Historien er baseret på en afskrift af et mundtligt interview, der ligger på Græsted Lokalhistoriske arkiv. Det er afskrevet 6/12/2004 af Birgit Andreasen. Jeg har siden sammenholdt Georgs beretning med fakta fra folketællinger og kirkebøger og sammenskrevet hans historie.
Forældre
Georgs far hed Rasmus Jacobsen. Rasmus blev født 29/12/1850 på Galten Mark, Jylland og flyttede siden til Aggebo og senere Dønnevælde, hvor han døde 79 år gammel, 6/2/1930.
Georgs mor hed Marie Frederikke Pedersen. Hun var født 19/12/1856, på Græsted Overdrev som uægte datter af den ugifte Ingeborg Caroline Pedersdatter (8/4/1829-17/12/1892). Den udlagte barnefader var slagter Hans Larsen Vindahl (f. 1834) af Græsted Overdrev. Marie vokser op hos sin mor og senere stedfar, Rasmus Johansen i Aggebo Skovhuse.
Læs en selvstændig historie om Georgs mormor ved at klikke her.
Da Georgs mor, Marie Frederikke Pedersen bliver konfirmeret som 14-årig skal hun ud at tjene. Først ligner det, at hun får plads hos en Jens Hansen i Nellerød, men kort efter vælger hun at rejse helt til Jylland – nærmere bestemt Århus. Almindeligvis valgte de unge at tjene tæt på deres familie, men ikke Marie. Man kan måske gisne om, hvorvidt hun blot havde udlængsel, eller om der var nogen eller noget hun havde brug for at komme væk fra.
Afgangslisten for Græsted sogn viser, at den unge Marie rejser fra Jens Hansen i Nellerød til Århus den 4/11/1871.
Marie rejser til Århus 1871
I Jylland møder Marie den fire år ældre Rasmus Jakobsen fra Galten mark. Marie bliver gravid, men inden fødslen når de unge at blive gift, nemlig den 19/12/1879 i Århus (Vor Frue). På dette tidspunkt bor Rasmus åbenbart i Søballe, Galten Sogn og er 28 år. Marie er 23. Vi finder dem også der i folketællingen, som er foretaget 1/2/1880. De unge mennesker ser ud til at bo til leje hos en anden familie og Rasmus er opført som smedesvend.
Tiden i Jylland
to dage efter folketælleren er forbi – og knap 3 mdr. efter vielsen, føder Marie deres første barn. Der er ikke sparet på navnene, for den lille datter bliver døbt Edvardine Karoline Jakobine Cecilie Marie Jakobsen. , født 3/2/1880 i Sønder Galten sogn, Århus amt.
Edvardine Karoline Jakobine Cecilie Marie Jakobsens fødsel
Inden familien får deres næste barn – vores hovedperson Georg Jakobsen – flytter familien længere sydpå. Georg fødes to år senere, den 12/2/1882 i Skanderborg Amt, Gjern Herred, Voldby Sogn, hvor familien bor som insiddere.
Georg Jakobsens fødsel 1882
Inden næste barn fødes to år senere, er familien endnu en gang flyttet længere sydpå. Da Agnes Alfrida Jakobsen fødes 18/4/1884, bor familien i Låsby, Gjern Herred, Skanderborg Amt. Faderen er nu opført som husmand, så de må have købt eget hus nu. Lille Agnes bliver desværre kun 3½ år gammel (se nedenfor).
Endnu en gang flytter familien, for de to næste søstre fødes på True mark, der ligger i Brabrand sogn, Hasle Herred, Århus Amt. Det er Rasmine Marie Jakobsen 3/2/1886 og Emilie Helene Karoline Jakobsen, født 10/1/1887.
På True mark arbejder Rasmus som teglværksarbejder og mange af fadderne til de to yngste piger er arbejdsmænd på Årslev teglværk, så det er nok også her, Rasmus arbejder.
Det må også være fra True mark at lille Georg har sine første erindringer. Georg er jo omkring 5 år, da de bor der. Georg fortæller, at familien boede i et langt vinkelhus med tre storkereder på. De sov alle sammen i to store senge. De havde kun to stuer og der var en seng i hver stue. Han fortæller, at på et tidspunkt kom der en kone og gemte sig hos dem, fordi hendes mand ville banke hende. Hun sad ude på lokummet og da manden kom og ledte efter hende, sagde moderen, at hun ikke var der. Hun flyttede åbenbart ind til dem, for i tiden efter boede der tre familier i huset sammen og alle sov i de to senge.
Rejsen til Nordsjælland
I løbet af 1887 flytter flytter familien igen – denne gang tilbage til moderen Maries fødeby, Græsted. Faderen har fået arbejde ved Frederiksholms teglværk i Købennhavn, men af en eller anden grund bosætter familien sig ikke i hovedstaden. Moderen og børnene bor i Aggebo ved Græsted mens faderen arbejder i København og sender penge hjem.
Georg erindrer flytningen og rejsen til Nordsjælland. Inden afrejsen fra Jylland husker Georg, at der blev afholdt auktion over alle deres ting. Der blev skrevet numre med kridt på tingene og så blev de solgt. Det gav ikke ret mange penge.
De kom ned til fiskerlejet og sejlede til København. Rejsen var med sejlbåd og foregik om natten. Under overfarten sov de oppe på tovværket på dækket og moderen havde dynerne med i nogle sække, som de sov med. Georg husker det som at de var fire børn på turen, nemlig nemlig Karoline (7 år), Georg (5 år), Agnes (3 år) og Marie (1½ år). Der var dog også den mindste, Emilie, men det har han så ikke haft nogen erindring om.
Fra København tog de toget til Hillerød og så skulle de have været hentet der. Men manden kom først næste morgen. Den nat sov de i porten til missionshotellet, hvor moderen bredte sengetøjet ud. Manden kom så næste morgen og hentede dem i en enspænder.
Barneliv i Græsted (Bøllemosen i Aggebo)
Georg fortæller, at de startede med at bo ved bedstemoderen ”i Bøllemose”. Det er betegnelsen for det område, hvor Mosevej ligger i dag – mellem Græsted og Dønnevælde. Bedstemoderen var Georgs mormor, Ingeborg Caroline Pedersdatter (læs om hende ved at klikke her), som boede i Aggebo Skovhuse matr. 9i, i dag Mosevej 13, 3230 Græsted.
Georg husker sin bedstemor som en gammel kone, der gik rundt og solgte strikkepinde og hårnåle fra en stor kurv.
Kort efter ankomsten til Aggebo skovhuse, dør den næstyngste pige, Agnes Alfrida Jakobsen kun 3 år gammel den 19/12/1887. Men tre år senere får de endnu en datter, der får samme navn, nemlig Agnes Alfrida Jakobsen, født 9/10/1890.
Mens familien bor hos bedstemoderen, arbejder faderen stadig i København og sender 8 kr hjem hver 3. uge. Dette varer ved hele Georgs barneliv.
Eget hus
Inden 1890 bliver der et gammelt hus til salg og det køber familien så og flytter over i. Det er nabohuset på Mosevej 11, Aggebo Skovhuse 9k. Samtidig går bedstemor på aftægt og overlader sit hus på Mosevej 13 til en af sine sønner, Niels Rasmussen (født 21/7/1868), som flytter ind med sin unge kone.
Huset, som Georgs familie flytter over i husker han på denne måde: “Huset havde lervægge med halm på siderne. Der var langhalm sat op med sømslåede lægter rund omkring. Der var kun to små stuer og et åbent ildsted med en trefod og der kogte vi mad. Vi hentede brænde og kvas i skoven. Det sprang om ørerne på os, når vi fyrede, fordi der var åben skorsten.”
Ved folketællingen, foretaget 1. februar 1890 skulle vi så forvente at se familien samlet i deres hus i Aggebo Skovhuse. Men tællingen viser, at de fire børn bor alene hjemme i huset. Karoline på 9, Georg på 7, Rasmine Marie på næsten 4 og Emilie på knap 3 år. Forældrene står på siden for “midlertidigt bortrejste” og er begge i København på tidspunktet for tællingen. 9 måneder senere kommer datteren Agnes til verden (se ovenfor).
Det har sikkert været af bitter nød at moderen var nødt til at forlade sine fire børn og tage kortvarigt til København. Vi ved ikke hvorfor og hvor længe hun var væk, men Georg beretter om sit fattige barndomsliv således:
Familien var meget fattige og de fik ikke mad hver dag. Georg blev sendt rundt for at tigge. Han var den eneste dreng, så det var kun ham, der blev sendt ud at tigge, for moderen mente ikke at det var noget piger skulle gøre. Han fik af og til noget brød og et stykke flæsk fra de omkringliggende huse og gårde og det kom med hjem og blev stegt eller kogt.
Nogle gange kom han helt op på kyststrækningen ved Strand Esbønderup med sin lille sæk. En gang på en bidende kold frostdag, var han ved en gård deroppe. Ingen mente at de kunne undvære noget, men en knægt på gården sagde, at han bare kunne tage nogle kartofler fra en bunke, der lå ude i loen. Han fik så fyldt sækken godt op og gik hjemad. Der var jo næsten et par mil hjem og han gik over Hågendrup, Alme, Englodden og igennem Aggebo Hegn til Bøllemosen på Mosevej 11. Sækken var tung og det havde været en meget lang og kold vej at gå. Da han endelig nåede hjem, hældte moderen kartoflerne ud. Men der var ikke en eneste af dem, der ikke var rådne eller havde fået frost. Så græd moderen og så græd Georg også. Heldigvis havde de dog en lille kurv med ting de havde fået: “Mel, lidt sul og sådan” og så fik de alligevel noget at spise den dag.
Selvom faderen er i København, kommer han jo nok hjem en gang i mellem. I hvert fald når Marie at føde to børn mere, men de dør begge under fødslen. Det sker 29/5/1894 , hvor Marie fødte en datter, og 22/6/1895, hvor hun føder en dreng.
Alle børn var tidligt ude at tjene. Inden Georg fylder 7 i 1889 er han selv ude at tjene – endnu inden han er startet i skole. Han skulle passe køer på en gård i nærheden (han nævner ikke hvilken). Køerne gik løse i oktober måned og så skulle han holde øje med dem. Da måneden var slut skulle køerne lukkes på stald og da han ”kom ned deroppe fra” den aften måtte folkene have glemt at lukke for høns, ænder og gæs. Da de kom ud næste morgen, havde der været en hunræv og hun havde bidt de fleste af fjerkræene ihjel. Hun havde forsøgt at grave dem ned i pløjemarken, så de hvide gæs og ænder stod i hullerne derude og så løjerlige ud. Dem hentede familien så og levede af gåsesteg og andesteg i lang tid.
Moderen Marie arbejde oppe på Dønnevælde Teglværk, for manden var jo i København. Georg fortæller, at hun satte sten ind i en jordovn, der var gravet ned: “Der gik to kvinder og trillede sten ind der og så var der en mand, der stablede dem op og så tændte man jordovnen. Så fyrede de op og mens stenene brændte, kørte de ud i Faksemosen for at hente tørv til næste brænding. Selvom det var mandfolkearbejde, var det kvinderne, der gjorde begge dele.”
Ungdomstid
Da Georg var 12-13 år dvs. 1894-95 kom han ud at tjene på en gård, der ligger længere nordpå, hvor han var et år. Han fortæller om en episode, hvor han var ude i marken for at flytte køerne og give dem vand: “Da jeg kommer derud, går koen ude i en rende i vand til knæene, men jeg henter den og tager den over til de andre. Jeg giver den ikke vand, for jeg mente jo, at den havde fået nok mens den stod i renden. Det havde nogen fra nabomarken set og da jeg kom hjem for at spise til middag, sagde bondemanden, at jeg skulle blive inde lidt. Så kom han over og gennembankede mig med et egespir, så jeg skreg som en vild. Jeg kunne ikke stå op to dage efter og måtte ligge i sengen. Men derefter skete der ikke mere.”
1901
I 1901-folketællingen har jeg fundet Georgs familie boende på matrikel 9k i Aggebo Skovhuse (Mosevej 11).
Georg Jakobsens familie i folketællingen 1901
Her bor de med deres eget yngste barn, Agnes Alfrida Jacobsen (9/10/1890 11 år) og barnebarnet Johanne Andrea Jacobsen (4/12/1898 2 år). Lille Johanne er datter af Georgs ældste storesøster, den ugifte Edvardine Karoline Jakobine Cecilie Marie Jakobsen, som var 18 år, da hun fik barnet. Den udlagte barnefader er Andreas Johannes Lundberg fra Holt. Interessant nok står der i kirkebogen, at Johanne senere har ændret sit efternavn fra Jakobsen til Jeppesen. Men hendes kødelige far hed jo ikke Jeppesen, så det kan jo undre lidt. Til gengæld kan man se, at moderen 10 måneder før hun nedkom tjente hos en gårdejer Hans Jeppesen i Fjellenstrup ved Søborg… Måske var den udlagte barnefader så alligevel ikke den rigtige? Gården hedder i øvrigt Gadegaard og ligger på Græstedvejen 85, Gilleleje i dag.
I folketællingen 1901 står der om at Georgs far, at han er “uddannet smed, men arbejder ikke i faget” samt at han er jernbanearbejder. Det bekræftes, at de har 5 levende børn børn.
Imens i 1901 er Georg blevet skomagersvend. Han bor hos sin mester lige rundt om hjørnet fra forældrene, nemlig på matrikel 3d, i dag Valbyvej 41. Klik her og se huset i dag. Dette hus er ifølge BBR bygget i 1876, så det er nok det samme hus som i dag. Georgs mester var skomager Eduard Nielsen Jørgensen.
Georg Jakobsen er i lære som skomager i 1901
Senere samme år flytter Georg til Gladsaxe og så videre til Lyngby, hvor han får arbejde på sukkerfabrikken.
Voksenliv i Dønnevælde
Ved folketællingen 1/2/1906 finder vi Georg i Lyngby, hvor han er fabriksarbejder i sukkerhuset. Han bor sammen med den kun 15-årige Johanne Karise Jacobsen født Jensen, født 26/2/1890 i Lundtofte. Der står i papirerne, at de er gift, men de er reelt kun forlovet. Johanne er dog allerede højgravid med deres første barn og nedkommer få dage efter at folketælleren har været forbi – kort før sin egen 16 års fødselsdag.
Året efter, den 13/4/1907 , gifter Georg og Johanne sig i Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, København. Han er 25 år og hun er lige fyldt 17.
Familien bliver boende i Lyngby og her får de efterhånden 5 børn:
- Aage Hjalmar Jakobsen (født 10/2/1906 i Lyngby). Moderen er 15 år
- Arne Georg Frederik Jakobsen (født 29/8/1907 i Lyngby). Moderen er 17 år
- Arnold Rasmus Jakobsen (født 18/8/1908 i Lyngby) Moderen er 18 år
- Gurli Agnes Helene Jakobsen (født 2/9/1909 i Lyngby). Moderen er 19 år
- Edit Gudrun Jakobsen (født 12/3/1911 i Lyngby). Moderen er 21 år
Ved folketællingen 1911 finder vi dem også samme sted, Georg er stadig markarbejder på sukkerfabrikken.
Kort efter flytter familien til Græsted, hvor de får deres sidste barn.
6. Gerda Klara Jakobsen (født 17/4/1913)
Gerda er født i Aggebo Skovhuse, så på fødselstidspunktet bor Georg og Johanne enten hos Georgs mor og far på Mosevej 11, eller hos farbroderen, Niels Rasmussen på Mosevej 13.
Derefter flytter de til Sletelte i Valby Sogn, hvor vi finder dem I folketællingen 1916 (1/2/1916) boende som insiddere på matrikel 14, Sletelte, i dag Tremarksmosen 12. Johanne bor hjemme sammen med de 6 børn og Georg er fraværende fra hjemmet, fordi han arbejder på Helsingør Skibsværft på tælletidspunktet.
Til Dønnevælde
26/4/1916 lejer Georg og Johanne huset på matrikel 3d (nu 3k) i Dønnevælde. Det hedder i dag Bjørstrupvej 26. Dette beskrives i en senere advokatsag mellem ejeren af matrikel 3c, Svend Wewer og Georg Jakobsen, som ligger på Gribskov arkiv i Græsted.
Her ses huset, som det så ud i 1949
Bjørstrupvej 25, matrikel 3d/3k Dønnevælde. Sylvest Jensens luftfoto 1949
Familiens ses ganske rigtigt også på matriklen ved den næste folketælling i 1921 Dønnevælde. Der står at han og familien er flyttet til kommunen i 1913. Nu er Georg 39 år og Johanne er 31, De har 5 børn hjemme: Arne (14 år), Arnold (13 år), Gurli (11 år), Gudrun (10 år) og Gerda (8 år). Georg er opført som skovarbejder.
I 1925 bor han samme sted. Nu er Georg 45 år og opført som teglværksarbejder. Johanne er fyldt 35, Sønnen Arne Georg Frederik Jacobsen, 18 år er fraværende som tjenestekarl hos Lars Nielsen i Valby. Gudrun er også væk fra huset – sandsynligvis ude at tjene. Hjemme bor børnene:
- Arnold på 19, opført som medhjæper
- Gurli Agnes Helene på 15 år. Året før på samme tid befandt hun sig på Esbønderup Sygehus, så hun er måske svagelig?
- Gerda Klara på 12 år
- Endnu et barn: Ely Irene Johanne Jakobsen, der er født i Dønnevælde 18/12/1922 og er 3 år.
Folketælling for 1925. Matrikel 3d Dønnevælde.
Georgs forældre dør
Georgs mor, Marie dør 1/4/1929 på Esbønderup Sygehus. Hun blev 72 år og boede i Aggebo skovhuse til sin død. Et år senere, dør også faderen, Rasmus Jakobsen dør 6/2/1930 og er begravet i Græsted. Faderen opholder sig i Dønnevælde, da han dør, sandsynligvis hos Georg og Johanne.
Johanne og Georg bliver boende i Dønnevælde og ved folketællingen i 1930 er Georg blevet 50 år og er opført som teglværksarbejder på Mårum Teglværk. Johanne er 40. De bor med Arne Georg Frederik, der nu er 23 år. Et år tidligere var han i militæret på Kastellet. Arnold er blevet 22 år og bor også hjemme. Han var sidste år i Alsønderup. Desuden er efternøleren Ely blevet 8 år. Den ældste bror, Aage Hjalmar Jakobsen bor nu også hos dem. Han befandt sig året før i Blistrup.
I 1940-tællingen bor de samme sted, men nu bor Georg på 60 og Johanne Karise på 52 alene. Han er stadig teglværksarbejder
På Gribskov Arkiv ligger en juridisk sag mellem Georg og Sven Wewer. Wewer ønsker at overtage jorden og måske også huset, som Georg oprindeligt har lejet. Sagen pågår i 1951-52.
Sagen ender, så vidt jeg kan udlede, med at Georg og Johanne flytter til Højelt, Blistrup Sogn.
Johanne dør 18/11/1958 mens de bor i Højelt.
Ved interviewtidspunktet (1972) er Georg lidt over 90 år og bor på plejehjemmet Karlsminde i Græsted. Han er blevet hædret af bestyrelsen for pensionistforeningen som æresmedlem for trofast arbejde.
Georg dør 30/1/1982, 14 dage før han fylder 100 år.