Hvad betyder de stednavne og udtryk, der bruges på hjemmesiden? Her ses en alfabetisk ordforklaring.
Aggebo: Af Aggi (mandsnavn Agge), bothæ (lille hus, hytte). Ejerlav i Valby Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Grænser op til Dønnevældes nordvestlige hjørne. Find det på maps ved at klikke her.
Aggebo skovhuse: Ejerlav beliggende i Græsted Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg amt. Området ligger lige nord for Dønnevælde og Pikkerhuse. Find det på maps ved at klikke her.
Alme: Aleme, Allume, af al (elletræ), -um (hjem, bebygget egn). By og ejerlav i Græsted Sogn. Grænser ikke direkte op til Dønnevælde, men ligger nord for Græsted by. Alme ejerlav indeholder relativt mange og store gårde i forhold til Dønnevælde-området.
Amt:
Breddam: af dam, (dæmning, inddæmmet stykke, lille sø). Stikvej fra Dønnevældevej ned mod Græsted Overdrev. Først udstykket i større grad omkring år 2000.
Bøllemosen: En del af Aggebo Skovhuse i Græsted, svarende til Mosevej. Da vejen ved kommunesammenlægningen i 1970 skulle have et officielt navn, var det meningen, at den skulle hedde Bøllemosevej. Men en ældre dame nægtede efter sigende at bo et sted, der hed noget med “bølle”, så derfor endte vejen blot med at hedde Mosevej.
Dønnevælde: Dunewælde af døn (drøn, buldren, dønne = gøre larm), væld (kildevæld). “De larmende, brusende kilder”. Ejerlav beliggende i Græsted Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Find det på maps ved at klikke her. Læs flere detaljer under “områdernes historie” og “kort over områderne“.
Ejerlav: En administrativ enhed, som navngiver matrikelnumre. Typisk har et ejerlav svaret til den middelalderlige landsbys by og jorder. Alle matrikelnumre i dag har et ejerlav og et nummer, Fx Dønnevælde 8a. Bogstavet angiver, at der er tale om en parcel, der er udskilt fra den oprindelige matrikel.
Faksemose: Moseområde beliggende på grænsen mellem Græsted overdrev og Dønnevælde. Der har været udbredt tørveskæring i Faksemose og resten er stort set drænet, men enkelte vådområder eksisterer endnu.
Folketælling: Fra 1787 til 1840 afholdtes jævnligt folketællinger i Danmark. Ved en folketælling gik betroede mænd rund til hvert hus i sognet og nedskrev husstandens medlemmer, deres alder, ægteskabelig stilling, arbejde og af og til også andre oplysninger, fx om religiøs overbevisning, fødesogn, matrikelnummer, ægteskab, oplysninger om evt. sindssygdom, fattighjælp mm. Det var ikke de samme oplysninger, der blev nedskrevet hvert år.
Der er også forskel på kvaliteten af optegnelserne. Nogle folketællere var mindre præcise end andre fx mht alder, navne, husstande mm.
Alle folketællingerne ligger åbent tilgængelige på nettet. Originalerne finder du ved at klikke her. Nogle af tællingerne er også gjort søgbare, dem kan du finde ved at klikke her.
Fredbo Overdrev: Den østligste del af Græsted bys overdrevsjorde med matrikelnumre 11 efterfulgt af b eller senere bogstav. Find det på maps ved at klikke her. Disse overdrevslodder tilhørte oprindeligt Fredbogård, som var sognets største gård og derfor beholdt det sit navn. Se også “Græsted overdrev” og “Græsted mark”
Grib Skov: Griibs Skov, af grib (at gribe). Gribsjord. ( “Et stykke jord, som er er rebet, (grebet?), og hvoraf enhver kan tage”). Gribsgods, (gods uden ejermand).
Græsted: Græsholtæ, Græste, Græselt. Af græs, (holtet, hvor ser vokser eller er god græsning) og holt ( skov, lund). By og ejerlav i Græsted Sogn. Grænser op til Dønnevælde og Pikkerhuse.
Græsted Overdrev: Græsted, se ovenfor. Overdrev: ore, (jord, som i landsbyfællesskabet henlå udyrket og benyttedes til fælles græsgang), og drev (at drive vej til græsgang). Ejerlav i Græsted Sogn. Grænser op til Dønnevælde og Pikkerhuse samt Skovbjørstrup. Find det på maps ved at klikke her. Se også under “Græsted Mark” og “Fredbo Overdrev”
Græsted Mark: Betegnelse for den del af Græsted bys matrikler, der blev udlagt til overdrev. I matrikelnumre kaldes det “Græsted by” og i praksis “Græsted overdrev”. Men for at skelne det fra det officielle navn “Græsted overdrev”, var den almindelige betegnelse blandt lokale folk “Græsted mark”. Find det på maps ved at klikke her. Se også “Græsted overdrev” og “Fredbo overdrev”
Græsted Skovhuse: Et ejerlav i Græsted sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Ligger omkring det nuværende Skovhusvej i Græsted
Harager Hegn: flere tolkninger : af Hargh (offersted) eller personnavn Hodr, hare eller harve.
Hemmingstrup: Hemmingstorp, Hemmyngstrup, af Heming (mandsnavn) og torp (oprindelig betydning “ryddet plads”, hvorfra senere betydning “bebyggelse” har udviklet sig). Find det på maps ved at klikke her.
Herred:
Hugger: Fællesbetegnelse for træhåndværkere, såsom snedker, tømrer og hjulmager
Mårum: Martheme, Morummme, Maarme, af marth (skov) eller mår (dyrenavn), og -um (hjem).
Nejlinge: Newlinghe, Nithlinge, Nøtlinge, ( muligvis af ordet “ned” eller af et stamme- eller slægtsnavn, hvor ordet “ned” indgår) , og -inge, (af -vang, – vig, -lænde, -lund, -land). Ejerlav i Helsinge sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt
Pikkerhuse: af pikker (stenhugger, brolægger). Ejerlav i Græsted sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Pikkerhuse er et ganske lille ejerlav, der består af tre matrikler, som alle er husmandssteder. Det ligger klemt inde mellem Dønnevælde, Græsted og Aggebo ejerlav. Find det på maps ved at klikke her. Læs flere detaljer under “områdernes historie” og “kort over områderne“.
Sogn: Et landområde, hvorfra man søger en bestemt kirke. Sogneinddelingerne fortaber sig i historien og de fleste er opstået samtidig med kristningen af Danmark – sandsynligvis ved at overtage endnu ældre og allerede kendte opdelinger.
Skov-Bjørstrup: Biørnstrupe, af mandsnavn Bjørn. Strup: Af torp, (landsby, udflytterby, enkeltgård). Find det på maps ved at klikke her.
Sletelte: Sletheholte, Slætholt, Slettilt. Af slette, ( jævnt, skovløst jordareal) og holt (skov lund). Ejerlav i Valby sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Find det på maps ved at klikke her.
Stejleborg: Betegnelse for den høje bakke, der ligger ved matrikel 8i, Græsted mark (Mårumvej 50)
Søborg sø: