Bjørstrupvej 69. Bjørstruphus, skovfogedboligen, Harager Hegn 1b.

Skovbjørstrup er et meget lille ejerlav, der ligger lige nord for Harager Hegn i det nordligste hjørne af Mårum Sogn. Klik her og se placering. Fra midten af 1700-tallet, men sandsynligvis også før, består ejerlavet af to gårde og udgør dermed ikke en egentlig landsby som mange af de andre ejerlav gjorde. Den ene gård er Bjørstrupgåd. Læs om denne ved at klikke her. Den anden gård bliver omkring 1790 opkøbt af forstvæsnet og omdannet til skovfogedbolig. Hvis den havde et navn før det, er det ikke lykkedes mig at finde efterretninger om det. Men fra 1790 kaldes den Bjørstruphus og er skovfogedbolig.

Bjørstruphus

I dag ligger Bjørstruphus på Bjørstrupvej 69 – et godt stykke inde i Harager Hegn på vejens østlige side. Men den er blevet flyttet hertil i 1899. Indtil da lå den på Bjørstrupvejs vestlige side og helt tæt op ad – og syd for – Bjørstrupgård.

Herredskort 1765-1815. Læg mærke til de to gårde, der ligger helt tæt, hvor der står Bjørstrup

Den oprindelige gård

Som nævnt bestod Bjørstrup af to gårde. Den gang havde gårde sjældent navne – kun hvis de var selvejergårde eller enestegårde, som fx Boesgård, der lå inde i det nuværende Harager Hegn. Man omtalte dem blot som “Per Nilens gård” eller “gård nr. 2” i de officielle papirer. Derfor har denne gård heller ikke haft et navn før man ved udskiftningen besluttede at alle gårde skulle have navne. Skovfogedhuse (det var næsten aldrig gårde) fik oftest navn efter det hegn eller det område i skove, som de lå i. Derfor bliver denne gård ved overgangen til skovfogedhuset til Bjørstruphus. Men i mange år inde da, var det blot “gård nr. 1 i Bjørstrup”

Det tidligste jeg har kunnet finde om denne gård er at Niels Christensen (f. 1705) er fæster af gården i første halvdel af 1700-tallet. Han er gift med Anne Nielsdatter, der er født 1707.

Første gang vi officielt støder på dem er, da de – sent i livet – får en datter. For i kirkebogen for Mårum finder vi den 29/2/1756 en indførelse af en dåb, hvor “Niels Christensen i Bjørstrup” får døbt en datter, Sidse Nielsdatter. Faddere er Birthe Christensdatter [måske faster til barnet] , Lars og Niels Christensen [måske farbrødre til barnet] og “Jeppe Skomager” i Mårum.
Moderen Anne Nielsdatter er åbenbart omkring 49, da hun føder, hvilket er ret usædvanligt. Det kan også være, at hendes alder er opført forkert, hvilket ses ret jævnligt. Jeg ved ikke om de har andre børn.

Bytte hus og gård

Da den lille datter er fire år gammel, er Niels og Anne i 50’erne og måske er den store gård ved at blive for meget for dem. Samtidig findes yngre og stærkere kræfter, som vældig gerne vil til fadet. Vi er jo i tiden under ryttergodset og på Kronborg Amtsstue i Esrum Kloster sidder regimentsskriver Bolle Frederik Plum og skal sørge for at Kongens gods forvaltes bedst muligt. Han har altså al mulig interesse i, at det er de yngste og stærkeste folk, der driver gårdene. Hvordan det nu end er gået, så sker der i hvert fald et bytte mellem en gård og et husmandssted, hvilket ikke var så usædvanligt på den tid. Senere (efter indførelsen af arvefæste ved udskiftningen) er dette noget man ser sjældent, for da holdt bønderne på deres egen jord.

Men vi er endnu en tid, hvor det er jorden, der er de parykbærende, tysktalende folk på Esrum, der bestemmer, hvem som fæster hvad. Og nu flytter Niels, Anne og lille Sidse til Pikkerhuset [Pikkerhuset hedder i dag Dønnevældevej 69, 3230 Græsted (matrikel 2a, Pikkerhuse) og benævnes i andre kilder som Brøndmosehus.], som ligger få hundrede meter nordpå – og i stedet overtages gården af husmanden fra Pikkerhusene, Søren Ottesen.

Fæsteprotokollen fortæller os, at den 20/2/1760 bytter de to mænd ejendom.

I fæstebrevet fra 1760 står der:

Fæsteprotokol for Søren Ottesen 1760

Fæsteprotokol for Bjørstrupgård 1760

Biørstrup

Søren Ottesen fæst Gaarden No 1 i Biørstrup, som Niels Christensen forhen beboede, Men formedelst paafaldene Svaghed og Vandmagt [svagelig tilstand] godvillig har afstaaed, imod at Niels Christensen nyder af Gaarden hver 2 [hvert andet] aar 2 læs Høe. Men det 3die aar faar han indet [=intet], som skal ved vare hans livs tiid,

Da mig underskreven Dags Dato er tilsagt fæste paa denne Gaard Thi forpligter ieg mig hermed samme som en Rett Fæstere at effterleve, saafremt ieg icke vil have mit fæste forbrudt. 

Esserom den: 20 Febr 1760, Søren SOS Ottesen. 

Til Vitterlighed, Rekfeldt, Jørgen Jensen

Søren Ottesen (1722-1789)

Søren Ottesen (1722-1789) var søn af Otte Ibsen og boede som sagt i Pikkerhuset inden han overtog Bjørstrupgård. Det er højst sandsynligt, at han var født der.

Ved hans faders, Otte Ibsens død i december 1749 foretages skifte. En transskription af skifteopgørelsen viser dette (2. januar 1750)

Skifte-Brev
Efter afgangne Otte Ibsen, forhen indesidder i Dønnevelde udi Gredsted Sogn.
Anno 1750: Den 2den Janv: mødte udi Gredsted Sogn Dønnevelde, Veledle Hr Regimentskriver Plum ved fuldmegtig Larsen, for efter foregaaende lovlig giorte tillÿsning, samt udi nærværelse af Velædle Hr: Birkedommer Kock, at foretage rigtig Skifte og Deeling efter indesider og Enckemand afgangne Otte Ibsen, for der af at erfahre, hvad som kan blive at arfve for dend afdødes børn og arfvinger, der ere Een Søn, Søren Ottesen 28 aar gammel boende i Pocherhuuset, en Datter Margrete Ottesdatter, gift med Jørgen Pedersen i Dønneveldehuuse, og 1 do Birte Ottesdatter gift med Een Dreier Svend paa Holmen i Kiøbenhaum, af hvilke arfvinger de 2de første var mødt, saa var og overværende de 2de mænd.

Der har ikke været meget tilbage at arve fra gamle Otte. I bogen ”kulsviere og fæstebønder” er det vist, hvilke ejendele, der var tale om.

Skiftet efter Otte Ibsen 1750

Søren Ottesen havde nogle år før sin fars død, giftet sig med den jævnaldrende Ane Mortensdatter (1722-1810). Det er sandsynligt, at Ane og Søren har overtaget Pikkerhuset ved denne lejlighed, for faderen, Otte Ibsen, er jo betegnet som “insidder”, hvilket betyder, at han ikke ejer huset, han bor i.

Søren Ottesen og Ane Mortensdatter får tre børn. En søn og to døtre. De to første er født i Pikkerhuse, den tredje i Bjørstrup. De to dør dog som små, så de får kun en enkelt datter, der bliver voksen.

1. Otte Sørensen f. 23/4/1758, født i Pikkerhuset i Græsted sogn. Desværre dør lille Otte allerede samme år.
2. Maren Sørensdatter (f. 28/3/1759), født i Pikkerhuset i Græsted sogn. 28d marts. Søren Ottesens i Pikkerhusene. Datter Maren. Ole Larsens hustru bar barnet. Faddere: Ole Larsens søn, Lars, Jørgen Skomager. Jens Larsens søn i Dønnevælde.
   Maren bliver gift 30/3/1781 i Mårum Kirke med Lars Sørensen og sammen overtager de gården (se nedenfor). Hun dør 20/7/1835 i Mårum, 76 år gammel.

3. Kirsten Sørensdatter (f.18/4/ 1762). Kirsten er født i Bjørstrup. Moderen er 42 år og det er hendes sidste barn. Søren Ottesen i Bjørstrups datter Kirsten. Ole Larsens hustru i Alume bar barnet. Faddere: Morten Olsen, Jens Mortensen, Sidse Davidsdatter og Julie Jensdatter, Dønnevælde.
   Desværre dør lille Kirsten kun to år gammel, nemlig 20. oktober 1764.

I en tidlig slags folketælling, kaldet “Oeders efterretninger”, som er en optegnelse af ejendomme fra 1771, finder vi også Søren Ottesen og hans familie.

Så Søren og Ane sidder i slutningen af 1770’erne på en halvfattig gård, er i slutningen af 50’erne og har kun en eneste, ugift datter, Maren Sørensdatter. De må se sig om efter en driftig svigersøn, der kan tage over. Den unge Lars Sørensen viser sig at være den rette mand.

Lars Sørensen og Maren Sørensdatter

Lars Sørensen er født 6/1/1754 i Eilstrup ved Mårum. Da han gifter sig med Maren, den 30/3/1781  er han omkring 27 år og Maren 23 år. Lars er søn af Søren Nielsen og fra fattigere kår (Omtalt i ”Kulsviere og fæstebønder i Gribskov og Omegn”, Erik Jensen), men selvom han ikke selv er gårdmandssøn må han have bevist, at han var en driftig ung mand – nok til at han får lov til at få gårddatteren. Af hans lægdsrulle fremgår det, at han var 66½ tomme høj. hvilket vil sige 174cm. Det var faktisk relativt høj efter datiden.

Lars Sørensen og Maren overtager fæstet på gården i 1781 og Marens 59-årige forældre går på aftægt.

Hele familien ses sammen på gården ved folketællingen i 1787, nogle år senere:

Folketællingen for 1787 i Bjørstrup

Folketællingen for 1787. Lars og Maren har på dette tidspunkt fået tre børn, men et af dem er død, så derfor ses kun Jørgen på 5 og Niels på 3 år.

Lars er opgivet til at være 31, men er reelt 33. Maren er 29 og hos dem er aftægtsfolkene, Søren og Ane, som begge er 65 år og to børn, Jørgen på 5 år og Niels på  3 år.

Lars og Maren når at få i alt 10 børn. Kun fire af dem når at blive voksne, heriblandt Jørgen og Kirsten. Dem, der er født i Skovbjørstrup er:

1. Niels Larsen, født 11. november 1781. I kirkebogen står der, at han bor på Bjørstrupgård og flere af fadderne er fra Alme. Han dør desværre kun 5 uger gammel.
2. Jørgen Larsen, født 10. november 1782
3. Niels Larsen, født 5. dec. 1784. Jeg kan skimte nogle faddere fra Eilstrup og Frederiksborg
4. Kirsten Larsdatter, født juli eller august 1787 og samme år står Lars Sørensen fadder til en dreng, Friderich Christiansen, søn af skovfoged Christian Friderichsen, som bor i skovriderhuset lige ved siden af Bjørstrupgård.

De næste seks børn er født efter familien flytter til Eilstrup i Mårum.

To år efter folketællingen, den 11. januar 1789, dør gamle Søren Ottesen, 67 år gammel. Senere samme år – i august måned – afhænder Lars Sørensen gården kongen.

I stedet flytter Lars og Maren til gården Frydenlund i Ejlstrup ved Mårum. I fæstebrevet hertil kan man læse, at han afstår ” en gård i Bjørstrup”, hvis han får lov at flytte til Frydenlund uden at skulle betale indfæstning. Den nye gård har også været forfalden, men alligevel haft større interesse end den lille gård i Bjørstrup

Fæstebrev til Frydenlund

Man kan også læse, at Lars Sørensens svigermoder, Ane Mortensdatter har aftægt af gården i Bjørstrup og bliver boende der, selvom der kommer nye fæstere. Hun skal råde over 6 fag og haven. Når hun dør, skal Lars Sørensen flytte hendes ting derfra og overlade det til ejerne.

Fæstebrev for Frydenlund

Selvom det var meningen at Ane skulle bo sin sidste tid på gården i Bjørstrup, lader det til at hun alligevel flyttede med til Ejlstrup på det sidste.  For ved folketællingen for 1801 bor hun sammen med familien i Eilstrup. Da hun dør og begraves 18/3/810 står der i kirkebogen, ”Gårdejer Søren Ottesens enke af Eilstrup, 95 år”.

Meen, her har enten familien eller præsten lagt lidt ekstra til. For vi husker jo nok, at hun var født i 1722 – og ved folketællingen i 1801 var hun opgiver til at være 80  år. Og det var endda også højt sat. Lidt hovedregning fortæller os, at den gamle kone var 88 år, da hun døde. Uanset om der blev overdrevet lidt så er det også en ganske anseelig alder – især på den tid. Og monstro de nye fæstere på Bjørstrupgård havde regnet med at skulle overtage en gård med en aftægtskone, som havde tænkt sig at blive så gammel?

Lars Sørensen i Eilstrup klarer sig godt på gården Frydenlund og dør 19/1/1828, 74 år gammel. Diverse folketællinger – og ikke mindst kirkebogen for dødsoptegnelsen er uenige om, hvor gammel han har været. Kirkebogen for dødstidspunktet siger 77 år, folketællingen for 1801 siger 74 år og  folketællingen fra 1787 siger 72 år.

Hans hustru, datteren fra Bjørstrupgård, Maren Sørensdatter dør 20/7/1835, 76 år gammel. Her er folketællingerne nogenlunde enige med hinanden ang. alderen.

Skovseparation

Hovedårsagen til flytningen fra Bjørstrup til Eilstrup er, at landboreformerne er i fuldeste gang i Nordsjælland. Faktisk er der gang i to reformtyper samtidig. Skovseparationen, der handler om at samle skoven og fjerne landbrugsdriften fra den og udskiftning/udflytning af landsbyerne, som handler om at at ophæve driftsfællesskabet i landsbyerne. Hovedidéen bag begge ordninger er, at man ønsker at effektivisere landbruget og skovbruget, at skabe grundlag for befolkningstilvækst og helt generelt bringe Danmark ind i det moderne Europas oplyste tid.

Dette kommer i høj grad til at ramme områderne lige nord for det nuværende Gribskov og er den direkte anledning til dannelsen af de indhegnede skovområder, som vi i dag kender som Harager, Valby, Aggebo, Græsted og Høbjerg Hegn.

Som en del af skovseparationen nedlægger man Boesgård inde i Harager Hegn (se denne) og man overvejer sandsynligvis også at nedlægge den ene af gården i Bjørstrup. Man beslutter dog i stedet at bevare den, reducere i hartkornet [antagelig] og at gøre den til skovfogedbolig for den skovfoged, som tidligere havde resideret på et mindre sted i Græsted Skovhuse. Dette giver også mening, for i stedet for et større område, der har været spredt skov, landbrug og husmandssteder, rykker man nu skovgrænsen længere mod syd og fjerne træerne i Græsted Skovhuse. Derfor bør skovfogeden også flytte med træerne mod syd.

Løsningen bliver, at skovfoged Rasmus Henriksen rykker fra Græsted Skovhuse til Bjørstrup – på Lars Sørensens tidligere gård.

I Flemming Runes bog “Grib Skov” beskrives det at “1790-91 erhvervede staten en 3-længet gård, som skulle fungere som skovfogedbolig. Tjenestejorden er 8,79 ha. ”

Vi kan også se, at den skovfoged, der flytter ind, er Rasmus Henriksen. Tidspunktet bekræftes i kirkebogen ved at vi kan se Rasmus være fadder for et barn i marts 1790. Her er han opført til at bo i Græsted Skovhuse (se nedenfor). Men fremme i juni 1791 er hans hustru gudmor for et andet barn og her står “Rasmus Henriksens hustru i Bjørstrup”. Hermed må vi konstatere, at familien flytter dertil i det mellemliggende tidsrum.

Rasmus Henriksen – 1759-1809

Denne Rasmus Henriksen var skovfoged længe før han flyttede til Bjørstrup. Han kommer fra Græsted Skovhuse, hvor han boede på det skovfogedsted, der havde været der i mange år. Stedet lå på matrikel 15, Græsted skovhuse og kaldtes for Agerholmen. Huset er væk i dag og grunden udstykket til mange mindre huse. Det udgør den trekant, der dannes mellem Græsted Hovedgade og Esbønderupvej, samt Æblehavevej og Valmuevej.

Matrikel 15, Græsted skovhuse. Kaldet Agerholmen. Ejes af Forstvæsenet. Vejdelingen i toppen af billedet til højre for midten er det samme som i dag, hvor Græsted Hovedgade møder Esbønderupvej.

Rasmus overtog skovfogedhvervet fra sin svigerfar, Friderich Lintner. Denne ser vi de første kilder på, da han er forlover ved et bryllup i Græsted som “Friderich skovfoged” i oktober 1759. Faktisk har Friderich og Rasmus fungeret som skovfogeder samtidig, for ved en dåb i 1760 og en trolovelse i Græsted Skovhuse i 1763, ses de opført som “Friderich og Rasmus Skovfogeder”. I øvrigt ses også en anden Lintner (måske en søn eller broder til Friderich) som fadder til Rasmus datter, Pernelle, der bliver født i 1762. Friderich Lintner begraves 6. maj 1764. Han blev 68 år.

Rasmus  Henrichsen blev født 1732 i Græsted by. Den 30. marts 1759 trolovede han sig og giftede sig så 9/9/1759 med Bodil Sophie Friderichsdatter, der var født 1733. Ved trolovelsen er vidnerne “Peter Fredeboe” og en Peder Olesen, der måske er sognefoged. Dette viser tydeligt at status for en skovfoged alt andet lige var højere end for almindelige bønder. Fredbogård var den største gård i sognet. Læg også mærke til, at ved børnenes fødsler nedenfor er det præstens søn – som senere selv bliver præst – der er fadder.

De får disse børn, alle født i Græsted Skovhuse:

1. Peder Rasmussen, født 8/6/1760. Dør 1806, 46 år gl. Faddere ved dåben er præstekonen, Skovfoged Friderich, Peder Fredeboe og Peder Bødker.
2. Pernille Rasmusdatter, døbt 10/10/1762. Bliver gårdmandskone i Græsted.
   I kirkebogen for dåben står der: 18 p. Trinit: Rasmus Skovfoged i Skovhusene, en Datter Pernelle. Præste-Konen bar det, Fad. Peder Olesen, Caspar Lintener, Pernelle Hans Datteren hos Præsten og Margrete Peders datter hos Degnen.
3.  Christiane Rasmusdatter, født 5/5/1765. Dør 1837, 73 år gl.
   I kirkebogen for dåben står der:1765 5. May Rasmus Skovfoged Datter, kaldet Christiane. Fad: Schive bar det. Fadd. Anders Albertsen, Aage Christensen, Jens Madsen, og Præsten sön Peter Schive. 
4. Maren Henrichsdatter, døbt 29/11/1767 Bemærk at hun benytter et andet efternavn end sine søskende. Dør før 1834. Kirkebog for fødsel: 29 Novembr 1767: Rasmus Skovfog ide vid Græsted Datter kaldes Maren. Præstekonen Madam Schiwe bar det. Fad: Niels Jacobsen, Jens Christensen, Hans Jörgen Schow: og ?? Olesdatter ???
5. Friderich Rasmussen, døbt 11/5/1770 – død 9/9/1770
   Rasmus Skovfoged af Græsted Skovh. Søn kaldet Friderich. Madam Schiwe bar det Fad. Christen Larsen. Hans Pedersen, Jens Bracke, og Karen Peders Dtr, Fredboe
6. Henrich Rasmussen, døbt 28/7/1771 – død 8/12/1771
   Rasmus Skovfogedes søn, kaldet Henrich. Testes Mad. Schiwe, P. Schiwee og N: Schiwe Christen Larsen Peder Jensen og Magdalene Sandholt.
7. Christian Rasmussen. Født 10/10/1773. Dør 1845
   Ramus Skovfogeds søn, som blev kaldet Christian. Test. Præsten Schiwe, Rs: Niels, Schiwe, Albert Albertsen ??Peder Svensen og Jomfru Rosendahl
8. Kirsten Rasmusdatter, født 17/1/1777, dør 1855
   Rasmus Henrichsens Skovfoged af Græsted Skovhuse, Kirsten. T: Madam Schiwe, Lars Jensen, Aage Christensen Ole Larsen, Margrete Lars Datter.

Ved folketællingen i 1787, hvor familien stadig bor i Græsted Skovhuse, er Rasmus og Bodil 55 år og har tre hjemmeboende børn. Christiane, Christian og Kirsten. Hos dem bor også Bodils ugifte søster, den 39-årige Marie Friderichsdatter (f. 1748), der fungerer som tjenestepige. vi får oven i købet meget konkrete at vide at Rasmus var skovfoged og havde 50 rigsdaler i gage mm.

Fra Græsted til Bjørstrup

I forbindelse med skovudskiftning og den planlagte udlægning af Græsted Overdrev til husmandssteder, giver det åbenbart bedre mening at flytte skovfogedens hus fra Græsted Skovhuse – som efterhånden er ved at komme til at ligge i byen – til skovbrynet af Harager Hegn, lige ved Bjørstrupgård. Derfor køber Forstvæsenet som sagt denne gård og flytter Rasmus med familie derned i 1790-91.

Nogle år senere viser fæsteprotokollen interessant nok at at Rasmus Henriksen den 12/9/1793 fæster et hus i Græsted Skovhuse efter Friderich, som reelt er død 30 år tidligere. Der er altså tale om det hus, som de lige har forladt. Hvorfor ved jeg ikke, måske forsinket papirarbejde? Det kunne i hvert fald godt tyde på, at Rasmus beholder huset i Græsted – måske til aftægtsbolig el. lign.

Fremme ved folketællingen i 1801, finder vi så familien det nye sted. Selvom der er lidt rod i papirerne igen. Ud for optælling står der tydeligt: “Bjørstrup skovfogedhus”, men optællingen er indført under Græsted Sogn. Det skulle retteligt have været Mårum sogn. Men derefter stemmer tingene dog bedre.

I 1809 er Rasmus så gammel, at hans skovfogedopgaver må overtages af en ny. Det er Henrik Bruun, som overtager. Se mere nedenfor. Måske flytter han tilbage til det gamle hus? Det er der noget, der kan tyde på. for da han dør fire år senere, er begravelsen indskrevet i Græsted kirkebog og ikke i Mårum.

Rasmus Henriksen skovfoged dør marts 1813, 82 år gammel. Hans kone, Bodil Sophie Friderichsdatter døde året før, i marts 1812, 79 år gammel.

Rasmus og Bodils børn

Rasmus og Bodil fik jo 8 børn, hvoraf de 6 blev voksne.

Peder Rasmussen, der blev født i 1760, bliver gift med Dorthe Jørgensdatter og bor i 1801 på Græsted Overdrev. Fem år senere dør han desværre kun 46 år gammel. Der er han anført til at på i Lopholm i Græsted, hvor han dør den 19/1/1806. Lopholm ligger dog lige op ad overdrevet, så begge dele kan sådan set godt være sandt.

Pernille Rasmusdatter, der blev født i 1762, bliver gift 30/6/1782 med gårdmand Lars Jensen fra Skallerupgård i Græsted (Matrikel 8). Gården eksisterer stadig og ligger på Tulstrupvej 20. De ses i folketællingerne 1787 og 1801. Jeg har ikke søgt yderligere på hende.

Christiane Rasmusdatter, født 1765, bliver gift 18/12/1787 med husmand Niels Christensen fra Græsted Overdrev. Her ses de i folketællingerne for 1801 og 1834. Hun dør 12/11/1837, 73 år gammel.

Maren Henriksdatter, døbt 29/11/1767. Bliver gift 17/10/1790 med Poul Henriksen, smed i Alme. Ses i folketælling for 1801. Dør før folketællingen 1834, for der er hendes mand gift med en ny kone og deres første barn er opkaldt efter den døde moder – hvilket var en almindelig tradition.

Christian Rasmussen, født 1773. Bor hjemme til han er over 30 år, men blive senere gift med Margrethe Olsdatter. De ses sammen i folketællingen 1834, hvor han er arbejdsmand på Græsted overdrev. Ved tællingen i 1840 er han enkemand og bor med sin datter på overdrevet. Han dør 1/10/1845 som fattiglem og insidder i Dønnevælde, 73 år gammel.

Kirsten Rasmusdatter, født 1777. Bliver gift efter 1801 (hvor hun stadig bor hjemme) med Lars Olsen fra Græsted Skovhuse, hvor de ses i folketællingen 1834. Hun dør 25/8/1855, 78 år gammel i Græsted Skovhuse.

Henrik Bruun – skovfoged 1809-19

Teksten er på vej