Tilbage til Personer

Niels Aggebo på mindestenen i Græsted

Mindestenen i Græsted er rejst i 1914 til minde om de syv mænd fra Græsted Sogn, der deltog og faldt i fædrelandskrigene 1848-50 og 1864.

Mindestenen på Græsted Torv. Rejst af borgerne i 1914 for faldene i krigene 1848-59 og 1864

På forsiden (vendt mod kroen) står K. Nielsen, K. Larsen, A. Nielsen, N. Sørensen, J. Nielsen, Græsted Mark.

På bagsiden står: K. Hansen, Pårup og N. Andersen, Dønnevælde.

I alt 7 unge mænd, der ikke vendte tilbage igen.

Mindestenen er omtalt på hjemmesiden “Gravminder” og i en artikel af tidligere skolelærer på Græsted skole, Gunnar Petersen fra ”Holbo Historier” 2014. Her beskrives, hvordan byen besluttede at rejse stenen og hvordan den blev tilvejebragt. Samtidig beskrives nogle af de faldne.

Denne artikel trækker viden fra hjemmesiden, artiklen og fra kirkebøger samt min egen research.

Andre mindesmærker i Holbo Herred

Holbo Café, slægtsforskningscaféen i Helsinge, har lavet en virkelig god hjemmeside om mindesmærker i Gribskov. Særligt har de beskrevet genforeningsstenen, der står ved Nordsjællands Efterskole i Valby. Klik her og se hjemmesiden. På stenen ses navnene på tre mænd fra Valby sogn, der faldt i 1850 og 1864.

Krigen og kulsvierne

Der var mange unge mænd fra Holbo Herred, der deltog i de to Slesvigske krige, fortrinsvis den anden i 1864. Holbo Herred er en gammel områdebetegnelse og det svarer stort set til Gribskov kommune i dag. Der var næppe den familie i Holbo Herred, som ikke sad hjemme og ventede på at høre, om en af deres kære var faldet eller kom hjem i god behold. Jeg har ikke det præcise tal for, hvor mange, der deltog, men ud fra ansøgere om erindringsmedaljer (se nedenfor) samt faldne fra sognene og dem, der måtte være døde en naturlig død derefter, må jeg antage, at det drejer sig om ca. 400 unge mænd fra Holbo Herred.

Nordsjællænderne var en del af den 7. danske brigade, der var sammensat af 1. Sjællandske regiment og 11. Jyske regiment.

1.regiment bestod af mænd nord for Gribskov og blev derfor kaldt ”kulsvierregimentet”. Kulsvierne var kendt for deres brutalitet og det beskrives, hvordan de var kendt for at nikke skaller i stedet for at bruge bajonetterne ved nærkamp. Dette blev til fulde udnyttet af oberst Max Müller, der ledede 7. Danske brigade i slaget ved Sankelmark, hvor han senere fik ros for at udnytte nordsjællændernes dristighed og jydernes sejhed.

Ved den store træfning på Dybbøl Banke den 18/4/1864 var kulsvierregimentet med i forreste række. Derfor er de faldne fra Græsted Sogn stort set alle døde i eller som konsekvens af denne træfning. Den danske hærs tab af sårede og døde den 18. april 1864 var 1442 mand. De faldne soldater her fra Græsted sogn er stort set alle begravet i fællesgrave i Dybbøl Banke tæt ved skanserækken.

Kulsviene havde været ildeset for deres lovløshed og krybskytteri, men museumsinspektør Liv Appel beskriver i en artikel i ”Holbo Historier” (2014), hvordan det ironisk nok var kulsviernes evne til at slås, deres foragt for farer og deres skydefærdighed, som man ellers kun havde forbundet krybskytteriet i kongens skove, der gav 1. regiment heltestatus efter krigen i 1864. Hun skriver: ”Kulsvieren havde ellers været isoleret i befolkningen i århundreder; de var berygtede. Folk var bange for dem; de blev sammenlignet med taterne på heden, men da kulsvieren vendte hjem fra krigen, vendte folkestemningen sig totalt og Nordsjælland tog ham i sin bløde favn, for det var kulsvierne fra 1. regiment, der havde udmærket sig som helte”.

Fortjenstmedaljerne

Heldigvis vendte langt de fleste mænd dog hjem fra krigen igen. Men der var generelt ikke megen offentlig anerkendelse efter 1864, fordi landet jo havde tabt krigen.

I 1876 besluttede Kong Christian den Niende dog alligevel at anerkende veteranerne fra de to Slesvigske krige ved at tildele dem en fortjenstmedalje. Det foregik på den måde, at veteranerne selv skulle indstille sig. De skulle udfylde en blanket, hvor de angav deres deltagelser i en eller begge krige. Ansøgningen skulle så godkendes og derefter kunne de tildeles enten en medalje for krigen 1848-50, en for krigen i 1864, eller en for at have deltaget i begge krige.

Erindringsmedaljen for deltagelse i krigen 1864

Fra Holbo Herred indløb der 339 ansøgninger om medaljer. De kan alle ses på Rigsarkivets hjemmeside.

Lars Olsen, der boede på det, der i dag hedder Bjørstrupvej 37 i Dønnevælde skrev sådan en anmodning om at få erindringsmedaljen. 

Ansøgning om erindringsmedaljen for 1864 fra Lars Olsen, Dønnevælde

Himmelbrevet

Samme Lars Olsen sad i marts 1864 – måneden før det store slag – på Dybbøls banke og skrev et Himmelbrev. Dette befinder sig i dag på Museum Midtjylland i Herning. John Søndergaard Nielsen fra Stege opdagede brevet og har affotograferet det til mig – mange tak for det.

Første side af “Himmelbrev”, skrevet af Lars Olsen, Dønnevælde

Et himmelbrev var en slags kædebrev, som soldaterne afskrev fra hinanden. De forestillede sig, at det bragte held, og mon ikke der har været al mulig grobund for overtro, når de unge mænd sad og ventede på, at de kunne blive ofre for den næste kugle fra fjenden?

Himmelbrevets indhold var en blanding af et eventyr, besværgelser og bønner. Efter man havde skrevet det af, skulle man beholde det på sig og så ville det beskytte mod fjendens kugler eller andre dårligdomme.

Lars Olsen var født i december 1841 og således kun 24 år gammel da han sad i Dybbøl og skrev sit himmelbrev.

Lars Olsens underskrift nederst på “Himmelbrevet”

Om det var brevet eller andre årsager, der reddede ham ved vi ikke, men han vendte heldigvis hjem fra krigen og giftede sig i 1866 med Maren Kirstine og de fik 7 børn. Han havde allerede i en alder af 20 år overtaget faderens ejendom, da denne døde, kun 56 år gammel. Desværre blev Lars heller ikke selv ret gammel, men døde i 1881, kun 39 år gammel. Læs mere om ham og ejendommen her.

Hvem er de syv mænd på mindestenen?

Så hvem var de syv mænd fra Græsted Sogn, der ikke vendte hjem? Artiklen og hjemmesiden giver os oplysninger om de 6 af dem – i mere eller mindre udførlig form – men ingen af dem omtaler den syvende, nemlig ”N. Andersen, Dønnevælde”

Da mit researchområde netop er Dønnevælde, blev jeg jo særligt interesseret i at finde ud af, hvem denne unge mand var. Jeg dykkede ned i mine noter, i folketællinger og i skøder, men fandt ingen, der passede med navnet og den forventede alder.

Derfor lagde jeg sagen til side og glemte alt om den. Men en dag stødte jeg på en artikel i Frederiksborg Amts Avis fra 1886 – altså 22 år efter krigen var slut. I artiklen eftersøgtes en Niels Andersen, kaldet Niels Aggebo, der var meldt savnet efter træfningen ved Dybbøl, men aldrig hverken erklæret død eller vendt hjem. Det bragte mig tilbage på sporet.

Men først skal vi høre om de seks af de unge mænd, der ikke vendte hjem igen.

De tre brødre

Tre af de unge, faldne mænd er brødre. Kristian, Anders og Jacob Nielsen. De var sønner af Niels Christiansen og Ane Margrethe Christophersdatter.

Familien er fra Ludshøj (Lyshøj) i Blistrup sogn, men ca. 1839 flytter de til Græsted Overdrev, også kaldet Græsted Mark (i dag Breddam og Faksemosevej).

Ifølge folketællingerne for 1840, 1850 og 1860 ved vi, at forældrene, Niels Christiansen (født 1803 i Blistrup sogn) og moderen Ane Margrethe Christophersdatter (født 1808 i Blistrup sogn) får mindst 10 levende børn, 6 drenge og 4 piger.

Børnene er:

  1. Christoffer Nielsen (f. 1830 i Blistrup)
  2. Karen Nielsdatter (f. 1832 i Blistrup)
  3. Jens Nielsen (f. 1834 i Blistrup)
  4. Kristian Nielsen (f. 25/12/1835 i Blistrup, 4 år) – dør i krigen den marts 1864.
  5. Anders Nielsen (f. 2/2/1838 i Blistrup, 2 år) – død på Sønderborg lazaret 5. juli 1864
  6. Jacob Nielsen (f.10/10/1840 på Græsted Overdrev). Savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864.
  7. Larine Nielsdatter (f. 1844 på Græsted Overdrev)
  8. Caroline Nielsdatter (f. 1847 på Græsted Overdrev)
  9. Marie Nielsdatter (f. 1850 på Græsted Overdrev)
  10. Johannes Nielsen (f. 1853 på Græsted Overdrev)

Kristian Nielsen

Kristian Nielsen, født 25/12/1835, den ældste af de tre brødre.

Han døde 27. marts 1864, umiddelbart før den store træfning på Dybbøl Banke. Han blev 28 år.

Anders Nielsen

Født 2/2/1838 som den mellemste af de tre brødre.

Han var menig ved 3. Infanteriregiment. Blev såret på Als 29. juni 1864 og døde på Sønderborg lazaret 5. juli, begravet på Sønderborg kirkegård 10. juli.

Nævnt i Wilhelm Cohens værk over faldne i krigen (1865) som ”Cohen 1864/95: Anders Nielsen Ludshøi.”

Identificeret med lægdsrullen (hovedrullen 1863)

Anders blev 26 år.

Jacob Nielsen

Født 10/10/1840 som den yngste af de tre brødre. Han var menig ved 2. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 413.

Jacob blev meldt savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. I Cohens optegnelse som: ” 1864/95: Jacob Nielsen Græsted.”

I artiklen i ”Holbo Historier” af Gunnar Petersen kan man læse: ”Den 18. april 1864 om formiddagen kl 10 stormede prøjserne de danske skanser ved Dybbøl. Her stod Jacob med sit kompagni vagt ved skanse V ud til vejen mod Sønderborg. Kampen var meget heftig netop her. Mandskabet ved skansens kanoner var flygtet og nu stod 7. kompagni tilbage anført af premierløjtnant Larsen. Han trak sin sabel og truede med at hugge enhver infanterist i kompagniet ned, der fulgte kanonmandskabet. Kompagniet blev og kæmpede mod fjenden til overmagten blev for stor. De blev omringet og taget til fange.

Under den træfning faldt Jacob Nielsen.” Han blev 23 år.

Efter stormen på de danske skanser den 18. april måtte den danske hær trække sig tilbage til Als, Fyn og Nørrejylland, uden at være afgørende slået

Jacob Nielsen er uden tvivl begravet i en af de to fællesgrave, der blev anlagt nedenfor skanse V.

Det er højst sandsynligt, at Jacob stod side om side med Niels Aggebo (vor ven fra Dønnevælde). De to er vokset op få hundrede meter fra hinanden og er næsten jævnaldrende. Niels er heller ikke at finde efter samme træfning, men var også fra kulsvierregimentet.

De fire andre

Kristian Larsen

Født 13/5/1839 på Græsted Overdrev som søn af indsidder Lars Olesen og Clara Sophie Larsdatter. Kristian er jævnaldende med de tre Nielsen-brødre og Niels Aggebo og de har boet samme sted, så sandsynligvis har de kendt hinanden og er vokset op sammen.

Kristian var 4. Menig ved 18. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 245. Han blev savnet efter kampene ved Mysunde 2. februar 1864 og formodes død. Cohens optegnelse: ”1864/151: Christian Larsen Græsted Overdrev”. Identificeret med lægdsrullen (tilgangslisten 1863)

Niels Sørensen

Født 27/3/1835 i Græsted som søn af indsidder Søren Nielsen og Ellen Hansdatter på Skallerupgård i Vestervang ved Græsted (i dag Tulstrupvej 20).

Han var 5. Menig ved 2. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 569. Faldet i forpostfægtningen ved Sundeved 10. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 15. februar. Optegnet hos Cohen som ”1864/92: Niels Sørensen Græsted”.

Niels var som den eneste af de syv faldne gift og havde sønnen Søren Nielsen (f. 1857). Den 20. oktober 1855 var han blevet gift i Græsted kirke med den tre år ældre Johanne Hansdatter (f. 1833), der også var fra Græsted og de bosatte sig i Stokkerup. Første gang han blev indkaldt til soldatertjeneste var i 1855 i Eckernførde. Da krigen truede i slutningen af 1863, blev han genindkaldt og mødte 9. december ved 2. infanteriregiment 2. kompagni som menig nr. 569.

Gunnar Petersen skriver: ”Natten mellem den 7. og 8. februar kom 2. regiment til Dybbøl efter 48 timers march på glatte veje og i snestorm. Men der blev ingen hvile for Niels Sørensen. Hans kompagni blev straks sat ud på forpost. Det sneede kraftigt og hele terrænet var dækket af snedriver. I tre døgn stod han med sine kammerater forpost umiddelbart efter den trættende tilbagegang fra Dannevirke. Den 10. februar skulle de så endelig afløses og marchere over til Als for at hvile ud. Netop som afløsningen skulle ske, angreb fjenden. Niels Sørensens kompagni befandt sig ud for Tørvemosegård ved Stenderup mose og de skulle afløses af en deling af 5. regiment.

Kuglerne peb dem om ørerne. Fjenden troede åbenbart, der stod en større styrke bag Tørvemosegård, hvorfor de beskød den med granater. Niels Sørensen blev ramt. Han havde på det tidspunkt været i aktiv tjeneste i 5 døgn i hårdt vejr. Han var blandt de dræbte. Ifølge optegnelserne på Dybbølcentret er han begravet den 17. marts 1864 i Sønderborg. Altså må han være blevet indlagt hårdt såret på lazaret i Sønderborg.

 Efter denne træfning skrev en officer i sin rapport: 

“Det Mandskab af 2. Regiment, som her havde været første Gang i Ilden, havde holdt sig fortræffeligt og ikke under Kampen mistet sit gode Humør, skjøndt det havde opdaget, at Fjendens Vaaben var langt bedre end vort. Det var Kjøbenhavnere, Kulsviere og Folk fra Kjøbenhavns Amt, en heldig Blanding af fortrinlige Elementer”.

En soldaterkammerat fortalte siden, at Niels Sørensen, dagen før han blev dræbt, fandt en sølvknap. Den gemmer jeg til Hanne, sagde han og lagde den i lommen.

 Niels Sørensens enke Johanne Hansdatter giftede sig seks år senere den 2. august i Græsted Kirke med ungkarl Peder Pedersen, Alme, 27 år. Hun var da 38 år. I familiens eje fandtes en mindetavle af fyrretræ og indsat i en sortmalet ramme. Selve tavlen er malet hvid med sorte bogstaver. Den er ikke særlig stor, 37,5 cm høj og 27 cm bred. Hvem der har skrevet teksten vides ikke. I århundrede har bønderne haft mindetavler af nogenlunde denne form hængende på deres vægge. I deres indhold og hensigt svarer de til de epitafier, som sognets store og kendte folk fik sat op i kirken.”

Kristian Hansen

Født 24. september 1840 i Pårup, Græsted sogn. Søn af gårdmand Hans Andersen og Kirsten Nielsdatter. Kristian var den eneste gårdmandssøn, der faldt. De andre var småkårsfolk.

Han var 6. Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 157 Christian Hansen, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Optegnet hos Cohen som  ”1864/91: Christian Hansen Paarup”.

Kristian var så  vides ugift. I 1860 boede han stadig hos sin mor, der var blevet enke og hjalp med at bestyre gården sammen med sine søskende.

Niels Andersen – Niels Aggebo

Mindestenen i Græsted. “N. Andersen, Dønnevælde”

Hverken Cohen eller Gunnar Petersen kan identificere denne ”N. Andersen, Dønnevælde”. Han er dermed den mest mystiske person af de faldne – men dermed også årsagen til at jeg begyndte at interessere mig for mindestenen.

Er N. Andersen, Dønnevælde Niels Aggebo?

Jeg er selv opvokset i Græsted og cyklede hver dag fra Dønnevælde, hvor jeg boede til Græsted skole. Der gik jeg fra 1982 til 1992 og passerede hver morgen og eftermiddag mindestenen, der stod på det, vi kaldte for ”Rutebilstationen”. Her var en parkeringsplads, en kiosk og så mindesmærket. Jeg har af og til stået og læst navnene, men har aldrig tænkt nærmere over, hvem de syv unge mænd mon var.

Som voksen begyndte jeg så at forske i lokalhistorien for Dønnevælde og omegn og en dag, da jeg passerede mindesmærket, stoppede jeg atter op og læste navnene. Da så jeg, at der stod  ”N. Andersen, Dønnevælde”.

Jeg dykkede straks ned i mine mange noter fra folketællingerne og kirkebøgerne fra Dønnevælde, men ingen steder kunne jeg finde en Niels Andersen, der havde en alder, som kunne stemme med at have været i krig enten i 1848-50 eller i 1864. Den nærmeste jeg kom, var en lille dreng, der hed Niels Aggebo, som havde boet i Dønnevælde i en kortere periode. Men hans far så ikke ud til at hedde Anders, så mit spor endte blindt og jeg lagde sagen fra mig.

Men så en dag var jeg ved at pløje Frederiksborg Amts Avis’ arkiver igennem og stødte så på en vældig interessant notits. Det var en stævning fra 27/2/1886. I den står, at en sagfører søger efter arvinger til ”den bortblevne Ungkarl Niels Andersen, ogsaa kaldet Niels Aggebo”. Han havde en arv i form af et pant i en ejendom i Dønnevælde. Eftersom han ikke var eklæret død, kunne denne arv ikke gå videre til hans mor og søster. Der står videre: ”førnævnte Søn og Broder, der deltog i Krigen 1864 og fra eller om hvem, der ingen Efterretninger haves siden Fægtningen ved Dybbøl den 18de April 1864, hvori han deltog som Soldat ved 2den Infanteri-Batallions 4de Kompagni og antages at have fundet sin Død, idet han savnedes efter Fægtningen, uden at hans Død er bleven konstateret”.

Så var der bid! Det måtte nødvendigvis være den Niels Andersen, som jeg søgte efter – for  nu fik jeg koblet navnet Niels Andersen sammen den Niels Aggebo, som jeg havde fundet tidligere.

Derfor kastede jeg mig over at grave i den unge Niels Aggebos korte liv og finde hans forbindelse til Dønnevælde. Han var en fattig dreng fra svære kår, men uden tvivl ikke anderledes end mange andre unge mænd, der drog i krig for konge og fædreland og aldrig kom tilbage.

Niels Aggebos slægt

De tidligste optegnelser, som jeg har kunnet finde om Niels Aggebos historie er fra folketællingen i 1787. Her finder vi Niels Aggebos tipoldeforældre og oldemor.

Niels Aggebos oldemor hedder Bodil Christoffersdatter. Her i 1787 er hun 7 år (f. 1780) og bor med sin far Christoffer Nielsen (f. 1742, 45 år) og stedmor, Birthe Larsdatter (f. 1747) på Fuglebjerggård (Matr. 1) i Hemmingstrup i Valby Sogn.

Lille Bodils storebror hedder i øvrigt Lars Christoffersen (f. 1774, 13 år). Han overtager ikke gården, men bliver husmand i Sletelte på matrikel 6 – ikke langt fra Hemmingstrup. Lars Christoffersen slægt flytter til naboejendommen i Sletelte, matrikel 7 (i dag Tremarksmosen 7, Brunsholt) og efterkommere af ham bor stadig præcis samme sted i dag (2020).

Bodil Christoffersdatter – Niels’ mormor

Tilbage til Bodil Christoffersdatter. Som det ofte går med gårdmandsdøtre (oftere end husmandsdøtre) fik hun ikke lov til at gifte sig med den hun ville. Hun bliver som ganske ung giftet bort til den 42 år ældre husmand i Aggebo, Gregers Hansen (f. 1737).

I folketællingen for 1801 finder vi den nygifte familie i Aggebo. Bodil Christoffersdatter er 22 år og hendes ægtemand er 64 år. De har endnu ingen børn, så de har nok været gift i under et år. Hos dem bor en 40-årig logerende, der ”nyder almisse af sognet”.

Bodil og Gregers bor på matrikel 5 i Aggebo, Valby sogn. Matriklen er i dag blot en mark under ejendommen på Aggebovej 50, men der lå et hus på den en gang. Jeg kan ikke med sikkerhed afgøre, om huset er væk i dag, eller om det reelt er det hus, der ligger på den lille matrikel 16a og dermed hedder Aggebovej 58. Hvis det ikke er præcis dette hus de boede i, så lå deres hus i hvert fald ganske få meter derfra.

Til trods for aldersforskellen, når Bodil og Gregers at få mindst to børn: Ane Kirstine Gregersdatter født 1805 og Mette Marie Gregersdatter født 21/2/1808. Få år efter Mette Maries fødsel dør gamle Gregers og Bodil gifter sig igen med en mand, der hedder Niels Larsen. Niels er født i 1785 og dermed kun to år ældre end Bodil, så mon ikke dette ægteskab var mere jævnbyrdigt? De er gift en gang før 1816 (kirkebogen for Valby mangler indtil 1816) og den 24/5/1818 får de en søn sammen, nemlig Rasmus Nielsen.

På matrikelkortet fra 1820’erne kan man ane, at matrikel 5 ejes af Niels Larsen

På matrikel 5 ses navnet “Niels Larsen”. Kort fra ca. 1820

Men Bodil når at lægge endnu en mand i graven. Da han er 46 år, dør Niels Larsen den 23/12/1831 og da vi når folketællingen 1834, sidder Bodil enke som 54-årig på husmandsstedet i Aggebo.

Hos hende bor to af hendes tre børn: Den yngste, Rasmus Nielsen, der er blevet 16 år og den ældste, Ane Kirstine Gregersdatter, der er blevet 29 år. Ane Kirstine er blevet gift med Hans Jørgensen (1791, 37 år) fra Sletelte den 2/3/1830 og de har fået en datter, Karen Hansdatter (f. 1829 5 år). Ved vielsen er Ane Kirstines onkel, Lars Christoffersen fra Sletelte forlover. Den unge familie bor med moderen Bodil og lillebror Rasmus.

Bodil bor på husmandsstedet til hun dør 3/10/1855, 76 år gammel.  Sønnen Rasmus bliver boende hos hende, gifter sig og overtager derefter husmandsstedet. De ses i folketællingerne for 1840 (Valby sogn) , 1845 (Græsted sogn) og, 1850 (Græsted sogn), 1860 (Græsted Sogn) og 1880 (Valby Sogn) .

Storesøster Ane Kirstine og Hans Jørgensen samt deres børn flytter over på et husmandssted eller parcel i Sletelte, hvor de bliver boende i mange generationer.

Mette Marie Gregersdatter – Niels Aggebos mor

Bodils anden datter og mellemste barn, Mette Marie Gregersdatter (f. 21/2/1808) bliver konfirmeret i Græsted kirke i 1822. Umiddelbart efter begynder hun at tjene ude og ved folketællingen i 1834 finder vi hende i Valby, hvor hun tjener hun på en gård  hos gårdmand Anders Bendtsen (f. 1801). Mette Marie er 26 år og ugift.

Men det varer ikke længe før den unge Mette Marie kommer i uføre. Hun møder en ung murersvend fra København, Anders Nordberg/Naiberg/Naibjerg og som det så ofte går, bliver hun gravid uden at det fører til ægteskab.

Den 10/5/1838, da hun er 30 år gammel, føder den ugifte Mette Marie en søn, der kommer til at hedde Niels Andersen. I kirkebogen er han dog opført som ”Niels Aggebo”, så Mette Marie har nok ikke ønsket at han skulle bruge sit officielle efternavn, der jo er givet efter den barnefader, der svigtede hende.

Kirkebogen for Niels Aggebos fødsel 10/5/1938

Mette Marie har nok født hjemme hos sin mor i Aggebo. Moderen er blevet enke og bor med Mette Maries halv-Iillebror. I folketællingen i 1840 finder vi dem da også alle boende sammen – også den lille 2-årige Niels Andersen Aggebo.

Men Mette Marie og Niels må videre. Det lykkes hende at få plads som husholderske hos en fraskilt hegnsmand, Hans Nielsen (født 1792 på Møn) i Mårum Tinghuse. Hun får lov til at have sin søn hos sig, hvilket ikke var så almindeligt på det tidspunkt.

En hegnsmand er ansat af skovløberen eller skovrideren og har opsyn med en bestem strækning af omkring en skov. Der kan sortere op til 120 hegnsmænd under en skovriders distrikt.

Endnu et uægte barn

Mens Mette Marie bor i Mårum Tinghuse, kommer hun dog igen i uføre. Denne gang med den 17 år yngre(!) gårdmandssøn fra Bøghavegård i Dønnevælde, Anders Pedersen (f. 1825). Sammen får de den uægte datter, Ane Margrethe Andersdatter (født 21/12/1843), Fadderne ved dåben er Mette Maries halvlillebror, Rasmus Nielsen og dennes hustru , Mette Maries svoger, Hans Jørgensen fra Valby samt en ungkarl fra Skovbjørstrup, der hedder Anders Jacobsen.

Ane Magrethe Andersdatter, Niels Aggebos lillesøster. Født 21/12/1843

I folketællingen fra 1845 finder vi så den umage familie hos hegnsmanden i Mårum: Fraskilt hegnsmand Hans Nielsen, født på Møn er 53 år, husholderske Mette Marie Gregersdatter er 37 år og mor til to uægte børn: Niels Aggebo på 7 og lillesøster Ane Margrethe Andersdatter på 2 år.

Gårdmandssønnen Anders Pedersen, som er uægte far til Ane Margrethe, er oprindeligt født på Møllebjerggård 31/10/1825 . Da hans egen far døde, solgte moderen i 1838 gården og giftede sig med nabogårdmanden på Bøghavegård, som også selv var enkemand. Anders Pedersen var 13 år og fulgte med over på nabogården. Som 17-årig gør han så den 35-årige Mette Marie gravid, men det fører ikke til ægteskab, hvilke da også ville have været aldeles utænkeligt.

Til Dønnevælde

Inden folketællingen i 1850 er Mette Marie og børnene flyttet videre. Hegnsmanden Hans Nielsen fra Møn bor nu alene i Mårum som daglejer og de andre er flyttet til Dønnevælde. Mette Marie er blevet husholderske for en anden fraskilt mand, nemlig daglejeren og parcellisten Søren Heinrichsen (f. 1799). Han har taget både hende og børnene til sig og man ser derfor den samlede familie i folketællingen 1850:

Mette Marie Gregersdatter er nu 42 år, Søren Heinrichsen er 51 år. Niels Aggebo er 12 år og lillesøster Ane er 7 år. Søren er oprindeligt selv fra Aggebo og søn af Henrik Olsen. Så måske har Mette Marie og Søren kendt hinanden, selv om han er 11 år ældre end hende?

Efter al sandsynlighed bor Søren og Mette Marie på matrikel 2h, Bjørstrupvej 7 i Dønnevælde. Det ser nemlig ud som om der foreligger en fremlejekontrakt for denne matrikel for 1849 til Søren Henrichsen.

Niels flytter hjemmefra

Efter få år i Dønnevælde, bliver Niels Aggebo konfirmeret. Det sker den 18/4/1852 i Græsted kirke og Niels er 14 år gammel. I kirkebogen står ”Niels Aggebo, Dønnevælde. Har til huse hos Søren Henriksen, moder Mette Marie Gregersdatter. Samtidig med Niels Aggebo konfirmeres Rasmus Johansen fra Dønnevælde. De to drenge er jævnaldrende og har sikkert gået i skole sammen. Rasmus bor på matrikel 7, Bjørstrupvej 33 og deltager også i krigen i 1864. Men Rasmus kommer hjem igen – det gør Niels ikke.

Niels Aggebos konfirmation 18/4/1852

En måned  efter konfirmationen forlader Niels hjemmet og skal ud at tjene. I de næste par år kan vi følge Niels ved at se på de såkaldte afgangs- og tilgangslister for de enkelte sogne. Det var nemlig sådan, at man skulle skrives op hos præsten, hvis man flyttede ud af en sogn og ind i et andet sogn. Så en flytning krævede notering i begge sogne.

16/5/1852 noterer præsten i Græsted, at Niels rejser til Esbønderup sogn. Det er ikke helt rigtigt, for reelt er han rejst til Nødebo. Der står nemlig i tilganslisten for Nødebo den 4/6/1852 at han er ankommet fra Græsted til Nødebo Sogn. Helt generelt er der ikke helt stramt styr på datoer og rejser – det noterede præster vist sådan lidt efter forgodtbefindende og så kan de rejsende jo også have glemt lige at få sagt det til præsten.

Det skete også for Niels. For vi ser nemlig, at Niels kort derefter må været flyttet til en plads på Esrum Møllegård, hvorfra han rejser igen allerede den 1/11/1853. Han får sig dog først taget sammen til at melde sin afgang to år senere. Der står i afgangslisten fra Esrum sogn ”Niels Aggebo, 17 år, tjenestedreng. Rejser fra Esrum Mølle til Nejlinge. Afgået 1ste november 1853, men først meldt afgang 11. oktober 1855.”

Han tjener så på en gård i Nejlinge, men er også først opført til at flytte til Nejlinge i 30/10/1855, hvilket jo ikke er sandt. Her har præsten så ikke gide at notere, at han faktisk er et par år bagud med sin melding.

Men Niels rejste altså fra Esrum til Nejlinge i november 1853. Samme måned skete der også ting og sager hjemme parcellen i Dønnevælde:

Mette Marie gifter sig

Det var nemlig endelig lykkedes Mette Marie at blive gift. Den 15/11/1853 bliver ”ugift fruentimmer” Mette Marie Gregersdatter viet til sin husbond Søren Henriksen fra Dønnevælde. Hun er 45½ år og han er 53. Forlovere er en nabo fra Dønnevælde, husmand Jørgen Nielsen samt Mette Maries halv-lillebror Rasmus Nielsen af Aggebo.

Så måske er Niels taget fra Esrum for at være med til sin mors bryllup? Og mens han var hjemme, kom han frem til, at han ikke gad at tjene i Esrum længere, men hellere ville flytte over til Børge Nielsen i Nejlinge? Ved folketællingen, som er foretaget den 1/2/1855 er han i hvert fald hos Børge Nielsen i Nejlinge. Samtidig bor de nygifte Søren Henriksen og Mette Marie Gregersdatter i Dønnevælde og lille Ane Margrethe, der nu er 12 år gammel, bor stadig hos dem.

Niels’ tid hos Børge bliver også kun et par år. Den 1/11/1855 vælger han at flytte fra Nejlinge til Skovbjørstrup. Her er noteret afgang fra Nejlinge i Helsinge og tilgang til Skovbjørstrup i Mårum 1/11/1855 Teksten lyder: Indflytning af Niels Aggebo til Lars Hansen i Skovbjørstrup (Gårdmanden på Bjørstrupgård) fra Nejlinge, Helsinge. Niels Aggebo er 17 år.

Fire måneder efter at Niels nu er flyttet over og tjener tæt på sin mor og stedfar, dør stedfaren Søren Henriksen. 26/3/1856 Han blev 56 år.

I skøderne for matrikel 2h (Bjørstrupvej 7) står der, at der 7. maj 1856 læst 22. januar 1857 skiftes som adkomst for Søren Henrichsens enke, Mette Marie Gregersdatter. Dette viser, at Mette Marie og Søren jo nok har boet på 2h.

Niels tjenestetid på Bjørstrupgård bliver også kort. Efter kun et år, flytter han 7/11/1856  videre – denne gang til Valby. Niels er nu 18 år.

Mette Marie gifter sig igen

Mens han tjener der, har hans mor, Mette Marie fundet sig en ny mand. Den 4/7/1857 bliver hun gift, 49 år gammel, med den 50-årige Anders Olsen. Han er en hus- og enkemand fra Fredbo Overdrev. Forlovere er igen Mette Maries lillebror Rasmus Nielsen og en husmand fra Græsted, Peder Olsen – måske Anders’ bror?

Anders Olsens og Mette Marie Gregersdatters vielse i 1857

Anders Olsen er født 26/4/1807 i Lopholm, Græsted og konfirmeret 1821. Hans første ægteskab var med Maren Christensdatter (1815-1852), som døde af brystsyge 37 år gammel den 21/6/1852  og han havde dermed siddet som enkemand i fem år. Jeg har ikke med sikkerhed kunnet bestemme, hvor på Græsted Overdrev Anders Olsen bor, men Mette Marie og Ane er flyttet over til ham og har dermed forladt Dønnevælde. Anders har en hjemmeboende søn af første ægteskab, nemlig Peter Andersen (født 16/6/1848).

Kort efter brylluppet forlader Mette Marie Dønnevælde og flytter over til Anders Olsen. Hun overgiver lejemålet til en Hans Madsen, hvilket fremgår af skøderne.

Fredbo Overdrev er en del af det, der også kaldes Græsted Overdrev. Jeg har forsøgt at få styr på stedsbetegnelserne, men de lader til at være en skønsom blanding af de officielle navne for ejerlav og folks dagligdags betegnelser. Fx blev den del af Aggebo Skovhuse, der i dag svarer til Mosevej i Græsted kaldt ”Bøllemosen”, men dette optræder ikke som officielt navn nogle steder. Så vidt jeg kan komme frem til er Fredbo Overdrev den østligste del af Græsted Overdrev. Den vestligste del kaldte man Græsted Mark og Faxemosen.

Da Niels’ lillesøster Ane Margrethe Andersdatter bliver konfirmeret i Græsted Kirke i april 1858,  fremgår det, at hun bor på Fredbo Overdrev med sin mor og dennes mand, Anders Olsen. Det er ikke lykkedes mig at fremgrave hvilken matrikel de boede på.

I mellemtiden flytter Niels Aggebo videre. Efter 1½ år i Valby, rykker Niels den 18/5/1858 fra Valby til en tjenesteplads hos en L. Jensen i Græsted by. Her bliver han kun et år og 2/5/1859 rejser han fra Græsted tilbage til i Valby sogn. Denne gang til Aggebo på Aggebogård. Niels er er nu 20 år.

Da folketælleren kommer forbi den 1. februar 1860, finder vi da også Niels Aggebo hos sin husbond i Aggebo, Valby sogn. Husbonden er unge Niels Jensen, der har overtaget gården fra sin afdøde far og driver den sammen med sin mor og sine søskende  Gården ligger i dag på Aggebo Skovvej 2.

Niels Aggebo/Andersen tjener på Aggebogård i 1860

Samtidig bor Niels’ mor (52 år gl.) og søster Ane (17 år gl.) med moderens nye mand, Anders Olsen (53 år gl.) og denne søn fra det tidligere ægteskab, Peter (12 år gl.) på Græsted Overdrev.

Heller ikke tiden på Aggebogård bliver lang for Niels. Den 1/5/1860 flytter Niels fra Aggebo til Dønnevælde  Niels er nu 22 år. Fem dage senere ses hans indrejse i kirkebogen for Græsted. ”Niels Andersen, Aggebo kaldet” er indrejst 5/5/1860  til Gårdejer Niels Sørensen på Bosøjregård i Dønnevælde.

Der er ikke noteret nogen udrejse for Niels efter hans indrejse til Bosøjregård i Dønnevælde i 1860. Dønnevælde er dermed hans sidste bopæl inden han drager i krig.

Pantet

Niels og Anes stedfaren Anders Olsen har et pant i en parcel af Bøghavegaard i Dønnevælde, senere kaldet 2c. Ejendommen hedder i dag Bjørstrupvej 6. Hans panteobligation er på 200 rdl. Et pant betyder, at han har penge stående i ejendommen og får renter af dem hvert år. Han vælger at forære sine stedbørn, Niels Andersen og Ane Margrethe Andersdatter halvdelen hver. Interessant nok får Anders Olsens egne børn ikke del i dette pant. Jeg ved ikke, om det er fordi at børnene er døde, eller om det er fordi de får nogle andre penge – denne del af historien er de ikke lykkedes mig at opklare.

Den 4/2/1861 opkøber Dønnevældes opstigende industrimagnat, Jørgen Jeppesen en del ejendomme i Dønnevælde for at begynde at drive teglværk i større stil. I den forbindelse overtager han det pant, som Anders har i matrikel 2c. Således er det fremover Jørgen Jeppesen, der udbetaler renten til Ane og Niels.

Anes ulykke og Niels i krig

Som moder så datter. Det sker desværre hverken værre eller bedre end at Niels’ lillesøster, Ane Margrethe den 10/11/1862 føder en uægte datter. Pigen kommer til at hedde Pouline Andersen. Ane er kun 18 år. Den udlagte barnefader er ungkarl Peder Larsen, der tjener i Udsholt. Faddere er Anes onkler, parcellist Niels Jørgensen af Græsted Overdrev og  Rasmus Nielsen af Aggebo samt ungkarl Niels Andersen af Valby (Niels Aggebo) og en Mads Andersen af Søborg. Lille Pouline bliver sat i pleje hos sin mormor, Mette Marie, der jo selv har stået i samme situation to gange.

To år efter at Niels Aggebo står fadder til sin søsters datter, går Danmark i krig og da er Niels Aggebo 26 år gammel. Han bliver, ligsom mange af sine jævnaldrende fra sognet, indkaldt som soldat ved 2. Infanteri-Batallions 4. Kompagni. Han deltager slaget ved Dybbøl 18. april 1864 og blev efterfølgende meldt savnet. Han var jo nok faldet, men da ingen har set ham eller efterfølgende fundet ham, blev han ikke officielt erklæret død.

Selvom hun har et uægte barn, lykkes det Niels søster, Ane Margrethe Andersdatter at blive gift den 17/4/1869. Gommen er Jens Samuelsen, født i Mårum Sogn den 15/1/1841. Han bor også på Fredbo Overdrev lige som hun. Hun er 25 og han er 28.  Forlovere er husmand Peter Samuelsen af Græsted Overdrev, der er Jens’ bror  og Anes stedfar Anders Olsen af Fredbo Overdrev. Jens er søn af Samuel Andersen (f. 1805) og Sidse Jørgensdatter (f. 1805), som bor i den del af Mårum Sogn, der ligger lige op til Græsted Overdrev.

Ane og Jens bor lige ved siden af Anders og Mette Marie på Fredbo Overdrev. Her finder vi dem alle ved folkteællingen i 1870. Anes uægte datter, Pouline Andersen er blevet 7 år og bor stadig hos sin mormor og dennes mand.

Ane og Jens bor lige ved siden af, for de er opført lige nedenunder på folketællingslisten for Fredbo Overdrev. Hos dem har de den nyfødte Anna Nielsine Samuelsen født 7 måneder efter brylluppet, nemlig den 20/11/1869.

Familierne bor ved siden af hinanden i 1870

Familierne flytter

I løbet af 1870’erne flytter Ane og Jens til Højelt. Ane får sin del af panteobligationen på de 100 rdl. Udbetalt i 1876. Det kunne godt være fordi de skulle bruge pengene til udbetalingen på et hus. De flytter i hvert fald til Højelt, hvor vi finder dem i folketællingen 1880.  Det er sandsynligvis matrikel 22a, i dag Tulstrupvej 151, so familien erhverver. Jens Samuelsen er blevet 39 år og er høker (købmand) og Ane Margrethe er 36. De har nu fem børn hjemme – den ældste, Pouline, er blevet 17 år og tjener hos sognefogeden i Græsted by.

De andre børn er Ana Nielsine på 10, Laure Marie på 8, Augusta Sofie på 6, Cecilie Christine på 3 og Sofus Christian på 1 år.

Samtidig er Mette Marie (71 år) og Anders (72 år) flyttet til Græsted by, hvor Anders arbejder som træhandler. Et af Anes og Jens fem børn, Augusta Sofie Samuelsen på 6 år bor hos dem som plejebarn, selvom hun også er opført hjemme hos forældrene. Det har nok været stramt med økonomien i den børnerige familie.

10/6/1884 dør Anders Olsen 77 år gammel.  Mette Marie er nu enke og bor stadig i Græsted.

Efterlysning af Niels Aggebo

22 år efter at krigen er slut, tror ingen længere på, at Niels Aggebo er i live. Men han ejer jo stadig et pant i en ejendom i Dønnevælde, så for at Ane og Mette Marie, som lovformelige arvinger kan få adgang til hans arv, er de nødt til at få ham erklæret officielt død.

De kontakter en sagfører og derfor kan man læse den efterlysning i avisen, som blev min nøgle til at opklare sagen om mindestenen.

Den 27/2/1886 kan man så læse denne tekst i ”Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende” S 10, Sp 4, Nederst:

Stævning ang. Niels Aggebo 1882

Stævning.

Som Sagfører for Arvingerne efter den bortblevne Ungkarl Niels Andersen, ogsaa kaldet Niels Aggebo, af Græsted Overdrev, nemlig:

1) hans Moder Mette Marie Greisdatter, Enke efter Parcellist Anders Olsen af Græsted Overdrev og

1) hans Søster Ane Andersdatter, gift med Detailhandler Jens Samuelsen af Høilt, Der i Medfør af Frd. 11te September 1839 søgt sig tilkjende til Eiendom den Formue dels førnævnte Søn og Broder, der deltog i Krigen 1864 og fra eller om hvem, der ingen Efterretninger haves siden Fægtningen ved Dybbøl den 18de April 1864, hvori han deltog som Soldat ved 2den Infanteri-Batallions 4de Kompagni og antages at have fundet sin Død, idet han savnedes efter Fægtningen, uden at hans Død er bleven konstateret, her i Landet har efterladt navnlig bestaaende af Halvdelen af en af Jørgen Jeppesen i Dønnevælde til ham og hans fornævnte Søster den 29de Marts 1861 for i alt 200 Rdl.  udstedt til 4 pCt. rentebærende Obligation, derver tinglæst ind.n (?) Kronborg vestre Birketingsret den 11te Juni 1861, efterlyst og udslettet forsaavidt angaar Søsterens Andel den 14de Februar 1876, og hvorved er givet 1ste Prioritets Panteret i det Debitor ifølge Auktionsskøde af 4de Februar 1860, tilhørende Huus med tilhørende Leie og Brugsret paa langt Aaremaal til 4 Tdr. Land fra de arvefæstegaarden Bøghave  Matr. Nr. 2a i Dønnevælde By, Græsted Sogn tilliggende Jorder,  – indstævner jeg herved  med Aar og Dags Varsel bemeldte bortblevne Niels Andersen, født i Aggebo i Valdby Sogn i Aaret 1838, til at møde inden Kronborg vestre Birks ordinaire Ret, hans sidste Værneting her i Landet, som holdes paa Tingstedet i Helsinge den første ordinaire Tingsdag i Mai Maaned 1887, Formiddag Kl. 10, hvor da saafremt han ikke møde, hans ovennævnte Arvinger, efter at de foreskrevne personlige Forklaringer ere afgivne, og de fornødne Vidner ere afhørte saavel ved Kronborg vestre Birks som ved andre Retter til Oplysning om, at Indstævnte har været borte i over 20 Aar, og at ingen Efterretninger i den Tid haves om, at han er i Live, ville nedlægge Paastand om og forvente Dom for, at de kjendes ejendomsberettigede til Indstævntes her i Riget efterladte Formue, navnlig hans Andel i den førnævnte Panteobligation.

Til samme Tid og Sted at møde under Sagen indstævnes derhos herved tillige den Bortblevne øvrige mulige Arvinger for at varetage deres Tarv.

Forelæggelse og Lavdag (?) er hævet ved Frdn. 3die Juni 1796.

Helsinge den 15de Februar 1886.

Fr. Andersen

Der er næppe nogen, der har henvendt sig og efter al sandsynlighed går dødserklæringen igennem og Niels Aggebos arv kan gøres op og gives til Ane og Mette Marie.

Mette Marie Gregersen dør

Mette Marie bliver en gammel dame og til sidst flytter hun hjem til Ane og Jens i Højelt. Vi finder hende hos dem i folketællingen for 1890. Da er Mette Marie 82 år og under fattigforsørgelse.  Datteren, Ane Margrethe Andersen er 46 og hendes mand, Jens Samuelsen er 49 år og ernærer sig som tømrer i Højelt. Ane og Jens har i mellemtiden fået yderligere 4 børn, så i alt har Ane født 11 børn. Ifølge slægtsforskere var Jens både tømrer, høker, urmager, instrumentmager, så han har været en alsidig mand.

Gamle Mette Marie dør 17/10/1892, 84 år gammel.

Mette Marie dør 84 år gammel

Mindestenen rejses

I 1914 beslutter borgerne i Græsted at rejse en mindesten for de faldne i sognet. Da Niels nu er officielt død, kommer han også med på stenen, som N. Andersen, Dønnevælde. Årsagen til at han ikke kan findes af de mere officielle kilder er, at han ikke er erklæret død før i 1882.

Fire år senere, den 15/11/1920 dør Niels Aggebos søster, Ane Margrethe Andersdatter, 66 år gammel. Hun bor i Højelt, men har åbenbart ophold i Strand Bjørstrup, Gilleleje Sogn den sidste tid – sandsynligvis hos et af sine børn. Hun bliver begravet fra Blistrup Kirkegård, tæt ved Højelt, hvor hun boede det meste af sit liv.

Ane Margrethe Samuelsen født Andersdatter dør i 1920

Hendes mand, Jens Samuelsen dør 20/5/1926, boende i Aggebo Skovhuse.

Jens Samuelsen dør 1926

Niels Aggebo efterlod sig ingen børn, men hans søster blev mor til 11 børn, så deres efterkommere lever sandsynligvis stadig og mon ikke nogle af dem stadig bor i sognet?

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/personhistorier/niels-aggebo-paa-mindestenen-i-graested/