Skovbjørstrupgård – i dag kaldet Bjørstrupgård. Omkring 1915

Bjørstrupgård – oprindeligt kaldet Skovbjørstrupgård – er en af de ældste og største gårde i Dønnevælde-Skovbjørstrup. Den skiller sig lidt ud fra de andre, fordi den er en såkaldt enestegård. Det betyder, at den ikke oprindeligt lå i en landsbysamfund, som fx gårdene i Sletelte og Dønnevælde, der før udskiftningen og udflytningen lå som samlede gårde. Bjørstrupgård har hele tiden ligget for sig selv og ejendommens jord udgør sit eget ejerlav i Mårum sogn. Derfor fik den blot tildelt sit eget matrikelnummer (nummer 1) da man ved landboreformerne opmålte og satte navne og matrikelnumre på de enkelte ejerlav.

Navnet

Ejerlavet Skovbjørstrup er ganske lille og hed oprindeligt Bjørnstrup. Det kommer af mandsnavnet Bjørn og endelsen – strup kommer af ordet “torp”, som betyder landsby, udflytterby eller enkeltgård. Så man må formode at enkeltgården Bjøstrup oprindeligt var beboet af bonden Bjørn.

Ved en optegnelse af kongens gods fra 1525 (se nedenfor), omtales stedet som “Bjørstrup”. Men efter den tid har man været nødt til at skelne dette Bjørstrup fra et andet Bjørstrup, som blev etableret i den nordvestligste ende af Søborg Sogn – siden udskilt som Gilleleje Sogn. På et tidspunkt efter 1525 begynder man nemlig at skrive Skovbjørstrup og Strandbjørstrup om de to lokaliteter. Det er sandsynligt at bonden i Bjørstrup erhvervede sig et stykke land oppe ved stranden og det var derfor meningsfuldt at kalde stederne således. Der er ikke andre steder i Danmark, der hedder noget med Bjørstrup.

Beliggenhed og matrikel

Skovbjørstrup ligger i det allernordligste hjørne af Mårum sogn. Det ligger adskilt fra resten af bebyggelserne i sognet, fordi Harager Hegn skiller området fra Mårum by. Det kan virke lidt ulogisk, men det er historisk betinget. Sandsynligvis stammer det fra den tid, hvor der ikke var tydelig forskel på skov og landbrug og da så skoven blev indhegnet, endte Skovbjørstrup som en lille afknebet stump nord for Harager Hegn – med resten af sognet beliggende syd for.

Ejerlavet Skovbjørstrup. Ligger i den nordligste ende af Mårum sogn. Kort fra ca. 1818

Den tidligste benævnelse af en beboer Bjørstrup, som jeg har kunnet finde, er fra “Kansler Claus Gjordsens register over kongeligt gods og rente” fra 1525. Det er en opgørelse, som Frederik I fik udfærdiget for at få overblik over sine indtægter fra de forskellige len. Her nævnes afgifter fra en Jens Persen i Bjørstrup/Bjørnstrup.

Bjørstrup – Jens Persen
½ pund byg (278 L) ½ pund rug (232 L), 1 mark arbejdspenning, 12 skilling gæstning (indkvartering af lensmanden, svarende til et givent beløb)

Vi ved, at der fremme i midten af 1700-tallet lå to ejendomme i Skovbjørstrup. Hvilken en af disse, som Jens Persen boede på, ved vi dog ikke med sikkerhed.

Op gennem årene, bliver der stykket forskellige dele af Bjørstrupgårds jord fra til mindre ejendomme. Først matrikel 2, derefter Matrikel 1b (Ny Mårumvej 87) bliver udskilt omkring 1830 som et aftægtshus, matrikel 1c (Ny Mårumvej 96) udskilles knap 10 år senere og lejes ud og 1d (Ny Mårumvej 90) i 1876 til en søn fra Bjørstrupgård. Senere flytter en anden gren af familien ind i 1d, og da også matrikel 2 er beboet af en søn datter fra Bjørstrupgård, kan man konstatere, at helt op til starten af 1900-tallet var hele ejerlavet stort set beboet af den samme familie.

Skovbjørstrup. Man kan se udstykningerne 1b og 1c.

David Mogensen 1709-1762

Den første fæster, som jeg med sikkerhed kan placere på det, der i dag er Bjørstrupgård (oprindeligt kun “gård nr. 2 i Bjørstrup”, hedder David Mogensen (1709-1762). Han er gift med Bodil Pedersdatter (1713-1746) fra Trustrup og de har fæstet gården en gang i første halvdel af 1700-tallet.

David Mogensen er højst sandsynligt bror til Niels Mogensen, der har den gård i Dønnevælde, som senere får navnet Bøghavegård i Dønnevælde. Niels optræder som laugsværge ved Davids skifte i 1763.

I 1746 dør Bodil Pedersdatter og efterlader David Mogensen som enkemand.

Selve skiftet er ganske interssant læsning. Det oplister hele gården bohave fra redskaber over møbler og tekstiler til dyrenes alder og farver – det hele med opgjort værdi.

Skiftets tekst fylder fire dobbeltsider i protokollen, men til trods for det omfattende bohave, så skylder David Mogensen så meget i gården at der kun bliver en lille sum til arv mellem ham og børnene. Efter gældende regler arver enkemanden det halve, som er 55 rdl og de to børn deler resten – en broderpart til sønnen Jens Davidsen på 11 ( ca. 27 rdl,) og en søsterpart til datteren Sidse Davidsdatter på 7 (7 rdl). Vi får i øvrigt i en sidebemærkning at vide, at datteren Sidse er halt på det ene ben – ikke at det burde have konsekvens for skiftet, men det skulle åbenbart med…

Når man ser den lange liste af indbo igennem kan man faktisk se, at dette ikke er en af de allermindste gårde i området – ikke at det kan måle sig med større gårde andre steder i landet – men efter lokale forhold er dette et større sted. De har fx 2 sengesteder med omhæng og tre uden, tinfade og lysestager, en jernkakkelovn, kobberkedler og en del dyner og lagener. Der er en plov, to harver, en beslagen vogn og tre trævogne. Dyreholdet består af: 10 heste mellem 3-19 år gamle, ni køer og fire kvier, to tyre og en stud og fem kalve. Der er også 14 får og fem lam, syv svin og seks grise. Dette ret store dyrehold er ikke så sjældent set her i skovegnene. Det var ikke nødvendigvis et udtryk for rigdom, men snarere at jorden var så relativt dårlig og bønderne så til gengæld havde adgang til en del græsning i skoven (mere eller mindre lovligt), hvorfor det gav bedre mening at satse på dyrehold end kornavl.

Skiftet fortæller os altså at David Mogensen og Bodil Pedersdatter har to levende børn i 1746: Det er så:

Jens Davidsen (f. 1735)
Sidse Davidsdatter (f. 1739) og hun er halt på det ene ben.

Enkemanden David Mogensen (1709) gifter sig igen – konen hedder Birthe Nielsdatter (f. 1720). Det sker nok lige efter, dvs. 1746-47.

De får også to (levende) børn sammen:

3. Bodil Davidsdatter (f. 1748)
4. Hans Davidsen (f. 1753)

Men i 1762 dør så David Mogensen i Bjørstrup. Skiftet foretages 7/5/1763 og igen opregnes det samlede bohave og man ser på, om der er noget til børnene at arve. Der er en smule og det deles mellem enken og de fire børn i broder- og søsterlodder

Jens Davidsen, 28 år (1735). Opholder sig i Tisvilde i 1763
Sidse Davidsdatter, 24 år (1739)
Bodil Davidsdatter, 15 år (1748)
Hans Davidsen, 10 år (1753)

Resten af skiftet (se separat papir) viser at der er en lille sum penge til overs og det deles til enken og til broder og søsterlodder. Der er tale om 84 rdl, hvor enken får det halve og de to brødre hver godt 13 rdl og søstrene hver godt 6 rdl.

Her ca. 20 år efter sidste skifte – og efter en tid, hvor landet har været plaget af misvækst og kvægpest og generelle problemer – finder vi lidt forskelle i skiftet. Der er stadig både jernovn og tintallerkener, men nu kun to senge med omhæng og en uden – til gengæld en del mere husgeråd i form af kobberpotter, gryder og kar. Af dyr ser vi nu syv køer, en kvie, seks kalve, tre stude og en tyr. Der er otte svin og otte grislinger samt ni får. Til sidst er der seks hopper og et føl. Samlet set færre af alle, undtagen svinene.

Lars Larsen

Men som sædvane er, skal enken Birthe Nielsdatter jo have en ny mand – og hun gifter sig nu med Lars Larsen, hvilket sker 27/6/1762 – lige før skiftet foretages. Birthe er ca. 17 år ældre end den nye mand, der hedder Lars Larsen (f. 1737).

Fæstebrevet for gården er skrevet 2/6/1762 og lyder:

Biørstrup
Lars Larsen fæst den Gaard No. 2, som David Mogensen – hvis enke han ægter, Forhen beboede og fæstede; Og som mig dags dato er tilsagt fæste paa den Gaard, saa forpligter jeg mig herved til, at Overkomme det mig der paa meddeelende fæste Brev, saaledes som Fæstere efter Konges Magts Lov og Forordning er i pligtig, saafremt ieg ikke vil have dette med fæste forbrudt. Esserom d 2den Juny 1762.
Navn: Lars L.L.S Larsen. til Vitterlighed: Badstuber, Peder Madsen

Børnene

Lad os se lidt på den videre skæbne for de fire børn, som David Mogensen var far til – med to koner.

Jens Davisen (1735 – ca. 1815)

Ved skiftet i 1762 fik vi at vide, at den ældste søn, Jens Davidsen, var flyttet til Tisvilde. Han har giftet sig med Anna Hansdatter (f. 1714) og fået en gård i Tisvilde – sandsynligvis via hende. Fremme ved folketællingen i 1787 kan man se, at han allerede som 57-årig er gået på aftægt. Jeg har ikke underst gården eller hvem den nye gårdfæster er nærmere. Fremme i 1801 er han blevet enkemand og er flyttet ud til sin yngste lillesøster, Bodil Davidsdatter, som er gift med gårdmand (og gevorben soldat) Lars Jensen (eller Lars Larsen?) i Høbjerg. Jens Davidsen dør nok inden kirkebogen for Helsinge sogn starter i 1816.

Sidse Davidsdatter (1739-1788)

Den halte Sidse Davidsdatter står som 23-årig i 1762 fadder ved en barnedåb. Det er naboen i Bjørstrup, Søren Ottesens, der skal have døbt sin lille datter Kirsten.

Sidse er dog ikke hjemme hele tiden. For hun tjener da i Dønnevælde, da hun som 31-årig bliver gift 27/2/1770 med den 12 år ældre enkemand Jørgen Hansen (1727). Forlovere er en Christens Nielsen i Høbjerg og Sidses ældste bror, Jens Davidsen i Tisvilde. Ægtemanden er en smed og husmand fra Højelt, født ca. 1727 og der flytter de også hen og ses i 1787, hvor hun er 48 år.

Sidse Davidsdatter dør den 6/6/1788, 51 år gammel i Højelt ved Blistrup.

Bodil Davidsdatter (1748-1835)

Bodil Davidsdatter (1748) bliver gift med gårdmand Lars Jensen i Høbjerg, Helsinge sogn. De ejer matrikel 6 i Høbjerg, kaldet Møllebakkegård. Den ligger på Rørmosevej 101a i dag – lige ved siden af golfbanen ved Pibe Mølle.

Bodil og hendes voksende familie bor på gården ved de næste tre folketællinger, nemlig 1787 i 1801 og i 1834.

Bodil dør 10/1/1835 i Høbjerg i den helt imponerende alder af 90 år.

Hans Davidsen (1753-1818)

Hans Davidsen starter ud som husmand i Kagerup. Han gifter sig først med Sidse Pedersdatter (f. 1750), som dør 30 år gammel i 1787 og derefter gift med Birthe Larsdatter (f. 1760). De bor i huset i Kagerup ved folketællingen i 1787 .
I mellemtiden er moderen og stedfaderen flyttet til Bredelandsgård i Eilstrup (se nedenfor) og da de går på aftægt, overtager Hans Davidsen gården efter dem. Der finder vi dem så i 1801, hvor hans mor, Birthe Nielsdatter , som er blevet enke, bor på aftægt.

Hans Davidsen dør 10/5/1818, 65 år gammel som gårdmand i Eilstrup

Lars Larsen til Eilstrup

Den nye mand på gården, Lars Larsen (f. 1737), beholder kun gården i syv år. Han har tilsyneladende fået et bedre tilbud og vil hellere have en gård i Eilstrup, som han overtager fra den tidligere ejer, Søren Nielsen, som går på aftægt. Bjørstruphus kommer derfor i hænderne på en Morten Larsen den 10. april 1769.

Her ses den originale tekst, hvor det beskrives, at Lars Larsen overtager gården i Eilstrup og Morten Larsen den i Bjørstrup.

Fæsteprotokol fra 1769

I teksten står (transskriberet af Kurt Nøhr):

Eilstrup
x Lars Larsen fæste den gaard No 5, Hartkorn Ager og Eng 4 t. 2 skp. 2 f. 3/5 albm og Skovskyld 2 skp, som Søren Nielsen paaboede og til hannem har afstaaet. Esserum den 10 de April 1769

Nedenunder står der:

Skov Biørstrup
x Morten Larsen fæst den gaard No 2, Hartkorn Ager og Eng, 3 t. 4 skp. og Skovskyld 1 skp. 2 f., som Lars Larsen formedelst anden fæstning har afstaaet. Esserom den 10de April 1769

Den gård i Eilstrup, som Lars Larsen og Birthe Nielsdatter overtager – og som sønnen siden driver videre – er matrikel 2, kaldet Bredelandsgård. Den ligger i dag på Nellerødvej 65.

Folketællingen 1787 viser Birthe og Lars på gården i Eilstrup med tre tjenestefolk.

Lars Larsen dør den18/3/1792 i Eilstrup, kun 54 år gammel – og hans væsentligt ældre kone lever videre – på aftægt hos sin stedsøn Hans Davidsen. Hun dør 20/7/1805 som 83-årig.

Morten Larsen (1728-1777)

Tilbage i Bjørstrup er gården nu blevet overtaget af Morten Larsen. Han er født i 1728 og stammer fra den nu nedlagte landsby, der hed Kollerup. Den lå inde i skoven mellem Mårum og Kagerup og navnet er bevaret i dag i “Kollerup Vang”. Det ligger ca. der, hvor man i dag kan besøge Grønnekilde og Hvidekilde.

Den 26. juni 1754, bliver Morten forlovet med den jævnaldrende Margrethe Jensdatter (f. 1728). I kirkebogen står, at han (og måske også hun?) er fra Kollerup. De bliver så viet den 3. november 1754. Forlover ved brylluppet er en Lars Espensen, som sandsynligvis er Margrethes far.

De første år efter giftermålet bor det unge par i et af de huse ved Kollerup, der kaldtes “Fuglsangshuse”. Dette bekræftes i fæsteprotokollen, som viser, at Morten Larsen den 7/5/1754 overtog et hus i Fuglsang fra en Lars Mortensen, som højst sandsynligt er Mortens far.

Morten Larsen og Margrethe Jensdatter får 9 børn. De første seks børn er født i Fuglsang mellem 1756 og 1767:

Inger Mortenssdatter, født i marts 1756. – hun dør 6/4/1756: ”Morten Fuglsangs lidet barn”
Margrethe Mortensdatter, født 27/10/1758 – bor i Bjørstrup til sin død i 1825
Sidse Mortensdatter, født 10/8/1760. – Dør 21/10/1764 ”Morten Fuglsangs liden datter”
Lars Mortensen, født 24/3/1762 – skæbne ukendt. Måske død før 1787
Gjertrud Mortensdatter født 26/8/1764 – Lever i Bjørstrup til sin død i 1828
Jens Mortensen, født 3/5/1767 – skæbne ukendt. Måske død før 1787

Skomagerens død

Mens Morten og Margrethe bor i Fuglsang, er de i 1762 ude for en usædvanlig hændelse. Jeg stødte på den ved en tilfældighed i kirkebogen.

Den gamle skomagers død 1762

Teksten lyder: Dom. 22. p. Trinit. Mogens Falk en gammel Skomager kom til Morten i Fuglesang, og døde hastig; var een som rejste omkring. 70 Aar gl.

Så Morten oplever at få besøg af en gammel, rejsende skomager. Han bliver vel budt ind i stuen til en bid brød, men den gamle mand er så afkræftet og syg, at han dør, mens han er hos Morten og Margrethe. Datoen “22. søndag efter trinitatis” faldt i året 1762 på den 7. november. På den tid fortalte man jo mange historier og nær juletid fortalte man om “Jerusalems skomager” også kaldet “den vandrende jøde” af navnet Ahasverus. Det skulle efter sigende have været en mand, der hånede Jesus på vej til korsfæstelsen og derfor forbandedes til at vandre om på jorden for evigt. Man sagde i Nordsjælland, at man skulle huske at tage ploven og andre redskaber ind juleaften, for ellers ville Jerusalems skomager sætte sig og hvile på dem og så ville der blive uheld ved dem. Gad vide om denne stakkels vandrende skomager var udsat for denne overtro og om børnene har gemt sig af skræk for den fremmede mand?

Til Bjørstrup

Morten Fuglsang flytter så med sin familie til Bjørstrup i 1769 – en husmand er blevet gårdmand. Som beskrevet andre steder, var dette ikke usædvanligt før udskiftningen. Forvalteren over Kronens fæstegods, regimentsskriveren i Esrum, skulle hele tiden sørge for, at der var driftige folk til at drive gårdene. Og Morten Larsen må have haft potenitale nok til at få en gård.

I øvrigt ved vi, at man ved Fuglsangshusene har haft et større område, hvor der var mange kulmiler. Det er derfor mere end sandsynligt at Morten – der nu konsekvent kaldes Morten Fuglsang – har været kulsvier, ligesom stort set alle andre i dette område. Han fortsætter helt sikkert med den bibeskæftigelse efter han flytter til Bjørstrup og vi har også optegnelser, der viser, at der har været milepladser i Bjørstrup (se Flemming Runes værk “Grib Skov”.

To år efter flytningen til Bjørstrup – i 1771 – foretages en slags folketælling, kaldet “Oeders efterretninger”. Her finder vi også Morten Larsen i Bjørstrup, boende lige ved siden af Søren Ottesen på den senere skovfogedgår (se denne). Morten er opført til at være 43 år, gift og værende bonde.

De næste tre børn er født i Bjørstrup:

Peder Mortensen (den første),født 16/12/1770. Ved hans fødsel står der: Søren Ottesens hustru (naboen) bar det, faddere: Peder Kristensen, Mads Pedersen, Niels Nielsen og Inger Sørensdatter. Denne Peder dør 7 dage gammel den 23/12/1770
Peder Mortensen (den anden) er født i 1772. Han dør desværre 15 år gammel i juli 1787
Anne Mortensdatter, født 31/7/1774. Båret af Søren Christensens hustru. Fadder Jeppe XXX, Niels Nielsen i Bjørstrup XX Pedersen og Maren Sørensdatter af Bjørstrup, Moderen er 46 år ved fødslen
Lille Anne dør 3½ år gammel 27/12/1777.

Morten Larsens skifte

Ikke nok med at de tre yngste børn dør som små eller unge, men familien rammes af endnu en tragedie: Faderen Morten Larsen dør kun 49 år gammel den 27/3/1777. Få måneder senere dør også den yngste datter, Anne.

Vi er nu fremme ved det tredje skifte for denne ejendom. Det første var jo i 1746, det andet i 1762 og nu er vi 1777. Nedenfor her hele skiftet skrevet af og vi må konstatere, at det nu efterhånden er gået så meget tilbage for gården, at der intet er at arve. Men som beskrevet, så var midten af 1700-tallet også en usædvanlig hård tid for landboerne.

Skifte efter Morten Larsen 1777:

Dito dags Dato [11. oktober 1777] blev efter forhen sket Tillysning ved Cronborg Amts Birketings Ret foretaget Skifte Her paa Esserom Regimentskriver Stue efter afgangne Morten Larsen Gaaardmand i Børstrup til Deeling imellem Enken Margethe Jens Datter og den afdødes avlede Børn som herefter skal vorde navngive saafremt noget for dem Skal blive at arve; Skiftet forettedes af Hr Regimentskriver Badstuber ved fuldmægtig Hans Langsted udi Overværelse af Hr Birkedommer Lottrup. Ved Forretningen mødte Enken med Laugværge Peder Madsen i Nellerød, ligesaa var mødt som Formynder Espen Jensen, Kollerup ligesom og var mödt de 2de Fogeder Peder Madsen og Peder Pedersen begge af Nelleröd som forhen havde registreret og vurderet Boets indgælds Formue, hvilke Forretning de nu herved fremlagde som blev læst og i paa lydende, hvilke var alt det de tilstædværende vidste at angive og som Boet til Bedste kunde Beregnes.

Hvorefter Boets Indgiæld og Formue belöber sig i og den summa 147 Rdr

Altsaa indføre udgiæld og Besværing nemlig:

Gaarden Brøstfældighed i alt for – 10 rdl
Gaardens Besætning hvortil efter dens Hartkorn 3 Tdr 4 sk 2alb. Udfordres

plov Bæster à 12 rdl 72 rdl
1 Ko 8 rdl
1 Stud 10 rdl
4 Faar 4 rdl
Vogne, Plov og Harve 16 rdl – summa 110 rdl

Resterende Afgifter til den Afdødes Døds Dag – 5 rdl
Sæd og blødt Korn dertil har Enken indkiøbt – 3 ½ 4 skp Byg 8 – 4 rdl 4 m 4 tdr Havre 6m – 4 rdl
Den Afdødes Begravelse var af Enken bekostede og betalt med 10 rd 4 m hvortil Enken har solgt ud af Boet 2de rug Noes?, hvorimod hun paastoed Samme beløb til sin egen efter Loven med 10 rdl 4 m
Bortskyldig Giæld:

1. Jørgen Maa i Hillerød fordrede til gode Havende 4 rdl 4m
2. Peder Jørgensen i Slettilt ligesaa 1 rdl 4
3. Anders Hansen i Eilstrup ligesaa 1-22

1. Hr Schive i Græsted – 1 rdl – 2 skil
2. Søren Larsen i Eilstrup 2. rdl 4 m
3. Niels Nielsen paa Fredboe 1 rdl 3 m
4. Skov Rider Petersen fordrede ligeledes 1 rdl -3m – 4skl
Skiftets Omkostninger
1. Tillysningen. 1m 8 skl
2. Stemplet og papir 1 skl 8m
3. Skifte Forvalteren. 3 rdl
4. Birkedommerne 5m
5. Fuldmægtigen. 5 m
6. Fogederne 5 m
7. Laugværgerne 1m – 6 rdl 3m 14 skl

Summa Udgiælden – 166rd 4m 1½ s

Som altsaa overstiger Indgiælden. Følgelig blive ej noget at arve og som Enke love at vil betale Giælden og holde Gaardden med sin Besætning i forsvarlig Stand vedlige, saa at da hun tilligemed øvrige tilstædeværende lovede at holde Skiødet Skadesløs og uden al ansvare saa er dette Skifte saaledes sluttet og tilendebragt. Datum ut supra.

Ole Jensen 1756 – 1832

Ane får altså lov til at blive på gården, hvis hun lover at sørge for at drive den ordentligt og hvis hun får betalt den ret omfattende private gæld, som er optaget vidt omkring. For at det skal kunne lade sig gøre, er hun nødt til at få en ny mand, der kan hjælpe med at sikre familiens levebrød. Derfor gifter hun sig knap et år senere – nemlig den 24/2/1778 – med den 28 år yngre Ole Jensen . Han er 22 og hun er 50 år ved vielsen. i Fæsteprotokollen kan man se, at Ole Jensen overtager en gård i Skov Bjørstrup fra Morten Larsen den 26/6/1778.

Selve fæstebrevet lyder:

Skov Bjørstrup
Ole Jensen Land Soldat fæst den gaard Nr. 2 Hartkor Ager og eng 3 tdr 4 sk 2 al o Skovskyld 1td, 2al, som Morten Larsen /: hvis enke han ægter /: ee fradød, og som nu undertegnede paa denne Gaard i dag tilsagt fæste, som forpligter og mig til mit fæstebrevs efterlevelse saa i alle Maader under mit fæstes forbrydelse Esserum d. 26 Juni 1778. Ole O. J. S S. Jensen

Det er ikke helt sikkert, hvem Ole Jensen er, men det er sandsynligvis ham, der er født i Græsted 20/4/1756 . Det er tilsyneladende den eneste Ole Jensen i Græsted og Mårum i tidsummet 1753-1757. Vi ved dog at han er landsoldat.

Det ser ikke ud som om de får børn sammen, hvilket jo også stemmer overens med Marens alder.

I 1787 foretages landets første egentlige grundige folketælling. Her ser vi familien opført på en gård i Skovbjørstrup:

Folketællingen 1787

Ole Jensen (f. 1756) er 31 år og opført som husbond og gårdmand. Margrethe Jensdatter (f. 1728, 59 år) er madmor og hjemme bor to voksne, ugifte børn fra Margrethes første ægteskab: Gjertrud Mortensdatter (f. 26/8/1764. 23 år) og Peder Mortensen (født 27/9/1772, 15 år). Den tredje datter, Margrethe Mortensdatter (1758) tjener sandsynligvis i Pibe Mølle.
Desværre dør unge Peder få måneder efter at folketælleren har været forbi.

En lægsrulle fortæller os, at gården fremme i 1792 har en 13-årig tjenestedreng fra Strand Esbønderup, der hedder Hans Nielsen og en 18-årig tjenestedreng, der hedder Christian Rasmussen, som er fra Græsted Skovhuse.

Fuglsangsbørnene

Morten Fuglsang og Margrethe Jensdatter får som nævnt i alt 9 børn. De 5 af dem dør som små eller unge og to af dem kan jeg ikke spore. Der er altså kun to, som jeg er sikre på bliver voksne. Det er Gjertrud Mortensdatter, der gifter sig med nabosønnen, får matrikel 2 og lever til 1828 (bliver 64 år), samt Margrethe Mortensdatter, der får et uægte barn, bliver sent gift, bliver enke og dør hos sin søster i 28/6/1825, 67 år gammel.

Margrethe Mortensdatter (1758 – 1825)

Margrethe Mortensdatter er ude at tjene i 1787 – højst sandsynligt på Pibe Mølle. Men det er åbenbart et sted, hvor der sker både ting og sager. i juni det år bliver hun i hvert fald forført på den ene eller den anden måde. Hun bliver i hvert fald gravid og faderen er ingen ringere end “Skovrider Jørgensen”. Det er i hvert fald det navn, der skrive som “udlagt barnefader” ved dåben af lille Jens Jørgensen den 30/3/1788. Jeg kan ikke umiddelbart finde en skovrider Jørgensen nogen steder, men der er en skovfoged Jørgensen i Mårum. Måske er det ham. Det er i hvert fald en gift mand – og altså en himmelråbende skandale.

Margrethe bor i Bjørstrup med sin søn (se 1801) til hun i marts 1802 bliver gift med husmand Lars Christophersen fra matrikel 5 (Lerhuset) i Dønnevælde. Han er lige blevet enkemand efter en ældre første hustru. Lars er 52 og Margrethe er 42 år. Margrethe flytter så op til ham og bor der til han dør i 1814. Nok på det tidspunkt flytter hun hen til sin søster Gjertrud Mortensdatter i Bjørstrup (matrikel 2, Langager), hvor hun er til hun dør 3/7/1825, 67 år gammel.

Hun fik kun den ene søn, Jens Jørgensen. Han forbliver i øvrigt ugift og tjener hele sit liv (åbenbart) i Bjørstrup. i 1834 og 1840 ses han på matrikel 1b hos sin mors stedmoder Ane Kirstine Larsdatter, som er næsten samme alder som ham selv. Han forsvinder efter 1840, men jeg kan ikke finde hans død i kirkebogen. Jeg formoder dog at han dør ugift.

Gjertrud Mortensdatter (1764 – 1828)

I 1798 bliver datteren Gjertrud Mortensdatter (f. 1764) gift med sønnen fra nabogården, Barumgård i Dønnevælde. Som medgift eller bryllupsgave afsættes en lod af Bjørstrupgårds jord (ikke den bedste, dog) til de unge mennesker, så de kan bygge sig et hus og få deres eget. Dette bliver til matrikel 2 – den senere Langagergård. Klik her og se historien for matrikel 2.

Bjørstrupgård 1801

Vi finder familien på Bjørstrupgård ved folketællingen i 1801 . Ole Jensen er 46 år, Margrethe Jensdatter er 74.

Folketællingen 1801. Der bor to familier i Bjørstrup

Hendes ene datter, Giertrud Mortensdatter bor jo i deres gamle hus på matrikel 2, mens Margrethe Mortensdatter (f. 1760. 41 år) bor her med sin uægte søn, Jens Jørgensen (f. 1788, 13 år) .

Her er også en tjenestedreng, Jørgen Jensen (f. 1768 33 år) og en tjenestepige, Ane Marie Larsdatter (f. 1786. 15 år). Karlen Jørgen Jensen dør dog 16/3/1802, 37 år gammel mens han tjener i Bjørstrup: Der er kun en af de navn i hele sognet, så hans alder er nok skrevet lidt forkert i folketællingen.

Ny frue på gården – Ane Kirstine Larsdatter

Første maj 1805 dør den gamle husmor Margrethe Jensdatter, 79 år gammel. Da er gårdmand Ole Jensen 50 år gammel og synes jo nok, at det er nødvendigt med en ny kone – og han er vel også at betragte som et godt parti.

Han er i hvert fald ikke sen til at komme videre, for knap to måneder efter konens død, gifter han sig igen i Græsted kirke (den 28. juni 1805). Bruden er den kun 25-årige Ane Kirstine Larsdatter. Forlovere er Lars Glarborg (Mårum) og noget der ligner en Bent Jensen fra Græsted Skovhuse.

Ane Kirstine Larsdatter er født 4/6/1781 i Glarborg ved Mårum. Hendes far, Lars Rasmussen, kaldes Lars Glarborg (fx da han er opført som vidne ved vielsen) har tidligere fæstet Glarborggård, der ligger i Gribskov. Men da denne gård nedlægges som en del af skovseparationen i slutningen af 1780’erne, får han i stedet en gård i Alme, hvor fæsteren ikke har kunnet betale sine afgifter. Han tager familien og gårdnavnet med til Alme, hvor gården har matrikel 11 og stadig i dag ligger på Smidstrupvej 69. En sjov lille detalje ses, da der ved Anes senere død i 1858 er skrevet om hendes ophav i kirkebogen, så står der at hendes fader er ”Grdm. Lars Rasmussen, Alme”, men så er Alme streget ud og Mårum skrevet i stedet. Dvs. at præsten kom lige i tanke om, at hun rent faktisk ikke var født i Alme, men i Mårum sogn. I folketællingen 1801, kan man se, at hun bor hos sin far og mor i Alme. Hun er i øvrigt søster til Niels Larsen, der fæster en lod i Aggebo, hvor han går under navnet “Niels Larsen Glarborg”. Han gifter sig med Bodil Christophersdatter.

Ægteskabet mellem den ældre gårdmand Ole Jensen og hans unge kone, Ane Kirstine Larsdatter, bærer hurtigt frugt. Han fik jo heller ingen børn med sin gamle første kone. Så den 3. august 1806 får de en datter, der kaldes Margrethe – efter traditionen opkaldt efter hans første kone. De får kun et levende barn mere – og det først 11 år senere. Det er Ane Olsdatter, født den 10/6/1817. Fadderne ved dåben er hele familien fra Bjørstrup, Anders Nielsen, Morten Andersen, Anders Sørensen og Kirstine Hansdatter.

Arvefæsteskøde

Ole Jensen får udstedt sit arvefæsteskøde på Skovbjørstrupgård fra kongen den 10. december 1828, stadfæstet februar 1829. Arvefæste er en mellemting mellem egentligt fæste og selveje og betyder, at gårdmanden kan lade ejendommen arves videre i sin slægt eller sælge den – og dermed i højere grad nye frugterne af eventuelle forbedringer, som han har foretaget. Læs mere om arvefæsteforholdet ved at klikke her.

Arvefæsteskøde på Skovbjørstrupgård, udstedt 1829

Aftægtshuset på matrikel 1b

I 1830 er Ole Jensen blevet 74 år og det tid til at lade gården gå videre til næste generation. Han og Ane har jo kun to døtre sammen, Margrethe (f. 1806) og Ane (f. 1817). Margrethe har den 13/3/1824 (da hun var 18 år gammel) giftet sig med Hans Jørgensen (f. 1797). De overtager gården og som en del af aftægtskontrakten, får gamle Ole og Ane udstykket en lod i den østligste del af ejendommen, længst væk fra gården. Den blev til matrikel 1b, Skovbjørstrup – i dag Ny Mårumvej 87.

Her bygger de et lille hus, som Ole, Ane og deres yngste datter, Ane (som er 13 år), flytter ind i. Med sig tager de åbenbart også Jens Jørgensen, som jo var den uægte søn af Oles steddatter, Margrethe Mortensdatter og skovrider Jørgensen. Det kan også være at Jens først flytter med, da Ole to år senere dør.

For kun to år at han går på aftægt, dør Ole Jensen i en alder af 78 år, den 30/6/1833.

Ole Jensens død i 1832. Undertagsmand i Bjørstrup

Året efter (i 1834) kommer folketælleren forbi og da finder vi den 52-årige enke Ane Larsdatter og den 17-årige datter, Ane Olsdatter sammen på parcelliststedet. De har jo så også slægtningen den 47-årige Jens Jørgensen hos sig.

Ane, Ane og tjenestekarlen i aftægtshuset i 1834

Ane Olsdatter og Niels Jørgensen

Men lille Ane bliver også voksen og i den unge alder af 18 år, gifter hun sig den 27/10/1835 i Mårum kirke. Gommen er den 27-årige smed Niels Jørgensen, døbt 27/3/1808. Han er søn af Jørgen Ipsen (1766-1845) og Kirsten Pedersdatter (1769-1821) fra Alme i Græsted Sogn.

Det unge par bor først som indsiddere hos moderen og tjenestekarlen i fem år. Derefter afhænder gamle Ane så huset til sin nye svigersøn, men bliver selv boende på aftægt og beholder også den ugifte Jens Jørgensen hos sig. I skøderne står der: ”Skøde af 4. juli 1840 tgl. 5. august fra Ole Jensens enke Ane Kirstine Larsdatter til Niels Jørgensen”.

Samme år (1840) er folketælleren forbi igen. I optegnelsen ses hele husstanden. Ane Kirstine Larsdatter er nu 57 år, Ane Olsdatter er 23, hendes mand, Niels Jørgensen er 32 og Jens Jørgensen er 52. De har endnu ikke fået nogen børn og der er ikke opført nogle fødsler eller dødsfald i kirkebogen for eventuelt fuldbårne børn.

Ved folketællingen i 1845 Har de stadig ingen børn, men Jens Jørgensen er væk. Måske er han død, men jeg har ikke fundet det i kirkebogen og kan heller ikke finde ham andre steder. Men de må have været vant til at have tjenestekarl, for de har fået en ny og yngre. Det er den 20-årige Rasmus Larsen (f. 1825 20 år), som tjente på Skovbjørstruphus (matr. 2) for 5 år siden.

I 1847 lykkes det endelig Ane og Niels at få et barn. Det er den lille Ole Jørgen Nielsen, som bliver født 19/6/1847 Faddere er hans onkel på Bjørstrupgård, Hans Jørgensen, samt nogle naboer fra Græsted Overdrev, Rasmus Larsen og Christen Hansen og en Jens Jacobsen fra Bjørstrup.

Ole Jørgen Nielsens fødsel i 1847

Huset sælges

Fremme ved folketællingen i 1850 – under fædrelandskrigen – kan vi så se familien samlet. Husfaderen Niels Jørgensen, 44 år, hustruen Ane Olsdatter, 32 år, aftægtskonen Ane Kirstine Larsdatter, 66 år og lille Ole Jørgen Nielsen på 3 år. De har ikke længere nogen tjenestekarl.

Enten er huset efterhånden for slidt, for lille, eller midlerne er brugt op, for tre år senere sælger Niels Jørgensen huset til en Christoffer Jensen, hvilket ses i skøderne og bekræftes af forsikringerne. ”24 juni 1853 fra Niels Jørgensen til Christoffer Jensen tinglyst 12. juli 1853” Det bekræftes af forsikringen,som viser, at matrikel 1b forsikres af Christoffer Jensen.

De flytter til et sted ganske tæt på, men i Græsted Sogn, på Græsted overdrev. Da gammelmor, Ane Kirstine Nielsen dør den 30/6/1858 står der i kirkebogen: Ole Jensens enke af Græsted Overdrev. Hun blev 77 år.

Ved folketællingen i 1860 bor familien også som forventet et sted på Græsted Overdrev sammen med deres 13-årige søn og et fraskilt almisselem, Jens Johansen (f. 1793, 67 år).

Men to år senere, den 14/3/1862 rejser de til Esbønderup. Niels er 54 og Ane er 45. Sønnen er lige blevet konfirmeret, så han er ikke med, men har nok fundet plads et sted i sognet.

Vi forlader nu aftægtshuset og lader Niels og Ane rejse til Esbønderup alene. Den videre historie om matrikel 1b kan læses på et senere tidspunkt her på siden. En krølle på den historie er, dog at en datter fra Bjørstrupgård, Laurine Larsen (f, 30/12/1888), ender med at flytte ind i huset, da hun gifter sig i juni 1916.

Nu vender vi tilbage til Bjørstrupgård, som vi forlod i 1830, da Ole Jensen solgte den til sin ældste datter og dennes unge husbond.

En ny generation på Bjørstrupgård

Bjørstrupgård ca. 1946. Sylvest Jensens luftfotos.

Ole Jensens og Anes Kirstine Larsdatters ældste fælles datter, Margrethe Olsdatter (1806-1870) bliver gift som 18-årig – den 13/3/1824 – med den 9 år ældre Hans Jørgensen (1797-1860).

Hans Jørgensen er ganske lokal, født 10/6/1797 på Græsted Overdrev. Han er ældste søn af husmand Jørgen Hansen og hustru Kirsten Madsdatter og familien ses boende på Græsted Overdrev i folketælling i 1801 , hvor lille Hans er fire år gammel.

Inden han bliver gift, tjener han i Eilstrup ved Mårum og er trods sine kun 27 år opført som gårdmand under vielsesprotokollen – men jeg kan dog have læst forkert. De to fædre er vidner, nemlig Ole Jensen og Jørgen Hansen.

9 mdr. efter brylluppet føder Margrethe deres eneste barn, sønnen Lars Hansen, født 17/12/1824 og døbt 13/2/1825.

Lars Hansen, døbt fastelavnsdag 13. februar 1825.

Det er ikke til at vide, hvorfor de ikke får flere børn. Enten bliver hun ikke gravid, eller hun gennemfører ikke graviditeterne. Der er i hvert fald ikke opført fødsler eller dødsfald af børn i kirkebøgerne.

Efter at de unge folk har boet – og nok også allerede drevet – gården i seks år, sammen med de gamle forældre, beslutter Ole Jensen sig endelig for at gå på aftægt. Han overdrager fæstet på gården til Hans Jørgensen og Margrethe Olsdatter den 27. marts 1830, aftægtshuset bygges og aftægtsfolkene samt den yngre søster flytter derover (se 1b ovenfor).

Folketælling 1834

Så fremme ved folketællingen i 1834 finder vi den 37-årige gårdmand Hans Jørgensen og hans 28-årige hustru, Margrethe Olsdatter sammen med deres 10-årige søn, Lars Hansen. De bor med to tjenestefolk: Lars Nielsen (f. 1804, 30 år) og Karen Nielsdatter (f. 1817, 17 år).

Folketælling 1834 for Bjørstrupgård

Ved de næste to folketællinger i 1840 og 1845 ses ikke nogen interessante udslag, ud over at tjenestefolkene skiftes ud.

Udlejning og senere udstykning af 1c

Skovbjørstrup 1c ca 1950. Sylvest Jensens luftfotos

På et tidspunkt mellem 1834 og 1840 udlejer Hans Jørgensen en lod af sin jord til en Bent Nielsen. Denne bliver senere til matrikel 1c, Ny Mårumvej 96. Lejekontrakten bliver fornyet i 1848, for i skøderne står der: Lejekontrakt på 50 år udstedt 25. juni 1848 , lyst 28. juni hvor gårdej. Hans Jørgensen bortlejer et jordstykke til Bendt Nielsen og efterkommere. Huset er i hans families eje til en gang mellem 1880 og 1890, hvor det sælges videre.

Sønnen i krigstjeneste

Fremme ved folketællingen i 1850 og har familien på Bjørstrupgård tre tjenestefolk, Jens Sørensen (1790, 60 år og enkemand), Jens Pedersen, (1825, 25 år) og Kirsten Sørensdatter (1830, 20 år).

Folketællingen 1850. Læg mærke til navn nr. 3: Lars Hansen, 26 år. Søn, indkaldt i krigstjeneste

Hans Jørgensen er blevet 53 år og Margrethe Olsdatter er 44 år. Men Danmark er i krig (1848-50) og deres eneste søn, Lars Hansen, er nu 26 år gammel, så han er selvfølgelig udtaget til krigstjeneste. Han er i hvert fald opført som fraværende og “indkaldt i krigstjeneste”.

Der var mange unge mænd fra Holbo Herred, som deltog i de to fædrelandskrige i hhv 1848-50 og 1864. Der er opsat en mindesten i Græsted by for de faldne i fra sognet i disse krige. Læs og mindestenen og de faldne krigere ved at klikke her. Så vidt jeg kan se på mindestenen over faldne fra Mårum sogn (opsat i Mårum Kirke) var der ingen faldne fra Skovbjørstrup i de to krige.

Inden enebarnet Lars Hansen drog i krig var det dog lykkedes den unge mand at gøre en pige gravid og lige akkurat at gifte sig med hende inden det gav problemer. Vielsen stod 28/11/1848 og bruden var Kirstine Larsdatter, født 20/3/1828 i Græsted Sogn. Kristine Larsdatter er datter af slagter Lars Nielsen og Nille Henrichsdatter fra Græsted Skovhuse.

Vielse. Ungkarl Lars Hansen af Skovbjørstrup og pigen Christine Larsdatter af Græsted Skovhuse

Læg i øvrigt mærke til en interessant detalje ved vielserne på dette tidspunkt. Det var i 1810 blevet indført, at man skulle have modtaget vaccine mod kopper for at kunne blive viet – og også for konfirmation, skolegang, læreplads og militærtjeneste. Læs om forordningen ved at klikke her. Derfor er det bemærket nedenunder, hvornår de er vaccineret, eller om de har haft naturlige kopper og derfor er immune.

Vaccineret d, 11. juli 1829 af af kredslæge Taur

Godt en måned efter vielsen føder bruden en datter, Ane Johanne Larsdatter, født 1/1/1849. Umiddelbart efter må man formode at den unge fader er draget i krig og har efterladt konen og den nyfødte datter hos forældrene. Derfor står de opført hos dem ved folketællingen i 1850.

1854 – et begivenhedsrigt år

Heldigvis overlever den unge Lars Hansen sin krigstjeneste og vender hjem til forældrene, den unge hustru, barnet og gården. Han bliver boende der og passer bedriften sammen med sin far. Men Hans Jørgensen er efterhånden i slutningen af 50’erne og det er ved at være tid til at overdrage ejendommen til den eneste søn.

Dette bliver effektueret den 6/9/1854, hvor den 57-årige Hans Jørgensen sælger til Lars Hansen. Om denne handling er forbundet med det andet, der sker, vides ikke.

For stort set samtidig sker der også andre voldsomme ting i hjemmet. Det viser sig nemlig, at den gode Hans Jørgensen og hans kone, Magrethe, ikke altid lever i fryd og gammen. I august 1854 har de været i så voldsomt klammeri, at Hans Jørgensen ved retten i Esrum den 15/12/1854 bliver idømt 4×5 dage på vand og brød for at have mishandlet sin hustru:

Som det fremgår af skrifterne var Margrethe drikfældig og vilde ikke holde sin mund over middagsmaden. Derfor tog Hans Jørgensen en manglestok og gennembankede hende, så hun fik mange blå mærker og fik tre tænder slået løse.

Beretningen står i Sjællandsposten 19. december 1854

Sjællandsposten 19. december 1854: Justitssag om hustruvold på Bjørstrupgård

Justitssag

Landsover- samt hof og stadsretten afsagde fredagen den 15. decbr.1854 følgende dom i sagen: Kammerråd Prokurator Nygaard som aktor kontra tiltalte gårdmand Hans Jørgensen af Skovbjørstrup.

Under nærværende 1ste instans ved Kronborg Vestre Birks ekstraret den 31te oktober sidstleden pådømte sag, tiltaltes gårdmand H. Jørgensen af Skovbjørstrup for at have mishandlet sin hustru, Margrethe Olsdatter. Tiltalte er i denne henseende ved sin egen med de oplyste omstændigheder stemmede tilståelse tilstrækkelig overbevist om at han, da fornævnte hans hustru, som er drikfældig og som han i flere år har levet i slet forståelse med, søndagen den 27de august d.a. medens ægtefolkene med deres voksne søn og flere spiste midaften, i beskænket tilstand var kommen i skænderi med sønnen og tiltalte, og da denne ikke med ord kunne formå hende til at tie, har taget en mangelstok af pæretræ, 1 alen lang og imellem 1½ og 2 tommer tyk, og dermed givet hende på forskellige dele af legemet flere slag, hvis virkning distriktslægen beskriver således: ”Jeg har fundet hende lidende af en temmelig betydelig hævelse af højre håndryg og håndled og af et lille omtrent ¼ tomme langt sår på den indvendige flade af underlæben, samt 3 skævetænder i underkæben løsnede, hvilke læsioner må antages at være fremkaldte ved hende bibragte slag med et stumpt våben. ” Lægen erklærer derved, at tænderne næppe atter ville blive så faste, at hun vil være i stand til med dem at tygge fastere fødemidler, men at de andre læsioner ikke kunne antages at ville efterlade skadelige følger for hendes fremtidige helbred. Det må derfor billiges, at tiltalte, som er døbt den 18de juni 1797 og ved nærværende rets dom af 21de decbr. 1847 i en mod ham for at skulle have forledt sin tjenestekarl og tjenestepige til at afgive usand forklaring i retten anlagt sag er frifunden for aktors tiltale og ellers ikke finde at have været tiltaleundergivet, er ved den påankede dom anset efter fdg. 4de oktober 1833 § 4 og 23 med fængsel på vand og brød, men straffetiden, som ved dommen er fastsat til 6 gange 5 dage, skønnes efter omstændighederne at burde være 4 gange 5 dage. Med denne forandring vil dommen, hvis bestemmelser om aktionens omkostninger bifaldes, blive at stadfæste. Tiltalte vil derhos have at udrede salær til aktor og defensor ved overretten, 5 rd til hver. Sagens behandling ved underretten og sagførelsen ved begge retter har været lovlig.

Thi kendes for ret: Birketingsdommen bør ved magt at stande, dog at straffetiden bestemmes til 4 gange 5 dage. I salær til prokuratorerne, kammerråd Rygaard go Schak betaler tiltalte gårdmand Hans Jørgensen af Skovbjørstrup 5 rd til hver. At efterkommes under adfærd efter loven.

Vi kan dermed konstatere, at ikke blot lever Hans og Margrethe ”i slet forståelse”, men Margrethe er drikfældig og kommer så også op at skændes med sin søn. Men Hans er vist heller ikke nogen engel, for ikke kun banker han konen, fordi han ”ikke med ord kunne formå hende at tie”, men han har også før forsøgt at få tjenestekarlen og pigen til at lyve om en sag. Han blev dog frikendt den gang omkring det med de falske vidneudsagn, men denne gang gik det ikke længere og han måtte i kulhytten på vand og brød.

Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvorfor Margrethe drak, eller hvad skændsmålet den 30. august handlede om, men det er 7 dage før sønnen overtager gården, så måske har det handlet om det?

Vi kan kun gisne.

Lars Hansen 1824-1913

Margrethe og Hans’ eneste søn, Lars Hansen har jo giftet sig med den fire år yngre, højgravide Kristine Larsdatter lige inden han drager i krig. Heldigvis kommer han hjem igen og overtager gården 6/9/1854. I alt får Lars og Kirstine 9 børn, hvoraf de 7 vokser op.

Ane Johanne Larsdatter (4/1/1849–12/5/1925) Bliver gift med en gårdmand i Ammendrup
Oline Larsen 29/1/1952. Død som 1½ årig, 31/3/1853
Ole Larsen, (19/10/1853 – 25/3/1936). Får matrikel 1d
Ane Christine Larsen 20/12/1855. Død kun en dag gammel, 21/12/1855
Hansine Larsen (26/2/1857– 22/2/1919)
Jørgen Larsen (15/3/1859). Lever til efter 1930
Ane Margrethe Larsen (11/4/1861– ca 1942)
Hans Larsen (29/8/1863-17/7/1930). Overtager slægtsgården
Peter Larsen (23/3/1967). Dør 1½ år gammel af mæslinger den 23. februar 1869

Vi finder dem samlede familie på gården ved folketællingen i 1860

Folketælling 1860 på Bjørstrupgård

Beboerne er: Aftægtsfolkene Hans Jørgensen (64 år) og hans kone, Margrethe Olsdatter (53 år). Gårdmand Lars Hansen (36 år) og husmor Kirstine Larsdatter (33 år). Der er fire børn, Ane Johanne Larsdatter (12 år), Ole Larsen, (7 år), Hansine Larsen (3 år) og Jørgen Larsen (1 år). De har tre nye tjenestefolk: Peder Olsen (f. 1842, Christian Larsen (f. 1842, 18 år) og Ane Margrethe Pedersen (f. 1842, 18 år).

Kort efter at folketælleren har været forbi, dør gamle Hans Jørgensen, 63 år gammel. Det er den 14. august 1860

Hans Jørgensen. Aftægtsmand i Skov Bjørstrup, 63 år. Søn af husmand i Eilstrup, Jørgen Hansen

I 1867 forsikrer Lars Hansen bygningerne – måske har han renoveret dem? Læg mærke til, at Hans Jørgensens navn er streget ud og Lars Hansens skrevet ind i stedet. I listen til højre kan man se, hvilke bygninger, der er blevet valideret. Lade, stald, stuehus, tørvehus, svinehus og vognport.

1867. Lars Hansen forsikrer bygningerne

1870

Ved folketællingen i 1870 ser vi et øjebliksbillede af den samlede familie. Lars og Ane er hhv 45 og 42 år. 6 børn bor hjemme og der er to tjenestefolk på hhv. 18 og 20 år.

Folketælling 1870

Gamle Margrethe Olsdatter (nu skrevet som Olsen) lever endnu, men dør samme år, den 2. juni 1870, af “et apoplektisk tilfælde”.

Margrethe Olsen dør, 63 år gammel

Børnenes videre skæbne

I slutningen af 1870’erne er børnene ved at være blevet store. Her er, hvad jeg har kunnet finde om nogle af dem:

Ole Larsen – og udstykning af matrikel 1d

Skovbjørstup 1d, ca. 1953. Sylvest Jensens luftfotos.

Den ældste af sønnerne er Ole Larsen, født 1853. 30/9/1876 gifter han sig med datteren fra Barumgård (nabogården), Ane Marie Jensen (f. 1852). Sandsynligvis samtidig får de frastykket en parcel af Bjørstrupgårds jord, som i dag hedder Skovbjørstrup 1d og ligger på Ny Mårumvej 90 sammenlagt med matrikel 1e og 1f. Hvis man regner lidt på tallene kan man se, at bruden ved brylluppet er 2 måneder henne. Så mon ikke dette arrangement med frastykning af grund var en pragmatisk løsning for at give de to unge folk en start på livet – uden at der dermed var udsigt til at arve selve hovedgården? Ved fødslen af det ældste barn er parret i hvert fald stadig insiddere hos Anes Maries forældre på Barumgård – vel sagtens mens han var i gang med at bygge sit hus på den nye parcel.

Sønnen, Peder Laurits Larsen er født, mens de unge mennesker er insiddere i Dønnevælde (på nabogården, Barumgård)

Så fremme ved folketællingen i 1880, finder vi den unge familie: Ole Larsen er 26 år, Ane Marie Jensen er 28 år og de har fået to børn, Peder Lauritz Larsen (1/2/1877, 3 år) , født i Græsted sogn og Jens Carl Larsen (11/8/1879 0 år), født i Skovbjørstrup . De har også en ganske ung tjenestepige, Laura Severine Hansen (1869 11 år).

Skødeprotokol for ca 1882 bekræfter Ole Larsen som ejer.

Ole og Ane Marie får i alt 7 børn og et plejebarn:

Peder Laurits Larsen (1/2/1877 – 1933) . Født I Græsted Sogn, dør I Villingebæk, Esbønderup i 1933.
Jens Carl Larsen 11/8/1879. Bor som plejebarn på Bjørstrupgård i 1890. Dør 4/7/1909 i Græsted
Hans Larsen 5/1/1882, dør 30/1/1964 i Græsted
Pouline Kristine Larsen født 25/1/1885 og død kun 7 år gammel den 27/3/1892
Kristine Larsen født 4/4/1888. Ukendt dødsdag, men hun blev gift og fik 6 børn
Otto Larsen 6/3/1890. Blev gift, men døde vist i 1930
Poul Larsen 30/10/1893 -?
Plejebarnet August Peter Larsen, født 16/5/1899 af en ukendt mor på fødselsstiftelsen. August bliver konfirmeret i 1913 og her ser man, at han faktisk er plejebarn.
Plejebarnet Poul Petersen født 25/3/1905 i København

Familien bor i huset til de bliver gamle. Ane Marie dør 1918 i en alder af 66 år og Ole bliver i huset til et sted mellem 1921 og 1925. Der sælger han det og flytter til et af sine børn i Tofte ved Helsinge for til slut at flytte hjem til sin bror på Bjørstrupgård, hvor han dør 25/3/1936. I kirkebogen står der, at han døde i Dønnevælde, men det er nok mest sandsynligt, at præsten ikke havde helt styr på det med Bjørstrup og Dønnevælde…

De andre søskende

Ane Johanne Larsdatter bliver gift 4/4/1873 med Søren Larsen, født 3/5/1846 i Annisse, søn af gårdmand på Agergård i Ammendrup, Lars Sørensen. De overtager gården og får to børn, Nielsine født 24/4/1879 og Laurits Peter Larsen, født 11/2/1882. Agergård i Ammendrup, Helsinge sogn er matr. 11a – i dag Agergårdsvej 7. Da de bliver gamle og går på pension, flytter de ind til Helsinge by i et hus. Ane Johanne Larsen dør 12/5/1925 i Helsinge, 75 år gammel

Hansine Larsen (f. 26/2/1857) bliver boende hos forældrene til hun hun bliver gift 10/6/1882, 25 år gammel, med den 28-årige Hans Larsen, som tjener i Skovbjørstrup – måske endda på gården? Ægtemanden (der jo har samme navn som Hansines lillebror) er ældste søn af en gårdmand fra Hesselbjerg i Blistrup sogn og er født 21/1/1854. Hans forældre er Lars Hansen og Ane Kirstine Jensdatter, der ejer Brøndsholmgård, matrikel 5, Hesselbjerg i Blistrup. Gården lå, hvor Bakkebjergvej 8 (matr. 5e) ligger i dag. Det unge par får selv en gård i Hesbjerg i Søborg sogn ved Gilleleje, hvor vi finder dem ved folketællingen i 1901. De bor på et parcelsted, som er stort nok til at kaldes en gård. Det er matrikel 3i, i dag Bregnerødvej 54, Gilleleje. Umiddelbart ser det ud til, at det er Hansine og Hans, der har bygget gården, da den står til at være opført omkring 1880. Hansine Larsen dør 22/2/1919 Hun blev 61 år.

Jørgen Larsen (15/3/1859) bliver gift 12/12/1885 med Nielsine Oline Pedersen fra Bannebjerg i Valby Sogn. De får fem børn og Jørgen bliver værtshusholder i Hillerød på Slotsgade 63 (matr. 5) , indtil han flyttede til Møllegade 1, Nyhuse, Frederiksborg slotssogn og døde efter 1930. Værtshuset er revet end i dag. Læs mere om ham ved at klikke her og også her.

Ane Margrethe Larsen (11/4/1861) Blev den 11/11/1885 gift med den to år ældre Møllersvend, Peder Glarborg Larsen fra Sørup, født 19/3/1859 i Grønholt sogn som søn af blegemand Lars Pedersen og hustru, Sidse Nielsdatter. Bruden er højgravid ved brylluppet og det unge par har nok endnu ikke noget sted at bo, så hun tager hjem til forældrene i Skovbjørstrup for at føde sin søn, Lars Glarborg Larsen den 15/1/1886. De flytter til Lyngby og bor forskellige steder. Jeg har fundet dem i 1825 på Kongevejen 81, Søllerød og til sidst bor Ane Margrethe som enke i 1940 på Kongevejen 109 i Søllerød, Sokkelund sogn, hvor hun er pensionist, 79 år gammel. Hendes mand er død få år før. Sønnen, Lars Glarborg Larsen, udvandrer til Buenos Aires i Argentina i 1903. Jeg har ikke fundet Ane Margrethes død, men det er sandsynligvis kort efter 1940

Den yngste søn, Hans Larsen (født 29/8/1863) endte med at blive den, der overtog gården. De andre brødre var jo godt i vej med deres eget.

Hans Larsen (1863-1930)

Hans Larsen nåede at få 21 børn med to koner. Hans efterkommere bor stadig i lokalområdet og mange hedder sågar “Bjørstrup” til mellemnavn. Samtiden kaldte ham “den sidste rigtige bonde på Bjørstrupgård”, fordi gården efter hans tid primært er blevet brugt som lystgård og jorden forpagtet bort.

Historien om ham, børnene og gårdens videre skæbne følger senere og vil blive annonceret på Facebooksiden “Dønnevælde og omegn”.

Bjørstrupgård ca. 1950. Sylvest Jensens luftfotos.

Bjørstrupvej 52 – Matrikel 1a, Skovbjørstrup. Bjørstrupgård