I midten af 1700-tallet så det nordsjællandske landskab væsentligt anderledes ud, end det gør i dag. Det gjorde sig særligt gældende for egnene i og omkring den store Gribskov. Jorden var ejet af kongen og blev dyrket af hans fæstebønder, som drev et sparsomt og ikke særligt succesfuldt landbrug, samt af en ujævn skovdrift, hvor staten søgte at få udbytte af både træressourcerne og vildtet. Der lå adskillige mindre landsbyer og enligt beliggende gårde, kaldet ”enestegårde” spredt mellem mere eller mindre tætte skovstrækninger. Det var hverken godt for effektiviteten i landbruget eller skovdriften. Jorden var dårlig og gav lille udbytte – og det, som spirede blev ædt af vildtet, som bønderne ikke engang måtte jage væk.
Men oplysningens vinde blæste og kloge folk fik øjnene op for, at noget måtte gøres, hvis landet skulle rejse sig ind i en moderne tidsalder. Landboreformer var på vej – og efter kronprinsens statskup i april 1784, kom der skred i sagerne.
Et af de første store tiltag bliver, at man sætter gang i at skille skov fra land – og man starter i Nordsjælland. Man måler og regner og beslutter, hvor der fremover skal være ordentlig, tættere skov – og hvor der skal være bedre og mere sammenhængende landbrugsstrækninger. Skovene skal hegnes ind med stengærder, bøndernes skovgårde skal nedlægges og skoven skal fældes på de strækninger, der nu skal blive til mere effektiv landbrugsjord. Skovseparationen er i gang.
Nedlæggelsen af gårde bliver ret tydelige i Mårum, Græsted og Valby sogne. Et kendt eksempel på dette er landsbyen Trustrup i Mårum Hegn. Som der står om Trustrup på Naturstyrelsens hjemmeside: “De huse og gårde i skoven, der ikke kunne benyttes af forstvæsenet, blev revet ned, bortset fra to små huse, som to gamle koner fik lov til at blive boende i, til de døde i begyndelsen af 1800-tallet. Der er rejst en mindesten over Niels Jensen, der boede på sin gård i Trustrup fra 1762-90 som en af de sidste bønder i landsbyen”. Man kan se en oversigt over de sidste beboere ved at klikke her.
Resterne af Trustrup landsby ligger i skoven mellem Kagerup og Duemose station ad Eriksvej. Her finder man lidt rester af fundamenterne samt mindestenen.
Mindestenen for den forsvundne landsby, Trustrup
Der nedlægges også to gårde i Aggebo og en i Nejlinge. Og så nedlægges Boesgård, som vi skal høre nærmere om her.
Boesgård
Det var ikke så almindeligt at gårde havde navne før slutningen af 1700-tallet. Men da man gennemfører udskiftningen – først at skoven og siden af alle landsbyer – besluttes det, at alle gårde skal have et navn. Dog så man jævnligt at netop enestegårdene faktisk havde navne – også tilbage fra helt gammel tid. Således også Boesgård, der også er set stavet Bosegård, Bussegård eller med andre variationer.
Boesgård lå i det nordvestligste hjørne af Harager Hegn og hørte under Valby Sogn. Klik her og zoom ind på Harager Hegns nordvestlige hjørne for at se gårdens placering. Hvis man kommer ind i Harager Hegn fra nordvest via Tremarksmosen, lå Boesgård på venstre hånd et stykke inde ad Midtlinjevej.
Ejendommen var på knap 7 ha og rådede derudover over en skovbevokset vang (Boesgårds Vang), som dækkede næsten 70 ha af Harager Hegns nordvestligste hjørne. Jorden strakte sig også nordover i det område, som i dag også er agerjord.
I Flemming Runes bog “Gribskov” beskrives det at gården sandsynligvis er fra slutningen af middelalderen og Flemming Rune beskriver da også, at gården nævnes første gang i lensregnskabernes ekstraskattemandtal i 1555 som “Bossegordtt”. Jeg har fundet gården på et kort fra 1720, optegnet af Willar, hvor gården er nævnt.
Willars kort fra 1720, som viser Boesgård. Kilde: Kort og matrikelstyrelsen
Kortet viser faktisk fint den beskrevne situation med, at der ikke er tydelig forskel på skov og land. Boesgård (Bosegaard) er placeret mellem Dønnevælde (Dannovel), Bjørstrup (Börnstrup) og Sletelte (Schletellt) og Hemmingsstrup (Hemmestrup).
Næste bevis på gårdens eksistens er på et kort fra 1750, udfærdiget af von Langen, der var manden bag den moderne skovdrift i Nordsjælland.
Boesgård på Von Langens kort fra 1750. Kilde: Kort og matrikelstyrelsen
Her begynder man bedre at kunne se forskel på agerjord og skov – og det bliver mere tydeligt, hvorfor det var logisk at nedlægge Boesgård for at inddrage dens jord under skoven.
Vi ser igen Boesgård (Bussegaard) smukt placeret i Bussegaards Vang i Harager Hegns vestlige del og vi ser at gården ligger stik vest for Bjørstrup (Böstrop) og øst for Sletelte (Sletelt), syd for Dønnevælde (Dunnevelte) og sydøst for Hemmingstrup (Hemstrop). Nu skimtes i øvrigt også både Pikkerhuse (Picker Huse) og Faxemosen. Se hele kortet ved at klikke her.
Boesgård optræder også på kortene fra Pontoppidan i 1764 og kan skimtes på kortet fra Videnskabernes selskab fra 1768
Udsnit af Pontoppidans kort fra 1764. Kilde: Kort og matrikelstyrelsen
Udsnit af kort fra Videnskabernes selskab 1768. Kilde: Kort og matrikelstyrelsen
Claus Olsen 1713-1791
En gang i første halvdel af 1700-tallet blev Boesgård fæstet af Claus Olsen (1713-1791) og hans hustru, Sidse Nielsdatter (f. 1711-1788).
De får mindst tre børn, som vi kender til:
- Jacob Clausen (1746-1784).
- Niels Clausen i (1750-1824)
- Bodil Clausdatter (1753-1789)
Vi får også at vide at Claus Olsen optræder som forlover ved en trolovelse i Græsted den 15/12/1763. Her er han opført som “Claus Olsen, Bosegård”. Brudeparret ser ikke umiddelbart ud til at have direkte familiemæssig relation til Claus Olsen.
Den ældste søn bliver gårdmand i Trustrup og siden i Ramløse. Datteren gifter sig med en gårdmand i Eilstrup og den yngste søn, Niels Clausen, overtager Boesgård – endda i den meget unge alder af 21 år.
Niels Clausen og hustru fæster og styrer Boesgård fra 1771 til han i 1789 indgår aftale med kongens mænd om at afhænde gården, så den og dens jorder kan inddrages til skov. Han får i stedet tilbudt 10 tdr. land i Græsted overdrev, men som vi skal se senere, tager historien en helt anderledes drejning.
Lad os dog starte med at følge Niels Clausens to søskende. De får desværre begge to ret korte liv.
Jacob Clausen (1746-1784)
Claus Olsens ældste søn, Jacob Clausen, flytter til Trustrup.
Han fæster gård nr. 1 i Trustrup den 9/10/1771 efter en Lars Espersen og tre måneder senere – den 8/3/1772 – gifter han sig med datteren, Bodil Larsdatter (1751-1838).
De får børnene:
- Niels Jacobsen 17/1/1773. Blandt fadderne ses Willum Larsen i Eilstrup, der er onkel til den lille
- Elisabeth Jacobsdatter 12/5/1775. Blandt fadderne ses Niels Clausens hustru, Bosegård – altså tante til den lille
- Lars Jacobsen 25/3/1778 . Blandt fadderne ses igen Niels Clausens hustru, Bosegård
- Ellen Jacobsdatter 10/12/1780. Blandt fadderne ses igen Niels Clausens hustru, Bosegård
15. marts 1778 Jacob Clausen Gårdmand af Trustrup søn Lars. Vidn: Niels Clausens hustru i Bosegaard. Peder Sørensen, Ole Herløvsen, Knud Olsen i Nejlinge, Karen Sørensdatter
Men Jacob Clausen bliver kun 38 år. Han dør og begraves 22/8/1784 i Trustrup. Som sædvanen er, skynder konen sig at gifte sige igen. Øvrigheden har interesse i, at gården så hurtigt som muligt får en ny fæster og hu er nødt til at have en ny far til sine fire børn. Så 1½ måned senere, den 8/10/1784, gifter hun sig med ungkarl Mads Sørensen (1755) fra Ammendrup. Forlover er i øvrigt hendes tidligere svigerfader, Claus Olsen fra Boesgård.
Mads Sørensen og Bodil Larsdatter får sønnen:
5. Jacob Madsen, f. 1786
Den 1. juli 1787 bliver der foretaget folketælling og der kan vi se den samlede familie på gården i Trustrup:
Mads Sørensen, 32 år (f. 1755). Husbond og Gårdmand
Bodil Lars Datter, 34 år (f. 1753) Madmoder
Niels Jacobsen, 15 år (f. 1772) Hendes Børn af 1.ste Ægteskab
Ane Lisbeth Jacobsdatter, 12 år (f. 1775) Hendes Børn af 1.ste Ægteskab
Lars Jacobsen, 9 år (f. 1778) Hendes Børn af 1.ste Ægteskab
Ellen Jaobs Datter, 7 år (f. 1780) Hendes Børn af 1.ste Ægteskab
Jacob Madsen, 1 år (f. 1786), Deres barn
Niels Pedersen, 18 år (f. 1769) Ugift, Tjenestefolk
Ane Sørens Datter, 17 år (f. 1770) Ugift, Tjenestefolk
Kort efter får de endnu et barn
6. Søren Madsen født 6/5/1789, men han dør desværre 9 mdr. gammel den 7/2/1790.
Som beskrevet ovenfor står hele Trustrup landsby for at blive udskiftet. Gårdfæsterne bliver tilbudt gårde eller jord i andre dele af området – det gælder også Mads Sørensen. Kort efter sønnens død i 1790 rykker de derfor videre. De fæster den udflyttede gård, Rønnekildegård i Ramløse (matrikel 25a, i dag Rønnekildevej 7), for der finder vi familien frem i folketællingen 1801. Der kan vi også se, at de har fået endnu flere børn
7. Pernille Madsdatter f. 1792
8. Peder Madsen f. 1794
Jeg har ikke undersøgt om familien får endnu flere børn. Efterhånden går gården videre til Bodil og Mads’ fælles søn, Peder Madsen (f. 1794), hvilket man kan se på folketællingen for 1834.
Bodil Larsdatter dør 2/6/1831 i Ramløse og Mads Sørensen den 16/1/1836 samme sted.
Bodil Clausdatter (1753-1789)
Bodil Clausdatter bliver gift 24/3/1771 i Mårum kirke med en gårdmand fra Eilstrup, Hans Jørgensen (1748-13/12/1771).
Hans Jørgensen havde få måneder før, den 5/11/1770, overtaget fæstet på gård nr. 2 i Eilstrup efter sin stedfader, Anders Hansen. Det er den gård, der senere flyttes ud og får navnet Duemosegård.
Ganske få måneder efter brylluppet får de en søn
- Jørgen Hansen, døbt 11/8/1771. Han lever til 1845. Se nedenfor
Men både den 23-årige Hans Jørgensen og stedfaderen, den 69-årige Anders Hansen dør samtidig (måske af en ulykke, måske sygdom?) og begraves i samme grav. Det sker kun ¾ år efter brylluppet, nemlig den 13/12/1771
Afskrift af kirkebogen:
13 Dec [1771]: Hans Jörgensen af Eilstrup: Gl 23 Aar.
Eod diem [samme dag] Anders Hansen af Eilstrup Gl. 69 Aar.
NB: Disse Førnævnte 2de den Første Stifsön hos den Sidste i Een Gaard tilsammen, komme og i Een Grav tilsammen.
Bodil Clausdatter gifter sig så igen med Willum Larsen (f. 1750) og han overtager fæstet fra afdøde Hans Jørgensen den 22/1/1772 på “gård nr. 2 i Eilstrup” og ægter enken.
De får sammen børnene:
- Lars Willumsen (1) (26/12/1773 – 14/7/1776) 2½ år
- Ane Elisabeth Villumsdatter (27/10/1776-?)
- Lars Willumsen (2) (7/2/1779-21/7/1783) 4 år
- Maren Villumsdatter (14/10/1781-?)
- Bodil Willumsdatter (1) (15/8/1784 – 22/5/1786)
- Lars Villumsen (3) (28/3/1787-?)
- Bodil Willumsdatter (2) (1789-1859)
Ved folketællingen 1/7/1787 i Eilstrup kan man se familien sammen:
Villum Larsen 38 år (f.1749) Husbond og Gårdmand
Bodil Clausdatter 30 år (f. 1757) Madmoder
Ane Villumsdatter 12 år (f. 1775) Deres Børn 2.det Ægteskab
Maren Villumsdatter 6 år (f. 1781) Deres Børn 2.det Ægteskab
Lars Villumsdatter 1 år (f. 1786) Deres Børn 2.det Ægteskab
Inger Pedersdatter 26 år (f. 1761) Ugift, Tjenestefolk
Jørgen Jørgensen 12 år (f. 1775) Ugift, Tjenestefolk
Men også dette ægteskab varer kort – for også Bodil Clausen dør ret ung, nemlig 36 år gammel den 26/4/1789.
Som det sig hør og bør, finder Willum Larsen snart en ny kone. Det er en nabo fra den gård i Eilstrup, der senere kommer til at hedde Bredelandsgård (matrikel 2, Nellerødvej 65 i dag).
De gifter sig 6/12/1789. Bruden hedder Kirsten Sørensdatter (1766-16/6/1822) og er jo så datter af Søren Nielsen (1722-21/8/1774) og Kirsten Jørgensdatter (1733-30/12/1797) fra Bredelandsgård i Eilstrup.
i løbet af 1790 vælger Willum Larsen af ukendte årsager at flytte til Kagerup og afhænde gården (som senere kommer til at hedde Duemosegård) til sin første kones bror, Niels Clausen – som vi skal høre mere om nedenfor. Jeg har ikke undersøgt, hvad sagen handler om, men der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at det går særligt godt for Willum Olsen – snarere tværtimod. Eilstrup er også i gang med at blive udskiftet og udflyttet og Duemosegården skal flytte ud på en lod syd for byen. Måske er den opgave for stor for Willum og han aftaler så at overlade den til svoger Niels Olsen. Niels har samme efterår jo overgivet Boesgård til staten og det var meningen at han skulle rykke over på et uopdyrket stykke jord på Græsted Overdrev. Men det sælger han til kromanden i Græsted og går nok i stedet i gang med at flytte Willum Larsens gård ud på den nye jordlod. Vi skal dog senere se, at det heller ikke bliver den store succes.
Men lad os vende tilbage til Willum, Kirsten og alle børnene. De rykker nu nemlig til Kagerup. Hvor ved jeg ikke, men de bor der mens de får nogle flere børn.
9. Jens Willumsen (16/7/1792-?) Født i Kagerup
10. Ane Kirstine Willumsdatter (9/8/1795) født i Kagerup
11. Kirsten Willumsdatter (3/6/1798 – ?) født i Kagerup
Men heller ikke tiden i Kagerup bliver lang. Efter ca 6 år der, flytter familien ret langt væk – helt ned til Bendstrup i Alsønderup sogn. Her fæster de et husmandssted og der finder vi dem ved folketællingen i 1801
Willum Larsen 57 år (f. 1744) Huusmand med Jord, går i Dagleje
Kirsten Sørensdatter 35 år (f. 1766) Hans kone
Lars Willumsen 14 år (f. 1787) Hans søn
Jens Willumsen 8 år (f. 1792) Deres barn
Ane Willumsdatter 5 år (f. 1795) Deres barn
Kirsten Willumsdatter 3 år (f. 1798) Deres barn
Imens bor deres 10-årige datter, Bodil i 1801 hos sin moster Birthe Sørensdatter (1762) I Mårum by – manden er Niels Larsen (1763) en jordløs daglejer. En anden storesøster, Ane Willumsdatter tjener i Nellerød.
Men tiden i Bendstrup bliver også kort. De når dog at få – og miste en søn
12. Søren Willumsen (1803-20/11/1803), Alsønderup død ¾ år gl.
Mellem 1804 og 1810 flytter de så tilbage Eilstrup, hvor de får deres sidste barn
13. Niels Willumsen (29/7/1810-29/9/1811) født i Eilstrup. Død 1 år gl
Willum Larsen dør 3/8/1819 som indsidder i Eilstrup, 72 år gammel. Kirsten Sørensdatter dør i 16/6/1822 som fattiglem og aftægtshuskone i Eilstrup, 74 år gammel.
Jørgen Hansen – Bodil Clausdatters eneste søn
Vi tager lige en lille afstikker inden vi vender tilbage til Boesgård. For Bodil Clausen nåede jo lige akkurat at få en søn inden hendes ganske unge mand døde. Det var Jørgen Hansen, født 11/8/1771.
Jørgen Hansen bliver konfirmeret omkring 1785 og mens hans mor og stedfader har Duemosegård i Eilstrup, tager han over for at tjene hos sin onkel på Boesgård, hvor vi finder ham ved folketællingen i 1787
Da han er 25 år, gifter han sig – den 16/10/1796 – i Mårum kirke med Kirsten Madsdatter (1772 – 1863) fra Annisse. De flytter til Græsted Overdrev, hvor de bor i folketællingen 1801. De får 8 børn. På et tidspunkt inden 1834 flytter de til et husmandssted i Eilstrup. Det er matrikel 6, som er et hus. Det ligger i dag på Ny Mårumvej 219. Matrikelnummeret bekræftes i en sogneprotokol, som er en liste over matrikler fra omkring 1820.
I folketællingen 1834 og 1840 bor de i Eilstrup igen. Jørgen Hansen dør 5/2/1845 og hans hustru, Kirten Madsdatter dør i 1863.
Niels Clausen (1750-1824)
Men nu vender vi så tilbage til Boesgård og til den mellemste Clausen, der jo overtog gården fra sin far som ganske ung.
Den ganske unge Niels Clausen overtager som 21-årig fæstet på Boesgård efter sin far og gifter sig samtidig med den jævnaldrende Karen Jørgensdatter. Fæstebrevet er fra 28/1/1771 og der står:
Boesegaard
Niels Clausen fæst denne gaard af Hartkorn ager og eng 3 tdr, som Claus Olsen, Faderen, formedelst sin og Hustrus alder har afstaaet. Og da mig undertegnede paa denne gaard i dag er tilsagt fæst, saa forpligter ieg mig til mit Fæstebrevs Efterlevelse under mit fæstes fortabelse
Esserom d: 28de Janv 1771. Niels C. N. S. Clausen. Til vitterlighed F. Pryds, Peder Larsen
De aldrende forældre, der omtales er jo så den 58-årige Niels Clausen og den 60-årige Sidse Nielsdatter. De kommer begge til at leve omkring 20 år endnu, så helt aldrende er de nok heller ikke. Men den unge mand får lov at overtage gården.
Et halvt år senere gennemfører finansråd G. C. Oeder (1728-1791) en optegnelse over beboerne i Danmark mhp. at oprette en enkekasse. Den indbefatter bl. a. Holbo Herred.og kan anvendes som den første tilgængelige folketælling.
Folketællingen fortæller os, familien bor i Valby Sogn som familie nr. 53. Vi får bekræftet at den helt unge gårdmand, Niels Clausen, 21 år er gårdfæster og at han er gift. Hustruen er 20 år og de har endnu ingen børn. Niels Clausens aftægtsforældre bor der også. Faderen, Claus Olsen er 58 år, født 1713 og moderens navn er ikke nævnt, men hun er to år ældre end sin mand. På gården bor også en 60-årig mand, der hedder Ander Frandsen. De står konkret om ham at han: “Tjener som karl og røgter i Bosegård”.
Nu begynder Niels og Karen at få børn. Dem, som jeg har kunnet finde i live er:
- Ane Kirstine Nielsdatter (født 1775)
- Jørgen Nielsen (født 1780)
- Mette Christine Nielsdatter (født 1782).
Vi husker også at Niels Clausen og Karen Jørgensdatter står faddere til Niels’ broder, Jacob Clausens børn i 1775, 1778 og 1780 i Trustrup
Fremme i juli 1787 foretages landets første detaljerede folketælling og nu får kan vi se alle beboerne på Boesgård blive nævnt. Læg mærke til at gårdens navn er nævnt yderst til venstre.
Boesgård ved folketællingen 1787
Navn alder fødeår Stilling
Niels Clausen 36 år 1750 Husbonde Gaardmand
Karen Jørgensdatter 36 år 1751 Madmoder
Ane Kierstine Nielsdatter 12 år 1775 Barn af første ægteskab
Jørgen Nielsen 7 år 1780 Barn af første ægteskab
Mette Christine Nielsdatter 5 år 1782 Barn af første ægteskab
Jørgen Hansen 16 år 1771 Tyende (nevø – Bodil Clausdatters søn)
Hans Pedersen 22 år 1765 Ugift tyende
Claus Olsen Mand 75 år 1712 Mandens forældre, faar
Zidse Nielsdatter 76 år 1711 undertægt
Kort efter – omkring 1788 – dør gamle Zidse Nielsdatter, Niels Clausens mor, ca. 77 år gammel. Kirkebogen for Valby sogn mangler for den periode, så jeg kan ikke få den eksakte dato.
Gården nedlægges
Men nu tager historien fart. Som vi hørte i starten, ønsker man at nedlægge Boesgård – ligesom en del andre gårde – for at tilplante jorden omkring gården med skov og skille skov fra land med stengærder.
I princippet er det jo kongens jord, og han kan derfor som udgangspunkt gøre som han ønsker. Men alligevel indgås der en – hvad der ser ud til – rimelig reel forhandling om, hvad Niels Clausen skal have i kompensation for denne ekspropriering. Og der er nogle tegn på, at denne bonde ikke er en, som lader sig kue helt i jorden. Og det til trods for at han skal stå foran den hele skovkommission af høje parykbærende herrer på Fredeiksborg slot. Niels Clausen indgår kontrakt om afståelse i august 1789 på disse betingelser:
Conditioner,
efter hvilke jeg undertegnede Niels Clausen afstaaer min i Fæstehavende Gaard, Boese Gaard kaldet, til Hans Kongelige Majestæt, nemlig:
- At jeg beholder Gaardens Bygninger og Besætning, samt dette Aars Indavling af Høe og sæd til frie Raadighed hvorimod jeg betaler og klarerer alle af Gaardens staaende Skatter og Udgifter til dette aars Udgang. Gaardens Hartkorn er Ager og eng 3 Tdr og Skov Sk: 2 Alb.
- At mig i Græsted Overdrev udlægges 10 Tdr Land som jeg og Kone nyder fri for Afgifts Svarelse, samt aarlig, saalænge sig og Kone lever af den Kgl: Casse bliver udbetalt 15 rdr
- At jeg til disse 10 Tdr Lands Rydning og Indgravning af den Kgl Casse nyder eengang for alle 60 rdr og Bygnings Hielp 20 Rdr i Penge og 16 Eege Stolper af 3 1/2 Al: Længde.
Fridericssborg den 8 Aug: 1789.
Niels N C. S. Clausen
Paa Hans Majestæts Vegne og nærmere allernaadigste Approbation indgaaes denne foreening af os undertegnede.
Fridericssborg den 8 Aug: 1789. Levetzow. Linstow. Hansen. D: Hansen. Brammer. Badstuber. Fensmark. Clausen.
Afståelse af Boesgård august 1789
Niels Clausen får altså både 10 tdr land på Græsted Overdrevs (ikke særligt attraktive) jord, en årlig pengekompensation, ret til at høste sine marker, fritagelse for indfæstning af den nye jord, samt penge til at bygge nyt hus og fælde tømmer til huset i skoven. Det er faktisk ikke helt dårlige vilkår.
Underskriverne på dokumentet er en perlerække af de mest betydningsfulde mænd i skovudskiftningskommissionen. Levetzow er amtmand over Frederiksborg og Kronborg amter. Linstow er overforstmester og overførster. Hansen og D Hansen er fuldmægtige ved amtsstuen. Brammer er regimentsskriver og amtsforvalter i Frederiksborg distrikt. Badstuber er hans svoger og er regimentsskriver og amtsforvalter i Kronborg distrikt. Fensmark er landmåler og landinspektør. Clausen er fuldmægtig.
De mange breve, der i dag befinder sig i kasserne med skovudskiftningssager på rigsarkivet i København, fortæller os spændende ting om hele denne proces. Der er noget, der tyder på, at den gode Niels Clausen ved mødet i Frederiksborg i høj grad har klaget sin nød over at skulle afstå sin gård og havde gjort alt hvad han kunne for et aftvinge kommissionen så gode vilkår som muligt. Og det gik jo også, som vi ser. Men da han kommer hjem til gården, kommer han vist i tanke om, at der er noget, han har glemt. Måske bliver han tilskyndet til at huske det af sine gamle forældre og sin kone.
Niels Clausen havde glemt den gamle far…
For Niels Clausen skal jo yde aftægt til sine gamle forældre. Denne aftægt er jo knyttet til gården og hvis han skal afstå den, så skal han jo også forsørge dem. Man har jo nok tænkt, at det skulle kunne klares med de midler, som han har fået stille til rådighed, men Niels Clausen henvender sig igen til kommissionen og ønsker at få yderligere kompensation. I dette brev som jeg desværre ikke har fundet) anfører han åbenbart at han afstår gården aldeles mod sin vilje og antyder derfor et vist pres. Det falder amtmand Levetzow noget for brystet at denne bonde vender tilbage og vil have mere. Derfor udbeder han sig en forklaring på dette og tilskriver regimentsskriver Badstuber – som sidder i sit kontor på Esrum Kloster – om denne bonde nu bare kræver ind, fordi han så nødigt vil af med sin gård.
Men Badstuber lader til at være en meget forstående mand og han svarer tilbage til amtmand Levetzow, at der jo nok er en god grund til bondens anmodning. Læs blot med her i brevet fra Badstuber til Levetzow i oktober 1789 – to måneder efter den oprindelige aftale:
Underdanigst Pro Memoria
Vist nok er det at Supplicanten Niels Clausen, Gaardmand i Bosse Gaard meget nödig ville afstaae sin paaboende Gaard til Indhegning udi den Kongelige forbeholdne Skov, indtil hand fik aftvunget Commissionen saadanne Vilkaar, som foruden at overlades Gaardens fulde Bygning og Besætning, tillige bestoed udi de i hands tilllagde fölgende Ansögning Specificerede Poster, der synes meget Favorable og antagelige af hannem og paa hvilke han og Hustrue ogsaa udi vidners, Excellencens og Heele Skov Separations- Commissionens Overværelse declarerede at ville afstaae Fæstet paa Gaarden, saa at hands Foregivende om imod sin villie at maae fortabe Gaarden, er aldeeles urigtigt.
Hvad der ellers kand have tilskyndet dennem til at indgive bemeldte Ansøgning, maae formodentlig være undertaget til hands gamle Fader, som hand herefter ham hidindtil maae vedblive at svare hannem Aarlig og som hand ved foreeningen forglemte at paastaae sig af den Kongelige Casse Refunderet saalænge den gamle Mand levede, hvortil den hannem og Hustrue accorderede Pension i bemeldte hands Faders Livs Tiid næsten i alt vil henseende; Maatte det det saa behage det Kongelige Rente Kammer efter nærmere Naadigst Forestilling fra Deres Excellence derom at bistaae hannem endnu en 13 a 14 Rd Aarlig, til at afholde hands Faders Undertag med saalænge han lever, bör hand tage derfor som er en Maade, han ikke med rette kand paastaae til Kammeret
I övrigt vil ved det Kongelige skovvæsens Erklæring indhendtes om Gaardens Jorder næste Aar behöres til Beplantning, og Besaaning med Skov Fröe, eller samme hannem endnu Frit et Aars Brug imod billig Betaling til forst Cassen kand være at overLades
Esserom den 29 october 1789, Badstuber
Til: Deres Excellence Hr Geheime Raad og Amtsmand von Levetzow d: 29de Octbr ’89
Vi får altså at vide at Badstuber synes at Niels skal have en årlig sum for faderens aftægt. Og nu, hvor han alligevel har fjer og blæk fremme, skal han da også lige høre, hvornår man agter at så Boesgårds marker til med skov. For hvis de ikke får gjort det i foråret 1790, så kan Niels Clausen da lige så godt få lov til at benytte jorden indtil da? Badstuber er en praktisk mand, der ikke vil lade muligheden for den gode, årlige drift af jorden gå til spilde – hvilket sådan set også er hans jobbeskrivelse som regimentsskriver at sørge for.
Niels Clausen ender faktisk med at få 12 rdl. årlig til sin fader, der i øvrigt lever to år mere og dør i marts 1791. For længere nede på siden står betænkning, hvor [formodentlig Amtmand Levetzow] medgiver Badstubers indstilling til at Niels Clausen får 10-12 rdl årligt så længe hans gamle far lever [moderen er død i mellemtiden] og at han får lov til at bruge jorden et år mere indtil skoven skal sås til med nye trær.
Det trækker ud
Men historien slutter slet ikke her. 1½ år går fra det sidste brev om tilplantning af markerne og den 14. maj 1791 hører vi fra Rentekammeret (svarer til finansministeriet og er dem, der sidder og aktuelt forvalter udskiftningsprocessen) i et brev til amtmand Levetzow at Niels Clausen har henvendt sig til dem. Han mener ikke at der er kommet skred i sagerne. Han har ikke fået sine 10 tdr. land på Græsted Overdrev afsat og han har ikke noget sted at lade sine dyr græsse – samtidig mener han ikke at han har fået udbetalt sine 15 rigsdaler, som han og konen skal leve af. Rentekammeret beskriver, at de jo allerede i august 1789 gav Fensmark ordre om at udstikke jorden på overdrevet og Badstuber ordre om at udbetale pengene i 1790.
Vi skal senere se, at embedsmændende faktisk fulgte ordrene, men at Niels Clausen har sin egen agenda her. Ordlyden fra rentekammeret er:
Pro Memoria
Forrige Fæster af Bosegaard paa Cronborg Amt Niels Clausen har for Rente Kammeret andraget, at de Vilkaar, hvorpaa han ved Foreening med Skov Separations Commissionen under 8de August 1789 afstoed sin Gaard, nemlig at han skulle udlægges 10 Tönder Land af Græsted Overdrev frie for Afgift; gives 60 Rdr til Rydnings Hielp, foruden Bygnings Hielp og 15 Rrd aarlig for sin og Kones Livstiid endnu ikke ere opfyldte. Vi maae derfore tienstligst anmode Deres Excellence De ville behage at undersöge om bemeldte Niels Clausen endnu ikke er tildeelt de belovede 10 Tdr Land af Græsted Overdrev, og hvor paa da saadant beroer, siden Land Inspecteur Fensmark allerede under 15de August 1789 er beordret til at udlægge disse 10 Tdr Land, og tillige meddeele os Deres gode Betænkning hvad Godtgiörelse De formeener at Niels Clausen kan tilkomme for Afsavnet af Jorden i indeværende Aar. J Henseende til de Niels Clausen for sin og Kones Livstiid tilstaaede 15 Rdr aarlig ville Deres Excellence behage at bekiendtgiöre ham at vi under 5te Junii 1790 har beordret Regimentsskriver Badstuber at udbetale samme til hvem han derom kan henholde sig.
Rentekammeret den 14de May 1791.
Til dette svarer Badstuber den 11. juni 1791 at de ikke lige har fået ordnet sagerne helt endnu og at man anbefaler at Niels Clausen i kompensation skal få lov til at få græsset 16 høveder på Græsted Overdrev – hvis han da vil gå med til det. Dette tilslutter rentekammeret sig så i en skrivelse af 25. juni 1791.
Men der er gået et eller andet rod i det med de græslodder på Græsted Overdrev og ikke mindst det hø, der vokser på Boesgårds tidligere marker inde i skoven. Man holder i starten af juli 1791 auktion over høet og det bliver opkøbt i tre forskellige lodder af andre folk. Men Niels Clausen har jo lige fået lov til at få græsset nogle dyr som kompensation for den manglende udstykning. Derfor giver man Niels Clausen lov til at købe hø for de 62 rigsdaler, som man ellers havde solgt høet på lodderne for.
Vi får altså igen et godt indtryk af en situation, hvor Niels Clausen sørger for at få hvad han mener tilkommer ham – og det er rentekammeret, der punger ud.
Men Niels Clausen er ikke færdig. Han henvender sig igen til rentekammeret og de skriver atter til Badstuber for at høre, hvad dette her går ud på. Teksten lyder:
Pro Memoria den 14de August 1793
Ved at indsende Auctions Forretning over bortsolgt Græs i de Kongelige Skov-Indhegninger, indberetter Kammerherre og Oberförstmester Linstows, som af hoslagte hans skrivelse behagelig vil erfares, at Niels Clausen paa Boesegaard, har giort Paastand paa de 3 Nummere 16, 17 og 18 i Harager Skoven, paa Grund af vores Resolution af 15 Mai 1790 hvorefter det tillades ham at nyde Brugen af fornævntes tre Boesegaards Jorder, saa længe Vilkaarene paa hvilke paa han har afstaaet samme, ikke ere opfyldte; herover maae vi udbede og Deres Exiellences gode Betænkning og Oplysning det snareste mueligt.
Rentekammeret den 6te Juli 1793.
Niels Clausen mener altså at han her fremme i 1793 – altså fire år senere – stadig ikke har fået opfyldt betingelserne for hans udflytningen af skoven. Han har ikke fået sine 10 tdr. land og han vil have lov til at bruge græsningen ved sin gamle gård.
Samme efterår – i september sender rentekammeret endnu et brev, hvor de pointerer at nu må der altså ske noget. Niels Clausen har tilsyneladende stadig ikke fået sin jord og han skal have de 62 rdl, for at købe hø af sine tre lodder inde i skoven, når nu ikke sagerne er gået i orden. Han skal også snart have de penge til at opbygge en ny gård for og udvises tømmer i skoven.
Pro Memoria
Jfölge de af Deres Excellence ær givne Oplysninger i Promemoria af 24 f. M: tilkommer Niels Clausen paa Bosegaard Græsningen paa de 3 Lodder No 16, 17 og 18 i Harager Skoven, indtil de i den med ham indgaaede Skov Separations foreening om hans Gaards Afstaaelse ommeldte Vilkaar ere opfyldte; Regimentsskriver Badstuber er derfor i Dag tilskreven, at han til han udbetaler de 62 Rdr 2m, som Kjöberne af Græsset paa disse Lodder ved Auctionen den 5 Junii d: A: derfor have erlagt, hvilket ligeledes er communiceret Oberforstmesteren Kammerherre Linstow. J övrigt anmodes Deres Excellenie behagelig at paasee, at Niels Clausen snarest mueligt udlægges de 10 Tdr Land, ham af Græsted Overdrev tilkommer, paa det ham kan udbetales den accorderede Rydnings- og Bygningshielp m: v: og den Kongelige Kasse befries for det Tab, at Niels Clausen endnu længere skulle beholde disse Græsnings Lodder.
Rentekammert den 21 Septbr: 1793.
Landmåleren sætter tingene på plads
Men nu kommer den gode landmåler Fensmark på banen og får lukket denne her historie. Niels Clausen har da vist kørt rundt med alle de høje herrer, for hør nu her, hvad han skriver:
LystrupGaard den 11 Nov: 1793. Fensmark
Til Deres Excellence Hr: Geheine Conference Raad og Amtmand Levetzow.
Underdanigst pro Memoria
I Efteraaret 1791 er forrige Gaardmand Niels Clausen af Bose Gaard ved Græsted Overdrevs almindelige Udskiftning udlagt den ham efter sluttet foreening med Skovseparations Commissionen tilkommende strækning, paa det i bemældte foreening ommældte stæd, og ved Land Væsens Forretning af 6te Decembr: samme Aar er ham af Land Væsens Commissionen til Brug overdraget foranförte Strækning. Derefter har han i Begyndelsen af Aaret 1792 til Kroemanden i Græsted afstaaet meerbemældte Strækning for den summa 160 Rdr, og Kroemanden har, saavel i Aaret 1792, som i indeværende Aar, deels dyrket og besaaet en Deel af Jorden deels brugt den övrige deel af samme til Græsning
Deres Exellence vil heraf naadigst erfare, at Niels Clausen ikke i foranförte 2de Aar kan Paastaae Brugen af sine forrige Jorder i den Kongelige forbeholdne skov, men at han tværtimod, i fald ham som Skadeslösholdelse, der er anviist nogen Jord, bör betale for Brugen af samme i Aarene 1792 og 1793, saa meget mere, som han i samme Tiid. har beboet den fra Eilstrup Bye udflyttede Gaard, og dyrket dens Jorder, i stæden for Bonden Villum Larsen, som samme til ham haver afstaaet.
Dette er hvad jeg i underdanigst Følge Deres Exellences Skrivelse af 1ste October veed at oplyse.
Slutningen af Fensmarks brev fra 1793, hvor han får sat Niels Clausen på plads
Den gode og kloge landinspektør Ole Fensmark vil med andre ord ikke længere finde sig i bondens trakasserier – og i øvrigt snyd. Niels Clausen HAR fået sine 10 tdr. land og han har også solgt dem igen – til kromanden i Græsted, som er godt i gang med at bruge dem. Og Niels Clausen har IKKE brug for hverken bygningshjælp eller græsning, for han har overtaget sin svogers gård i Eilstrup – den nuværende Duemosegård – fordi Niels Clausens søster er død og enkemanden er flyttet videre (se under Bodil Clausdatter). Så han skulle aldrig have haft den græsningshjælpe – han skulle tværtimod have betalt for den i samfulde to år.
Nu bliver der stille i brevene. Niels Clausen stikker piben ind og alle kan komme videre med deres arbejde…
Hvad blev der af Niels Clausen og Karen Jørgensdatter?
Vi kan altså forstå, at Niels Clausen aldrig rigtig gad de der 10 tdr. land på Græsted overdrev. Inden han fik dem afstukket ,havde han allerede aftalt med sin svoger, at han da kunne overtage udflytningen af Duemosegård i Ejlstrup, så svogeren kunne rykke til Kagerup med sin nye kone. Niels sælger sin jord på overdrevte – til den anseelige sum af 160 rdl. – og går i gang med den nye gård.
Jeg har ikke fundet noget fæstebrev for Duemosegård, men overtagelsen sker i 1790-91 – altså ret hurtigt.
Niels Clausens gamle far, Claus Olsen dør 6/3/1791 i Nellerød, 79 år gammel. Hvorfor han opholder sig der er uklart. Hans børn bor jo i hhv. Ejlstrup og Trustrup på det tidspunkt, men det kan jo være hos en anden slægtning.
Tiden på Duemosegård bliver dog ret kort for Niels Clausen. For 10 år senere –den 30/6/1800 fæster han i stedet et – om end nyt og fint – husmandssted efter tidligere fæster, Ole Hansen. Mon pengene er sluppet op og udflytterdrømmene er ved at smuldre? Det lader i hvert fald til at det går lidt ned ad bakke for ham og Karen nu. Der står ikke noget særligt i fæstebrevet om forholdene. Jeg har endnu ikke kunnet finde ud af, hvilket hus det drejer sig om.
Ved folketællingen i 1801 finder vi ham og Karen alene i huset i Ejlstrup. De er hhv. 51 og 52 år. Børnene er ude i verden forskellige steder – dem vender vi tilbage til.
Niels Clausen og Karen Jørgensdatter i Eilstrup i folketællingen 1801
Efter 1801 kan jeg ikke finde flere spor efter Karen Jørgensdatter, Niels Clausens hustru. Hun dør et sted mellem 1801 og 1824, men ikke i Mårum sogn. Hvis det sker i Helsinge eller Valby sogn, har jeg ikke mulighed for at finde hende, hvis hun er død før 1816, for kirkebøgerne findes først derfra og frem.
Heller ikke tiden i dette husmandssted i Ejlstrup bliver særlig lang. For 20/9/1809 flytter de igen og Niels Clausen fæster nu et hus helt ovre i Ramløse. Fæstebrevet lyder: ”Niels Clausen i Eilstrup fæst Jørgen Sørensens hus i Ramløse som denne til ham godvilligt har afstået. 10 rdl i indfæstning”.
Det ser så ud til at han samtidig også fæster noget fra Lars Pedersen Steen i Ramløse, men der er ingen datering og fæstebrevet er ikke indscannet. Jeg har endnu ikke kunnet finde ud af, hvilket hus det drejer sig om.
Ramløse er jo relativt langt væk, men hvis det er sandt at hans ældste datter har gifter sig med en gammel gårdmand, så kan det godt forklare, hvorfor Niels Clausen vælger at rykke derhen.
Men der bliver han heller ikke hængende så længe. For da vi hører om ham sidste gang, er det fordi han dør. Det sker 30. juni 1824 i Nejlinge ved Helsinge. Han opholder sig der, fordi hans anden datter, Mette, er gårdmandskone på Steenlandsgård i Nejlinge.
Da der skiftes efter Niels Clausen, nævnes det kort at han har to gifte døtre (sønnen og moderen er altså død) og at der intet er at arve. Så samlet set kom der ikke det store ud af hans forsøg på at vriste penge fra øvrigheden. Det er egentlig interessant at han dør så fattig, da han jo havde en fast årlig pension på 15 rigsdaler. Men dem kom man nok ikke langt for alligevel.
Niels Clausen var 74 år, da han døde.
Lad os lige til slut tage et kig på de tre børn, som Niels Clausen og Karen Jørgensdatter efterlod sig,
Ane Kirstine Nielsdatter (1775-1850)
Der er noget, der tyder på, at Niels Clausens ældste datter, Ane Kirstine Nielsdatter, får landet sig et godt parti i Ramløse – forudsat at jeg altså har fulgt den rette person her. Hvis jeg har funde den rette, så bliver hun gift med den 30-år ældre enkegårdmand Jens Nielsen (1744-1822) på matrikel 24a, kaldet Kongensgave. I dag ligger gården på Græsmosevej 5, 3200 Helsinge.
Jens Nielsens første kone hed Anna Hansdatter (1744 – ca. 1795) og sammen havde de mindst seks børn.
Ane Kirstine Nielsdatter bliver gift med Jens Nielsen omkring 1796 og hun får to børn, Ane Kirstine Jensdatter (1797-1866) og Sidse Jensdatter (1798-1850).
Familien bor i Ramløse ved folketællingen i 1801 og de fleste af børnene tjener hjemme på den ret store gård.
Jens Nielsen dør 17/4/1822, 68 år gammel og her overtages gården af Karens og Jens ældste fælles datter Ane Kirstine Jensdatter, der i 1816 havde gifter sig med Anders Larsen (1794-1864). Fæstet overgår til svigersønnen den 26/1/1822.
Så da vi når til folketællingen i 1834 er gamle Ane Kirstine gået på aftægt. Datteren er 38 år gammel og har allerede nået at føde 10 børn, som imponerende nok alle er i live.
Familien ses også i 1845 og i 1850 hvor datteren nu har født 13 børn. I folketællinger står der, at gamle Ane Kirstine er født i Ramløse, hvilket kunne tyde på at vi ikke har fat i den rigtige person. Men det ses af og til at dette ikke helt stemmer, så det er ikke sikker, hvor meget vi skal tillægge den oplysning.
Ane Kirstine Nielsdatter dør 4/12/1850 i Ramløse,74 ½ år gammel.
Jørgen Nielsen (1780-1811)
Sønnen Jørgen Nielsen dør inden 1824, for da der skiftes efter hans far der, nævnes kun de to søstre.
Det er muligvis ham, der tjener hos en blegemand i Nødebo i 1801 eller hos fogeden i Tisvilde.
Måske er det ham, der flytter til Nellerød og gifter sig. En Jørgen Nielsen fæster i hvert fald fogedgården i Nellerød den 30/5/1804 efter Peder Pedersen. Selve fæstebrevet kan læses ved at klikke her.
Gårdmanden Jørgen Nielsen i Nellerød dør desværre 33 år gammel den 18/1/1811. Det sker kun 12 dage efter hans lille søn Peder på 3 uger dør. Han var født 16/12/1810.
Måske er det ikke vores Jørgen Nielsen, men det er ikke lykkedes mig at finde mere sikre bud.
Mette Christine Nielsdatter (1782-1860).
Mette Christine – eller Mette Cathrine som hun også skrives – tjener i 1801 i Ludshøj i Blistrup sogn. Så bliver hun gift med den 13 år ældre Jørgen Larsen (1769-1819), der var gårdmand i Nejlinge på matrikel 4, Stenlandsgård. Eftersom Jørgen Larsen fæster gården den 27/5/1809, kunne det godt tyde på, at de er blevet gift samme år.
Jørgen Larsen dør 30/1/1819, 50 år gammel. Så 9 mdr senere, den 6/9/1819, gifter Mette sig i stedet med den 15 år yngre ungkarl Jørgen Olsen (1797), som overtager fæstet på gården.
Mettes far, Niels Clausen, dør i 1824 i Nejlinge – han har højst sandsynligt boet hos sin datter her.
Mette og Jørgen ses på gården sammen i folketællingerne 1834 og 1840 og 1845 og i 1850. De er gået på aftægt i 1860.
Mette dør 29/12/1860, 78 år gammel. Jørgen Olsen bliver 85 år gammel før han dør den 4/5/1881 og derfor ses han i to folketællinger mere, nemlig i 1870 og 1880.
Gården ser ud til at være nedlagt i dag og udstykket til nye huse. Den lå på Østergade 107, Helsinge, hvor der i dag er hundetræningsområde.
Boesgård i dag
I dag er der ingen synlige spor af skovgården Boesgård. Man kan gå rundt i området og forestille sig, hvordan gården trivedes gennem adskillige hundrede år og til sidst blev opslugt af skoven. Måske kan man skimte de højryggede agre, som ligger ved siden af gården og som vidner om, at der er blevet drevet landbrug akkurat på dette sted. En højrygget ager dannes, når man pløjer med en hjulplov. Hjulploven kom til Danmark omkring år 700 og blev brugt helt frem til midten af 1800-tallet.
Gårdens sidste beboere lod den ikke helt godvilligt gå fra sig og forsøgte også at fravriste øvrigheden så meget kompensation som muligt for ulejligheden. Alligevel endte den tidligere gårdmand og -kone med en noget rodløs tilværelse som husfolk og aftægtsfolk.
Sic transit gloria mundi.