Skovbjørstrup er et meget lille ejerlav, der ligger lige nord for Harager Hegn i det nordligste hjørne af Mårum Sogn. Klik her og se placering. Fra midten af 1700-tallet, men sandsynligvis også før, består ejerlavet af to gårde og udgør dermed ikke en egentlig landsby som mange af de andre ejerlav gjorde. Den ene gård er Bjørstrupgåd. Læs om denne ved at klikke her. Den anden gård bliver omkring 1790 opkøbt af forstvæsnet og omdannet til skovfogedbolig. Hvis den havde et navn før det, er det ikke lykkedes mig at finde efterretninger om det. Men fra 1790 kaldes den Bjørstruphus og er skovfogedbolig.
De to gårde må ikke forveksles med enestegården Boesgård, som ligger inde i det nuværende Harager Hegen. Denne hører til Valby Sogn under Sletelte. Klik her og læs om Boesgård.
Bjørstruphus
I dag ligger Bjørstruphus på Bjørstrupvej 69 – et godt stykke inde i Harager Hegn på vejens østlige side. Men den er blevet flyttet hertil i 1899. Indtil da lå den på Bjørstrupvejs vestlige side og helt tæt op ad – og syd for – Bjørstrupgård.
Herredskort 1765-1815. Læg mærke til de to gårde, der ligger helt tæt, hvor der står Bjørstrup
De første sikre efterretninger om beboere på ejendommen er fra en fæsteprotokol. Den beskriver at en Lars Larsen den 2/6/1762 overtager “gård nr. 2 i Bjørstrup fra en David Mogensen.
Men Lars Larsen beholder kun gården i syv år. Han har tilsyneladende fået et bedre tilbud og vil hellere have en gård i Eilstrup, som han overtager fra den tidligere ejer, Søren Nielsen, som går på aftægt.
Bjørstruphus kommer derfor i hænderne på en Morten Larsen den 10. april 1769.
Her ses den originale tekst, hvor det beskrives, at Lars Larsen overtager gården i Eilstrup og Morten Larsen den i Bjørstrup.
Fæsteprotokol fra 1769
I teksten står (transskriberet af Kurt Nøhr):
Eilstrup
x Lars Larsen fæste den gaard No 5, Hartkorn Ager og Eng 4 t. 2 skp. 2 f. 3/5 albm og Skovskyld 2 skp, som Søren Nielsen paaboede og til hannem har afstaaet.
Esserum den 10 de April 1769
Nedenunder står der:
Skov Biørstrup
x Morten Larsen fæst den gaard No 2, Hartkorn Ager og Eng, 3 t. 4 skp. og Skovskyld 1 skp. 2 f., som Lars Larsen formedelst anden fæstning har afstaaet.
Esserom den 10de April 1769
Morten Larsen (1728-1777)
Denne Morten Larsen (f. 1728) stammede fra den nu nedlagte landsby, der hed Kollerup. Den lå inde i skoven mellem Mårum og Kagerup og navnet er bevaret i dag i “Kollerup Vang”. Det ligger ca. der, hvor man i dag kan besøge Grønnekilde og Hvidekilde.
Den 26. juni 1754, bliver Morten forlovet med den jævnaldrende Margrethe Jensdatter (f. 1728). I kirkebogen står, at han (og måske også hun?) er fra Kollerup. De bliver så viet den 3. november 1754. Forlover ved brylluppet er en Lars Espensen, som sandsynligvis er Margrethes far.
De første år efter giftermålet bor det unge par i et af de huse ved Kollerup, der kaldtes “Fuglsangshuse”. Dette bekræftes i fæsteprotokollen, som viser, at Morten Larsen den 7/5/1754 overtog et hus i Fuglsang fra en Lars Mortensen, som højst sandsynligt er Mortens far.
Morten Larsen og Margrethe Jensdatter får 9 børn. De første seks børn er født i Fuglsang mellem 1756 og 1767:
- Inger Mortenssdatter, født i marts 1756
- Margrethe Mortensdatter, født 27/10/1758
- Sidse Mortensdatter, født 10/8/1760. Faderen er ligefrem opført som ”Morten Fuglsang”
- Lars Mortensen, født 24/3/1762
- Gjertrud Mortensdatter født 26/8/1764
- Jens Mortensen, født 3/5/1767
Skomagerens død
Mens Morten og Margrethe bor i Fuglsang, er de ude for en usædvanlig hændelse. Jeg stødte på den ved en tilfældighed i kirkebogen.
Den gamle skomagers død 1762
Teksten lyder: 12. Dom. 22. p. Trinit. Mogens Falk en gammel Skomager kom til Morten i Fuglesang, og døde hastig; var een som rejste omkring. 70 Aar gl.
Så Morten oplever at få besøg af en gammel, rejsende skomager. Han bliver vel budt ind i stuen til en bid brød, men den gamle mand er så afkræftet og syg, at han dør, mens han er hos Morten og Margrethe.
Til Bjørstrup
Som nævnt flytter familien i april 1769 til Bjørstrup. Hvorfor ved vi ikke med sikkerhed, men stedet i Bjørstrup er større end det i Fuglsang, så det har nok været attraktivt for den voksende familie.
I øvrigt ved vi, at man ved Fuglsangshusene har haft et større område, hvor der var mange kulmiler. Det er derfor mere end sandsynligt at Morten – der nu konsekvent kaldes Morten Fuglsang – har været kulsvier, ligesom stort set alle andre i dette område. Han fortsætter helt sikkert med den bibeskæftigelse efter han flytter til Bjørstrup og vi har også optegnelser, der viser, at der har været milepladser i Bjørstrup (se Flemming Runes værk “Grib Skov”.
To år efter flytningen til Bjørstrup – i 1771 – foretages en slags folketælling, kaldet “Oeders efterretninger”. Her finder vi også Morten Larsen i Bjørstrup, boende lige ved siden af Søren Ottesen på Bjørstrupgård (se denne, matr. 1). Morten er opført til at være 43 år, gift og værende bonde.
De næste tre børn er født i Bjørstrup.
7. Peder Mortensen (den første), født 16/12/1770. Ved hans fødsel står der: Søren Ottesens hustru (naboen) bar det, faddere: Peder Kristensen, Mads Pedersen, Niels Nielsen og Inger Sørensdatter. Denne Peder dør 7 dage gammel den 23/12/1770
8. Peder Mortensen (den anden) er født i 1772. Han dør desværre 15 år gammel i juli 1787
9. Anne Mortensdatter, født 31/7/1774 Båret af Søren Christensens hustru. Fadder Jeppe XXX, Niels Nielsen i Bjørstrup XX Pedersen og Maren Sørensdatter af Bjørstrup, Moderen er 46 år ved fødslen
Lille Anne dør 3½ år gammel 27/12/1777.
Morten Larsen dør
Ikke nok med at de tre yngste børn dør som små eller unge, men familien rammes af endnu en tragedie: Faderen Morten Larsen dør kun 49 år gammel den 27/3/1777. Få måneder senere dør også den yngste datter, Anne. Se ovenfor.
Det stiller mor Ane i en rigtig vanskelig situation. Hun er nødt til hurtigt at finde en ny mand, der kan forsørge hendes 6 tilbageværende børn, hvoraf de tre stadig bor hjemme. Derfor gifter hun sig knap et år efter Mortens død (den 24/2/1778) med den 28 år yngre Ole Jensen . Han er 22 og hun er 50 år. i Fæsteprotokollen kan man se, at Ole Jensen overtager en gård i Skov Bjørstrup fra Morten Larsen den 26/6/1778.
Det er ikke helt sikkert, hvem Ole Jensen er, men det er sandsynligvis ham, der er født i Græsted 20/4/1756 . Det er tilsyneladende den eneste Ole Jensen i Græsted og Mårum i tidsummet 1753-1757
Det ser ikke ud som om de får børn sammen, hvilket jo også stemmer overens med Marens alder.
I 1787 foretages landets første egentlige grundige folketælling. Her ser vi familien opført på en gård i Skovbjørstrup:
Folketællingen 1787
Ole Jensen (f. 1756) er 31 år og opført som husbond og gårdmand. Margrethe Jensdatter (f. 1728, 59 år) er madmor og hjemme bor to voksne, ugifte børn fra Margrethes første ægteskab: Gjertrud Mortensdatter (f. 26/8/1764. 23 år) og Peder Mortensen (født 27/9/1772, 15 år). Desværre dør unge Peder få måneder efter at folketælleren har været forbi, så derfor er kun Gjertrud tilbage.
Bytte bytte gård
I august 1789 er der røre i Skovbjørstrup. Man er i gang med de store udskiftningsforretninger i hele Nordsjælland, hvor landsbyer omlægges fra fællesskab til at hver gård får sin jord samlet om sig. Skovbjørstrup er ikke en landsby, så det er næppe nødvendigt at ændre det store på sagerne. Men i forbindelse med alle ændringerne, får man brug for flere boliger til skovfogeder og hegnsmænd. Ole og Margrethes gård ligger bekvemt for dette, så forstvæsnet er interesseret i at overtage ejendommen, så den kan bruges til ny skovfogedbolig.
Det passer faktisk ganske udmærket. For fæsterne af nabogården, Bjørstrupgård (se separat historie om denne), har fået mulighed for at flytte til et større og bedre sted i Eilstrup. De er derfor villige til at afgive gården. Dermed er der mulighed for at Ole og Margrethe kan overtage Bjøstrupgård og så kan forstvæsnet få deres gamle gård til skovfogedhus.
Ole og Margrethe flytter derfor over på Bjørstrupgård. Her dør Margrethe 1/5/1805, 79 år gammel. Ole Jensen er på det tidspunkt 50 år gammel og gifter sig fire måneder efter hendes død med den 25 år yngre Ane Kirstine Larsdatter, som året efter føder ham en datter, der kommer til at hedde Margrethe Olsdatter. Læg mærke til den helt almindelige skik i dette område, at man navngav det første barn i et nyt ægteskab efter den afdøde mand/hustru.
De får en enkelt datter mere, men først 11 år senere og derefter ikke flere børn. Da Ole dør i 1832, har den ældste datter og hendes mand overtaget gården og moderen og den yngste datter får udstukket et aftægtshus på grundens østligste del (Skovbjørstrup matrikel 1b). Datteren bliver boende her, da moderen dør. Læs mere om denne gren af familien under matrikel 1a, Skovbjørstrup. Klik her.
Skovfogedsted.
I Flemming Runes bog “Grib Skov” beskrives det at “1790-91 erhvervede staten en 3-længet gård, som skulle fungere som skovfogedbolig. Tjenestejorden er 8,79 ha. ”
Vi kan også se, at den skovfoged, der flytter ind, er Rasmus Henriksen. Tidspunktet bekræftes i kirkebogen ved at vi kan se Rasmus være fadder for et barn i marts 1790. Her er han opført til at bo i Græsted Skovhuse (se nedenfor). Men fremme i juni 1791 er hans hustru gudmor for et andet barn og her står “Rasmus Henriksens hustru i Bjørstrup”. Hermed må vi konstatere, at familien flytter dertil i det mellemliggende tidsrum.
Rasmus Henriksen – 1759-1809
Denne Rasmus Henriksen var skovfoged længe før han flyttede til Bjørstrup. Han kommer fra Græsted Skovhuse, hvor han boede på det skovfogedsted, der havde været der i mange år. Stedet lå på matrikel 15, Græsted skovhuse og kaldtes for Agerholmen. Huset er væk i dag og grunden udstykket til mange mindre huse. Det udgør den trekant, der dannes mellem Græsted Hovedgade og Esbønderupvej, samt Æblehavevej og Valmuevej.
Matrikel 15, Græsted skovhuse. Kaldet Agerholmen. Ejes af Forstvæsenet. Vejdelingen i toppen af billedet til højre for midten er det samme som i dag, hvor Græsted Hovedgade møder Esbønderupvej.
Rasmus overtog skovfogedhvervet fra sin svigerfar, Friderich Lintner. Denne ser vi de første kilder på, da han er forlover ved et bryllup i Græsted som “Friderich skovfoged” i oktober 1759. Faktisk har Friderich og Rasmus fungeret som skovfogeder samtidig, for ved en dåb i 1760 og en trolovelse i Græsted Skovhuse i 1763, ses de opført som “Friderich og Rasmus Skovfogeder”. I øvrigt ses også en anden Lintner (måske en søn eller broder til Friderich) som fadder til Rasmus datter, Pernelle, der bliver født i 1762. Friderich Lintner begraves 6. maj 1764. Han blev 68 år.
Rasmus Henrichsen blev født 1732 i Græsted by. Den 30. marts 1759 trolovede han sig og giftede sig så 9/9/1759 med Bodil Sophie Friderichsdatter, der var født 1733. Ved trolovelsen er vidnerne “Peter Fredeboe” og en Peder Olesen, der måske er sognefoged. Dette viser tydeligt at status for en skovfoged alt andet lige var højere end for almindelige bønder. Fredbogård var den største gård i sognet. Læg også mærke til, at ved børnenes fødsler nedenfor er det præstens søn – som senere selv bliver præst – der er fadder.
De får disse børn, alle født i Græsted Skovhuse:
- Peder Rasmussen, født 8/6/1760. Dør 1806, 46 år gl. Faddere ved dåben er præstekonen, Skovfoged Friderich, Peder Fredeboe og Peder Bødker.
- Pernille Rasmusdatter, døbt 10/10/1762. Bliver gårdmandskone i Græsted.
I kirkebogen for dåben står der: 18 p. Trinit: Rasmus Skovfoged i Skovhusene, en Datter Pernelle. Præste-Konen bar det, Fad. Peder Olesen, Caspar Lintener, Pernelle Hans Datteren hos Præsten og Margrete Peders datter hos Degnen. - Christiane Rasmusdatter, født 5/5/1765. Dør 1837, 73 år gl.
I kirkebogen for dåben står der:1765 5. May Rasmus Skovfoged Datter, kaldet Christiane. Fad: Schive bar det. Fadd. Anders Albertsen, Aage Christensen, Jens Madsen, og Præsten sön Peter Schive. - Maren Henrichsdatter, døbt 29/11/1767 Bemærk at hun benytter et andet efternavn end sine søskende. Dør før 1834. Kirkebog for fødsel: 29 Novembr 1767: Rasmus Skovfog ide vid Græsted Datter kaldes Maren. Præstekonen Madam Schiwe bar det. Fad: Niels Jacobsen, Jens Christensen, Hans Jörgen Schow: og ?? Olesdatter ???
- Friderich Rasmussen, døbt 11/5/1770 – død 9/9/1770
Rasmus Skovfoged af Græsted Skovh. Søn kaldet Friderich. Madam Schiwe bar det Fad. Christen Larsen. Hans Pedersen, Jens Bracke, og Karen Peders Dtr, Fredboe - Henrich Rasmussen, døbt 28/7/1771 – død 8/12/1771
Rasmus Skovfogedes søn, kaldet Henrich. Testes Mad. Schiwe, P. Schiwee og N: Schiwe Christen Larsen Peder Jensen og Magdalene Sandholt. - Christian Rasmussen. Født 10/10/1773. Dør 1845
Ramus Skovfogeds søn, som blev kaldet Christian. Test. Præsten Schiwe, Rs: Niels, Schiwe, Albert Albertsen ??Peder Svensen og Jomfru Rosendahl - Kirsten Rasmusdatter, født 17/1/1777, dør 1855
Rasmus Henrichsens Skovfoged af Græsted Skovhuse, Kirsten. T: Madam Schiwe, Lars Jensen, Aage Christensen Ole Larsen, Margrete Lars Datter.
Ved folketællingen i 1787, hvor familien stadig bor i Græsted Skovhuse, er Rasmus og Bodil 55 år og har tre hjemmeboende børn. Christiane, Christian og Kirsten. Hos dem bor også Bodils ugifte søster, den 39-årige Marie Friderichsdatter (f. 1748), der fungerer som tjenestepige. vi får oven i købet meget konkrete at vide at Rasmus var skovfoged og havde 50 rigsdaler i gage mm.
Fra Græsted til Bjørstrup
I forbindelse med skovudskiftning og den planlagte udlægning af Græsted Overdrev til husmandssteder, giver det åbenbart bedre mening at flytte skovfogedens hus fra Græsted Skovhuse – som efterhånden er ved at komme til at ligge i byen – til skovbrynet af Harager Hegn, lige ved Bjørstrupgård. Derfor køber Forstvæsenet som sagt denne gård og flytter Rasmus med familie derned i 1790-91.
Nogle år senere viser fæsteprotokollen interessant nok at at Rasmus Henriksen den 12/9/1793 fæster et hus i Græsted Skovhuse efter Friderich, som reelt er død 30 år tidligere. Der er altså tale om det hus, som de lige har forladt. Hvorfor ved jeg ikke, måske forsinket papirarbejde? Det kunne i hvert fald godt tyde på, at Rasmus beholder huset i Græsted – måske til aftægtsbolig el. lign.
Fremme ved folketællingen i 1801, finder vi så familien det nye sted. Selvom der er lidt rod i papirerne igen. Ud for optælling står der tydeligt: “Bjørstrup skovfogedhus”, men optællingen er indført under Græsted Sogn. Det skulle retteligt have været Mårum sogn. Men derefter stemmer tingene dog bedre.
I 1809 er Rasmus så gammel, at hans skovfogedopgaver må overtages af en ny. Det er Henrik Bruun, som overtager. Se mere nedenfor. Måske flytter han tilbage til det gamle hus? Det er der noget, der kan tyde på. for da han dør fire år senere, er begravelsen indskrevet i Græsted kirkebog og ikke i Mårum.
Rasmus Henriksen skovfoged dør marts 1813, 82 år gammel. Hans kone, Bodil Sophie Friderichsdatter døde året før, i marts 1812, 79 år gammel.
Rasmus og Bodils børn
Rasmus og Bodil fik jo 8 børn, hvoraf de 6 blev voksne.
Peder Rasmussen, der blev født i 1760, bliver gift med Dorthe Jørgensdatter og bor i 1801 på Græsted Overdrev. Fem år senere dør han desværre kun 46 år gammel. Der er han anført til at på i Lopholm i Græsted, hvor han dør den 19/1/1806. Lopholm ligger dog lige op ad overdrevet, så begge dele kan sådan set godt være sandt.
Pernille Rasmusdatter, der blev født i 1762, bliver gift 30/6/1782 med gårdmand Lars Jensen fra Skallerupgård i Græsted (Matrikel 8). Gården eksisterer stadig og ligger på Tulstrupvej 20. De ses i folketællingerne 1787 og 1801. Jeg har ikke søgt yderligere på hende.
Christiane Rasmusdatter, født 1765, bliver gift 18/12/1787 med husmand Niels Christensen fra Græsted Overdrev. Her ses de i folketællingerne for 1801 og 1834. Hun dør 12/11/1837, 73 år gammel.
Maren Henriksdatter, døbt 29/11/1767. Bliver gift 17/10/1790 med Poul Henriksen, smed i Alme. Ses i folketælling for 1801. Dør før folketællingen 1834, for der er hendes mand gift med en ny kone og deres første barn er opkaldt efter den døde moder – hvilket var en almindelig tradition.
Christian Rasmussen, født 1773. Bor hjemme til han er over 30 år, men blive senere gift med Margrethe Olsdatter. De ses sammen i folketællingen 1834, hvor han er arbejdsmand på Græsted overdrev. Ved tællingen i 1840 er han enkemand og bor med sin datter på overdrevet. Han dør 1/10/1845 som fattiglem og insidder i Dønnevælde, 73 år gammel.
Kirsten Rasmusdatter, født 1777. Bliver gift efter 1801 (hvor hun stadig bor hjemme) med Lars Olsen fra Græsted Skovhuse, hvor de ses i folketællingen 1834. Hun dør 25/8/1855, 78 år gammel i Græsted Skovhuse.
Henrik Bruun – skovfoged 1809-19
Teksten er på vej