I Aggebo Skovhuse – lige vest for Græsted – blev der lige før år 1800 født tre brødre. De nåede alle tre forbi Kulhytten i Esrum Arrest – og to af dem endog også et par år i Raspehuset på Christianshavn. De var taget for en af de mest almindelige forseelser blandt kulsvierne i den nordlige ende af Gribskov, nemlig skovtyveri. Det vil sige, at de stjal brænde til deres kulmiler, brændte det og solgte det på Kultorvet i København.

To af brødrene boede det meste af deres voksne liv i Dønnevælde. En af dem blev skilt, men giftede sig senere med moderen til Niels Aggebo, som var en ung mand, der faldt i 1864 (læs om ham her). Den anden hængte sig i sin smedje, kun 44 år gammel. Den tredje bror blev boende i Aggebo

Her følger historien om Henriksen-drengene fra Aggebo/Dønnevælde.

Portkort med kulsviere

Baggrund

I Aggebo Skovhuse på grænsen mellem Valby og Græsted sogne, boede i slutningen af 1700-tallet en husmand, der hed Henrik Olsen. Det er lidt usikkert, hvor han boede, men det har været på Valby-siden af Aggebo.

Henrik var søn af en gårdmand fra Bannebjerg, der hed Ole Sørensen (1738-1816). Henrik Olsen var født i 1766 i Bannebjerg og dør 11/11/1837 i Aggebo Skovhuse. Hans hustru hed Susanna Nielsdatter. Hun var født 1768 og døde i 1845. Henrik Olsen optræder i folketællingen i 1787, hvor han er 20 år og bor med sin familie i Bannebjerg.

Folketælling for 1787. Øverst til venstre står Ole Sørensen, 44 år og gårdmand.

Henrik og Susanna fik fire levende børn.

Rasmus Henriksen (født 1794 i Aggebo, Valby. Død 21/2/1846 i Dønnevælde)
Lars Henriksen (født 1797 i Aggebo, Valby. Død 16/10/1879 på Græsted Overdrev)
Søren Henriksen (født 1799 i Aggebo, Valby. Død 26/3/1856 i Dønnevælde)
Nille Henriksdatter (f. 1802 i Aggebo, Valby. Død 10/4/1873 i Græsted Skovhuse)

Nille Henriksdatter

Nille er den eneste datter. Hun blev gift i Græsted 12/12/1823 (21 år gammel) med en Lars Nielsen Vindahl (1798-1881), som var slagter i Græsted Skovhuse. De fik i alt 12 børn, hvoraf den ældste, Ole Larsen Vindahl overtog Toftehøjgård i Sletelte. Flere af de andre sønner blev slagtere som faderen – og et par stykker af dem fik nogle uægte børn med kvinder, som de ikke giftede sig med. Fx bliver Hans Larsen Vindahl farfar til Georg Jakobsen, hvis historie kan læses ved at klikke her.

Nille dør 1. april 1873, 70 år gammel.

Rasmus Henriksen

Den ældste søn, Rasmus Henriksen, bliver smed i Dønnevælde og gifter sig med Ane Kirstine Andersdatter (f. 1792 i Søborg sogn) den 21. december 1827.
De to har kendt hinanden fra tidligere, for allerede den 12/12/1823 føder Ane Kirstine en søn, der dør ved fødslen. Den udlagte barnefader er ingen ringere end Rasmus. På det tidspunkt bor de begge i Aggebo, så måske har hun tjent på Aggebogård? Det er i hvert fald sandsynligt, at de er mødtes her i Aggebo.

Men Ane gifter sig med en anden end Rasmus. Ægteskabet holder dog ikke længe og parret bliver separeret. Så vidt jeg kan se, får de ingen børn sammen. Det kan godt være legal skilsmisseårsag på det tidspunkt. Det kunne god se ud som om parret bor på Græsted Overdrev.

Rasmus og Ane finder nemlig sammen igen og i januar 1827 bliver hun gravid. Så i september 1827 føder hun sønnen Ole og Rasmus er faderen igen. På dette tidspunkt bor hun på Græsted overdrev og han er tjenestekarl i Lopholm ved Græsted.

Mens hun er gravid lykkes det at få skilsmissen til at gå igennem. Hun kan derfor gifte sig med Rasmus, hvilket de gør den 21. december 1827. På det tidspunkt er de flyttet sammen, for de står begge som boende på Græsted Overdrev. Måske hun har haft et hus der?

De får børnene:

Ole Rasmussen (f. 12/9/1827). Født på Græsted Overdrev.
Niels Rasmussen (f. 31/5/1829). Født på Græsted Overdrev.
Gjertrud Rasmusdatter (22/1/1832). født på Græsted Overdrev. Dør 1906
Anders Rasmussen (f. 24/12/1834 i Dønnevælde)
Jens Rasmussen (f. 28/9/1839 i Dønnevælde. Dør 24/6/1840, ¾ år gammel)

Ved folketællingen i 1834 optræder familien bo sammen i Dønnevælde. Det er ikke helt sikkert, hvor de bor, men det er et hus uden jord, hvortil der har været en smedje. Det er ikke umuligt, at det kan være Dønnevældevej 83, hvor der op til 1980’erne var tilknyttet en smedje.

Folketælling fra Dønnevælde i 1834

Ved folketællingen 1840 bor familien stadig i huset. Men Ane er alene med de fire børn, for Rasmus sidder i Kulhytten i Esrum Arrest. Jeg ved ikke, hvad han sidder inde for, men mon ikke det er samme forseelse, som sine brødre? Mere om dette nedenfor.

Ane bor alene med børnene i 1840 – for Lars sidder i Kulhytten. Kig ud til højre, hvor der skamfuldt står: Manden i arrest

Ved folketællingen 1845 er Rasmus kommet ud igen og derfor finder vi familien samlet i Dønnevælde igen. Men Rasmus er ikke længere opført som smed, men derimod som insidder (lejer). Så de er måske flyttet, eller der er nogen andre, der har overtaget smedjen og han og familien må nu leje sig ind? Kun to af børnene bor hos dem, nemlig Gjertrud på 14 år og Anders på 11. Lille Jens er jo død og de to ældste drenge er nok ude at tjene. De er begge blevet konfirmeret sammen i 1844.

Kort efter er der dog ikke meget tilbage af den lille familie. Kun et år efter at Rasmus Henriksen er kommet ud af arresten, vælger han at hænge sig i smedjen. Det sker den 21/2/1846 – han blev 44 år gammel.

Desværre lever Ane Kirstine Andersdatter heller ikke længe. Kun halvandet år senere, dør hun af brystsyge (tuberkulose). Det er den 8/10/1847 og hun er 56 år gammel.

Da moderen dør er børnene hhv. 20, 18, 16 og 12 år gamle. Den yngste – Anders Rasmussen – er endnu ikke konfirmeret. Det bliver han i foråret 1849 og her kan man se, at han bor under fattigforsørgelse hos sin onkel i Aggebo – Lars Henriksen. Han bliver faktisk boende her nogle år som tjenestedreng. Se nedenfor

Lars Henriksen

Den næste af brødrene hed Lars. Han var født i 1797 og giftede sig 12/3/1821 med Birthe Kirstine Jensdatter, født i Ørby, Vejby sogn i 1792. De bosætter sig i Aggebo, hvor de bor hele livet.

Lars bliver den, der lever længst og ender med at tage sig af forældrene Henrik Olsen og Susanna. De gamle folk går på aftægt og bor hos Birthe og Lars. Lars blev uddannet tømrer og var samtidig husmand.

Lars og Birthe får i alt 7 børn, men mister fire af dem som spæde. Selvom børnedødeligheden var høj på det tidspunkt, er det alligevel usædvanligt. I hvert fald, når man ser i kirkebogen for Aggebo-området.

Niels Larsen (f. 12/9/1822), Valby sogn. konfirmeret 2/4/1837. Bor i Aggebo hele livet og forældrene går på aftægt hos ham.
Ane Larsdatter. Født 24/6/1824. Dør 8 uger gammel 14/8/1824.
Anders Larsen. Født 2/10/1825 Dør inden dåben, dagen efter fødslen 3/10/1825
Ane Trine (Katrine) Larsdatter. Født 17/10/1826. Gift 6/12/1851 (Valby kirkebog) med Søren Knudsen, begge af af Aggebo Skovhuse. Flytter til Dønnevælde i 1852. Han er måske født i Ramløse.
Pernille Larsdatter (f. 25/9/1828). Bliver vist nok gift med en Jens Pedersen og får en datter. Ligner at hun flytter hen til Aggebo i 1853 fra Slangerup (tilgangsliste).
Dødfødt, udøbt drengebarn. Født 25/3/1831
Larine Larsdatter (f. 29/1/1834) Dør 9/3/1834, 6 uger gammel. Udøbt

I oktober 1833 bliver Lars Henriksen sammen med sin lillebror, Søren Henriksen dømt for skovtyveri (se senere).

Derfor kan man se, at ved folketællingen den 1/2/1834 bor Birthe i Aggebo Skovhuse, Valby (et ukendt sted) med fire børn og to aftægtsfolk. Læg mærke til at Birthe er højgravid, da Lars bliver dømt og hun føder sin yngste datter mens han sidder inde – to dage før folketælleren kommer forbi. Den lille pige dør få uger senere. Hendes navn bliver aldrig indført i kirkebogen, fordi hun ikke når at blive døbt. Vi kender det kun, fordi mor Birthe siger til folketælleren, hvad hun har tænkt sig at hendes datter skal hedde.

Ved folketællingen i 1840 er Lars tilbage igen – han bliver løsladt i efteråret 1835. Faderen Henrik Olsen er død i 1837, men Henriks mor, Susanna bor stadig hos dem, 72 år gammel. Sammen med dem bor nu også Marius Nielsen, som er Susannas bror (f. 1777, 53 år) og fattiglem. De bor et sted i Aggebo, Valby, men det er ikke sikkert præcis hvor.

Ved folketællingen 1/2/1845 er de opført under Græsted Sogn og lejer sig nok ind et hus i Aggebo, Græsted. Nu er Lars Henrichsen opført som glarmester, så han har åbenbart udvidet gesjæften. Marius og Susanne bor stadig hos dem, hhv 68 og 77 år gamle.

I løbet af sommeren 1845 har Lars Henriksen købt ejendommen, matrikel 5, Aggebo, Valby af Bodil Christoffersdatter (Niels Aggebos mormor). Det kan vi se, for da Susanna dør kort efter, nemlig 15/6/1845 er hun opført i Valby sogn. Det er i øvrigt også noteret i både Sogneprotokollen og Hartkornsprotokollen. De overtager også matrikel 16a. Dermed kan vi nok godt regne med, at de har boet i et hus, der i dag ligger på Aggebovej 58.

I 1850 bor de sammen med to af børnene, Anne Katrine og Anders, deres forældreløse nevø, Anders Rasmussen på 16 (se ovenfor) og gamle Marius, der nu er blevet 73 år.

I 1860 er gamle Marius død og nu er det Lars og Birthes tur til at være gået på aftægt. Huset er overtaget af den 37-årige søn, Niels Larsen, der har giftet sig med en væsentlig ældre kvinde, Kirsten Pedersdatter, som er 54 år og har en datter på 19.

Fremme i 1870 får vi bekræftet, at Lars og Birthe bor på aftægt på matrikel 5 i Aggebo, Valby. Men de bor ikke længere hos deres søn. Huset er blevet solgt til en ny familie, en Lars Hansen, hans kone, fire børn og en af deres forældre, der også er på aftægt. Der har nok været trangt i det lille husmandssted.

Birthe Kirstine Jensdatter dør 80 år gammel den 29/11/1872.

Lars Henriksen dør 82 år gammel den 16/10/1879 på Esbønderup sygehus og er begravet på Græsted kirkegård. I kirkebogen står, at han var almisselem fra Helsinge, aftægtsmand fra Aggebo, men boede som insidder i Faxemose det sidste af sin tid, måske hos et at sine andre børn. Der var nok blevet lovligt presset at være i huset i Aggebo med de nye ejere.

Lars er således den af de fire børn, der bliver ældst.

Søren Henriksen

Søren er den yngste af de tre sønner i familien Henriksen. Han er født 1799 og 26 år gammel, den 28/10/1825, gifter hans sig i Valby kirke med Ane Marcusdatter, der er 18 år, født 1809 i Valby sogn.

Søren er 26 år og de bor begge i Aggebo på vielsestidspunktet – han sandsynligvis hos Sørens forældre. Forlovere ved brylluppet er Gm. Niels Pedersen, Fuglebjerggård, Hemmingstrup og Lars Henrichsen (Sørens midterste storebror). Niels Pedersen er i øvrigt stedmorfar til Mette Marie Gregersdatter…

Ni måneder senere, den 11/7/1826, får de deres første datter Birthe Kirstine Sørensdatter. Søren og Ane er stadig insiddere i Aggebo. Faddere ved dåben er Peder Christensens hustru, Lisbeth Christophersdatter (Bodil Christoffersdatters søster, Mette Maries moster) i Aggebo samt Lars Hansen i Bannebjerg, Peder Henningsen i Aggebo og Lars Jørgensen i Stokkerup

I januar 1829 flytter familien med lille Birthe til Dønnevælde. Det kan ses på tilgangslisten til Græsted sogn.

Nærmest samtidig får de de endnu en datter, Sidse Sørensdatter. Hun er født den 3. januar 1829 i Dønnevælde.

Det er ikke helt sikkert, hvor de bor, men senere kommer de til at bo på matrikel 2h, Bjørstrupvej 7. Det er dog en større ejendom, så jeg tror at de måske bor et andet sted her til at begynde med.

To år senere – den 9/2/1831 – føder Ane en tredje datter, Christiane Sørensdatter, også i Dønnevælde og 15/3/1833 får de en fjerde datter, Ane Cathrine Sørensdatter i Dønnevælde.

I mellemtiden er Søren dog røget i fængsel for skovtyveri (se nedenfor), så derfor finder vi Ane alene med børnene i Dønnevælde ved folketællingen i 1834. Husk dog at Sørens storebror, Rasmus også bor i Dønnevælde, ganske tæt ved.

Folketællingen for 1834. Ud for Anes navn står der “Manden, Søren Henriksen, i Raspehuset”

Folketællingen viser Ane Mariusdatter, 26 år, der bor med datteren Birthe Sørensdatter på 8 år, Christiane Sørensdatter på 4 år og Ane Katrine på 1 år. Den 5-årige Sidse er sat i pleje i Hemmingstrup hos aftægtsmand Niels Pedersen og hans unge hustru Kirstine Pedersdatter. Niels Pedersen var forlover ved Sørens og Anes bryllup og er den afgåede gårdmand fra Fuglebjerggård, som bor i et aftægtshus.

Sammen med Ane bor også den ugifte Karen Christoffersdatter (f. 1798, 36 år) som er indsidderske samt hendes søn på 3 år, Christoffer Jørgensen (1831). Karen var en lidt rodløs kvinde, der nok havde brug for et sted at leje sig ind og det har nok været en kærkommen indtægt og arbejdshjælp for Ane at have Karen i huset.

Efter at Søren er kommet hjem fra sit fængselsophold, lader det til at gå galt mellem ham og Ane. Ved næste folketælling i 1840 kan jeg i ikke finde Ane Marcusdatter i hele herredet. Søren er flyttet til Helsingør og arbejder som tjenestekarl hos en brændevinsbrænder. Her han stadig opført som ”gift”, så de er sandsynligvis separeret .

Den ældste af døtrene, Birthe Sørensdatter er 14 år og må være nykonfirmeret. Hende kan jeg ikke umiddelbart finde, men hun er nok ude at tjene. Den mellemste søster, Christiane, som er 9 år, er i pleje hos en af naboerne, Niels Henrichsen (f. 1806) og Nille Nielsdatter i Dønnevælde. Selvom Niels deler efternavn med Søren er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at de skulle være i familie. Sidse Sørensdatter, der nu er 11 år, er stadig i pleje i Valby hos den 77-årige afgåede gårdmand, Niels Pedersen. De to bor alene sammen nu, så den 11-årige piger holder sandsynligvis hus for den gamle mand.

Lille Ane Katrine Sørensdatter, der burde være 7 år, kan jeg ikke finde – men hun står ikke som død i kirkebogen, så hun er nok sat i pleje længere væk.

I 1845 finder vi Ane igen – hun er nu 36 år gammel. Hun dukker op på Græsted Overdrev, hvor hun er opført som ”enke”, der bor til leje. Igen var det ikke ønskværdigt at angive til folketælleren, at hun var fraskilt – så hellere enke. Ane er opført som arbejdskone og børnene bor ikke hos hende. Men de er nu også over konfirmationsalderen (på nær Ane Katrine, som måske er død) og klarer nok derfor sig selv.
Ane er daglejer og har fundet sig til huse hos en 34-årig ugift arbejdsmand, Jens Nielsen. Hos dem bor også hans mor, den 76-årige Gunnild Johansdatter. Mon ikke hun også holder hus for dem for kost og logi?

Søren er stadig i Helsingør i 1845, hvor han arbejder som brygger hos Carl Wibroe og bor på Stengade 26 Han er også opført som ”enkemand”.

I december 1849 ser det ud til at Birthe Sørensdatter (Sørens og Anes ældste) i en alder af 25 år kommer hjem fra en plads i København og flytter ind på Græsted Overdrev – måske sammen med sin mor, Ane?

I 1850 kan jeg igen ikke finde Ane Marcusdatter, men hun bor nok stadig på Græsted Overdrev.

Til gengæld er Søren Henriksen vendt tilbage til Dønnevælde. Han er nu 51 år og må have tjent penge i Helsingør. For han lejer sig nu ind på en mellemstor ejendom, matrikel 2h i 1849. Det er den ejendom, der i dag ligger på Bjørstrupvej nr. 7.

Søren har også ansat en 42-årig husholderske, der hedder Mette Marie Gregersdatter. Mette Marie har medtaget to uægte børn, Niels Aggebo (f. 1838) og Ane Margrethe Andersdatter (f. 1843). Historien om Niels Aggebo, hans familie og hans skæbne på Dybbøl i 1864, kan du læse om i en helt særlig historie ved at klikke her.

Sørens husholderske, Mette er også fra Aggebo, måske har Mette Marie og Søren kendt hinanden, selv om han er 9 år ældre end hende?

Fire år senere, den 27/2/1853 dør Sørens fraskilte kone Ane Markusdatter som fattiglem, kun 44 år gammel. Der står i kirkebogen, at hun dør af kramper og hun er opført som ”Søren Henriksens fraskilte hustru i Dønnevælde”.

Ane Marcusdatters død 1853. Ude til højre står “død af kramper. NB: Fattiglem”

Anes død betyder, at Søren og husholdersken Mette Marie har mindre juridisk bøvl i forhold til deres ønske, som åbenbart var at gifte sig. Så de bestiller straks lysning og 9 måneder senere gifter de to sig. Kirkebogen viser, at den 15/11/1853 vies ”ugift fruentimmer” Mette Marie Gregersdatter til sin husbond Søren Henriksen fra Dønnevælde. Hun er 45½ år og han er 53. Forlovere er en nabo fra Dønnevælde, husmand Jørgen Nielsen Larsen fra matrikel 2d (Bjørstrupvej 14) samt Mette Maries halv-lillebror Rasmus Nielsen af Aggebo.

Hus- og enkemand Søren Henriksen, Dønnevælde, 53 år gl. 2. ægteskab. Ugift fruentimmer Mette Marie Gregersdatter i Dønnevælde, 45½ år

Søren når desværre ikke at opleve den ægteskabelige lykke i særlig mange år. Kun tre år senere, den 26/3/1856, dør Søren Henriksen. Han blev 56 år. Dødsårsagen er ikke opgivet i kirkebogen.

I skøderne kan læses, at Mette Marie arver matrikel 2h fra Søren. Sørens fire – måske tre – døtre nævnes ikke i skifteforretningen. Det kan skyldes, at de er gift (eller selvfølgelig døde), for det gør dem juridisk umyndige i forhold til arven.

Skovtyveriet og dommene

De tre brødre, Rasmus, Lars og Søren var som mange andre mindre husfolk i sognene nord for Gribskov sandsynligvis kulsviere. Som man kan læse i Georg Nordkilds romaner samt i mange andre kilder, var det en helt almindelig bibeskæftigelse. Det var ikke ulovligt at svide kul – forudsat at man havde skaffet brændet til kulsvidningen på lovlig vis. Men de fleste folk på egnen anså skoven for at være allemandseje og derfor betragtedes tyveri af brænde ikke som en rigtig alvorlig forbrydelse. Kongens folk – skovrider, skovfogeder og hegnsmænd – var dog af en noget anden opfattelse.

Det var en kendt sag, at lovløsheden generelt herskede her i de nordlige sogne. Fx ses en bisætning i avisen for 11/12/1850, hvor der tales om at bygge et tinghus i Helsinge, at det er helt kendt viden med problemerne i lokalområdet:

Ingen bosat mand her i jurisdiktionen kan være uberørt af den misstemning, som finder sted i denne egn, hvor tyveri, mordbrand og overfald engang hørte til dagens orden, hvortil Nordsjællands skove og de med tusinder af småhytter besåede overdrev frembyde anledning

Alle tre brødre forbryder sig mod loven. Lars og Søren ved skovtyveri og Rasmus med en ukendt forbrydelse – mon ikke det er det samme. Man kunne godt få den tanke at de tre brødre var særligt driftige til denne skovtyvesport – eller også de var blot mindre dygtige til at undgå tilfangetagelse.

Uanset hvad, bliver Lars og Søren åbenbart pågrebet sammen og sat i ”Kulhytten”, som man kaldte Esrum Arrest, der hørte under Kronborg Vestre Birk. Men det er altså ikke førte gang, så denne gang skærpes straffen og de må ind og bure i tre år helt inde i København.

De bliver indsat i Raspehuset på Christianshavn for at afsone de tre år, som skovtyveriet havde kostet dem. Klik her og læse mere om institutionen ”Tugt- rasp- og forbedringshuset” på Christianshavn

Dommen

Den 11/10/1833 idømmes Lars og Søren 3 år i raspehuset samt at betale sagens omkostninger. De er dømt for skovtyveri.

I domsprotokollen kan man læse:

Domsprotokol for Lars og Søren Henriksen

Fredagen den 11. oct. 1833

Høiesterets Advocat Justitsraad Peter Salicath efter Kongelig Befaling contra Tiltalte Huusmændene Lars Hendriksen Søren Hendriksen.

Stævning dat. d. 1ste October 1833

Uden paaanker er under Lands Over samt Hof og Stadsretten den 20de August 1833 afsagt Dom i en Sag anlagt af Justitien mod de Tiltalte for begaaet Skovtyveri.

Thi som ved bemeldte Dom saaledes er kjendt for Ret: Tiltalte Huusmændene Lars Hendriksen og Søren Hendriksen bør hensættes til Arbeide i Rasphuset hver i 3 Aar, samt een for begge og begge for een, udrede alle af Actionen lovligt flydende Omkostninger, hvorunder de Salarier, der ere tillagte de befalede Sagførere i første Instants billiges, og Actor her for Retten, Procurator Haage tillægges 5 Rbd. Sølv i Salair.

Og som ved den under Cronborg Districts Birketingsret under 4de Juni 1833 afsagte Dom er kjendt for Ret. De Tiltalte Lars Hendriksen og Søren Hendriksen af Aggeboe Skovhuse bør for Justitiens Tiltale i denne Sag frie at være, dog at de betale Actionens lovlige Omkostninger, Salarium til Defensor, Procurator Lund derunder indbefattet med 3 Rbd. Sølv.

Saa indstævnes Overrettens Dom til Stadfæstelse, Skærpelse og yderligere Paakjendelse.

Fredagen den 11 Oct. 1833

Land-Over samt Hof og Stadsrettens Dom bør ved magt at stande. I Salarium til Justitsraad Salicath for Højesteret betale de Tiltalte, Een for Begge, og Begge for Een 10 rbd. Sølv.

Til Bekræftelse

Bornemann

Indsættelsen

I journalen over indkomne fanger til Raspehuset kan man læse, at den 19/11/1833 indsættes Søren Henriksen (39? År) sammen med sin bror, Lars Henriksen (36 år) i Raspehuset i Christianshavn:

Indsættelsespapirer for Lars og Søren

Der må være byttet om på deres aldre, for det skulle være Søren, der var 36 og Lars, der var 39 år.

Journalen giver os et signalement og en beskrivelse af de to indsatte:

Søren Henriksen 66 ½ Tommer høi (173 cm), har blaa Øine, brune Haar, og har i Panden ubetydelige Ar, og paa høire Kind eller Hagen et større et, for Resten, stærk af Skuldre men smækker af Been.

Alder: 33

Hvad de have været: Huusmand

Fødested: d – d [Aggeboe Skovhusegaarden]

Religion: Luthersk

Til hvilket Huus inddømt: Rasphuset

Efter hvilken Dom inddømt og hvorfra afgivet: Høiesteretsdom af 11 Octobr. 1833, Esserum Arrest.

Forbrydelse: Skov Tyverie

Tiden: 3 Aar

Om konfirmeret: Ja

Om gift eller ugift: Givt

Børn, døttre: 4

Om kan læse og skrive: Læse

Om syg eller frisk: frisk

Lars Henriksen – 65 1/4 Tommer høi (170 cm), har blaae Øine, mørkebruun Haar, og har adskillige smaa Ar i Ansigtet samt et betydeligt et paa høire Skindebeen, et neden for Knæet iøvrigt temmelig stærk af Statur og Bygning.

Alder: 36

Hvad de have været: Huusmand

Fødested: Aggeboe Skovhusegaarden

Religion: Luthersk

Til hvilket Huus inddømt: Rasphuset

Efter hvilken Dom inddømt og hvorfra afgivet: Høiesteretsdom af 11 Octobr. 1833, Esserum Arrest.

Forbrydelse: Skov Tyverie

Tiden: 3 Aar

Om konfirmeret: Ja

Om gift eller ugift: Givt

Børn, Sønner: 1 døttre: 2

Om kan læse og skrive: Læse

Om syg eller frisk: frisk

Løsladelse

Sørens og Lars’ efterladte hustruer henvender sig til øvrigheden for at få nedsat straffen. De argumenterer med, at det jo kun var ”simpelt tyveri” samt at loven åbenbart er blevet lempet for netop denne forseelse i mellemtiden. Det resulterer i, at de bliver sat på fri fod allerede i slutningen af 1835 og dermed slipper med et år mindre end forventet.

Erklæringsprotokol

November 6 1835

Til det kgl. Danske Cancellie

Ved at remittere den os ved det Kongelige Danske Cancellies Skrivelse af 29de f.M. tilstillede Ansøgning med Bilage, hvori Anne Marcusdatter og Birthe Jensdatter af Dønnevælde anholde om at deres Mænd Søren og Lars Henriksen, der ved Høiesteretsdom af 11te October 1833 for 2den Gang begaaet qvalificeret Skovtyverie er ansete med Rasphuusarbeide i tre Aar, nu maatte skjænkes Friheden, skulle vi, næst at bemærke, at deres sidst paatalte Forhold af Underdommeren var henhørt til simpelt Skovtyverie, samt at de, efter Sagens Omstændigheder og størrelsen af den dem idømte Straf, vilde kunne have afsonet deres Brøde med to Aars Forbedringshuusarbeide, saafremt Sagens Paakjendelse havde fundet Sted efter Emanationen af Placaten af 14de Mai f.A., anbefale begge de Domsfældte, hvis familier maae antages at lide under deres Fraværelse, til at eftergive den tilbagestaaende Deel af Straffen.

Underskrevet af Bornemann, Rosenkilde, Nielsen, Engelhardt, Schiønning, Moltke, Eberlin, Wilse, Rottbøll

Rasmus

Som nævnt ender storebror Rasmus også med at komme ind at bure for en forseelse. I 1845 sidder han i Kulhytten. Det er sandsynligvis også for at stjæle brænde i skoven – eller måske for krybskytteri. Det var lige så almindeligt som at stjæle brænde. Der går ligefrem legender om kulsviernes evner til at snyde øvrigheden i forhold til at skyde kongens dyr.

Men så vidt vi ved, kommer Rasmus kun ind og bure den ene gang, så han slipper for turen i Raspehuset. Til gengæld vælger han at tage sit eget liv kun et år efter, at han har siddet ind. Han blev 44 år gammel.

Henriksen-brødrene

Hvor almindelige de tre brødres eskapader har været, er svært at bedømme. Men at alle tre brødre i en søskendeflok ender med at sidde inde, er vel alligevel usædvanligt.

Tilmed ender den ene med at tage sit eget liv i en alder af 44 år, den anden bliver skilt – og gift igen, men lever kun til han er 56. Kun Lars bliver en gammel mand – han lever til han bliver 80 år gammel. Deres lillesøster, Nille, lader til at holde sig pænt på dydens smalle sti.

Skovtyvene fra Dønnevælde og Aggebo