Larsen (19/12/1901-1987), født i Dønnevælde. Gift med Svend Åge Larsen, postbud fra KBH. De er registreret til at bo i København i perioden 1916-22. Se registerbladet her. Der står hendes fødeår dog forkert.
4. Hans Hansen (25/1/1904), født i Dønnevælde
5. Ellen Hansen (16/5/1906), født i Dønnevælde 
6. Svend Åge Hansen (5/12/1910), født i Grønholt
7. Knud Hansen (4/9/1915), født i Grønholt
8. Karl Kristian Hansen (26/1/1920), født i Grønholt
9. Marie Hansen (ukendt fødselstidspunkt)
10. Inger Rose Hansen (ukendt fødselstidspunkt)

Gammelmor Stine dør 5/7/1908, 69 år gammel.  Kort efter, den 25/5/1909 sælger Hanne og Kristian huset til deres nabo og ven, Jens Johansen. I stedet køber de Aagaarden i Lønholt, Grønholt i stedet. Det beskrives på Fredensborg kommunes hjemmeside, hvor ejendommenes historie fortælles. Klik her og se et billede af familien foran Ågården.

Ny ejer – huset lejes ud

25/5/1909 købes ejendommen af naboen fra matrikel 7, Bjørstrupvej 33. De to huse ligger tæt på hinanden og familierne har sandsynligvis været venner. De har været faddere for hinandens børn i flere generationer. Jens Johansen lejer huset ud mellem 1909 og 1913 og derfor ser vi ved folketællingen i 1911 en ny familie i huset:

Karl Hansen (9/12/1877, 34 år), gift med Maren K. Hansen (9/12/1871, 40 år) og de har tre børn, Sigurd Hansen, (ukendt fødeår, men den ældste, så nok ca. 9 år), Alfred Hansen (9/4/1904, 7 år) og Knud Hansen (2/1/1906 5 år). Karl er daglejer ved Teglværket.

Familien bor der dog kun kortvarigt, for i august 1913 flytter der en ny familie ind.

Nye ejere, Carl og Hulda

August 1913 tinglyses skøde fra Jens Johansen til den unge, nygifte kontrolassistent ved mejeriet, Carl Martin Hansen. Købesummen er 6000 kr.

Bemærk fra overdragelsen, at huset indeholder 2 komfurer, to kakkelovne og en indmuret kedel. Så gamle Stine nåede altså at få sit komfur i aftægtsstuen…

Der står også følgende: SKulle køberen købe gårdejer i Dønnevælde Ole Jørgensens overdrevslod, da er jeg pligtig til at give køberen og efterfølgende ejere af den til ham solgte ejendom en 4 alen bred vej over min ejenendom matrikel 7 af Dønnevælde fra det nordøstre hjørne af matrikel nr. 8 til det sydvestre hjørne af nævnte overdrevslod.

Derfor finder vi den nye familie i huset ved folketællingen 1916:

Husmand Carl Martin Hansen (født 5/3/1885, 31 år) fra Alme.  Søn af parcellist fra Alme, Ludvig Hansen og Ane Kirstine Jensen. Gift den 13/5/1913 med Hulda Karoline Hansen født Rose (1/4/1893, 23 år) fra Udsholt, Blistrup sogn. Hendes far var arbejder ved elektricitetsværket, Frantz Vilhelm Karl Rose fra Græsted og hustru Anne Dorthea Nielsen. Hulda har 5 søstre og to brødre.

De har fået to børn, der begge er født i Dønnevelde. Helmer Rose-Hansen (25/7/1914, 2 år) og Sigfred Ludvig Hansen (17/9/1915, 1 år). 

Den familie, der lejede huset før, bor stadig i Dønnevælde, men lejer nu i stedet matrikel 2d (Bjørstrupvej 14 – se denne) og senere flytter de til Græsted Overdrev.

Ved folketællingerne 1921, 1925, 1930 og 1940 bor Carl og Hulda i huset. De får ikke flere børn end Helmer og Sigfred. En af døtrene fra Faksemosegård fortæller at hun husker at Carl og Hulda havde en gravhund, som hed ”Gå væk” og det lød sjovt ud over markerne, når de kaldte på den.

Andre kan også huske Carl og Hulda. Fx var Hulda en magiker i et køkken og det lykkedes hende en gang at skabe en hel festmiddag til skovfogedens spontane gæster bestående af suppe, to duebryster, rigeligt med kartofler, sovs og endda en rombudding til dessert. Og alt det fremskaffet på få timer.

Sønnen Helmer bliver senere flymekaniker og bliver gift i Jerne kirke i Esbjerg den 22/11/1936 med Laura Nielsen. De bor dog i Måløv og får her sønnen John Rose-Hansen (2/5/1937 døbt i Kapernaum sogn), John bliver geolog og dør i 1915. Helmer bor i Viborg Amt den 20/1/1976, for her tager han endelig navneændring til Helmer Rose-Hansen

Sigfred bliver gartner og gifter sig med en kvinde med efternavnet Sjø. Han dør i 2007 i Virum.

Så vidt det kan gennemskues i skøderne, får ejendommen lagt elektricitet ind i 1923. Ejendommen er den dag i dag stadig ikke tilsluttet vandværket, men har vand fra egen brønd.

 

I Fredriksborg Amts Tidende kan man den 4. marts 1955 læse, at Carl Hansen snart fylder 70 år.

Carl og Hulda er ved at blive ældre folk og orker nok ikke længere at drive en ejendom. Så omkring 1960 sælger Carl og Hulda ejendommen. De flytter til Blistrup  og bor der til de dør med få måneders mellemrum 10 år senere, Hulda den 31/1/1970, 76 år gammel og Carl den 31/3/1970, 85 år gammel.

Nye ejere

Mellem 1960 og 1963 ejes husmandsstedet af familien Uttenthal. Familien opkøbte flere ejendomme i området mhp. at sætte dem i stand. Det lykkedes dog ikke at nå at modernisere huset inden det blev solgt videre. Der var endnu ikke installeret wc i 1963.

Hundeskolen

Ejendommens næste ejer er stadig husket af mange i lokalområdet. Det var Arne Sørensen, der indrettede en hundeskole. Han overtog den ca. 1963 og ejede den frem til 1971. Han boede der sammen med sin kone, Ruth og en ældre dame, der enten var Arnes eller Ruths mor.

Arne Sørensen er født i 31/3/1921 i Kauslunde ved Middelfart som søn af Jens Sørensen og Marie Henriksen fra Frøbjerg Bakker, Rørmeshus. Han var uddannet politimand og arbejde i København under 2. verdenskrig. Her oplevede han at blive taget sammen med resten af den danske politistyrke og sat i tysk fangelejr. Hans indskrivningspapirer til Buchenwald koncentrationslejr kan ses ved at klikke her. Det fremgår at han 21/9/1944 blev sendt til Neuengamme og den 29/9/44 blev sendt videre til Buchenwald. Sammen med resten af de danske politifolk blev han så flyttet til Mühlberg 17/12/1944.

I en artikel fra 18/10/1965 i Jysk Aktuelt, beretter Arne Sørensen om, hvordan han i lejrene så, at hunde blev trænet til at angribe mennesker.

Efter krigen fortsatte Arne Sørensen i politiet, men gennem sin interesse for hundeopdragelse begyndte han at træne hunde i sin fritid. Efterhånden tog interessen over og omkring 1960 overgik han til at arbejde fuld tid med hunde. Han mødte sin hustru, Ruth gennem dette arbejde og da de blev gift, købte de Møllebjerghus og oprettede Hundeskolen “Harager Hegn”.

I stalddlængen blev der oprettet bokse til hundene og oven på denne blev der indrettet en lejlighed til nogle af de hjælpere, som Arne Sørensen ansatte. På et tidspunkt boede en tyrkisk indvandrerfamilie med 3 børn i de trange rum oven på stalden.

Efterhånden blev interessen for Arne Sørensens hundeevner så stor, at han opførte en bygning længere nede på market, som blev indrettet til flere hundebokse. I dag er denne bygning ombygget til hestestald. I en artikel i Jysk Aktuelt fra 18/10/1965 beretter han, hvordan der er plads til 50 hunde lige nu, men at der er interesse for at han kunne have over 300 mere. Han udtaler: “Vi skal snart udvide med 100 pladser. Det koster omkring 400.000 kroner, men kreditstramningen stiller sig foreløbig i vejen for disse planer.”

I den tid, hvor Arne Sørensen havde ejendommen, forfaldt den stærkt. Stråtaget blev dog skiftet ud med eternit. En del affald i form af cykler, køleskabe og andet skrot blev dumpet i en lille mosesø på den nederste del af marken og murbrokker, byggeaffald mm. blev stablet op i bunker rundt omkring. Det kom til at tage mange år at rydde op efter dette.

Arne havde også mange unge mennesker, der kom og hjalp og dermed fik lært en masse om hunde. Flere unge piger fra området har berettet om at de havde arbejde på hundeskolen fra midt i 1960’erne til midt i 1970’erne. Arne Sørensen skrev adskillige bøger om hundepsykologi, udgivet mellem 1971-1980.

Et par af de unge mennesker, der kom for at lære om hunde, var William og Jytte Røschke, som endte med at overtage ejendommen omkring 1972. På det tidspunkt flyttede Arne og Ruth Sørensen til Sydsjælland, hvor de driver hundeskolen videre på Glænøvej 118 i Skælskør. I en artikel fra 1985 oplyser han, at han har ført kartotek over at have hjulpet 150.000 hunde. I sommeren 1986 går Arne Sørensen på pension og flytter til Hårby på Fyn, nærmere bestemt Landevej 63. Her skærer han ned på aktiviteterne pga. sit helbred. Han fungerer dog stadig som konsulent, hvilket også nævnes i et avisudklip fra 1989. Jeg ved ikke præcis, hvornår Ruth og Arne dør, men i en artikel fra 1992 nævnes Arne Sørensen som afdød.

Familien Røschke

Privat foto udlånt af William Røschke. Ca 1974Familien Røschke, som ejede ejendommen fra 1972 til 1977. De boede med deres tre mindre børn og forsøgte også at drive hundekennel og hundeskole på stedet. Nedenstående billede er taget foran købmanden i Rågeleje. Til venstre i vinduet ses en plakat for hundeskole. På den står “Hundeskolens pension. Lydighedsdressur, vask og klipning. Jytte og William Röschke, Bjørstrupvej 37, 3230 Græsted”

Men det blev sværere og sværere at få det til at løbe rundt, så William byggede et værksted i forlængelse af huset, der blev indrettet til metalværksted. Samtidig moderniserer de løbende på den forfaldne ejendom.

9/12/1977 sælger William Røschke så ejendommen videre og flytter til et større sted i industrikvarteret i Vejby.

Bjørstrupvej 39 (37c)

Ca. 1969 bygger Arne Sørensen et mindre hus i det sydvestlige hjørne af grunden. Huset blev lejet ud til ansatte på hundeskolen. I 1994 blev det stykket fra som matrikel 8b, Bjørstrupvej 39.

Ved den voldsomme storm i 1981 beskadiges det udlejede hus så voldsomt, at huset må rives ned og bygges op igen. Det fortælles at skorstenen faldt ned i sengen – heldigvis var der ingen hjemme i huset den nat. I 1994 udstykkes det udlejede hus til matrikel 8b og benævnes fremover Bjørstrupvej 39.

Det er senest solgt i foråret 2018.

Nuværende ejere

Jørgen Frandsen (1935-2016) og Gerda Mikkelsen overtager ejendommen fra Røscke i december 1977 sammen med en yngre mand, Jørgen Jespersen i lige sameje. Købesummen er 745.000.

Jørgen Jespersen påbegynder indretning af staldlængerne til beboelse, så der kan bo to familier samtidig. Inden de bliver færdige med det, sælger Jørgen Jespersen dog sin halvdel af ejendommen videre til Kjeld (f. 1945) og Jette Wolter Nielsen (f. 1949). De overtager ejendommen sent på efteråret 1978 sammen med deres to mindre børn, Katja (f. 1973) og Marie (f. 1976).

Kjeld er møbelsnedker og ønsker at have sit eget snedkeri. Der gives derfor ret til at drive erhverv fra ejendommen 26/10/1978. Jette er musiklærerinde og ønsker at have plads til sin hest.

Kjeld og Jette færdiggør indretning af den anden bolig i de tidligere staldlænger og i løbet af de næste 20 år genoprettes ejendommen fra det tidligere forfald.

I marts 1991 dør Gerda og Jørgen Frandsen bliver boende alene i stuehuset indtil han i 2015 flytter på plejehjemmet Trongården i Vejby. Kort efter køber Kjeld Nielsen hans halvdel af ejendommen og er nu eneejer. Jørgen dør i september 2016 ca. 80 år gammel.

Fra marts 2016 udlejer Kjeld Wolter Nielsen det oprindelige stuehus til sin yngste datter, Marie Wolter Bertelsen og dennes kæreste, Erik Brink Fløe samt deres fire sammenbragte børn. I den forbindelse bliver indretningen af stuehusets længer renoveret og nyindrettet.

I marts 2020 køber Marie og Erik ejendommen og Kjeld og Jette bliver boende til leje – på aftægt. Samme udmærkede princip, som de forrige ca. 230 år.

Møllebjerghus 2018 1