Tilbage til Ejendomme

Bjørstrupvej 52 – Matrikel 1a, Skovbjørstrup. Bjørstrupgård

Skovbjørstrupgård – i dag kaldet Bjørstrupgård. Omkring 1915

Bjørstrupgård  – oprindeligt kaldet Skovbjørstrupgård – er en af de ældste og største gårde i Dønnevælde-Skovbjørstrup. Den skiller sig lidt ud fra de andre, fordi den er en såkaldt enestegård. Det betyder, at den ikke oprindeligt lå i en landsbysamfund, som fx gårdene i Sletelte og Dønnevælde, der før udskiftningen og udflytningen lå som samlede gårde. Bjørstrupgård har hele tiden ligget for sig selv og ejendommens jord udgør sit eget ejerlav i Mårum sogn. Derfor fik den blot tildelt sit eget matrikelnummer (nummer 1) da man ved landboreformerne opmålte og satte navne og matrikelnumre på de enkelte ejerlav.

Navnet

Ejerlavet Skovbjørstrup er ganske lille og hed oprindeligt Bjørnstrup. Det kommer af mandsnavnet Bjørn og endelsen – strup kommer af ordet “torp”, som betyder landsby, udflytterby eller enkeltgård. Så man må formode at enkeltgården Bjøstrup oprindeligt var beboet af bonden Bjørn.

Ved en optegnelse af kongens gods fra 1525 (se nedenfor), omtales stedet som “Bjørstrup”. Men efter den tid har man været nødt til at skelne dette Bjørstrup fra et andet Bjørstrup, som blev etableret i den nordvestligste ende af Søborg Sogn – siden udskilt som Gilleleje Sogn. På et tidspunkt efter 1525 begynder man nemlig at skrive Skovbjørstrup og Strandbjørstrup om de to lokaliteter. Det er sandsynligt at bonden i Bjørstrup erhvervede sig et stykke land oppe ved stranden og det var derfor meningsfuldt at kalde stederne således. Der er ikke andre steder i Danmark, der hedder noget med Bjørstrup.

Beliggenhed og matrikel

Skovbjørstrup ligger i det allernordligste hjørne af Mårum sogn. Det ligger adskilt fra resten af bebyggelserne i sognet, fordi Harager Hegn skiller området fra Mårum by. Det kan virke lidt ulogisk, men det er historisk betinget. Sandsynligvis stammer det fra den tid, hvor der ikke var tydelig forskel på skov og landbrug og da så skoven blev indhegnet, endte Skovbjørstrup som en lille afknebet stump nord for Harager Hegn – med resten af sognet beliggende syd for.

Ejerlavet Skovbjørstrup. Ligger i den nordligste ende af Mårum sogn. Kort fra ca. 1818

Den tidligste benævnelse af en beboer Bjørstrup, som jeg har kunnet finde, er fra “Kansler Claus Gjordsens register over kongeligt gods og rente” fra 1525. Det er en opgørelse, som Frederik I fik udfærdiget for at få overblik over sine indtægter fra de forskellige len. Her nævnes afgifter fra en Jens Persen i Bjørstrup/Bjørnstrup.

Bjørstrup – Jens Persen
½ pund byg (278 L) ½ pund rug (232 L), 1 mark arbejdspenning, 12 skilling gæstning (indkvartering af lensmanden, svarende til et givent beløb)

Vi ved, at der fremme i midten af 1700-tallet lå to ejendomme i Skovbjørstrup. Hvilken en af disse, som Jens Persen boede på, ved vi dog ikke med sikkerhed.

I folketællingen 1787 omtales der to ejendomme og de er begge opført som gårde, dvs. af en vis størrelse. Men ved folketællingen i 1801 omtales de som en gård og et husmandssted. Da var Bjørstrupgård blevet til matrikel 1 og matrikel 2 var blevet reduceret i status til et husmandssted og ville derfor være blevet omtalt som Skovbjørstruphus. Læs om beboerne i Skovbjørstruphus ved at klikke her.

Op gennem årene, bliver der stykket forskellige dele af Bjørstrupgårds jord fra til mindre ejendomme. Først matrikel 2, derefter Matrikel 1b (Ny Mårumvej 87) bliver udskilt omkring 1830 som et aftægtshus, matrikel 1c (Ny Mårumvej 96) udskilles knap 10 år senere og lejes ud og 1d (Ny Mårumvej 90) i 1876 til en søn fra Bjørstrupgård. Senere flytter en anden gren af familien ind i 1d, og da også matrikel 2 er beboet af en søn datter fra Bjørstrupgård, kan man konstatere, at helt op til starten af 1900-tallet var hele ejerlavet stort set beboet af den samme familie.

Skovbjørstrup. Man kan se udstykningerne 1b og 1c.

Søren Ottesen og Ane Mortensdatter

Efter Jens Persen i 1500-tallet er de tidligste efterretninger jeg har kunnet finde om beboerne på Bjørstrupgård fra midten af 1700-tallet. Her bebos den af Søren Ottesen (1722-1789). Søren Ottesen er søn af Otte Ibsen, som dør i 1749, for 2. januar det år skiftes efter ham. Gården har hverken været stor eller rig, for skiftet, som er beskrevet i bogen ”kulsviere og fæstebønder” viser, hvor hvor få, fattige rester, der var at arve efter gamle Otte Ibsen:

Skiftet efter Otte Ibsen 1750

I en tidlig slags folketælling, kaldet “Oeders efterretninger”, som er en optegnelse af ejendomme fra 1771, finder vi også Søren Ottesen og hans familie. Vi kan se, at lige ved siden af bor Morten Larsen, som jo bor i den gård, der senere bliver til et husmandssted (matrikel 2 – se ovenfor).

I optegnelsen står, at Søren Ottesen (f. 1722) er gift med Ane Mortensdatter (f. 1722). De får – så vidt jeg kan finde – tre døtre:

  1. Inger Sørensdatter (f. 1748) i Mårum. Hun blev gift, 26 år gammel den 12/5/1774 i Mårum og blev frue på Damgård i Kolsbæk, Blistrup Sogn. Hun er optegnet på Damgård ved folketællingen 1787 og 1801. Inger dør 27/3/1830, 81 år gammel.
  2. Maren Sørensdatter (f. 28/3/1759). I kirkebogen står der, at Søren Ottesen er fra Pikkerhusene og fødslen er også opført i Græsted sogn. Måske har Søren Ottesen opholdt sig der? Det ligger for enden af Bjørstrupvej, kun få hundrede meter fra Bjørstrupgård. Men han burde have overtaget gården i 1749, så det er lidt usikkert, hvad der er årsagen til dette.

28d marts. Søren Ottesens i Pikkerhusene. Datter Maren. Ole Larsens hustru bar barnet. Faddere: Ole Larsens søn, Lars, Jørgen Skomager. Jens Larsens søn i Dønnevælde

Maren bliver gift 30/3/1781 i Mårum Kirke med Lars Sørensen og sammen overtager de gården (se nedenfor). Hun dør 20/7/1835 i Mårum, 76 år gammel.

  1. Kirsten Sørensdatter (f. 1762). Her kan man se, at fødslen er opført i Bjørstrup, så der bor de helt sikker på Bjørstrupgård. Moderen er 42 år og det er hendes sidste barn.

Søren Ottesen i Bjørstrups datter Kirsten. Ole Larsens hustru i Alume bar barnet. Faddere: Morten Olsen, Jens Mortensen, Sidse Davidsdatter og Julie Jensdatter, Dønnevælde.

Desværre dør lille Kirsten kun to år gammel, nemlig 20. oktober 1764.

Optegnelsen af Kirstens død . “Søren Ottesens liden datter af Bjørstrup”

Så Søren og Ane har således kun to døtre, der bliver voksne. Den ældste bliver  jo gift med en gårdmand i 1774 og er godt i vej. Men i slutningen af 1770’erne sidder de to folk, som er i slutningen af 50’erne tilbage med en enkelte, ugift datter, Maren Sørensdatter. Gården er sandsynligvis et relativt fattigt sted og familien må se sig om efter en driftig svigersøn, der kan tage over. Den unge Lars Sørensen viser sig at være den rette mand.

Lars Sørensen og Maren Sørensdatter

Lars Sørensen er født i 1756, vist nok i Græsted Sogn (kirkebog mangler). Da han gifter sig med Maren, den 30/3/1781  er han 25 år og Maren 23 år. Lars er fra fattigere kår (Omtalt i ”Kulsviere og fæstebønder i Gribskov og Omegn”, Erik Jensen), men selvom han ikke selv er gårdmandssøn må han have bevist, at han var en driftig ung mand – nok til at han får lov til at få gårddatteren.

Lars Sørensen og Maren overtager fæstet på gården i 1781 og Marens 59-årige forældre går på aftægt.

Hele familien ses sammen på gården ved folketællingen i 1787, nogle år senere:

Folketællingen for 1787

Lars er 31, Maren er 29 og hos dem er aftægtsfolkene, Søren og Ane, som begge er 65 år. De har også nået at få tre børn, men et af dem er død, så derfor ses kun Jørgen på 5 år og Niels på  3 år.

Lars og Maren når at få i alt 10 børn. Kun fire af dem når at blive voksne, heriblandt Jørgen og Kirsten. Dem, der er født i Skovbjørstrup er:

  1. Niels Larsen, født 11. november 1781. I kirkebogen står der, at han bor på Bjørstrupgård og flere af fadderne er fra Alme. Han dør desværre kun 5 uger gammel.
  2. Jørgen Larsen, født 10. november 1782
  3. Niels Larsen, født 5. dec. 1784. Jeg kan skimte nogle faddere fra Eilstrup og Frederiksborg
  4. Kirsten Larsdatter, født juli eller august 1787 og samme år står Lars Sørensen fadder til en dreng, Friderich Christiansen, søn af skovfoged Christian Friderichsen, som bor i skovriderhuset lige ved siden af Bjørstrupgård.

De næste seks børn er født efter familien flytter til Eilstrup i Mårum.

To år efter folketællingen, den 11. januar 1789, dør gamle Søren Ottesen, 67 år gammel. Senere samme år – i august måned – sælger Lars Sørensen gården til naboen, Ole Jensen, hvilket også kan ses på dette kort, hvor Ole Jensen står på som ejer.

Skovbjørstrup ca 1815

I stedet flytter Lars og Maren til gården Frydenlund i Ejlstrup ved Mårum. I fæstebrevet hertil kan man læse, at han afstår ” en gård i Bjørstrup”, hvis han får lov at flytte til Frydenlund uden at skulle betale indfæstning. Den nye gård har også været forfalden, men alligevel haft større interesse end den lille gård i Bjørstrup

 

Fæstebrev til Frydenlund

Man kan også læse, at Lars Sørensens svigermoder, Ane Mortensdatter har aftægt af gården i Bjørstrup og bliver boende der, selvom der kommer nye fæstere. Hun skal råde over 6 fag og haven. Når hun dør, skal Lars Sørensen flytte hendes ting derfra og overlade det til ejerne.

Fæstebrev til Frydenlund

 

Selvom det var meningen at Ane skulle bo sin sidste tid på gården i Bjørstrup, lader det til at hun alligevel flyttede med til Ejlstrup på det sidste.  For ved folketællingen for 1801 bor hun sammen med familien i Eilstrup – 84 år gammel. Og det er ikke slut endnu for den gamle kone, for hun ender med at blive hele 95 år. Hun dør først i 1810 og i kirkebogen står der: ”Søren Ottesens enke af Eilstrup, 95 år”.  Det er en ganske anseelig alder – især på den tid – og monstro de nye fæstere på Bjørstrupgård havde regnet med at skulle overtage en gård med en aftægtskone, som havde tænkt sig at blive så gammel?

18. Martii. Grdejr. Søren Ottesens enkeaf Eilstrup, 95 år gammel

Lars Sørensen i Eilstrup klarer sig godt på gården Frydenlund og dør 19/1/1828, 72 år gammel. Hans hustru, datteren fra Bjørstrupgård, Maren Sørensdatter dør 20/7/1835, 76 år gammel.

Slægtsgården får nye ejere – naboen Ole Jensen og Margrethe Jensdatter

August 1789 havde naboen Ole Jensen købt Bjørstrupgård af Lars Sørensen. Ole kom ovre fra matrikel 2, i Skovbjørstrup, kaldet Skovbjørstruphus.

Ole Jensen er født 1756 og har haft giftet sig med den 28 år ældre Margrethe Jensdatter (f. 1728). Oprindeligt var Margrethe gift med Morten Larsen (f. 1728), som selv var født i Skovbjørstruphus.

Men Morten Larsen døde kun 49 år gammel, den 27/3/1777. Knap et år efter, den 24/2/1778, gifter Margrethe sig så med den 28 år yngre Ole Jensen. De bor sammen på matrikel 2 i 11 år, men da naboerne på Bjørstrupgård ønsker at flytte til Eilstrup, køber Ole Jensen og Margrethe Jensdatter gården og flytter derover. Samtidig overlader de matrikel 2 til en datter fra Margrethes første ægteskab, Gjertrud Mortensdatter (f. 1764) og hendes mand, Anders Nielsen. Læs mere om denne gren af familien samt om Matrikel 2 ved at klikke her.

Ole og Margrethe får så vidt jeg kan se ikke nogen børn sammen. Men hun er jo også 50 år, da de bliver gift.

1801

Vi finder familien på Bjørstrupgård ved folketællingen i 1801  . Ole Jensen er 46 år, Margrethe Jensdatter er 74.

Folketællingen 1801. Der bor to familier i Bjørstrup

Hendes ene datter, Giertrud Mortensdatter bor jo i deres gamle hus på matrikel 2, men en ældre datter af første ægteskab, Margrethe Mortensdatter (f. 1760. 41 år) bor nu hos dem her på Bjørstrupgård. Hun er nok kommet hjem i 1788 for at føde sin uægte søn, som stadig bor hos dem. Det er den 13-årige Jens Jørgensen (f. 30/3/1788)  Faddere til den lille er gårdens tidligere ejer, Lars Sørensen og moderens søster Gertrud Mortensdatter.

De bor her i 1801 med en tjenestedreng, Jørgen Jensen (f. 1768 33 år) og en tjenestepige, Ane Marie Larsdatter (f. 1786. 15 år), så efterhånden må gården være kommet i bedre drift og er vokset. Karlen Jørgen Jensen dør dog 16/3/1802, 37 år gammel mens han tjener i Bjørstrup: Der er kun en af de navn i hele sognet, så hans alder er nok skrevet lidt forkert i folketællingen.

Ny frue på gården – Ane Kirstine Larsdatter

Første maj 1805 dør den gamle husmor Margrethe Jensdatter, 79 år gammel.  Da er gårdmand Ole Jensen 50 år gammel og synes jo nok, at det er nødvendigt med en ny kone – og han er vel også at betragte som et godt parti.

Han er i hvert fald ikke sen til at komme videre, for knap to måneder efter konens død gifter han sig igen i Græsted kirke (den 28. juni 1805). Bruden er den kun 25-årige Ane Kirstine Larsdatter. Forlovere er Lars Glarborg (Mårum) og noget der ligner en Bent Jensen fra Græsted Skovhuse.

Ane Kirstine Larsdatter er født 4/6/1781 i Glarborg ved Mårum. Hendes far, Lars Rasmussen, kaldes Lars Glarborg (fx da han er opført som vidne ved vielsen), men er siden hendes fødsel flyttet til en gård i Alme. Ved hendes død i 1858 står der endda ”fader Grdm. Lars Rasmussen, Alme, men så er Alme streget ud og Mårum skrevet i stedet.  Hun ses ved folketællingen i 1801, hvor hun bor hos sin far og mor i Alme.

Ægteskabet bærer hurtigt frugt og 3. august 1806 får de en datter, der kaldes Margrethe – efter traditionen opkaldt efter hans første kone. De får kun et levende barn mere – og det først 11 år senere. Det er Ane Olsdatter, født den 10/6/1817. Fadderne er hele familien fra Bjørstrup, Anders Nielsen, Morten Andersen, Anders Sørensen og Kirstine Hansdatter.

Da Ole bliver gift med sin nye, unge kone, flytter datteren fra første ægteskab med den uægte søn, Margrethe Mortensdatter vist over til sin søster og svoger i nabohuset på matrikel 2, Skovbjørstruphus. Der bor hun i hvert fald, da hun dør den 28/6/1825, 65 år gammel.

Arvefæsteskøde

Ole Jensen får udstedt sit arvefæsteskøde på Skovbjørstrupgård fra kongen den 10. december 1828, stadfæstet februar 1829. Arvefæste er en mellemting mellem egentligt fæste og selveje og betyder, at  gårdmanden kan lade ejendommen arves videre i sin slægt eller sælge den – og dermed i højere grad nye frugterne af eventuelle forbedringer, som han har foretaget. Læs mere om arvefæsteforholdet ved at klikke her. 

Arvefæsteskøde på Skovbjørstrupgård, udstedt 1829

Aftægtshuset på matrikel 1b

I 1830 er Ole Jensen blevet 74 år og det tid til at lade gården gå videre til næste generation. Han og Ane har jo kun to døtre, Margrethe (f. 1806) og Ane (f. 1817). Margrethe har den 13/3/1824 (da hun var 18 år gammel) giftet sig med Hans Jørgensen (f. 1797). De overtager gården og som en del af aftægtskontrakten, får gamle Ole og Ane udstykket en lod i den østligste del af ejendommen, længst væk fra gården. Den blev til matrikel 1b, Skovbjørstrup – i dag Ny Mårumvej 87.

Her bygger de et lille hus, som Ole, Ane og deres yngste datter, Ane (som er 13 år), flytter ind i.

Men kun to år efter dør Ole Jensen i en alder af 78 år, den 30/6/1833.

Ole Jensens død i 1832. Undertagsmand i Bjørstrup

To år senere (1834)  kommer folketælleren forbi og da finder vi den 52-årige enke Ane Larsdatter og den 17-årige datter, Ane Olsdatter sammen på parcelliststedet. De bor har ikke helt sluppet gårdmandskårene, for de har faktisk råd til at have en tjenestekarl, den 47-årige Jens Jørgensen (f. 1787).

Ane, Ane og tjenestekarlen i aftægtshuset i 1834

Ane Olsdatter og Niels Jørgensen

Men lille Ane bliver også voksen og i den unge alder af 18 år, gifter hun sig den 27/10/1835 i Mårum kirke. Gommen er den 27-årige smed Niels Jørgensen, døbt 27/3/1808. Han er søn af Jørgen Ipsen (1766-1845) og Kirsten Pedersdatter (1769-1821) fra Alme i Græsted Sogn.

Det unge par bor først som insiddere hos moderen og tjenestekarlen i fem år. Derefter afhænder gamle Ane så aftægtshuset til sin nye svigersøn, men bliver selv boende og beholder også sin tjenestekarl. I skøderne står der: ”Skøde af 4. juli 1840 tgl. 5. august fra Ole Jensens enke Ane Kirstine Larsdatter til Niels Jørgensen”.

Samme år (1840) er folketælleren forbi igen. I optegnelsen ses hele husstanden. Ane Kirstine Larsdatter er nu 57 år, Ane Olsdatter er 23, hendes mand, Niels Jørgensen er 32 og tjenestekarlen Jens Jørgensen er 52. De har endnu ikke fået nogen børn og der er ikke opført nogle fødsler eller dødsfald i kirkebogen for eventuelt fuldbårne børn.

Ved folketællingen i 1845 Har de stadig ingen børn, men tjenestekarlen er byttet ud med en ny. Det er den 20-årige Rasmus Larsen (f. 1825 20 år), som tjente på Skovbjørstruphus (matr. 2) for 5 år siden.

I 1847 lykkes det endelig Ane og Niels at få et barn. Det er den lille Ole Jørgen Nielsen, som bliver født 19/6/1847  Faddere er hans onkel på Bjørstrupgård, Hans Jørgensen, samt nogle naboer fra Græsted Overdrev, Rasmus Larsen og Christen Hansen og en Jens Jacobsen fra Bjørstrup.

Ole Jørgen Nielsens fødsel i 1847

Huset sælges

Fremme ved folketællingen i 1850  – under fædrelandskrigen – kan vi så se familien samlet. Husfaderen Niels Jørgensen, 44 år, hustruen Ane Olsdatter, 32 år, aftægtskonen Ane Kirstine Larsdatter, 66 år og lille Ole Jørgen Nielsen på 3 år. De har ikke længere nogen tjenestekarl.

Enten er huset efterhånden for slidt, for lille, eller midlerne er brugt op, for tre år senere sælger Niels Jørgensen huset til en Christoffer Jensen, hvilket ses i skøderne og bekræftes af forsikringerne. ”24 juni 1853 fra Niels Jørgensen til Christoffer Jensen tinglyst 12. juli 1853” Det bekræftes af forsikringen,som viser, at matrikel 1b forsikres af Christoffer Jensen.

De flytter til et sted ganske tæt på, men i Græsted Sogn, på Græsted overdrev. Da gammelmor, Ane Kirstine Nielsen dør den 30/6/1858   står der i kirkebogen: Ole Jensens enke af Græsted Overdrev. Hun blev 77 år.

Ved folketællingen i 1860 bor familien også som forventet et sted på Græsted Overdrev sammen med deres 13-årige søn og et fraskilt almisselem, Jens Johansen (f. 1793, 67 år).

Men to år senere, den 14/3/1862 rejser de til Esbønderup. Niels er 54 og Ane er 45. Sønnen er lige blevet konfirmeret, så han er ikke med, men har nok fundet plads et sted i sognet.

Vi forlader nu aftægtshuset og lader Niels og Ane rejse til Esbønderup alene. Den videre historie om matrikel 1b kan læses på et senere tidspunkt her på siden. En krølle på den historie er, dog at en datter fra Bjørstrupgård, Laurine Larsen (f, 30/12/1888), ender med at flytte ind i huset, da hun gifter sig i juni 1916.

Nu vender vi tilbage til Bjørstrupgård, som vi forlod da Ole Jensen solgte den til sin ældste datter og dennes unge husbond.

En ny generation på Bjørstrupgård

Bjørstrupgård ca. 1946. Sylvest Jensens luftfotos.

Ole Jensens og Anes Kirstine Larsdatters ældste fælles datter, Margrethe Olsdatter (1806-1870) bliver gift som 18-årig  – den 13/3/1824 – med den 9 år ældre Hans Jørgensen (1797-1860).

Hans Jørgensen er ganske lokal, født 10/6/1797 på Græsted Overdrev. Han er ældste søn af husmand Jørgen Hansen og hustru Kirsten Madsdatter og familien ses boende på Græsted Overdrev i folketælling i 1801 , hvor lille Hans er fire år gammel.

Inden han bliver gift, tjener han i Eilstrup ved Mårum og er trods sine kun 27 år opført som gårdmand under vielsesprotokollen – men jeg kan dog have læst forkert. De to fædre er vidner, nemlig Ole Jensen og Jørgen Hansen.

9 mdr. efter brylluppet føder Margrethe deres eneste barn, sønnen Lars Hansen, født 17/12/1824  og døbt 13/2/1825.

Lars Hansen, døbt fastelavnsdag 13. februar 1825.

Det er ikke til at vide, hvorfor de ikke får flere børn. Enten bliver hun ikke gravid, eller hun gennemfører ikke graviditeterne. Der er i hvert fald ikke opført fødsler eller dødsfald af børn i kirkebøgerne.

Efter at de unge folk har boet – og nok også allerede drevet – gården i seks år, sammen med de gamle forældre, beslutter Ole Jensen sig endelig for at gå på aftægt. Han overdrager fæstet på gården til Hans Jørgensen og Margrethe Olsdatter den 27. marts 1830, aftægtshuset bygges og aftægtsfolkene samt den yngre søster flytter derover (se 1b ovenfor).

1834

Så fremme ved folketællingen i 1834 finder vi den 37-årige gårdmand Hans Jørgensen  og hans 28-årige hustru, Margrethe Olsdatter sammen med deres 10-årige søn, Lars Hansen. De bor med to tjenestefolk: Lars Nielsen (f. 1804, 30 år) og Karen Nielsdatter (f. 1817, 17 år).

Folketælling 1834 for Bjørstrupgård

Ved de næste to folketællinger i  1840  og 1845 ses ikke nogen interessante udslag, ud over at tjenestefolkene skiftes ud. 

Udlejning og senere udstykning af 1c

Skovbjørstrup 1c ca 1950. Sylvest Jensens luftfotos

På et tidspunkt mellem 1834 og 1840 udlejer Hans Jørgensen en lod af sin jord til en Bent Nielsen. Denne bliver senere til matrikel 1c, Ny Mårumvej 96. Lejekontrakten bliver fornyet i 1848, for i skøderne står der: Lejekontrakt på 50 år udstedt 25. juni 1848 , lyst 28. juni hvor gårdej. Hans Jørgensen bortlejer et jordstykke til Bendt Nielsen og efterkommere. Huset er i hans families eje til en gang mellem 1880 og 1890, hvor det sælges videre.

Sønnen i krigstjeneste

Fremme ved folketællingen i 1850 og har familien på Bjørstrupgård tre tjenestefolk, Jens Sørensen (1790, 60 år og enkemand), Jens Pedersen, (1825, 25 år) og Kirsten Sørensdatter (1830, 20 år).

Folketællingen 1850. Læg mærke til navn nr. 3: Lars Hansen, 26 år. Søn, indkaldt i krigstjeneste

Hans Jørgensen er blevet 53 år og Margrethe Olsdatter er 44 år. Men Danmark er i krig (1848-50) og deres eneste søn, Lars Hansen, er nu 26 år gammel, så han er selvfølgelig udtaget til krigstjeneste. Han er i hvert fald opført som fraværende og “indkaldt i krigstjeneste”.

Der var mange unge mænd fra Holbo Herred, som deltog i de to fædrelandskrige i hhv 1848-50 og 1864. Der er opsat en mindesten i Græsted by for de faldne i fra sognet i disse krige. Læs og mindestenen og de faldne krigere ved at klikke her. Så vidt jeg kan se på mindestenen over faldne fra Mårum sogn (opsat i Mårum Kirke) var der ingen faldne fra Skovbjørstrup i de to krige.

Inden enebarnet Lars Hansen drog i krig var det dog lykkedes den unge mand at gøre en pige gravid og lige akkurat at gifte sig med hende inden det gav problemer. Vielsen stod 28/11/1848 og bruden var Kirstine Larsdatter, født 20/3/1828 i Græsted Sogn. Kristine Larsdatter er datter af slagter Lars Nielsen og Nille Henrichsdatter fra Græsted Skovhuse.

Vielse. Ungkarl Lars Hansen af Skovbjørstrup og pigen Christine Larsdatter af Græsted Skovhuse

Læg i øvrigt mærke til en interessant detalje ved vielserne på dette tidspunkt. Det var i 1810 blevet indført, at man skulle have modtaget vaccine mod kopper for at kunne blive viet – og også for konfirmation, skolegang, læreplads og militærtjeneste. Læs om forordningen ved at klikke her. Derfor er det bemærket nedenunder, hvornår de er vaccineret, eller om de har haft naturlige kopper og derfor er immune.

Vaccineret d, 11. juli 1829 af af kredslæge Taur

Godt en måned efter vielsen føder bruden en datter, Ane Johanne Larsdatter, født 1/1/1849. Umiddelbart efter må man formode at den unge fader er draget i krig og har efterladt konen og den nyfødte datter hos forældrene. Derfor står de opført hos dem ved folketællingen i 1850.

1854 – et begivenhedsrigt år

Heldigvis overlever den unge Lars Hansen sin krigstjeneste og vender hjem til forældrene, den unge hustru, barnet og gården. Han bliver boende der og passer bedriften sammen med sin far. Men Hans Jørgensen er efterhånden i slutningen af 50’erne og det er ved at være tid til at overdrage ejendommen til den eneste søn.

Dette bliver effektueret den 6/9/1854, hvor den 57-årige Hans Jørgensen sælger til Lars Hansen. Om denne handling er forbundet med det andet, der sker, vides ikke.

For stort set samtidig sker der også andre voldsomme ting i hjemmet. Det viser sig nemlig, at den gode Hans Jørgensen og hans kone, Magrethe, ikke altid lever i fryd og gammen. I august 1854 har de været i så voldsomt klammeri, at Hans Jørgensen ved retten i Esrum den 15/12/1854 bliver idømt 4×5 dage på vand og brød for at have mishandlet sin hustru:

Som det fremgår af skrifterne var Margrethe drikfældig og vilde ikke holde sin mund over middagsmaden. Derfor tog Hans Jørgensen en manglestok og gennembankede hende, så hun fik mange blå mærker og fik tre tænder slået løse.

Beretningen står i Sjællandsposten 19. december 1854

Sjællandsposten 19. december 1854: Justitssag om hustruvold på Bjørstrupgård

Justitssag

Landsover- samt hof og stadsretten afsagde fredagen den 15. decbr.1854 følgende dom i sagen: Kammerråd Prokurator Nygaard som aktor kontra tiltalte gårdmand Hans Jørgensen af Skovbjørstrup.

Under nærværende 1ste instans ved Kronborg Vestre Birks ekstraret den 31te oktober sidstleden pådømte sag, tiltaltes gårdmand H. Jørgensen af Skovbjørstrup for at have mishandlet sin hustru, Margrethe Olsdatter. Tiltalte er i denne henseende ved sin egen med de oplyste omstændigheder stemmede tilståelse tilstrækkelig overbevist om at han, da fornævnte hans hustru, som er drikfældig og som han i flere år har levet i slet forståelse med, søndagen den 27de august d.a. medens ægtefolkene med deres voksne søn og flere spiste midaften, i beskænket tilstand var kommen i skænderi med sønnen og tiltalte, og da denne ikke med ord kunne formå hende til at tie, har taget en mangelstok af pæretræ, 1 alen lang og imellem 1½ og 2 tommer tyk, og dermed givet hende på forskellige dele af legemet flere slag, hvis virkning distriktslægen beskriver således: ”Jeg har fundet hende lidende af en temmelig betydelig hævelse af højre håndryg og håndled og af et lille omtrent ¼ tomme langt sår på den indvendige flade af underlæben, samt 3 skævetænder i underkæben løsnede, hvilke læsioner må antages at være fremkaldte ved hende bibragte slag med et stumpt våben. ” Lægen erklærer derved, at tænderne næppe atter ville blive så faste, at hun vil være i stand til med dem at tygge fastere fødemidler, men at de andre læsioner ikke kunne antages at ville efterlade skadelige følger for hendes fremtidige helbred. Det må derfor billiges, at tiltalte, som er døbt den 18de juni 1797 og ved nærværende rets dom af 21de decbr. 1847 i en mod ham for at skulle have forledt sin tjenestekarl og tjenestepige til at afgive usand forklaring i retten anlagt sag er frifunden for aktors tiltale og ellers ikke finde at have været tiltaleundergivet, er ved den påankede dom anset efter fdg. 4de oktober 1833 § 4 og 23 med fængsel på vand og brød, men straffetiden, som ved dommen er fastsat til 6 gange 5 dage, skønnes efter omstændighederne at burde være 4 gange 5 dage. Med denne forandring vil dommen, hvis bestemmelser om aktionens omkostninger bifaldes, blive at stadfæste. Tiltalte vil derhos have at udrede salær til aktor og defensor ved overretten, 5 rd til hver. Sagens behandling ved underretten og sagførelsen ved begge retter har været lovlig.

Thi kendes for ret: Birketingsdommen bør ved magt at stande, dog at straffetiden bestemmes til 4 gange 5 dage. I salær til prokuratorerne, kammerråd Rygaard go Schak betaler tiltalte gårdmand Hans Jørgensen af Skovbjørstrup 5 rd til hver. At efterkommes under adfærd efter loven.

Vi kan dermed konstatere, at ikke blot lever Hans og Margrethe ”i slet forståelse”, men Margrethe er drikfældig og kommer så også op at skændes med sin søn. Men Hans er vist heller ikke nogen engel, for ikke kun banker han konen, fordi han ”ikke med ord kunne formå hende at tie”, men han har også før forsøgt at få tjenestekarlen og pigen til at lyve om en sag. Han blev dog frikendt den gang omkring det med de falske vidneudsagn, men denne gang gik det ikke længere og han måtte i kulhytten på vand og brød.

Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvorfor Margrethe drak, eller hvad skændsmålet den 30. august handlede om, men det er 7 dage før sønnen overtager gården, så måske har det handlet om det?

Vi kan kun gisne.

Lars Hansen 1824-1913

Margrethe og Hans’ eneste søn, Lars Hansen har jo giftet sig med den fire år yngre, højgravide Kristine Larsdatter lige inden han drager i krig. Heldigvis kommer han hjem igen og overtager gården 6/9/1854. I alt får Lars og Kirstine 9 børn, hvoraf de 7 vokser op.

  1. Ane Johanne Larsdatter (4/1/184912/5/1925) Bliver gift med en gårdmand i Ammendrup
  2. Oline Larsen 29/1/1952. Død som 1½ årig, 31/3/1853 
  3. Ole Larsen, (19/10/1853 – 25/3/1936). Får matrikel 1d
  4. Ane Christine Larsen 20/12/1855. Død kun en dag gammel, 21/12/1855 
  5. Hansine Larsen (26/2/185722/2/1919)
  6. Jørgen Larsen (15/3/1859). Lever til efter 1930
  7. Ane Margrethe Larsen (11/4/1861– ca 1942)
  8. Hans Larsen (29/8/1863-17/7/1930). Overtager slægtsgården
  9. Peter Larsen (23/3/1967).  Dør 1½ år gammel af mæslinger den 23. februar 1869

 

Vi finder dem samlede familie på gården ved folketællingen i 1860

Folketælling 1860 på Bjørstrupgård

Beboerne er: Aftægtsfolkene Hans Jørgensen (64 år) og hans kone, Margrethe Olsdatter (53 år). Gårdmand Lars Hansen (36 år) og husmor Kirstine Larsdatter (33 år). Der er fire børn, Ane Johanne Larsdatter (12 år), Ole Larsen, (7 år), Hansine Larsen (3 år) og Jørgen Larsen (1 år). De har tre nye tjenestefolk: Peder Olsen (f. 1842, Christian Larsen (f. 1842, 18 år) og Ane Margrethe Pedersen (f. 1842, 18 år).

Kort efter at folketælleren har været forbi, dør gamle Hans Jørgensen, 63 år gammel. Det er den 14. august 1860

Hans Jørgensen. Aftægtsmand i Skov Bjørstrup, 63 år. Søn af husmand i Eilstrup, Jørgen Hansen

I 1867 forsikrer Lars Hansen bygningerne – måske har han renoveret dem? Læg mærke til, at Hans Jørgensens navn er streget ud og Lars Hansens skrevet ind i stedet. I listen til højre kan man se, hvilke bygninger, der er blevet valideret. Lade, stald, stuehus, tørvehus, svinehus og vognport.

1867. Lars Hansen forsikrer bygningerne

1870

Ved folketællingen i 1870 ser vi et øjebliksbillede af den samlede familie. Lars og Ane er hhv 45 og 42 år. 6 børn bor hjemme og der er to tjenestefolk på hhv. 18 og 20 år.

Folketælling 1870

 

Gamle Margrethe Olsdatter (nu skrevet som Olsen) lever endnu, men dør samme år, den 2. juni 1870, af “et apoplektisk tilfælde”.

Margrethe Olsen dør, 63 år gammel

Børnenes videre skæbne

I slutningen af 1870’erne er børnene ved at være blevet store. Her er, hvad jeg har kunnet finde om nogle af dem:

Ole Larsen – og udstykning af matrikel 1d

Skovbjørstup 1d, ca. 1953. Sylvest Jensens luftfotos.

Den ældste af sønnerne er Ole Larsen, født 1853. 30/9/1876 gifter han sig med datteren fra Barumgård (nabogården), Ane Marie Jensen (f. 1852). Sandsynligvis samtidig får de frastykket en parcel af Bjørstrupgårds jord, som i dag hedder Skovbjørstrup 1d og ligger på Ny Mårumvej 90 sammenlagt med matrikel 1e og 1f. Hvis man regner lidt på tallene kan man se, at bruden ved brylluppet er 2 måneder henne. Så mon ikke dette arrangement med frastykning af grund var en pragmatisk løsning for at give de to unge folk en start på livet – uden at der dermed var udsigt til at arve selve hovedgården? Ved fødslen af det ældste barn er parret i hvert fald stadig insiddere hos Anes Maries forældre på Barumgård – vel sagtens mens han var i gang med at bygge sit hus på den nye parcel.

Sønnen, Peder Laurits Larsen er født, mens de unge mennesker er insiddere i Dønnevælde (på nabogården, Barumgård)

Så fremme ved folketællingen i 1880, finder vi den unge familie: Ole Larsen er 26 år, Ane Marie Jensen er 28 år og de har fået to børn, Peder Lauritz Larsen (1/2/1877, 3 år) , født i Græsted sogn og Jens Carl Larsen (11/8/1879 0 år), født i Skovbjørstrup  . De har også en ganske ung tjenestepige, Laura Severine Hansen (1869 11 år).

Skødeprotokol for ca 1882 bekræfter Ole Larsen som ejer.

Ole og Ane Marie får i alt 7 børn og et plejebarn:

  1. Peder Laurits Larsen (1/2/1877 – 1933) . Født I Græsted Sogn, dør I Villingebæk, Esbønderup i 1933.
  2. Jens Carl Larsen 11/8/1879. Bor som plejebarn på Bjørstrupgård i 1890. Dør 4/7/1909 i Græsted
  3. Hans Larsen 5/1/1882, dør 30/1/1964 i Græsted
  4. Pouline Kristine Larsen født 25/1/1885 og død kun 7 år gammel den 27/3/1892 
  5. Kristine Larsen født 4/4/1888. Ukendt dødsdag, men hun blev gift og fik 6 børn
  6. Otto Larsen 6/3/1890. Blev gift, men døde vist i 1930
  7. Poul Larsen 30/10/1893 -?
  8. Plejebarnet August Peter Larsen, født 16/5/1899 af en ukendt mor på fødselsstiftelsen. August bliver konfirmeret i 1913 og her ser man, at han faktisk er plejebarn.
  9. Plejebarnet Poul Petersen født 25/3/1905 i København

Familien bor i huset til de bliver gamle. Ane Marie dør 1918 i en alder af 66 år og Ole bliver i huset til et sted mellem 1921 og 1925. Der sælger han det og flytter til et af sine børn i Tofte ved Helsinge for til slut at flytte hjem til sin bror på Bjørstrupgård, hvor han dør 25/3/1936.  I kirkebogen står der, at han døde i Dønnevælde, men det er nok mest sandsynligt, at præsten ikke havde helt styr på det med Bjørstrup og Dønnevælde…

De andre søskende

Ane Johanne Larsdatter bliver gift 4/4/1873 med Søren Larsen, født 3/5/1846 i Annisse, søn af gårdmand på  Agergård i Ammendrup, Lars Sørensen. De overtager gården og får to børn, Nielsine født 24/4/1879 og Laurits Peter Larsen, født 11/2/1882. Agergård i Ammendrup, Helsinge sogn er matr. 11a – i dag Agergårdsvej 7. Da de bliver gamle og går på pension, flytter de ind til Helsinge by i et hus. Ane Johanne Larsen dør 12/5/1925 i Helsinge, 75 år gammel

Hansine Larsen (f. 26/2/1857) bliver boende hos forældrene til hun hun bliver gift 10/6/1882, 25 år gammel, med den 28-årige Hans Larsen, som tjener i Skovbjørstrup – måske endda på gården? Ægtemanden (der jo har samme navn som Hansines lillebror) er ældste søn af en gårdmand fra Hesselbjerg i Blistrup sogn og  er født 21/1/1854. Hans forældre er Lars Hansen og Ane Kirstine Jensdatter, der ejer Brøndsholmgård, matrikel 5, Hesselbjerg i Blistrup. Gården lå, hvor Bakkebjergvej 8 (matr. 5e) ligger i dag.  Det unge par får selv en gård i Hesbjerg i Søborg sogn ved Gilleleje, hvor vi finder dem ved folketællingen i 1901. De bor på et parcelsted, som er stort nok til at kaldes en gård. Det er matrikel 3i, i dag Bregnerødvej 54, Gilleleje. Umiddelbart ser det ud til, at det er Hansine og Hans, der har bygget gården, da den står til at være opført omkring 1880. Hansine Larsen dør 22/2/1919 Hun blev 61 år.

Jørgen Larsen (15/3/1859) bliver gift 12/12/1885 med Nielsine Oline Pedersen fra Bannebjerg i Valby Sogn. De får fem børn og  Jørgen bliver værtshusholder i Hillerød på Slotsgade 63 (matr. 5) , indtil han flyttede til Møllegade 1, Nyhuse, Frederiksborg slotssogn og døde efter 1930. Værtshuset er revet end i dag. Læs mere om ham ved at klikke her  og også her.

Ane Margrethe Larsen (11/4/1861) Blev den  11/11/1885 gift med den to år ældre Møllersvend, Peder Glarborg Larsen fra Sørup, født 19/3/1859 i Grønholt sogn som søn af blegemand Lars Pedersen og hustru, Sidse Nielsdatter. Bruden er højgravid ved brylluppet og det unge par har nok endnu ikke noget sted at bo, så hun tager hjem til forældrene i Skovbjørstrup for at føde sin søn, Lars Glarborg Larsen den 15/1/1886. De flytter til Lyngby og bor forskellige steder. Jeg har fundet dem i 1825 på Kongevejen 81, Søllerød og til sidst bor Ane Margrethe som enke i 1940 på Kongevejen 109 i Søllerød, Sokkelund sogn, hvor hun er pensionist, 79 år gammel. Hendes mand er død få år før. Sønnen, Lars Glarborg Larsen, udvandrer til Buenos Aires i Argentina i 1903. Jeg har ikke fundet Ane Margrethes død, men det er sandsynligvis kort efter 1940

Den yngste søn, Hans Larsen (født 29/8/1863) endte med at blive den, der overtog gården. De andre brødre var jo godt i vej med deres eget.

Hans Larsen (1863-1930)

Hans Larsen nåede at få 21 børn med to koner. Hans efterkommere bor stadig i lokalområdet og mange hedder sågar “Bjørstrup” til mellemnavn. Samtiden kaldte ham “den sidste rigtige bonde på Bjørstrupgård”, fordi gården efter hans tid primært er blevet brugt som lystgård og jorden forpagtet bort.

Historien om ham, børnene og gårdens videre skæbne følger senere og vil blive annonceret på Facebooksiden “Dønnevælde og omegn”.

Bjørstrupgård ca. 1950. Sylvest Jensens luftfotos.

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/ejendomshistorier/bjoerstrupvej-52-matrikel-1a-skovbjoerstrup/