Mindestenen i Græsted er rejst i 1914 til minde om mænd fra Græsted Sogn, der deltog og faldt i fædrelandskrigene 1848-50 og 1864.

Da mindestenen blev rejst, opgav man at finde de konkrete navne på dem, der faldt i 1848-50. Men man kendte til 7 mænd fra sognet, der faldt i 1864. Det er deres navne, der er ristet ind i stenene ved foden af obelisken.

Mindestenen på Græsted Torv. Rejst af borgerne i 1914 for faldene i krigene 1848-59 og 1864

På forsiden af monumentet (vendt mod kroen) står navnene:
K. Nielsen, K. Larsen, A. Nielsen, N. Sørensen, J. Nielsen, Græsted Mark.

På bagsiden af monumentet står navnene: K. Hansen, Pårup og N. Andersen, Dønnevælde.

I alt 7 unge mænd, der ikke vendte tilbage fra kampene i Sønderjylland.

Mindestenen er omtalt på hjemmesiden “Gravminder” og i en artikel af tidligere skolelærer på Græsted skole, Gunnar Petersen fra ”Holbo Historier” 2014. Her beskrives, hvordan byen besluttede at rejse stenen og hvordan den blev tilvejebragt. Samtidig beskrives nogle af de faldne – men ikke alle.

Her kan du læse om dem alle – også dem, som de andre ikke nævner. Materialet til denne side er hentet fra ovenstående kilder, samt min egen research fra kirkebøger, aviser, rigsarkivet mm.

Andre mindesmærker i Holbo Herred

Holbo Café, slægtsforskningscaféen i Helsinge, har lavet en fint arbejde om genforeningsstenen, der står ved Nordsjællands Efterskole i Valby, som er citeret på Grænseforeningens hjemmeside. På stenen ses navnene på tre mænd fra Valby sogn, der faldt i 1850 og 1864. I Mårum kirke hænger en mindetavle, der beskriver seks faldne fra de to slesvigske krige.

Krigen og kulsvierne

Der var mange unge mænd fra Holbo Herred, der deltog i de to Slesvigske krige, fortrinsvis den anden i 1864. Holbo Herred er en gammel områdebetegnelse og det svarer stort set til Gribskov kommune i dag. Der var næppe den familie i Holbo Herred, som ikke sad hjemme og ventede på at høre, om en af deres kære var faldet eller kom hjem i god behold. Jeg har ikke det præcise tal for, hvor mange, der deltog, men ud fra ansøgere om erindringsmedaljer (se nedenfor) samt faldne fra sognene og dem, der måtte være døde en naturlig død derefter, må jeg antage, at det drejer sig om ca. 400 unge mænd fra Holbo Herred.

Nordsjællænderne var for de flestes vedkommende en del af den 7. danske brigade, der var sammensat af 1. Sjællandske regiment og 11. Jyske regiment.

1.regiment bestod af mænd nord for Gribskov og blev derfor kaldt ”kulsvierregimentet”. Kulsvierne fik et rygte (berettiget eller uberettiget) for deres særlige brutalitet og det beskrives, hvordan de var kendt for at nikke skaller i stedet for at bruge bajonetterne ved nærkamp. Dette blev til fulde udnyttet af oberst Max Müller, der ledede 7. Danske brigade i slaget ved Sankelmark, hvor han senere fik ros for at udnytte nordsjællændernes dristighed og jydernes sejhed.

Kulsvierne havde i starten af 1800-tallet været ildeset for deres lovløshed og krybskytteri, men museumsinspektør Liv Appel beskriver i en artikel i ”Holbo Historier” (2014), hvordan det ironisk nok var kulsviernes evne til at slås, deres foragt for farer og deres skydefærdighed, – som man ellers kun havde forbundet med krybskytteriet i kongens skove – , der gav 1. regiment heltestatus efter krigen i 1864. Hun skriver: ”Kulsvieren havde ellers været isoleret i befolkningen i århundreder; de var berygtede. Folk var bange for dem; de blev sammenlignet med taterne på heden, men da kulsvieren vendte hjem fra krigen, vendte folkestemningen sig totalt og Nordsjælland tog ham i sin bløde favn, for det var kulsvierne fra 1. regiment, der havde udmærket sig som helte”.

Ved den store træfning på Dybbøl Banke den 18/4/1864 var kulsvierregimentet med i forreste række. Derfor er de faldne fra Græsted Sogn stort set alle døde i eller som konsekvens af denne træfning. Den danske hærs tab af sårede og døde den 18. april 1864 var 1442 mand. De faldne soldater her fra Græsted sogn er stort set alle begravet i fællesgrave i Dybbøl Banke tæt ved skanserækken.

Fortjenstmedaljerne

Heldigvis vendte langt de fleste mænd dog hjem fra krigen igen. Men der var generelt ikke megen offentlig anerkendelse af soldaterne efter 1864, fordi landet jo havde tabt krigen.

I 1876 besluttede Kong Christian den Niende dog alligevel at anerkende veteranerne fra de to Slesvigske krige ved at tildele dem en fortjenstmedalje. Det foregik på den måde, at veteranerne selv skulle indstille sig. De skulle udfylde en blanket, hvor de angav deres deltagelser i en eller begge krige. Ansøgningen skulle så godkendes og derefter kunne de tildeles enten en medalje for krigen 1848-50, en for krigen i 1864, eller en for at have deltaget i begge krige.

Erindringsmedaljen for deltagelse i krigen 1864

Fra Holbo Herred indløb der 339 ansøgninger om medaljer. De kan alle ses på Rigsarkivets hjemmeside.

Lars Olsen, der boede på det, der i dag hedder Bjørstrupvej 37 i Dønnevælde, skrev sådan en anmodning om at få erindringsmedaljen. 

Ansøgning om erindringsmedaljen for 1864 fra Lars Olsen, Dønnevælde

Himmelbrevet

Samme Lars Olsen havde siddet i marts 1864 – ugerne før det store slag – på Dybbøl banke og skrev et Himmelbrev. Dette befinder sig i dag på Museum Midtjylland i Herning og der ligger en afskrift på Gribskov Arkiv. John Søndergaard Nielsen fra Stege opdagede brevet og har affotograferet det til mig – mange tak for det.

Første side af “Himmelbrev”, skrevet af Lars Olsen, Dønnevælde

Et himmelbrev var en slags kædebrev, som soldaterne afskrev fra hinanden. De forestillede sig, at det bragte held, og mon ikke der har været al mulig grobund for overtro, når de unge mænd sad og ventede på, at de kunne blive ofre for den næste kugle fra fjenden?

Himmelbrevets indhold var en blanding af et eventyr, besværgelser og bønner, formaninger og forklaringer. Efter man havde skrevet det af, skulle man beholde det på sig og så ville det beskytte mod fjendens kugler eller andre dårligdomme.

Et uddrag fra teksten lyder (med stavefejl og det hele):

Hverken Lynild eller Torden Kunde Gjøre ham Skade, hvor en Næse Bløder eller man har andet Blødende sår. Derpaa Læger man dette brev på sig, skal Blodet Strags Stilles.

Heller ikke Geværild kan Skade dig Synlig og Usynlig.

Dette Brev han kan Skrive det af og Hænge det om Halsen paa en Hund, og Skyde der paa, saa Skal han See at det er Sandt.

Lars Olsen var født i december 1841 og således kun 24 år gammel da han sad i Dybbøl og skrev sit himmelbrev.

Lars Olsens underskrift nederst på “Himmelbrevet”

Om det var brevet eller andre årsager, der reddede ham, ved vi ikke. Men han vendte heldigvis hjem fra krigen og giftede sig i 1866 med Maren Kirstine og de fik 7 børn. Han havde allerede i en alder af 20 år overtaget faderens ejendom, da denne døde, kun 56 år gammel. Desværre blev Lars heller ikke selv ret gammel, men døde i 1881, kun 39 år gammel. Læs mere om ham og ejendommen her.

Hvem er de syv mænd på mindestenen?

Så hvem var de syv mænd fra Græsted Sogn, der ikke vendte hjem? De andre kilder, jeg nævnte ovenfor, giver os mere eller mindre udførlige oplysninger om de seks af dem. Men ingen af dem omtaler den syvende, nemlig ”N. Andersen, Dønnevælde”.

Da mit researchområde netop er Dønnevælde, blev jeg jo særligt interesseret i at finde ud af, hvem denne unge mand var. Jeg dykkede ned i mine noter, i folketællinger og i skøder, men fandt ingen, der passede med navnet og den forventede alder. Derfor lagde jeg oprindeligt sagen til side og glemte alt om den i flere år.

Men så en dag stødte jeg på en artikel i Frederiksborg Amts Avis fra 1886 – altså skrevet 22 år efter krigen var slut. I artiklen eftersøgtes en “Niels Andersen, kaldet Niels Aggebo”, der var meldt savnet efter træfningen ved Dybbøl, men aldrig hverken erklæret død eller vendt hjem. Det bragte mig tilbage på sporet. For den Niels Aggebo kendte jeg ganske udmærket.

Så her skal vi høre om alle de syv unge mænd, der ikke vendte hjem fra kampene i 1864.

De tre brødre

Tre af de unge, faldne mænd er brødre. Kristian, Anders og Jacob Nielsen. De var sønner af Niels Christiansen og Ane Margrethe Christophersdatter.

Familien er fra Ludshøj (Lyshøj) i Blistrup sogn, men ca. 1839 flyttede de til Græsted Overdrev, også kaldet Græsted Mark (i dag Breddam og Faksemosevej).

Ifølge folketællingerne for 1840, 1850 og 1860 ved vi, at forældrene, Niels Christiansen (født 1803 i Blistrup sogn) og moderen Ane Margrethe Christophersdatter (født 1808 i Blistrup sogn) får mindst 10 levende børn, 6 drenge og 4 piger.

Børnene er:

1. Christoffer Nielsen (f. 1830 i Blistrup)
2. Karen Nielsdatter (f. 1832 i Blistrup)
3. Jens Nielsen (f. 1834 i Blistrup)
4. Kristian Nielsen (f. 25/12/1835 i Blistrup, 4 år) – dør i krigen den marts 1864.
5. Anders Nielsen (f. 2/2/1838 i Blistrup, 2 år) – død på Sønderborg lazaret 5. juli 1864
6. Jacob Nielsen (f.10/10/1840 på Græsted Overdrev). Savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864.
7. Larine Nielsdatter (f. 1844 på Græsted Overdrev)
8. Caroline Nielsdatter (f. 1847 på Græsted Overdrev)
9. Marie Nielsdatter (f. 1850 på Græsted Overdrev)
10. Johannes Nielsen (f. 1853 på Græsted Overdrev)

Kristian Nielsen

Kristian Nielsen, født 25/12/1835, den ældste af de tre brødre.

Han døde 27. marts 1864, umiddelbart før den store træfning på Dybbøl Banke. Han blev 28 år.

Anders Nielsen

Født 2/2/1838 som den mellemste af de tre brødre.

Han var menig ved 3. Infanteriregiment. Blev såret på Als 29. juni 1864 og døde på Sønderborg lazaret 5. juli, begravet på Sønderborg kirkegård 10. juli.

Nævnt i Wilhelm Cohens værk over faldne i krigen (1865) som ”Cohen 1864/95: Anders Nielsen Ludshøi.”

Identificeret med lægdsrullen (hovedrullen 1863)

Anders blev 26 år.

Jacob Nielsen

Født 10/10/1840 som den yngste af de tre brødre. Han var menig ved 2. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 413.

Jacob blev meldt savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. I Cohens optegnelse som: ” 1864/95: Jacob Nielsen Græsted.”

I artiklen i ”Holbo Historier” af Gunnar Petersen kan man læse: ”Den 18. april 1864 om formiddagen kl 10 stormede prøjserne de danske skanser ved Dybbøl. Her stod Jacob med sit kompagni vagt ved skanse V ud til vejen mod Sønderborg. Kampen var meget heftig netop her. Mandskabet ved skansens kanoner var flygtet og nu stod 7. kompagni tilbage anført af premierløjtnant Larsen. Han trak sin sabel og truede med at hugge enhver infanterist i kompagniet ned, der fulgte kanonmandskabet. Kompagniet blev og kæmpede mod fjenden til overmagten blev for stor. De blev omringet og taget til fange.

Under den træfning faldt Jacob Nielsen.” Han blev 23 år.

Efter stormen på de danske skanser den 18. april måtte den danske hær trække sig tilbage til Als, Fyn og Nørrejylland, uden at være afgørende slået”

Jacob Nielsen er uden tvivl begravet i en af de to fællesgrave, der blev anlagt nedenfor skanse V.

Det er højst sandsynligt, at Jacob stod side om side med Niels Aggebo (vor ven fra Dønnevælde). De to er vokset op få hundrede meter fra hinanden og er næsten jævnaldrende. Niels er heller ikke at finde efter samme træfning, men var også fra kulsvierregimentet.

De fire andre

Kristian Larsen

Kristian Larsen var født 13/5/1839 på Græsted Overdrev som søn af indsidder Lars Olesen og Clara Sophie Larsdatter. Kristian er jævnaldende med de tre Nielsen-brødre og Niels Aggebo og de har boet samme sted, så sandsynligvis har de kendt hinanden og er vokset op sammen.

Kristian var 4. Menig ved 18. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 245. Han blev savnet efter kampene ved Mysunde 2. februar 1864 og formodes død. Cohens optegnelse: ”1864/151: Christian Larsen Græsted Overdrev”. Identificeret med lægdsrullen (tilgangslisten 1863)

Niels Sørensen

Født 27/3/1835 i Græsted som søn af indsidder Søren Nielsen og Ellen Hansdatter på Skallerupgård i Vestervang ved Græsted (i dag Tulstrupvej 20).

Niels Sørensen var 5. Menig ved 2. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 569. Faldet i forpostfægtningen ved Sundeved 10. februar 1864, begravet på Sønderborg kirkegård 15. februar. Optegnet hos Cohen som ”1864/92: Niels Sørensen Græsted”.

Niels var som den eneste af de syv faldne gift og havde sønnen Søren Nielsen (f. 1857). Den 20. oktober 1855 var han blevet gift i Græsted kirke med den tre år ældre Johanne Hansdatter (f. 1833), der også var fra Græsted og de bosatte sig i Stokkerup. Første gang han blev indkaldt til soldatertjeneste var i 1855 i Eckernførde. Da krigen truede i slutningen af 1863, blev han genindkaldt og mødte 9. december ved 2. infanteriregiment 2. kompagni som menig nr. 569.

Gunnar Petersen skriver: ”Natten mellem den 7. og 8. februar kom 2. regiment til Dybbøl efter 48 timers march på glatte veje og i snestorm. Men der blev ingen hvile for Niels Sørensen. Hans kompagni blev straks sat ud på forpost. Det sneede kraftigt og hele terrænet var dækket af snedriver. I tre døgn stod han med sine kammerater forpost umiddelbart efter den trættende tilbagegang fra Dannevirke. Den 10. februar skulle de så endelig afløses og marchere over til Als for at hvile ud. Netop som afløsningen skulle ske, angreb fjenden. Niels Sørensens kompagni befandt sig ud for Tørvemosegård ved Stenderup mose og de skulle afløses af en deling af 5. regiment.

Kuglerne peb dem om ørerne. Fjenden troede åbenbart, der stod en større styrke bag Tørvemosegård, hvorfor de beskød den med granater. Niels Sørensen blev ramt. Han havde på det tidspunkt været i aktiv tjeneste i 5 døgn i hårdt vejr. Han var blandt de dræbte. Ifølge optegnelserne på Dybbølcentret er han begravet den 17. marts 1864 i Sønderborg. Altså må han være blevet indlagt hårdt såret på lazaret i Sønderborg.

 Efter denne træfning skrev en officer i sin rapport: 

“Det Mandskab af 2. Regiment, som her havde været første Gang i Ilden, havde holdt sig fortræffeligt og ikke under Kampen mistet sit gode Humør, skjøndt det havde opdaget, at Fjendens Vaaben var langt bedre end vort. Det var Kjøbenhavnere, Kulsviere og Folk fra Kjøbenhavns Amt, en heldig Blanding af fortrinlige Elementer”.

En soldaterkammerat fortalte siden, at Niels Sørensen, dagen før han blev dræbt, fandt en sølvknap. Den gemmer jeg til Hanne, sagde han og lagde den i lommen.

 Niels Sørensens enke Johanne Hansdatter giftede sig seks år senere den 2. august i Græsted Kirke med ungkarl Peder Pedersen, Alme, 27 år. Hun var da 38 år. I familiens eje fandtes en mindetavle af fyrretræ og indsat i en sortmalet ramme. Selve tavlen er malet hvid med sorte bogstaver. Den er ikke særlig stor, 37,5 cm høj og 27 cm bred. Hvem der har skrevet teksten vides ikke. I århundrede har bønderne haft mindetavler af nogenlunde denne form hængende på deres vægge. I deres indhold og hensigt svarer de til de epitafier, som sognets store og kendte folk fik sat op i kirken.”

Kristian Hansen

Kristian Hansen var født 24. september 1840 i Pårup, Græsted sogn. Søn af gårdmand Hans Andersen og Kirsten Nielsdatter.

Han var 6. Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 157 Christian Hansen, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Optegnet hos Cohen som  ”1864/91: Christian Hansen, Paarup”.

Kristian var så  vides ugift. I 1860 boede han stadig hos sin mor, der var blevet enke og hjalp med at bestyre gården sammen med sine søskende.

Niels Andersen – Niels Aggebo

Mindestenen i Græsted. “N. Andersen, Dønnevælde”

Hverken Cohen eller Gunnar Petersen kan identificere denne ”N. Andersen, Dønnevælde”. Han er dermed den mest mystiske person af de faldne – men dermed også årsagen til at jeg begyndte at interessere mig for mindestenen.

Er N. Andersen, Dønnevælde Niels Aggebo?

Jeg er selv opvokset i Græsted og cyklede hver dag fra Dønnevælde, hvor jeg boede til Græsted skole. Der gik jeg fra 1982 til 1992 og passerede hver morgen og eftermiddag mindestenen, der stod på det, vi kaldte for ”Rutebilstationen”. Her var en parkeringsplads, en kiosk og så mindesmærket. Jeg har af og til stået og læst navnene, men har aldrig tænkt nærmere over, hvem de syv unge mænd mon var.

Som voksen begyndte jeg så at forske i lokalhistorien for Dønnevælde og omegn og en dag, da jeg passerede mindesmærket, stoppede jeg atter op og læste navnene. Da så jeg, at der stod  ”N. Andersen, Dønnevælde”.

Jeg dykkede straks ned i mine mange noter fra folketællingerne og kirkebøgerne fra Dønnevælde, men ingen steder kunne jeg finde en Niels Andersen, der havde en alder, som kunne stemme med at have været i krig enten i 1848-50 eller i 1864. Den nærmeste jeg kom, var en lille dreng, der hed Niels Aggebo, som havde boet i Dønnevælde i en kortere periode. Men hans far så ikke ud til at hedde Anders, så jeg dermed kunne bekræfte efternavnet “Andersen”, så mit spor endte blindt og jeg lagde sagen fra mig.

Men så en dag var jeg ved at pløje Frederiksborg Amts Avis’ arkiver igennem og stødte så på en vældig interessant notits. Det var en stævning fra 27/2/1886. I den står, at en sagfører søger efter arvinger til ”den bortblevne Ungkarl Niels Andersen, ogsaa kaldet Niels Aggebo”. Han havde en arv i form af et pant i en ejendom i Dønnevælde. Eftersom han ikke var eklæret død, kunne denne arv ikke gå videre til hans mor og søster. Der står videre: ”førnævnte Søn og Broder, der deltog i Krigen 1864 og fra eller om hvem, der ingen Efterretninger haves siden Fægtningen ved Dybbøl den 18de April 1864, hvori han deltog som Soldat ved 2den Infanteri-Batallions 4de Kompagni og antages at have fundet sin Død, idet han savnedes efter Fægtningen, uden at hans Død er bleven konstateret”.

Så var der bid! Det måtte nødvendigvis være den Niels Andersen, som jeg søgte efter – for  nu fik jeg koblet navnet Niels Andersen sammen den Niels Aggebo, som jeg havde fundet tidligere.

Derfor kastede jeg mig over at grave i den unge Niels Aggebos korte liv og finde hans forbindelse til Dønnevælde. Han var en fattig dreng fra svære kår, men uden tvivl ikke anderledes end mange andre unge mænd, der drog i krig for konge og fædreland og aldrig kom tilbage.

Niels Aggebos opvækst

Niels Aggebo blev født den 10/5/1838 i Aggebo (Valby sogn). Han var uægte søn af Mette Marie Gregersdatter (f. 1808) og en murersvend fra København, der hed Anders Naiberg eller Norberg. Dette er et typisk svensk navn, så måske har den falske murer været svensker? Dem var der mange af i Nordsjælland på det tidspunkt – og der blev ikke altid set på dem med milde øjne. Jeg er stødt på en del efterretninger om piger, der er kommet i ulykke efter at have været for tæt på svenskere – især dem, der kom via Helsingør. Hvis man tæller lidt på datoerne, så kunne det se ud til, at Mette Marie og Anders Norberg kom hinanden rigeligt nær under et høstbal i august 1837, hvor Mette Marie tjente hos Sognefogen i Valby, på Tannemosegård (i dag Aggebovej 5).

Den falske murer forlader sognet og det lader til at den ulykkelige moder aldrig hører mere fra ham. Da hun føder drengen og bærer ham til dåben i Valby kirke, bryder hun alle konventioner om navngivning og får præsten til at skrive ham i kirkebogen som “Niels Aggebo” og ikke “Niels Andersen”. I alle mine år som reseacher i Valby, Græsted og Mårum sogne, er jeg ikke stødt på at dette er sket for denne tidsperiode.

Det var ganske vist mere reglen end undtagelsen, at man havde et kaldenavn, som fx “Søren skovfoged”, “Anders Kusk” eller “Peter Spillemand” og disse betegnelser kunne godt stå i kirkebogen, hvis de fx optrådte som faddere til andres børn eller som forældre til egne børn. Men barnets officielle navn var altid et fornavn og et efternavn, der angav faderens navn efterfulgt af et “sen” eller “datter”.

Men Mette Marie må have været særdeles stædig kvinde. Hun valgte at faderens navn ikke skulle nævnes og i stedet opkaldte hun ham efter det sted, hvor han – og i øvrigt hun også selv – var født og boede. Og det skulle også fremgå af kirkebogen – hvilket ses tydeligt her:

Kirkebogen for Niels Aggebos fødsel 10/5/1938Mette Marie Gregersdatter var selv barnefødt i Aggebo og morfar havde en kort overgang Fuglebjerggård i Hemmingstrup. Hendes mor hed Bodil Christophersdatter og hendes far var den langt ældre Gregers Hansen. De boede på et husmandssted, der lå på matrikel 4 i Aggebo. Huset er væk i dag, men ejendommen udgøres i dag af adressen Valbyvej 62, 3230 Græsted.

På dette matrikelkort fra 1820’erne over Aggebo ses i øverste højre matrikel 4, hvor Niels Aggebo blev født. Man kan skimte navnet “Niels Larsen Glarborg”, som er Niels Aggebos mors stedfar.

Kort over Aggebo i Valby fra ca. 1820. Vejen øst-vest er Valbyvej, stikvejen nord-syd er Kragshøjvej. (Kort og matrikelstyrelsen)

Da Mette Marie bliver gravid med Niels Aggebo, mister hun selvfølgelig sin plads som tjenestepige og må trisse hjem til mor og halv-lillebror i Aggebo, hvor hun føder sønnen. Kilderne tyder på, at hun prøver at få plads forskellige steder og lader sin moder passe den lille dreng, hvilket var ganske almindeligt på den tid. Det er ikke helt sikkert, men ret sandsynligt, at hun tjener i Helsinge i perioden fra 1/5/1040 til 30/4/1841. Herefter ved vi, at hun rejser fra Helsinge til Mårum sogn i maj 1841 for at tjene på Bjørstrupgård. Det fremgår af en tilgangsliste til Mårum sogn. Men hun vender ofte hjem, hvilket ses ved folketællingen i 1840, hvor hun bor hjemme igen sammen med sin nu 2-årige søn i Aggebo.

Hos hegnsmanden

Mette Marie er åbenbart en kvinde, der ikke er bange for at bryde normerne. Hun finder nemlig en løsning for sig selv og sin søn.

En fraskilt hegnsmand i Mårum Tinghuse, Hans Nielsen (født 1789 i Stege på Møn), har brug for en husholderske. Der er sikkert ikke mange, der ønsker at få plads hos ham, for der ses med skæve øjne til fraskilte personer. På den anden side er der nok heller ikke mange, der ønsker sig en husholderske, som har et lille barn med. Uanset hvad, så finder de to en løsning og Mette Marie flytter til Mårum Tinghuse med sin søn.

En hegnsmand er ansat af skovløberen eller skovrideren og har opsyn med en bestemt strækning omkring en skov, hvor han skal sørge for at der ikke stjæles brænde eller vildt fra kongens skov. Der kan sortere op til 120 hegnsmænd i en skovriders distrikt.

Hans Nielsen var ved folketællingen i 1840 opført som hegnsmand, boende i Mårum Tinghuse med en 17-årig tjenestepige, Johanne Evertsen. Kort efter er hun så stoppet og Mette Marie trådt ind i stedet.

Endnu et uægte barn

Mens Mette Marie bor i Mårum Tinghuse, kommer hun dog igen i uføre. Denne gang med den 17 år yngre(!) gårdmandssøn fra Bøghavegård i Dønnevælde, Anders Pedersen (f. 1825). Mette Marie er altså 35 år og drengen er 18.

Gårdmandssønnen Anders Pedersen, er oprindeligt født på Møllebjerggård 31/10/1825 . Da hans egen far døde, solgte moderen i 1838 gården og giftede sig med nabogårdmanden på Bøghavegård, som også selv var enkemand. Anders Pedersen var 13 år og fulgte med over på Bøghavegård. Det er aldeles utænkeligt at den unge mand skulle kunne gifte sig med Mette Marie – og mon dog også deres frugtbare møde nogen sinde handlede om ægteskab?

Ikke desto mindre føder Mette Marie datteren Ane Margrethe Andersdatter den 21/12/1843. Fadderne ved dåben er Mette Maries halvlillebror, Rasmus Nielsen og dennes hustru , Mette Maries svoger, Hans Jørgensen fra Valby samt en ungkarl fra Skovbjørstrup, der hedder Anders Jacobsen.

Ane Magrethe Andersdatter, Niels Aggebos lillesøster. Født 21/12/1843. Præsten har kaldt moderen for “Mette Kirstine” denne gang. Men hun hedder nu Mette Marie…

Hegnsmanden beholder sin husholderske, selvom hun nu får endnu et uægte barn. Så fremme ved folketællingen fra 1845 finder vi den umage familie hos hegnsmanden i Mårum: Fraskilt hegnsmand og daglejer Hans Nielsen, født på Møn er 53 år, husholderske Mette Marie Gregersdatter er 37 år og mor til to uægte børn: Niels Aggebo på 7 og lillesøster Ane Margrethe Andersdatter på 2 år.

Til Dønnevælde

Fire år senere – da Niels Aggebo er 11 år og søsteren 4 år – flytter Mette Marie med sine to børn et par hundrede meter nordpå – til Dønnevælde. Den gamle hegnsmand – Niels Aggebos plejefar – er blevet sat fra bestillingen og ender sit liv som fattiglem i Mårum den 22. januar 1857.

Mette Marie er stødt på en mand, som hun kendte fra sin barndom i Aggebo – den 9 år ældre Søren Henriksen (f. 1799), der var hendes nabo, da hun voksede op. Søren har været gift med en pige – Ane Marcusdatter – som er jævnaldrende med Mette Marie og som var plejebarn hos Sørens faster. Ane og Søren har fået fire børn, men Søren er en notorisk skovtyv og har siddet både i arresten i Esrum – kaldet Kulhytten – og i Raspehuset i København for sine brændetyverier. Dette var også tilfælde med hans to brødre, så det har nok været en værre kulsvierfamilie han var rundet af. Noget tyder i øvrigt på, at hans bedsteforældre er svenskere…

Efter Søren kommer tilbage fra Raspehuset, går forholdet til Ane Marcusdatter i stykker og de bliver separeret. Børnene bliver spredt for alle vinde og Ane ender som fattiglem og insidder på Græsted Overdrev. I mellemtiden tager Søren til Helsingør, hvor han arbejder som brændevinsbrænder og ølbrygger og sandsynligvis er med til at starte Wibroe-bryggerierne.

Men i 1849 vender Søren tilbage til sine rødder og køber en parcel i Dønnevælde, hvor han vil slå sig ned. Men man kan ikke have et hus uden en kvindes arbejde – og Sørens er skilt og det er ikke sådan lige at finde nogen, der vil bo hos en tidligere tyv og fraskilt mand. Det vil Mette Marie dog gerne. Hun har brug for et sted at være med sine uægte børn og hun kender jo Søren fra gamle dage.

Så hun flytter til Dønnevælde med sine børn, hvor vi finder dem ved i folketællingen 1850.

Mette Marie Gregersdatter er nu 42 år, Søren Heinrichsen er 51 år. Niels Aggebo er 12 år og lillesøster Ane er 7 år.

Efter al sandsynlighed bor Søren og Mette Marie på matrikel 2h, Bjørstrupvej 7 i Dønnevælde. Det ser nemlig ud som om der foreligger en fremlejekontrakt for denne matrikel for 1849 til Søren Henrichsen. Dette er dog lidt usikkert og skal undersøges nærmere.

Niels flytter hjemmefra

Niels Aggebo bor i Dønnevælde fra han er 11 til han er 14, hvor han bliver konfirmeret og skal ud at tjene. Det sker den 18/4/1852 i Græsted kirke og i kirkebogen står ”Niels Aggebo, Dønnevælde. Har til huse hos Søren Henriksen, moder Mette Marie Gregersdatter.” Samtidig med Niels Aggebo, konfirmeres Rasmus Johansen fra Dønnevælde. De to drenge er jævnaldrende og har sikkert gået i skole sammen. Rasmus bor på matrikel 7, Bjørstrupvej 33 og deltager også i krigen i 1864. Men Rasmus kommer hjem igen – det gør Niels ikke.

Niels Aggebos konfirmation 18/4/1852

En måned  efter konfirmationen forlader Niels hjemmet og skal ud at tjene. I de næste par år kan vi følge Niels ved at se på de såkaldte afgangs- og tilgangslister for de enkelte sogne. Det var nemlig sådan, at man skulle skrives op hos præsten, hvis man flyttede ud af en sogn og ind i et andet sogn. Så en flytning krævede notering i begge sogne.

16/5/1852 noterer præsten i Græsted, at Niels rejser til Esbønderup sogn. Det er ikke helt rigtigt, for reelt er han rejst til Nødebo. Der står nemlig i tilgangslisten for Nødebo den 4/6/1852 at han er ankommet fra Græsted til Nødebo Sogn. Helt generelt er der ikke helt stramt styr på datoer og rejser – det noterede præster vist sådan lidt efter forgodtbefindende og så kan de rejsende jo også have glemt lige at få sagt det til præsten.

Det skete også for Niels. For vi ser nemlig, at Niels kort derefter må været flyttet til en plads på Esrum Møllegård, hvorfra han rejser igen allerede den 1/11/1853. Han får sig dog først taget sammen til at melde sin afgang to år senere. Der står i afgangslisten fra Esrum sogn ”Niels Aggebo, 17 år, tjenestedreng. Rejser fra Esrum Mølle til Nejlinge. Afgået 1ste november 1853, men først meldt afgang 11. oktober 1855.”

Han tjener så på en gård i Nejlinge, men er også først opført til at flytte til Nejlinge i 30/10/1855, hvilket jo ikke er sandt. Her har præsten så ikke gide at notere, at han faktisk er et par år bagud med sin melding.

Men Niels rejste altså fra Esrum til Nejlinge i november 1853. Samme måned skete der også ting og sager hjemme parcellen i Dønnevælde:

Mette Marie og Søren gifter sig

Hjemme i Dønnevælde sker der også ting og sager. Sørens fraskilte kone, Ane Marcusdatter er død den 27/2/1853. Hun er fattiglem og kun 44 år gammel. Der står i kirkebogen, at hun dør af kramper og hun er opført som ”Søren Henriksens fraskilte hustru i Dønnevælde”.

Denne tildragelse giver mulighed for at Mette Marie og Søren kan gift sige, hvilket sker den den 15/11/1853. Kirkebogen viser at ”ugift fruentimmer” Mette Marie Gregersdatter bliver viet til sin husbond Søren Henriksen fra Dønnevælde. Hun er 45½ år og han er 53. Forlovere er en nabo fra Dønnevælde, husmand Jørgen Nielsen samt Mette Maries halv-lillebror Rasmus Nielsen af Aggebo.

Så måske er Niels Aggebo taget fra Esrum for at være med til sin mors bryllup? Og mens han var hjemme, kom han frem til, at han ikke gad at tjene i Esrum længere, men hellere ville flytte over til Børge Nielsen i Nejlinge? Ved folketællingen, som er foretaget den 1/2/1855 er han i hvert fald hos Børge Nielsen i Nejlinge. Samtidig bor de nygifte Søren Henriksen og Mette Marie Gregersdatter i Dønnevælde og lille Ane Margrethe, der nu er 12 år gammel, bor stadig hos dem.

Niels’ tid hos Børge bliver også kun et par år. Den 1/11/1855 vælger han at flytte fra Nejlinge til Skovbjørstrup. Her er noteret afgang fra Nejlinge i Helsinge og tilgang til Skovbjørstrup i Mårum 1/11/1855 Teksten lyder: Indflytning af Niels Aggebo til Lars Hansen i Skovbjørstrup (Gårdmanden på Bjørstrupgård) fra Nejlinge, Helsinge. Niels Aggebo er 17 år.

Fire måneder efter at Niels nu er flyttet over og tjener tæt på sin mor og stedfar, dør stedfaren Søren Henriksen. 26/3/1856 Han blev 56 år.

I skøderne for matrikel 2h (Bjørstrupvej 7) står der, at der 7. maj 1856 læst 22. januar 1857 skiftes som adkomst for Søren Henrichsens enke, Mette Marie Gregersdatter. Dette viser, at Mette Marie og Søren jo nok har boet på 2h.

Niels tjenestetid på Bjørstrupgård bliver også kort. Efter kun et år, flytter han 7/11/1856  videre – denne gang til Valby. Niels er nu 18 år.

Mette Marie gifter sig igen

Mens han tjener der, har hans mor, Mette Marie fundet sig en ny mand. Den 4/7/1857 bliver hun gift, 49 år gammel, med den 50-årige Anders Olsen. Han er en hus- og enkemand fra Fredbo Overdrev. Forlovere er igen Mette Maries lillebror Rasmus Nielsen og en husmand fra Græsted, Peder Olsen – måske Anders’ bror?

Anders Olsens og Mette Marie Gregersdatters vielse i 1857

Anders Olsen er født 26/4/1807 i Lopholm, Græsted og konfirmeret 1821. Hans første ægteskab var med Maren Christensdatter (1815-1852), som døde af brystsyge 37 år gammel den 21/6/1852  og han havde dermed siddet som enkemand i fem år. Jeg har ikke med sikkerhed kunnet bestemme, hvor på Græsted Overdrev Anders Olsen bor, men Mette Marie og Ane er flyttet over til ham og har dermed forladt Dønnevælde. Anders har en hjemmeboende søn af første ægteskab, nemlig Peter Andersen (født 16/6/1848). Derudover har han en datter, Johanne Margrethe Andersdatter (født 30/10/1844 i Græsted by), som således er et år yngre end Mette Maries Ane Margrethe Andersdatter…

Kort efter brylluppet forlader Mette Marie Dønnevælde og flytter over til Anders Olsen. Hun overgiver lejemålet til en Hans Madsen, hvilket fremgår af skøderne.

Fredbo Overdrev er en del af det, der også kaldes Græsted Overdrev. Jeg har forsøgt at få styr på stedsbetegnelserne, men de lader til at være en skønsom blanding af de officielle navne for ejerlav og folks dagligdags betegnelser. Så vidt jeg kan komme frem til ,er Fredbo Overdrev den østligste del af Græsted Overdrev. Den vestligste del kaldte man Græsted Mark og Faxemosen.

Da Niels’ lillesøster Ane Margrethe Andersdatter bliver konfirmeret i Græsted Kirke i april 1858,  fremgår det, at hun bor på Fredbo Overdrev med sin mor og dennes mand, Anders Olsen. Det er ikke lykkedes mig at fremgrave hvilken matrikel de boede på.

I mellemtiden flytter Niels Aggebo videre. Efter 1½ år i Valby, rykker Niels den 18/5/1858 fra Valby til en tjenesteplads hos en L. Jensen i Græsted by. Her bliver han kun et år og 2/5/1859 rejser han fra Græsted tilbage til i Valby sogn. Denne gang til Aggebo på Aggebogård. Niels er er nu 20 år.

Da folketælleren kommer forbi den 1. februar 1860, finder vi da også Niels Aggebo hos sin husbond i Aggebo, Valby sogn. Husbonden er unge Niels Jensen, der har overtaget gården fra sin afdøde far og driver den sammen med sin mor og sine søskende  Gården ligger i dag på Aggebo Skovvej 2.

Niels Aggebo/Andersen tjener på Aggebogård i 1860

Samtidig bor Niels’ mor (52 år gl.) og søster Ane (17 år gl.) med moderens nye mand, Anders Olsen (53 år gl.) og denne søn fra det tidligere ægteskab, Peter (12 år gl.) på Græsted/Fredbo Overdrev.

Heller ikke tiden på Aggebogård bliver lang for Niels. Den 1/5/1860 flytter Niels fra Aggebo til Dønnevælde  Niels er nu 22 år. Fem dage senere ses hans indrejse i kirkebogen for Græsted. ”Niels Andersen, Aggebo kaldet” er indrejst 5/5/1860  til Gårdejer Niels Sørensen på Bosøjregård i Dønnevælde.

Der er ikke noteret nogen udrejse for Niels efter hans indrejse til Bosøjregård i Dønnevælde i 1860. Dønnevælde er dermed hans sidste bopæl inden han drager i krig – også vel også derfor at der på stenen er indristet netop “N. Andersen, Dønnevælde”.

Pantet

Niels og Anes stedfaren Anders Olsen har et pant i en parcel af Bøghavegaard i Dønnevælde, senere kaldet 2c. Ejendommen hedder i dag Bjørstrupvej 6. Hans panteobligation er på 200 rdl. Et pant betyder, at han har penge stående i ejendommen og får renter af dem hvert år. Han vælger at forære sine stedbørn, Niels Andersen og Ane Margrethe Andersdatter halvdelen hver. Interessant nok får Anders Olsens egne børn ikke del i dette pant. Jeg ved ikke om det er fordi de får nogle andre penge eller af andre årsager – denne del af historien er de ikke lykkedes mig at opklare.

Den 4/2/1861 opkøber Dønnevældes opstigende industrimagnat, Jørgen Jeppesen en del ejendomme i Dønnevælde for at begynde at drive teglværk i større stil. I den forbindelse overtager han det pant, som Anders har i matrikel 2c. Således er det fremover Jørgen Jeppesen, der udbetaler renten til Ane og Niels.

Niels i krig

i 1864 går Danmark i krig og da er Niels Aggebo 26 år gammel. Han bliver, ligesom mange af sine jævnaldrende fra sognet, indkaldt som soldat ved 2. Infanteri-Batallions 4. Kompagni. Han deltager slaget ved Dybbøl 18. april 1864 og bliver efterfølgende meldt savnet. Han var jo nok faldet, men da ingen har set ham eller efterfølgende fundet ham, blev han ikke officielt erklæret død (se nedenfor og ovenfor).

En af dem, der kom hjem fra krigen efter 1864 var en Jens Samuelsen, født på Græsted Overdrev i Mårum Sogn den 15/1/1841 og opvokset der på matrikel 12 (i dag Ny Mårumvej 89). Han har helt sikkert stået på skanserne sammen med Niels Aggebo. Fem år efter krigen, gifter Jens Samuelsen sig med Niels’ søster, Ane Margrethe Andersdatter  den 17/4/1869. Jens bor også på Fredbo Overdrev lige som hun. Hun er 25 og han er 28.  Forlovere er husmand Peter Samuelsen af Græsted Overdrev, der er Jens’ bror  og Anes stedfar Anders Olsen af Fredbo Overdrev. Jens er søn af Samuel Andersen (f. 1805) og Sidse Jørgensdatter (f. 1805), som bor i den del af Mårum Sogn, der ligger lige op til Græsted Overdrev. Han var spillemand, men drev også mange andre erhverv. Han og Ane bliver fx købmandsfolk i Højelt.

Efterlysning af Niels Aggebo

Årene går efter krigen i 1864 og Danmark slikker sine sår. Der er murren blandt de hjemvendte soldater og mange føler sig ikke anerkendt for deres indsats. De er blevet krøblinge, blinde og sikkert også psykisk skadede og det officielle samfund har ikke engang sagt tak.

Da man vælger at tildele muligheden for erindringsmedaljerne i 1878 (se ovenfor), er dette nok en reaktion på denne utilfredshed. Men Mette Marie og Ane kan ikke søge om erindringsmedalje for deres mistede søn og bror. Han er væk – men ikke officielt erklæret død. Og den manglende dødserklæring ender med at give juridiske problemer – hvilket så netop ender med at blive årsagen til at jeg finder ud af, hvem han her.

Den 10/6/1884 dør Niels anden stedfar, Anders Olsen, 77 år gammel.  Mette Marie er nu enke og bor stadig i Græsted. Anders efterlader sig en arv – det tidligere omtalte pant i matrikel 2c. Det er 20 år siden at krigen er slut og ingen tror længere på, at Niels Aggebo er i live. Men Ane og Mette Marie, der er de lovformelige arvinger efter Anders og Niels kan ikke få adgang til hans arv. Derfor er de nødt til at få ham erklæret officielt død.

De kontakter en sagfører og to år senere kan man læse den efterlysning i avisen, som blev min nøgle til at opklare sagen om mindestenen:

Den 27/2/1886 står denne tekst i ”Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende” S 10, Sp 4, Nederst:

Stævning ang. Niels Aggebo 1882

Stævning.

Som Sagfører for Arvingerne efter den bortblevne Ungkarl Niels Andersen, ogsaa kaldet Niels Aggebo, af Græsted Overdrev, nemlig:

1) hans Moder Mette Marie Greisdatter, Enke efter Parcellist Anders Olsen af Græsted Overdrev og

1) hans Søster Ane Andersdatter, gift med Detailhandler Jens Samuelsen af Høilt, Der i Medfør af Frd. 11te September 1839 søgt sig tilkjende til Eiendom den Formue dels førnævnte Søn og Broder, der deltog i Krigen 1864 og fra eller om hvem, der ingen Efterretninger haves siden Fægtningen ved Dybbøl den 18de April 1864, hvori han deltog som Soldat ved 2den Infanteri-Batallions 4de Kompagni og antages at have fundet sin Død, idet han savnedes efter Fægtningen, uden at hans Død er bleven konstateret, her i Landet har efterladt navnlig bestaaende af Halvdelen af en af Jørgen Jeppesen i Dønnevælde til ham og hans fornævnte Søster den 29de Marts 1861 for i alt 200 Rdl.  udstedt til 4 pCt. rentebærende Obligation, derver tinglæst ind.n (?) Kronborg vestre Birketingsret den 11te Juni 1861, efterlyst og udslettet forsaavidt angaar Søsterens Andel den 14de Februar 1876, og hvorved er givet 1ste Prioritets Panteret i det Debitor ifølge Auktionsskøde af 4de Februar 1860, tilhørende Huus med tilhørende Leie og Brugsret paa langt Aaremaal til 4 Tdr. Land fra de arvefæstegaarden Bøghave  Matr. Nr. 2a i Dønnevælde By, Græsted Sogn tilliggende Jorder,  – indstævner jeg herved  med Aar og Dags Varsel bemeldte bortblevne Niels Andersen, født i Aggebo i Valdby Sogn i Aaret 1838, til at møde inden Kronborg vestre Birks ordinaire Ret, hans sidste Værneting her i Landet, som holdes paa Tingstedet i Helsinge den første ordinaire Tingsdag i Mai Maaned 1887, Formiddag Kl. 10, hvor da saafremt han ikke møde, hans ovennævnte Arvinger, efter at de foreskrevne personlige Forklaringer ere afgivne, og de fornødne Vidner ere afhørte saavel ved Kronborg vestre Birks som ved andre Retter til Oplysning om, at Indstævnte har været borte i over 20 Aar, og at ingen Efterretninger i den Tid haves om, at han er i Live, ville nedlægge Paastand om og forvente Dom for, at de kjendes ejendomsberettigede til Indstævntes her i Riget efterladte Formue, navnlig hans Andel i den førnævnte Panteobligation.

Til samme Tid og Sted at møde under Sagen indstævnes derhos herved tillige den Bortblevne øvrige mulige Arvinger for at varetage deres Tarv.

Forelæggelse og Lavdag (?) er hævet ved Frdn. 3die Juni 1796.

Helsinge den 15de Februar 1886.

Fr. Andersen

Der er næppe nogen, der har henvendt sig og efter al sandsynlighed går dødserklæringen igennem og Niels Aggebos arv kan gøres op og gives til Ane og Mette Marie.

Mette Marie Gregersdatter dør

Mette Marie bliver en gammel dame og til sidst flytter hun hjem til Ane og Jens, der nu bor i Højelt.  Vi finder hende hos dem i folketællingen for 1890 og de bor sandsynligvis på matrikel 22a, i dag Tulstrupvej 151. Da er Mette Marie 82 år og under fattigforsørgelse.  Datteren, Ane Margrethe Andersen er 46 og hendes mand, Jens Samuelsen er 49 år og ernærer sig som tømrer, købmand og husmand i Højelt.  Ifølge slægtsforskere var Jens både tømrer, høker, urmager, instrumentmager, så han har været en alsidig mand.

Gamle Mette Marie dør 17/10/1892, 84 år gammel.

Mette Marie Gregersdatter dør 1892, 84 år gammel

Mindestenen rejses

I 1914 beslutter borgerne i Græsted at rejse en mindesten for de faldne i sognet. Da Niels nu er officielt død, kommer han også med på stenen, som N. Andersen, Dønnevælde. Årsagen til at han ikke kan findes af de mere officielle kilder er, at han ikke er erklæret død før i 1886.

Fire år senere, den 15/11/1920 dør Niels Aggebos søster, Ane Margrethe Andersdatter, 66 år gammel. Hun bor i Højelt, men har åbenbart ophold i Strand Bjørstrup, Gilleleje Sogn den sidste tid – sandsynligvis hos et af sine børn. Hun bliver begravet fra Blistrup Kirkegård, tæt ved Højelt, hvor hun boede det meste af sit liv.

Ane Margrethe Samuelsen født Andersdatter dør i 1920

Hendes mand, Jens Samuelsen dør 20/5/1926, boende i Aggebo Skovhuse.

Jens Samuelsen dør 1926

Niels Aggebo efterlod sig ingen børn, men hans søster blev mor til 10 børn, så deres efterkommere lever sandsynligvis stadig og mon ikke nogle af dem stadig bor i sognet?