Mange steder i det danske landskab har der ligget ejendomme, som er væk i dag. Ved landboreformerne i slutningen af 1700-tallet skete store forandringer i landskabet og en af de væsentligste var, at landsbyerne blev udflyttet. Men samtidig blev flere landsbyer og enkeltbeliggende gårde nedlagt fuldstændig. Det skete, fordi man ønskede “at skille by fra land”. Problemet var nemlig, at der boede mennesker i skovområderne og samtidig var megen landbrugsjord dårligt drevet og lå næsten øde hen. Samtidig græssede bøndernes dyr inde i skoven og man samlede træ og kvas til bygning af gærder, til brænde og kulsvidning. Så skoven var langsomt ved at forsvinde og samtidig var landbrugsjorden dårligt udnyttet.

Kongen beslutter derfor at skovene skal gøre til rigtig skov, og det betød, at landsbyer og gårde, som lå i de områder, blev nedlagt og beboerne flyttet.

Et kendt eksempel på dette er landsbyen Trustrup i Mårum Hegn. Som der står om Trustrup på Naturstyrelsens hjemmeside: “De huse og gårde i skoven, der ikke kunne benyttes af forstvæsenet, blev revet ned, bortset fra to små huse, som to gamle koner fik lov til at blive boende i, til de døde i begyndelsen af 1800-tallet. Der er rejst en mindesten over Niels Jensen, der boede på sin gård i Trustrup fra 1762-90 som en af de sidste bønder i landsbyen”.  Man kan se en oversigt over de sidste beboere ved at klikke her. 

Resterne af Trustrup ligger i skoven mellem Kagerup og Duemose station ad Eriksvej. Her finder man lidt rester af fundamenterne samt mindestenen.

Mindestenen for den forsvundne landsby, Trustrup

Boesgård

Langt det meste af Holbo Herred var ejet at kongen. Beboelserne lå enten som små landsbyer eller som enkeltbeliggende gårde, kaldet enestegårde. En af disse var Boesgård eller Bosegård, på et tidspunkt også skrevet som Bussegård. Gården eksisterer ikke længere men vi ved, at den lå i det  nordvestligste hjørne af Harager Hegn og var opført under Valby Sogn. Klik her og zoom ind på Harager Hegns nordvestlige hjørne for at se gårdens placering. Hvis man kommer ind i Harager Hegn fra nordvest via Tremarksmosen, lå Boesgård på venstre hånd et stykke inde ad Midtlinjevej.

Ejendommen var på knap 7 ha og rådede derudover over en skovbevokset vang (Boesgårds Vang), som dækkede næsten 70 ha af Harager Hegns nordvestligste hjørne. Jorden strakte sig også nordover i det område, som i dag også er agerjord.

Ligesom Trustrup, ønskede kongen at nedlægge denne gård, så området kunne springe i skov. Derfor lod han i 1789 sine fæstere flytte og lod gården rive ned. Materialerne blev sandsynligvis brugt til at bygge og reparere på andre ejendomme i nærheden. I Flemming Runes bog “Gribskov” beskriver han at: “Bosegård var en fæstegård under kronen og fungerede som sådan indtil skovseparationen efter udskiftningen. Ved skovseparationsforretning i november 1789 “erhvervedes til afslutning af Harager Hegn Boesegaard” hvorefter markerne blev inddraget til forstlig behandling.”

Gården er sandsynligvis fra slutningen af middelalderen og Flemming Rune beskriver da også, at gården nævnes første gang i lensregnskabernes ekstraskattemandtal i 1555 som “Bossegordtt”. Jeg har fundet gården på et kort fra 1720, optegnet af Willar, hvor gården er nævnt.

Willars kort fra 1720, som viser Boesgård.

Man ser tydeligt, at der ikke er tydelig forskel på skov og land. Boesgård (Bosegaard) er placeret mellem Dønnevælde (Dannovel) , Bjørstrup (Börnstrup) og Sletelte (Schletellt) og Hemmingsstrup (Hemmestrup).

Næste bevis på gårdens eksistens er på et kort fra 1750, udfærdiget af von Langen, der var manden bag den moderne skovdrift i Nordsjælland.

Boesgård på Von Langens kort fra 1750

Her begynder man bedre at kunne se forskel på agerjord og skov – og det bliver mere tydeligt, hvorfor det var logisk at nedlægge Boesgård for at inddrage dens jord under skoven.

Vi ser igen Boesgård (Bussegaard) smukt placeret i Bussegaards Vang i Harager Hegns vestlige del og vi ser at gården ligger stik vest for Bjørstrup (Böstrop) og øst for Sletelte (Sletelt), syd for Dønnevælde (Dunnevelte) og sydøst for Hemmingstrup (Hemstrop). Nu skimtes i øvrigt også både Pikkerhuse (Picker Huse) og Faxemosen. Se hele kortet ved at klikke her.

Boesgård optræder også på kortene fra Pontoppidan i 1764 og kan skimtes på kortet fra Videnskabernes selskab fra 1768.

Udsnit af Pontoppidans kort fra 1764

Udsnit af kort fra Vidensskabernes selskab 1768

Beboerne

Fra slutningen af 1700-tallet begynder der at dukke navne op i kirkebøger og folketællinger, der vidner om gårdens beboere.

I 1771 foretager finansråd G. C. Oeder (1728-1791) en optegnelse over beboerne i Danmark mhp. at oprette en enkekasse. Den indbefatter bl. a. Holbo Herred.og kan anvendes som den første tilgængelige folketælling.

I Valby Sogn finder vi som familie nr. 53,  den unge gårdmand Niels Clausen, 21 år (dvs. født ca 1750). Han er gift, hustruen er 20 år og de har endnu ingen børn.  Det unge par er jo nok nygift og har lige overtaget gården, for hos dem bor Niels Clausens forældrene på aftægt. Det er en Claus Olsen (58 år, født 1713) og hans to år ældre, unavngivne hustru.

I marts 1778 får vi bekræftet, at der bor en Niels Clausen på Boesgård. Der er nemlig født en lille Lars i Mårum Sogn i landsbyen Trustrup (som inden længe skal rives ned). Faderen til den lille Lars Jacobsen er gårdmand i Trustrup, Jacob Clausen. Mon ikke Jacob er bror til Niels fra Boesgård? I hvert fald kan vi se, at blandt fadderne til det lille dåbsbarn er svigerinden: ”Niels Clausens hustru, Bosegård”. Vi får stadig ikke hendes navn at vide. Til gengæld ses som det sidste faddernavn også en “Karen Sørensdatter”. Hende vender vi tilbage til senere.

15. marts 1778 Jacob Clausen Gårdmand af Trustrup søn Lars. Vidn: Niels Clausens hustru i Bosegaard. Peder Sørensen, Ole Herløvsen, Knud Olsen i Nejlinge, Karen Sørensdatter

Ni år senere er der den første reelle folketælling i Holbo Herred, hvor alle beboere blev nævnt. Den blev foretaget i 1787, kun få år før gården bliver opkøbt og nedlagt. Læg mærke til at gårdens navn er nævnt yderst til venstre.

Boesgård ved folketællingen 1787

Beboerne er som forventet:

Gårdmand Niels Clausen, født 1751 og dermed 36 år. Han er gift med Karen Jørgensdatter, også født 1751 og 36 år. De har børnene Ane Kirstine Nielsdatter (født 1775, 12 år), Jørgen Nielsen (født 1780, 7 år) og Mette Christine Nielsdatter (født 1782, 5 år).

Det står beskrevet at børnene er fra “første ægteskab”, så deres mor – hende den navnløse, som stod fadder i 1778 – må være død kort efter 1782, hvor det yngste barn er født. Den nye kone hedder jo så Karen Sørensdatter. Gad vide, om det var hende, der også var fadder ved Niels Clausens nevøs dåb den gang? Det vides ikke med sikkerhed.

Familien har her i 1787 stadig Niels Clausens efterhånden aldrende forældre boende på aftægt. Det er Claus Olsen, (født 1712, 75 år) og nu får vi hustruens navn at vide, nemlig Zidse Nielsdatter (født 1711, 76 år).

De har også to tjenestefolk, Jørgen Hansen (1771, 16 år) og Hans Pedersen (1765, 22 år).

Desværre findes kirkebøgerne for Valby sogn ikke for denne periode – de starter først i 1816, så jeg har ikke kunnet finde flere oplysninger om familien derfra.

Niels Clausen og Karen Jørgensdatter i Ejlstrup 1801

Som beskrevet overtager Kongen Boesgård i 1789 – to år efter folketællingen. Familien flytter i stedet til en gård i Ejlstrup i Mårum sogn, hvor vi også finder dem ved den næste folketælling, som er i 1801. Nu er Niels Clausen blevet 52 år og Karen Jørgensdatter 51 år. De bor nu alene, da aftægtsfolkene er døde og børnene er flyttet hjemmefra.

Nutid

I dag ses ingen spor af Boesgård. Man kan gå rundt i området og forestille sig, hvordan gården trivedes gennem adskillige hundrede år og til sidst blev opslugt af skoven. Måske kan man skimte de højryggede agre, som ligger ved siden af gården og som vidner om, at der er blevet drevet landbrug akkurat på dette sted. En højrygget ager dannes, når man pløjer med en hjulplov. Hjulploven kom til Danmark omkring år 700 og blev brugt helt frem til midten af 1800-tallet.

Resten er historie.