Ejendommen er på 6 tdr. Land. I hartkorn udgør den 1 skæppe, 2 fjerdingkar og ½ album. Det kaldes Møllebjerghus og bebos af forfatteren til denne hjemmeside

Møllebjerghus 2018 1

Møllebjerghus ved udskiftningen

Huset er et af de fire oprindelige husmandssteder, som var knyttet til hver af de fire gårde. Matrikel 8 var knyttet til Møllebjerggård og betegnes derfor Møllebjerghus.

Huslodden er udskiftet før 1782, for den fremgår på det første detaljerede kort over Gribskov, som er fra dette år. Kortet er gengivet i gengivet i Flemming Runes bog ”Gribskov” fra 2009. Huset er næppe bebygget i 1782, for ved folketællingen i 1787 bor der endnu ingen på matriklen. Det vides dog ikke med sikkerhed, om det endnu ikke er bygget, eller om der blot ikke bor nogen lige på tælletidspunktet.

Den første kendte ejer af huset hedder Anders Hermansen. Det ved vi alene, fordi han han afhænder huset til en ung familie den 30/6/1794. Dette fremgår af en fæsteprotokol.

Fæsteprotokol, som nævner overtagelsen i 1794

Den unge familie består af Thomas Rasmussen, som ved købstidspunktet er 53 år (f. 1741), hans hustru, den 17 år yngre, Methe Rasmusdatter (f. 1764) og deres to børn.

Methe og Thomas kommer begge fra Vejby sogn, sandsynligvis Holløse. Methe Rasmusdatter har før sit giftermål tjent hos sognefogeden i Vejby, hvilket ses i folketællingen for 1787. Det er ikke lykkedes at finde frem til yderligere oplysninger om Thomas, ud over, at han har været gift før. Det passer også med den ret store aldersforskel mellem de to.

Parret er sandsynligvis blevet gift omkring 1790, hvor Thomas så var 49 år og Methe 26 år.

De har to børn ved indflytningen i 1790:

Maren Thomasdatter (f. 1791, 3 år) Født i Vejby Sogn (sandsynligvis i Holløse)
Ane Thomasdatter (1793, 1 år) Nok også født i Vejby sogn

Efter indflytningen til Dønnevælde, får Thomas og Mette yderligere fire børn:

3. Lars (fejlagtigt skrevet som Rasmus) Thomassen ( f. 26/4/1795). Født i Dønnevælde

4. og 5. Tvillingerne Jens Thomassen og Maren Thomasdatter (f. 10/4/1799). Født i Dønnevælde

6. Jacob Thomassen (f. 7/4/1802). Født i Dønnevælde

Desværre dør lille Maren allerede, da hun er tre uger gammel. Det var på den tid sjældent at tvillinger overlevede – ofte døde enten den ene eller de begge to. Det fremgår af dødoptegnelsen, at hun er hjemmedøbt, så man har nok frygtet for hendes liv allerede lige ved fødslen.

Så da folketælleren kommer forbi i 1801, kan man læse denne oversigt over familien:

Folketællingen 1801. Længst ude til højre står “Husmand med jord”. Det fremgår også, at det er hans andet ægteskab og hendes første.

Husmand Thomas Rasmussen, 61 år. Hustru af andet ægteskab, Methe Rasmusdatter, 40 år. Maren Thomasdatter, 10 år. Ane Thomasdatter, 8 år. Rasmus Thomassen, 5 år (som reelt hedder Lars – det må være folketælleren, der var lidt for hurtig på pennen). Jens Thomassen, 2 år. Methe er højgravid med den sidste søn, Jacob, som fødes to måneder senere.

Thomas dør omkring 1811, 67 år gammel. Det er dog ikke opført i kirkebogen for Græsted. Men det ses af et skifte foretaget 31/5 samme år. I skiftet opføres 5 børn, tre drenge på hhv. 16, 12 og 9 år samt to piger på 21 og 19 år. Det stemmer med at Maren er 21, Ane er 19, Lars er 16, Jens er 12 og Jacob er 9.

Jacob Olsen

Et halvt år efter skifteforretningen – nærmere bestemt den 22. oktober 1811, gifter Methe sig igen.

Viede i kirken d. 22. oktober, ungkarl Jacob Olsen og Maarum og enken Methe Rasmusdatter af Dønnevælde. Forlovere: Husmand Jens Ibs (Ibsen) samme sted og husmand Niels Nielsen af Maarum.

Gommen er en Jacob Olsen, som sandsynligvis er født i 1760 og dermed er 4 år ældre end Methe. Jacob er måske født i Mårum, men hans fødsel fremgår ikke af kirkebogen. Til gengæld optræder han i folketællingen for 1787 som tjenestekarl i Mønge på en gård hos gårdmand Peder Rasmussen. De to får ikke børn sammen, men de er jo også begge lidt til års efterhånden. Methe er 47 og Jacob er 51. Han er ungkarl og altså ikke tidligere gift, hvilket selv efter datiden var lidt usædvanligt i den alder.
Ifølge fæsteprotokollen overtager Jacob Olsen huset den 12/10/1812, dvs. godt et år efter giftermålet.

Aftægt

Ca. ti år efter Methe og Jacobs bryllup, lader Jacob og Mette huset overgå til Methes søn af første ægteskab, Jens Thomassen og dennes kone, Kirsten Andersdatter. De to unge bliver gift 29/10/1822 og fæsteprotokollen viser, at de overtager huset 29/1/1823 fra g.f. stedfader Jacob Olsen. I en sogneprotokol over matrikler i de enkelte sogne, der er optegnet i midten af 1820’erne ses Jens Thomassen som ejer af matrikel 8 i Dønnevælde – og det fremgår, at han har overtaget fra Jacob Olsen.

Sogneprotokol, der viser, at Jens Thomassen har overtaget matrikel 8 fra Jacob Olsen

Jens Thomassens tre år yngre kone er den yngste datter fra Møllebjerggård, Kirsten Andersdatter (f. 25/7/1802). Brylluppet står kun en måned efter lillebror Jacobs bryllup, så stedfar Jacob havde travlt som forlover det efterår. Ved vielsen står der, at Kirsten Anderdatter allerede opholder sig i huset hos svigerfaderen Jacob Olsen – de har måske været forlovet længe? Kirstens egen far er død to år før hun bliver gift og hans arv udskiftes i flere parceller. En af disse ender hun selv med at overtage.

For Jens og Kirsten og deres børn bor kun i huset, sammen med de gamle i 6 år. Allerede i 1828 vælger Jens at sælge huset – med aftægtsfolkene i – til en fremme familie. I stedet lejer han en nyudstykket lod lidt længere mod nord. Det hedder matrikel 1b og er i dag Dønnevældevej 78. Lodden er udstykket fra Kirstens forældres gård, Møllebjerggård.

Vi ved ikke, hvorfor de vælger at gøre dette – men måske har luften ikke været god mellem de gamle og de unge, måske har den tidligere gårdmandsdatter ønskede sig noget nyere at bo i. i Det er ikke til at vide. Men de unge beholder det nye sted og ender med at købe det i december 1840.

Ved folketællingen i 1834 ses familien, som bor på matrikel 1b. Jens Thomassen, 34 år, hustru Kirsten Andersdatter, 31 år. De har på de tidspunkt fået fem børn, men kun to er i live, nemlig Ane (10 år) og Bodil (3 år). De får i alt 11 børn, men 5 af dem dør som ganske små.

Ane Jensdatter (f. 12/9/1824)
Anders Jensen, født 29/10/1826, død 11/2/1827. Han blev knap 4 mdr.
Thomas Jensen, født 4/9/1828 og død 10/9/1831. Han blev 3 år.
Bodil Jensdatter (f. 26/9/1831)
Anders Jensen (11/10/1833) og død 7/12/1833. Han blev 10 mdr. gl.
Mads Jensen (1) (4/10/1834) dør 18/4/1835. Han blev 6 mdr. gl.
Mads Jensen (2) (21/2/1836)
Maren Jensdatter (17/10/1837). Dør 2/7/1842. Hun blev knap 5 år.
Pernille Jensdatter (27/2/1839)
Karen Jensdatter (10/3/1841)
Maren Jensdatter (16/3/1844)

Desværre når Jens og Kirsten kun at bo i det nye hus sammen i fem år. Vi når akkurat at se familien samlet ved folketællingen folketællingen 1845, hvor de bor med 5 hjemmeboende børn.

Men et halvt år senere dør Jens Thomassen (8/6/1845), kun 46 år gammel. Folketællingen for 1850 viser at Kirsten Andersdatter sidder enke, 47 år gammel med fire hjemmeboende børn. I 1853 går Kirsten på aftægt. Hun sælger huset på Dønnevældevej 78 til sin datter Ane Jensdatter og dennes nye mand, Ole Hansen. Her finder vi dem i folketællingen 1860. Kirsten Andersdatter dør 63 år gammel den 1/12/1865 i Dønnevælde.

Peder Christensen

Tilbage i Møllebjerghus, var gamle Methe og Jacob ehhv 64 og 68 år, da deres hus får nye ejere. Den nye familie, der flytter ind, består af Peder Christensen og Ane Bentsdatter og deres tre børn. Ved folketællingen i 1834 ses familien nemlig sammen i huset:

Folketællingen for 1834

Peder Christensen , 34 år, arbejdsmand og husmand. Han er født i Nejlinge, Helsinge, men har boet på Græsted Overdrev siden 1801 med sin familie. Han kaldes ”Peder Tofte” – se 1860. Gift med Ane Bentsdatter (f. 1804, 38 år). Deres børn er Kirstine Pedersdatter (f. 1831, 3 år), Johanne Pedersdatter (f. 1824, 7 år), samt en plejesøn (fattiglem), Jens Larsen (f. 1825 9 år). De får endnu en datter måneden efter folketælleren er forbi, Karen Marie Pedersdatter, født 9/3/1834

Aftægt hos nye folk

Men heller ikke denne konstellation holder længe. For i 1835 eller 1836 flytter Peder og Ane Bendtsdatter videre. De køber den matrikel, der er blevet udstykket lidt længere oppe ad vejen, som hedder 2h. Det er i dag Bjørstrupvej 7. Det gamle hus sælger de til Ole Nielsen og hans familie (se nedenfor).

Hos denne nye familie, bor Jacob og Methe så, indtil Jacob dør den 12/7/1838, 78 år gammel. Nogenlunde samtidig vælger Methe så at flytte op til sin datter, Maren Thomasdatter, som er blevet gift og bor i Holløse ved Vejby.

Methes andre børn

Methes og Thomas’ ældste barn, Maren Thomasdatter bliver gift første gang i 1816 med en ukendt mand, som åbenbart dør tidligt. Hun gifter sig så på ny den 13/4/1824 med parcellist Anders Ibsen (født 1788) i Holløse og de får børnene, Thomas, Karen, Sidse, Anders og Mette Kirstine. Mellem 1840 og 1845 dør Anders og Maren bor så på aftægt (sammen med sin mor, Methe) hos Marens datter Karen og dennes mand og børn. De ses i folketællingen for 1840 og igen for 1845, hvor Methe er hele 81 år – en ganske usædvanlig høj alder for den tid. Faktisk er hendes datter, Maren også så gammel at hun er gået på aftægt og reelt bor de hos Marens datter, Karen Andersdatter – altså Methes barnebarn. Methe dør året efter tællingen, den 24/1/1846.

Maren dør 26/3/1860 og er begravet fra Mårum kirke, fordi hun i den sidste tid boede noget af tiden hos datteren Karen og noget af tiden hos en af sønnerne, der var flyttet til Mårum.

Ane og Lars er der ikke flere efterretninger om. Det er muligt at de er døde unge.

Den yngste søn, Jacob Thomassen (nogle steder opført som Thomsen), gifter sig i en alder af 22 år, den 20/9/1822 i Valby kirke med Inger Pedersdatter fra Aggebo (25 år). Han flytter ind til hendes forældre i Aggebo, hvor de gamle går på aftægt. Jacob og Inger får børnene Thomas (1822), Ane (1825), Jens (1831), Anders (1837). Inger dør efter 1860 og Jacob først efter 1880.

Ole Nielsens familie

Nu vender vi tilbage til Møllebjerghus og den nye familie, der er flyttet ind der i oktober 1836.

I 2020 blev husets navn indgraveret på en stor sten i indkørslen – som en bryllupsgave til de nye ejere

Den nye husmand i Møllebjerghus hedder Ole Nielsen. Han er født i Tulstrup og døbt 24/2/1805 i Græsted Kirke. Han er yngste søn af Niels Sørensen (f. 3/8/1760 og fra Græsted) og hans anden kone, Karen Ivarsdatter (født 1765 i Græsted). Hans bedsteforældre er også fra Græsted. Hans forældres familie ses her i 1801.

Oles hustru hedder Birthe Hansdatter og hun er født i Alme 6/4/1806, som datter af Hans Pedersen. Moderens navn kendes ikke med sikkerhed, men det er sandsynligvis den familie, som ses i Alme i folketællingen 1834, hvor moderen hedder Maren Gundersdatter og der er to ældre søskende, Pernille Hansdatter og Lars Hansen.

Ole Nielsen og Birthe Hansdatter blev gift 26/11/1830 i Græsted kirke. De boede ved folketællingen i 1834 i Tulstrup ved Græsted sammen med Oles mor, Karen Iversdatter og deres første barn, Niels.

I oktober 1836 køber de så huset i Dønnevælde og flytter hertil. Skødeovertagelsen kan ses her. Ejerskabet bekræftes både af hartkornsprotokollen og ved at Ole har brandforsikret huset.

Ole bliver den ejer, i hvis tid huset overgår fra at være et arvefæstehus til et selvejerhus. Han får kongeligt skøde på sin ejendom den 31. juli 1851.

I skødeprotokollen ses, at matrikel 8, Dønnevælde, kaldes Møllebjerghus

Ved folketællingerne i 1840, 1845, 1850, 1855 og 1860 ser vi Ole og Birthe bo sammen i huset. Oles mor, Karen Iversdatter (f. 1764) bor også hos familien, men dør 23/12/1834, 76 år gammel.

Ole og Birthe får i alt fire levende børn:

Niels Olsen (5/9/1831) født mens de bor i Tulstrup.
Hanne Margrethe Olsdatter (5/3/1835-6/8/1905), født i Dønnevælde
Lars Olsen (6/12/1841– 11/2/1881), født i Dønnevælde. Han ender med at overtage forældrenes hus.
Karen Olsdatter (28/10/1845), født i Dønnevælde. Dør efter 1911 i Høbjerg

Børnenes historier

Niels Olsen (1831-?)

Sønnen Niels Olsen kommer som andre husmandsfolk ud at tjene efter konfirmationen, som finder sted i 1846. Her står i øvrigt at han fik “meget god” for kundskaber . Jeg tror at tjener i Esbønderup i 1850 og han flytter tilbage til Dønnevælde 3/5/1857, men fra 1860 kan jeg ikke finde ham.

Hanne Margrethe Olsen (1835-1905)

Ole og Birthes ældste datter, Hanne Margrethe Olsdatter (f. 1836) tjener i 1850 hos en gårdmand Niels Svendsen i Holt (benævnes her som Hanne Olsen). Hanne kærester med en Morten Svendsen og bliver gravid. Hun føder sin datter 1/11 og bliver gift med barnefaderen 28/11/1857. Det er ungkarl Morten Svendsen (f. 21/3/1830) fra Alme. Morten er søn af klokkeren Svend Nielsen (f. 1787), som dør kort efter 1850 og Sidse Sørensdatter (f. 1796). I 1860 bor familien i Græsted by sammen med den 3-årige datter Larsine Mortensen og Mortens mor, Sidse Sørensdatter på 64 år), der er aftægtskone.

Græsted mark 5f og 5o

De får i alt 7 børn:

Larsine Mortensen (20/10/1857–16/11/1931). Gift med Peter Nielsen. Bor på Breddam, Græsted ved sin død, 74 år gammel.
Nille Kristine Mortensen (6/8/1860 – ?) Gift i 1887 m. Frederik Julius Rasmussen fra Alme. Bor på matrikel 27 i Alme, i dag Smidstrupvej 99, Græsted. Dør senere end 1911
Ole Mortensen (30/1/1864- ?) Bor 1901 i Holbergsgade 15, 3. sal i Kbh
Hans Mortensen (21/1/1867- 24/3/1868) Bliver kun et år gammel.
Hans Christian Mortensen, (29/12/1868- ?). Bor i Kbh på Kroghsgade 5 hos en Madam Pedersen i 1892. Gifter sig 12/6/1897 med Hansine Mortensen (f.1/5/1876). Parret bor i 1940 på matrikel 1h, Græsted by. I dag Breddam 10.
Karen Marie Mortensen (4/6/1873 – ?). Bor i 1906 som 32-årig ugift husbestyrerinde for sin far, Morten Svendsen. I 1901 tjente hun dog hos en købmand Hans Svendsen i Helsingør.
Lars Peter Mortensen (2/2/1877 – ?). Bliver 1900 gift med Ely Julie Mortensen (f. 6/7/1880). De bor først i Gilleleje og arbejder hos en Proprietær på Gilleleje Hovedgade 24. Derefter flytter de til Helsingør. I 1930 og 1940 bor de på Bülowsvej 12 i Helsingør frem til efter 1930. Han arbejder på Hollandske Mølle i byen.

I 1870, 1880, 1890 og 1901 bor familien stadig i Græsted sogn og i al den tid er han benævnt som arbejdsmand ved landbruget. De bor – i hvert fald de sidste mange år – på den del af Græsted Overdrev, der hedder Græsted Mark, nærmere bestemt matrikel 5h og 5o, som i dag hedder Mårumvej 70.

Hanne dør 6/8/1905, 70 år gammel, boende på Græsted Mark og Morten Svendsen dør 2/10/1907, 77 år gammel. De sidste par år har de været passet af deres ugifte datter, Karen Marie.

Karen Olsdatter

Ole og Birthes yngste datter Karen bliver i 1880 gift med en daglejer i Stokkerup, Anders Svendsen (f. 1845) og de får to børn. Ane Svendsen (f. 1870) og Peder Svendsen (f. 1877). I 1880 ses de i folketællingen med begge børn. I 1890 er hun enke, blot 44 år gammel og bor med sin søn, Peter i Stokkerup. I 1901 er hun flyttet til Ramløse og bor nu med datteren Ane Margrethe (1873 28 år), som er ugift. Hun står opført som ”Husmoder, privat formue” og som havende 2 levende og 5 døde børn. I 1911 bor hun alene i det lejede hus i Høbjerg, 65 år gammel. Hun giftede sig åbenbart aldrig igen.

Den yngste søn, Lars Olsen ender med at overtage huset, da faderen dør. Mon storebror Niels er død?

Sønnen overtager huset

Ole Nielsen dør 22/2/1861 kun 56 år gammel. I skøderne ses det at Birthe Hansen får lov at sidde i uskiftet bo. Der står derefter: ”Skøde fra Ole Nielsens enke, Birthe Hansen til Lars Olsen dateret 20 marts 1861, tinglyst 9. april”. Derefter beskrives en aftægtskontrakt og kort efter en overtagelse til sønnen, Lars Olsen.

Klik her for at læse originalteksten i overdragelsen af huset.

I foråret 1864 udtager Lars Olsen også en brandforsikring på huset. Det bliver effektueret samtidig med at Lars er indkaldt til krig. Han må lade sin mor blive hjemme i Dønnevælde og drager til Dybbøl sammen med en større flok andre kulsvierdrenge fra Holbo Herred. Han var inde fra maj til august 1864 i 3. infanteriregiment 1. kompagni, soldaternummer 523.

Krigen 1864

Mange unge mænd fra Holbo Herred deltog i krigen i 1864. De blev ligefrem tituleret “kulsvierregimentet” fordi de var frie sjæle, det var gode til at slås. Klik her og læs om de faldne fra Græsted Sogn, som er optegnet på mindestenen på Græsted torv.

Fortjenstmedaljerne

Heldigvis vendte langt de fleste mænd hjem fra krigen igen – heriblandt vores Lars Olsen. Men der var generelt ikke megen offentlig anerkendelse efter 1864, fordi landet jo havde tabt krigen.

I 1876 besluttede Kong Christian den Niende dog alligevel at anerkende veteranerne fra de to Slesvigske krige ved at tildele dem en fortjenstmedalje. Det foregik på den måde, at veteranerne selv skulle indstille sig. De skulle udfylde en blanket, hvor de angav deres deltagelser i en eller begge krige. Ansøgningen skulle så godkendes og derefter kunne de tildeles enten en medalje for krigen 1848-50, en for krigen i 1864, eller en for at have deltaget i begge krige.

Erindringsmedaljen for deltagelse i krigen 1864

Fra Holbo Herred indløb der 339 ansøgninger om medaljer. De kan alle ses på Rigsarkivets hjemmeside.

Der var tre mænd i Græsted sogn, der hed Lars Olsen og som skrev sådan en anmodning om at få erindringsmedaljen – og blev godkendt. Heriblandt “vores” Lars Olsen fra Møllebjerghus.

Ansøgning om erindringsmedaljen for 1864 fra Lars Olsen, Dønnevælde

Himmelbrevet

En iskold dag i foråret 1864 – kort før det store slag – sad Lars Olsen på Dybbøl banke og skrev et Himmelbrev. Dette befinder sig i dag på Museum Midtjylland i Herning. John Søndergaard Nielsen fra Stege opdagede brevet og har affotograferet det til mig – mange tak for det. Vi ved ikke om det var Lars Olsen fra Møllebjerghus eller en af de andre Lars Olsen’er, der skrev det. Men det kunne lige så godt være vores mand.

Første side af “Himmelbrev”, skrevet af Lars Olsen, Dønnevælde

Et himmelbrev var en slags kædebrev, som soldaterne afskrev fra hinanden. De forestillede sig, at det bragte held, og mon ikke der har været al mulig grobund for overtro, når de unge mænd sad og ventede på, at de kunne blive ofre for den næste kugle fra fjenden?

Himmelbrevets indhold var en blanding af et eventyr, besværgelser og bønner. Efter man havde skrevet det af, skulle man beholde det på sig og så ville det beskytte mod fjendens kugler eller andre dårligdomme.

Lars Olsen var jo født i december 1841 og således kun 24 år gammel da han sad i Dybbøl.

Lars Olsens underskrift nederst på himmelbrevet. Vi ved ikke med sikkerhed om det er “vores” Lars Olsen, men det kan det sagtens have været.

Ægteskab

Om det var brevet eller andre årsager, der reddede Lars ved vi ikke, men han vendte heldigvis hjem fra krigen. Og to år senere, i 1866 gifter han sig. Bruden hedder Maren Kirstine Sørensdatter, kaldet Stine, og er født i Ørby ved Vejby den 23/12/1838 som datter af parcellist Søren Olsen (1804-1874) og hustru, Inger Mattisdatter (1807-1879) . Faderen er oprindeligt fra Tibirke og moderen fra Holløse.

Ved folketællingerne i 1870 og 1880 finder vi så den unge familie i huset med farmor, Birthe Hansdatter som ældre aftægtskone.

Lars og Stine får i alt 7 børn, men kun 5 af dem lever til de bliver voksne. Dertil dør to andre børn, Ole og Laura relativt unge, så kun 3 af børnene når at blive ældre end 40 år. Jeg kan ikke finde navn eller fødsels-døds-tidspunkt for den sidste af de to, der døde som små.

Ole Olsen (nr. 1), født 19/3/1867 Naboen Rasmus Johansen står fadder. Ole dør 1/10/1867, kun 4 mdr. gammel.
Ole Olsen (nr. 2) født 3/8/1868. Naboen Rasmus Johansen står fadder igen sammen med Karens far og en gårdmand i Mønge.
Karen (Margrethe?) Olsen (8/5/1871) Naboen Rasmus Johansen står fadder.
Hanne Margrethe Olsen, (21/12/1874), Naboen Rasmus Johansen står fadder sammen med Peder Hansen fra Skovbjørstrup.
Nille Christine Olsen (26/10/1876), Naboen Rasmus Johansen står fadder.
Laura Olsen, (12/9/1878, 1 år) (faddere er bl.a. naboen). Hun dør 21 år gammel 16/3/1900.

Skøderne beskriver, at Lars Olsen i 1874 lejer eller køber en del af matrikel 2d og bruger den til mark, kaldet 2l.

Ifølge BBR-meddelelserne, ombygges Møllebjerghus totalt i 1877. Dette er dog ikke bekræftet, men efter bygningerne at dømme er det nogenlunde sandsynligt. Da noget af stuehuset fx blev ombygget i januar 2017, fandt man gamle stolper, der sandsynligvis var fra det oprindelige hus før 1877. Stolperne eksisterer endnu.

11/2/1881 dør Lars Olsen, kun 39 år gammel. Ved hans dødsanmeldelse, der i øvrigt er indgivet af hans nabo, Rasmus Johansen (matr. 7, Bjørstrupvej 33) står der tydeligt, at han efterlader sig hustru og børnene Ole på 12, Karen på 9, Hanne på 6, Nille på 4 og Laura på 2 år.

En måned efter sin søn, dør så gammelmor Birthe Hansdatter den 12/3/1881, 74 år gammel.

Stine og børnene

Efter sin svigermors og sin mands død i starten af 1881, sidder Stine nu tilbage i huset med alle fem børn, Ole, (12½ år), Karen Margrethe, (knap 10 år), Hanne Margrethe, (6 år), Nille Christine (4½ år) og Laura (2½ år). Stine giftede sig ikke igen og man må imponeres over, hvordan hun klarede skærene på den lille ejendom med sådan en børneflok.

10. januar 1882 tinglyses retten til at sidde i uskiftet bo for Maren Kirstine Sørensen efter Lars Olsens død.

Ved folketællingen i 1890 bor tre af børnene stadig hjemme, nemlig Ole Olsen, (21 år), Nille Kirstine (13 år) og Laura (11 år). De to andre søstre er ude at tjene. Karen Margrethe (18 år) tjener på Bjørstrupgaard få hundrede meter længere nede ad Bjørstrupvej og Hanne Margrethe (15 år) tjener i et hus i Holt ved Græsted hos en Lars Knudsen.

Laura dør kun 21 år gammel som ugift. Det sker 16/3/1900

Karen Margrethe tjener på Bjørstrupgård frem til hun i 1899 bliver gift med murer Niels Peter Hansen (15/1/1869) fra Tulstrup, Græsted sogn og flytter til Pikkerhuse matr. 3a (Dønnevældevej 69) med ham. Hun bliver betænkt i skødet, da søsteren og dennes mand, Kristian Hansen overtager Møllebjerghus i 1905. De får 9 børn, heraf en søn, Christian, der også bliver murer og bygger en del huse i Munkebakke ved Esbønderup. Du kan læse mere om Christian ved at klikke her og komme til en hjemmeside, hvor Grethe Steinmann har gjort et stort arbejde for at beskrive huse og mennesker i Esbønderup Skovhuse. Vælg “Skovhuse 2” og gå frem til “Munkebakke 11”. Karen og Niels Peter bor i Pikkerhuse til Karen dør 29/9 1935, 64 år gammel. Niels Peter dør 25/2/1955, 86 år gammel.

Nille bliver 4/5/1899 (få uger efter sin storesøster, Hanne Margrethe) gift med Lars Peder Larsen fra Græsted, født på Valby Overdrev. De flytter til Helsingør. De ses i folketællingen for 1906, hvor de bor på “markjordene” med deres søn Åge Emil Larsen (f. 6/8/1901 – 3 mdr. efter brylluppet)). Det hedder i da Kongevejen 54. Ved folketællingen 1921 bor de med to sønner på Marienlyst Sideallé. Den anden søn er Ivar Marinus Larsen (f. 23/7/1912). Helt fremme i folketællingen for 1930 bor de med Ivar på Rolfsvej 12, forhuset 1. sal. Jeg kan ikke umiddelbart se, at de får flere børn.

Sønnen, Ole Olsen dør ret ung, ligesom sin far. Han dør 8. januar 1901 og blev således kun 32 år. Hans dødsannonce kan ses i Frederiksborg Amts Avis den 13/1/1901.

Frederiksborg Amts Avis den 13/1/1901. ” Bekjendtgjørelser.
Tirsdagen den 8. Januar hjemkaldte Herren min elskede Søn Ole Olsen, 32 Aar gammel.
Dønnevælde den 10. Januar 1901.
Lars Olsens Enke.
Begravelsen foregaar Mandagen den 14. Januar Kl. 2 fra Græsted Kirke.
Der indbydes kun ad denne Vej.”

I Oles dødsanmeldelse får vi bekræftet at søsteren Laura er død, for der står at hans arvinger er: “Moderen og 3 helsøstre. Efterlod intet”. Dødsanmeldelsen er foretaget af hans svoger, Niels Peter Hansen fra Pikkerhusene.

Den sidste søster, Hanne Margrethe, ender med at overtage ejendommen fra sin mor. Se nedenfor.

Nikolajs fortælling

Lidt længere oppe ad Bjørstrupvej – i nr. 14 – blev i 1893 født en dreng, Jens Nikolaj Jensen. Som en ældre mand skriver Nikolaj sine erindringer om menneskene og husene i Dønnevælde. Klik her for at læse hele historien med kommentarer. Nikolaj beskriver, at han havde et særligt tæt forhold til Stine og hendes søn, Ole Olsen. Han beskriver familien, som han kender dem lige før år 1900. Han nævner gamle Stine og børnene Hanne og Karen samt Ole, som han havde et fint forhold til. De yngre piger nævner han ikke. Helt særligt for Nikolajs historie er, at han beskriver husets indretning ganske nøje. Han beskriver stuens indretning, husets beliggenhed samt den stemning, som han oplevede i huset:

“Lige derefter ned ad bakken boede Stine Lars Olsens, med sønnen Ole og datteren Ellen Margrethe. Det var Ole, der passede ejendommen og det var ham, der pløjede og passede jorden for os, eller far lånte hest og redskaber der. Jeg kom der ikke så sjældent; har også været der og sovet hos Ole om natten; det har sikkert været den gang Sigrid blev født. Men mærkeligt nok, har jeg ingen erindring om, at vi ikke havde hende eller hvordan hun er kommet. Der var en rigtig gammeldags stue, som der endnu var en del af flere steder, med langt bord, langbænk ved vinduerne og bordendebænk; på den modsatte væg omhængssæng. Stuen var stor, for for den nederste ende af bordet stod væven, som Stine vævede på, vist nok også for fremmede, for der havde hun for det meste sin plads. Det var ikke altid vi kunne enes om det, når jeg kravlede ind under væven, så hun ikke kunne arbejde, men så måtte hun rage mig ud med alenkæppen, det var nok mest, når jeg var på jagt efter katten, som havde sit fristed derinde. Mellem væven og køkkendøren stod bilæggerovnen og for enden af sengen hen til køkkendøren var en hyggekrog med bord og stole ved vinduet ud mod vejen. Når man kom ind i gangen før stuen blev man slået af en gennemtrængende lugt af tran og seletøj, for noget seletøj hængte i gangen og for enden af den var et lille seletøjsrum. Hele huset lå på en skråning, fra vejen og nedad, så fra gårdspladsen førte en høj stuetrappe op til gangdøren medens udbygningerne lå meget lavere. Ret et sted, som jeg altid har syntes lå nogen historie i, så når jeg senere har læst historier eller beretninger fra gammel tid har jeg næsten altid kunnet sætte det på plads netop der, og det enten det har været fra ind- eller udland, næsten rekvisitter for alting, Hamlet og mange andre.

Ellen Margrethe blev gift med en mand fra Søborg, der hed Kristian Hansen, de kom til at bo i Pikkerhuset, der hvor Niels Knudsen boede, eller havde boet. Senere købte de en ejendom i Lønholt eller Langstup og flyttede dertil. Ole blev ikke gammel, han døde ganske få år efter at vi var flyttet til Dønnevælde.”

Sådan kan stuen i Møllebjerghus have set ud omkring år 1900

Datteren Hanne overtager huset

Maj 1905 sælger Stine (Maren Kirstine Sørensen) huset til sin datter, Hanne Margrethe og dennes mand, skomager Christian Hansen. Hun flytter samtidig på aftægt hos de unge. Det endelige skøde eksisterer og her kan man læse den udførlige aftægtskontrakt samt, hvordan huset ønskes opdelt, så Stine kan få sin egen aftægtsstue.

Skøde- og aftægtskontrakt 1905

Klik her for at læse teksten i skødet og se beskrivelsen af husets ombygning.

De nye ejere er så Hanne Margrethe Hansen født Olsen og hendes mand, Kristian Hansen. De bor med børn og Maren Kirstine som aftægtskone. Hanne og Kristian blev gift 15/4/1899 og ved folketællingen 1901 finder vi familien boende i huset. Hanne og Kristian får i alt 10 børn:

Lars Peter Olsen (20/7/1896 5 år), født i Dønnevælde Hanne var endnu ugift på dette tidspunkt og havde 10 måneder før fødslen tjent hos bonden Anders Pedersen i Søborg: Der er ikke angivet nogen barnefader, så sandsynligheden taler for at det er husbonden selv, som har gjort Hanne gravid. Hun bor hos moderen, da hun føder Lars. Lars er således knap fire år, da moderen gifter sig med Kristian
Bodil Hansen (18/8/1900), (står ikke i kirkebogen for Græsted).
Karen Hansen, senere Larsen (19/12/1901-1987), født i Dønnevælde. Gift med Svend Åge Larsen, postbud fra KBH. De er registreret til at bo i København i perioden 1916-22. Se registerbladet her. Der står hendes fødeår dog forkert.
Hans Hansen (25/1/1904), født i Dønnevælde
Ellen Hansen (16/5/1906), født i Dønnevælde
Svend Åge Hansen (5/12/1910), født i Grønholt
Knud Hansen (4/9/1915), født i Grønholt
Karl Kristian Hansen (26/1/1920), født i Grønholt
Marie Hansen (ukendt fødselstidspunkt)
Inger Rose Hansen (ukendt fødselstidspunkt)

Gammelmor Stine dør 5/7/1908, 69 år gammel. Kort efter, den 25/5/1909 sælger Hanne og Kristian huset til deres nabo og ven, Jens Johansen. I stedet køber de Aagaarden i Lønholt, Grønholt i stedet. Det beskrives på Fredensborg kommunes hjemmeside, hvor ejendommenes historie fortælles. Klik her og se et billede af familien foran Ågården.

Ny ejer – huset lejes ud

25/5/1909 købes ejendommen af naboen fra matrikel 7, Bjørstrupvej 33. De to huse ligger tæt på hinanden og familierne har sandsynligvis været venner. De har været faddere for hinandens børn i flere generationer. Jens Johansen lejer huset ud mellem 1909 og 1913 og derfor ser vi ved folketællingen i 1911 en ny familie i huset:

Karl Hansen (9/12/1877, 34 år), gift med Maren K. Hansen (9/12/1871, 40 år) og de har tre børn, Sigurd Hansen, (ukendt fødeår, men den ældste, så nok ca. 9 år), Alfred Hansen (9/4/1904, 7 år) og Knud Hansen (2/1/1906 5 år). Karl er daglejer ved Teglværket.

Familien bor der dog kun kortvarigt, for i august 1913 flytter der en ny familie ind.

Nye ejere, Carl og Hulda

August 1913 tinglyses skøde fra Jens Johansen til den unge, nygifte kontrolassistent ved mejeriet, Carl Martin Hansen. Købesummen er 6000 kr.

Carl og Huldas overtagelse af Møllebjerghus i 1913

Derfor finder vi den nye familie i huset ved folketællingen 1916:

Husmand Carl Martin Hansen (født 5/3/1885, 31 år) fra Alme. Søn af parcellist fra Alme, Ludvig Hansen og Ane Kirstine Jensen. Gift den 13/5/1913 med Hulda Karoline Hansen født Rose (1/4/1893, 23 år) fra Udsholt, Blistrup sogn. Hendes far var arbejder ved elektricitetsværket, Frantz Vilhelm Karl Rose fra Græsted og hustru Anne Dorthea Nielsen. Hulda har 5 søstre og to brødre.

De har fået to børn, der begge er født i Dønnevelde. Helmer Rose-Hansen (25/7/1914, 2 år) og Sigfred Ludvig Hansen (17/9/1915, 1 år).

Et farvelagt foto fra ca. 1916. Carl Martin Hansen, 31 år, Hulda K. Hansen, 23 år med børnene Helmer, 2 år og Sigfred 1 år. Den store pige er ukendt.

Den familie, der lejede huset før, bor stadig i Dønnevælde, men lejer nu i stedet matrikel 2d (Bjørstrupvej 14 – se denne) og senere flytter de til Græsted Overdrev.

Ved folketællingerne 1921, 1925, 1930 og 1940 bor Carl og Hulda i huset. De får ikke flere børn end Helmer og Sigfred. En af døtrene fra Faksemosegård fortæller at hun husker at Carl og Hulda havde en gravhund, som hed ”Gå væk” og det lød sjovt ud over markerne, når de kaldte på den.

Sønnen Helmer bliver senere flymekaniker og bliver gift i Jerne kirke i Esbjerg den 22/11/1936 med Laura Nielsen. De bor dog i Måløv og får her sønnen John Rose-Hansen (2/5/1937 døbt i Kapernaum sogn), John bliver geolog og dør i 1915. Helmer bor i Viborg Amt den 20/1/1976, for her tager han endelig navneændring til Helmer Rose-Hansen

Sigfred bliver gartner og gifter sig med en kvinde med efternavnet Sjø. Han dør i 2007 i Virum.

Så vidt det kan gennemskues i skøderne, får ejendommen lagt elektricitet ind i 1923. Ejendommen er den dag i dag stadig ikke tilsluttet vandværket, men har vand fra egen brønd.

Foto taget 1953 af Sylvest Jensens luftfoto. Carl og Hulda bor på ejendommen på dette tidspunkt.

I Fredriksborg Amts Tidende kan man den 4. marts 1955 læse, at Carl Hansen snart fylder 70 år.

Carl og Hulda er ved at blive ældre folk og orker nok ikke længere at drive en ejendom. Så omkring 1960 sælger Carl og Hulda ejendommen. De flytter til Blistrup og bor der til de dør med få måneders mellemrum 10 år senere, Hulda den 31/1/1970, 76 år gammel og Carl den 31/3/1970, 85 år gammel.

Nye ejere

Mellem 1960 og 1963 ejes husmandsstedet af familien Uttenthal. Familien opkøbte flere ejendomme i området mhp. at sætte dem i stand. Det lykkedes dog ikke at nå at modernisere huset inden det blev solgt videre. Der var endnu ikke installeret wc i 1963.

Hundeskolen

Ejendommens næste ejer er stadig husket af mange i lokalområdet. Det var Arne Sørensen, der indrettede en hundeskole. Han overtog den ca. 1963 og ejede den frem til 1971. Han boede der sammen med sin kone, Ruth og en ældre dame, der enten var Arnes eller Ruths mor.

Arne Sørensen er født i 31/3/1921 i Kauslunde ved Middelfart som søn af Jens Sørensen og Marie Henriksen fra Frøbjerg Bakker, Rørmeshus. Han var uddannet politimand og arbejde i København under 2. verdenskrig. Her oplevede han at blive taget sammen med resten af den danske politistyrke og sat i tysk fangelejr. Hans indskrivningspapirer til Buchenwald koncentrationslejr kan ses ved at klikke her. Det fremgår at han 21/9/1944 blev sendt til Neuengamme og den 29/9/44 blev sendt videre til Buchenwald. Sammen med resten af de danske politifolk blev han så flyttet til Mühlberg 17/12/1944.

I en artikel fra 18/10/1965 i Jysk Aktuelt, beretter Arne Sørensen om, hvordan han i lejrene så, at hunde blev trænet til at angribe mennesker.

Artikel fra 1965, Hvor Arne Sørensen fortæller om sin tid i koncentrationslejren

Efter krigen fortsatte Arne Sørensen i politiet, men gennem sin interesse for hundeopdragelse begyndte han at træne hunde i sin fritid. Efterhånden tog interessen over og omkring 1960 overgik han til at arbejde fuld tid med hunde. Han mødte sin hustru, Ruth gennem dette arbejde og da de blev gift, købte de Møllebjerghus og oprettede Hundeskolen “Harager Hegn”.

I stalddlængen blev der oprettet bokse til hundene og oven på denne blev der indrettet en lejlighed til nogle af de hjælpere, som Arne Sørensen ansatte. På et tidspunkt boede en tyrkisk indvandrerfamilie med 3 børn i de trange rum oven på stalden.

Arne Sørensen med en hund, der trænes på hundeskolen. Billedet er taget i 1960’erne af fotografer ved Frederiksborg Amts Avis Jørgen og Anne Sophie Rubæk Hansen. I baggrunden ses stuehuset.

Efterhånden blev interessen for Arne Sørensens hundeevner så stor, at han opførte en bygning længere nede på market, som blev indrettet til flere hundebokse. I dag er denne bygning ombygget til hestestald. I en artikel i Jysk Aktuelt fra 18/10/1965 beretter han, hvordan der er plads til 50 hunde lige nu, men at der er interesse for at han kunne have over 300 mere. Han udtaler: “Vi skal snart udvide med 100 pladser. Det koster omkring 400.000 kroner, men kreditstramningen stiller sig foreløbig i vejen for disse planer.”

I den tid, hvor Arne Sørensen havde ejendommen, forfaldt den stærkt. Stråtaget blev dog skiftet ud med eternit. En del affald i form af cykler, køleskabe og andet skrot blev dumpet i en lille mosesø på den nederste del af marken og murbrokker, byggeaffald mm. blev stablet op i bunker rundt omkring. Det kom til at tage mange år at rydde op efter dette.

Arne havde også mange unge mennesker, der kom og hjalp og dermed fik lært en masse om hunde. Flere unge piger fra området har berettet om at de havde arbejde på hundeskolen fra midt i 1960’erne til midt i 1970’erne. Arne Sørensen skrev adskillige bøger om hundepsykologi, udgivet mellem 1971-1980.

Et par af de unge mennesker, der kom for at lære om hunde, var William og Jytte Røschke, som endte med at overtage ejendommen omkring 1972. På det tidspunkt flyttede Arne og Ruth Sørensen til Sydsjælland, hvor de driver hundeskolen videre på Glænøvej 118 i Skælskør. I en artikel fra 1985 oplyser han, at han har ført kartotek over at have hjulpet 150.000 hunde. I sommeren 1986 går Arne Sørensen på pension og flytter til Hårby på Fyn, nærmere bestemt Landevej 63. Her skærer han ned på aktiviteterne pga. sit helbred. Han fungerer dog stadig som konsulent, hvilket også nævnes i et avisudklip fra 1989. Jeg ved ikke præcis, hvornår Ruth og Arne dør, men i en artikel fra 1992 nævnes Arne Sørensen som afdød.

Familien Røschke

Privat foto udlånt af William Røschke. Ca 1974Familien Røschke, som ejede ejendommen fra 1972 til 1977. De boede med deres tre mindre børn og forsøgte også at drive hundekennel og hundeskole på stedet. Nedenstående billede er taget foran købmanden i Rågeleje. Til venstre i vinduet ses en plakat for hundeskole. På den står “Hundeskolens pension. Lydighedsdressur, vask og klipning. Jytte og William Röschke, Bjørstrupvej 37, 3230 Græsted”

Købmanden i Rågeleje. I vinduet ses en plakat med reklame for hundeskolen på Bjørstrupvej

Men det blev sværere og sværere at få det til at løbe rundt, så William byggede et værksted i forlængelse af huset, der blev indrettet til metalværksted. Samtidig moderniserer de løbende på den forfaldne ejendom.

9/12/1977 sælger William Røschke så ejendommen videre og flytter til et større sted i industrikvarteret i Vejby.

Luftfoto fra 1975. I midten af billedet ses at der er ved at blive lagt tag på værksted og carport. På bygningen til højre, som er stalden, ses udendørs hundegårde på hver side af bygningen til højre). Nederst skimtes en træningsbane til hundene.

Bjørstrupvej 39 (37c)

Ca. 1969 bygger Arne Sørensen et mindre hus i det sydvestlige hjørne af grunden. Huset blev lejet ud til ansatte på hundeskolen. I 1994 blev det stykket fra som matrikel 8b, Bjørstrupvej 39.

Ved den voldsomme storm i 1981 beskadiges det udlejede hus så voldsomt, at huset må rives ned og bygges op igen. Det fortælles at skorstenen faldt ned i sengen – heldigvis var der ingen hjemme i huset den nat. I 1994 udstykkes det udlejede hus til matrikel 8b og benævnes fremover Bjørstrupvej 39.

Det er senest solgt i foråret 2018.

Nuværende ejere

Jørgen Frandsen (1935-2016) og Gerda Mikkelsen overtager ejendommen fra Røscke i december 1977 sammen med en yngre mand, Jørgen Jespersen i lige sameje. Købesummen er 745.000.

Jørgen Jespersen påbegynder indretning af staldlængerne til beboelse, så der kan bo to familier samtidig. Inden de bliver færdige med det, sælger Jørgen Jespersen dog sin halvdel af ejendommen videre til Kjeld (f. 1945) og Jette Wolter Nielsen (f. 1949). De overtager ejendommen sent på efteråret 1978 sammen med deres to mindre børn, Katja (f. 1973) og Marie (f. 1976).

Kjeld er møbelsnedker og ønsker at have sit eget snedkeri. Der gives derfor ret til at drive erhverv fra ejendommen 26/10/1978. Jette er musiklærerinde og ønsker at have plads til sin hest.

Kjeld og Jette færdiggør indretning af den anden bolig i de tidligere staldlænger og i løbet af de næste 20 år genoprettes ejendommen fra det tidligere forfald.

I marts 1991 dør Gerda og Jørgen Frandsen bliver boende alene i stuehuset indtil han i 2015 flytter på plejehjemmet Trongården i Vejby. Kort efter køber Kjeld Nielsen hans halvdel af ejendommen og er nu eneejer. Jørgen dør i september 2016 ca. 80 år gammel.

Fra marts 2016 udlejer Kjeld Wolter Nielsen det oprindelige stuehus til sin yngste datter, Marie Wolter Bertelsen og dennes kæreste, Erik Brink Fløe samt deres fire sammenbragte børn. I den forbindelse bliver indretningen af stuehusets længer renoveret og nyindrettet.

I marts 2020 køber Marie og Erik ejendommen og Kjeld og Jette bliver boende til leje – på aftægt. Samme udmærkede princip, som de forrige ca. 230 år.