Skovbjørstrup er et meget lille ejerlav, der ligger lige nord for Harager Hegn i det nordligste hjørne af Mårum Sogn. Klik her og se placering. Fra midten af 1700-tallet, men sandsynligvis også før, består ejerlavet af to gårde og udgjorde derfor ikke en egentlig landsby som mange af de andre ejerlav gjorde. Den ene gård er bevaret i dag og hedder Bjørstrupgård. Klik her og læs mere. Den anden blev opkøbt af forstvæsenet ca. 1790 og ændret til skovfogedbolig. Klik her og læs mere.
De to gårde må ikke forveksles med enestegården Boesgård, som ligger inde i det nuværende Harager Hegen. Denne hører til Valby Sogn under Sletelte. Klik her og læs om Boesgård.
Langager
Som det kan læses under Bjørstrupgård, har denne gård fået nye fæstere omkring 1789. Det er Ole Jensen og Margrethe Jensdatter. Det er Margrethes andet ægteskab, for hendes første mand hed Morten Larsen, kaldet Morten Fuglsang.
En af Margrethes og Mortens døtre hed Gjertud Mortensdatter og hun var født 26/8/1764 i Fuglsang tæt på det nuværende Duemose station ved Mårum. Gjertrud er vokset op i Skovbjørtstrup for familien flytter dertil, da hun er fem år gammel i 1769. Ikke langt derfra ligger Dønnevælde og en ung mand herfra, gårdmandssønnen Anders Nielsen fra Barumgård f. september 1769 skal nu være Gjertruds mand. Han er 25 og hun 29, da brylluppet står. Jeg kan ikke finde deres giftermål i kirkebogen for Mårum eller Græsted, men det er ca. omkring 1798. De er i hvert fald gift, da det første barn, Morten, bliver født i starten af 1799.
Som en medgift eller bryllupsgave får de to unge mennesker afstukket to skæpper jord i det nordvestlige hjørne af Bjørstrupgårds jord. Det svarer til et større husmandssted og får tildelte matrikelnummeret 2. Hvorfor Anders som ældste søn ikke overtager Barumgård vides ikke, men det kan jo have været efter eget ønske. Det er i stedet hans lillebror, der gør det.
Fæsteprotokollen viser, at ejendommen overgår fra Ole Jensen til Anders Nielsen i to omgange. Først er der noteret for 15/4/1800 at han overtager et hus “fra Ole Jensens gård” halvandet år senere, den 3/9/1801. overtager han resten af fæstet. Om det blot er en administrativ fejlnotering, eller om der er tale om to forskellige lodder, er det ikke lykkedes mig at afklare.
Ved folketællingen i 1801 er familien optegnet med den lille søn, som er knap 3 år. Stedet er opført som “husmand med jord”.
På matrikelkortet fra 1815 kan man se, at Anders Nielsen ejer matrikel 2:
Matrikelkort over Skovbjørstrup ca. 1815. Anders Nielsen ejer matrikel 2 øverst til venstre
Navnet Langager
Normalt ville man opkalde et husmandssted, som er tilknyttet en gård efter gårdens navn. Men navnet “Bjørstruphus” er på dette tidspunkt allerede overtaget af den gård i Bjørstrup, som er blevet inddraget til skovfogedbolig. Derfor skal man jo finde på en god betegnelse for Gjertrud og Anders’ nye sted. Man kan læse i udskiftningsforretningen for Dønnevælde, hvis jord støder direkte op til husmandsstedet, at det ligger op ad den ager, der kaldtes “Langager” – og det bliver derfor stedets navn.
En af kilderne er et brev fra krigen i 1864, hvor brevskriveren, Christen Christensen er insidder på ejendommen og selv betegner den som Langager. En anden er, at forfatteren Georg Nordkild, lader en af sine hovedpersoner hedde “Morten Langager”. Nordkild er selv i familie med beboerne på denne ejendom, så det jo helt nærliggende at tage hans betegnelse for pålydende.
Selvom ejendommen oprindeligt har størrelse som et husmandssted, har ejerne gennem historiens løb tilkøbt mere jord, hvorfor den i dag retteligt kan kalde sig Langagergård.
Gjertrud og Anders’ børn
Husets første beboere – Gjertrud Mortensdatter og Anders Nielsen – får fire levende børn:
- Morten Andersen (f. 1/2/1799) Faddere er så vidt jeg kan tyde Niels Pedersen af Hemmingstrup, Jeppe Andersen af Dønnevælde, Christen Rasmussen og Kirsten Rasmusdatter af Bjørstrup og Jørgen Jensen af Bjørstrup
- Bodil Andersdatter fødes i foråret 1801: Faddere er vist Gårdmand Christen Larsen af Græsted, Kirsten Rasmusdatter, Jørgen Jensen, Margrethe Mortensdatter alle af Bjørstrup
- Margrethe Andersdatter fødes noget der ligner 3. marts 1806. Faddere er bl. a. Knud Pedersen, Slettelt, og Jens Jørgensen af Bjørstrup
- Inger Andersdatter (sandsynligvis, selvom det er svært at tyde navnet) i slutningen af 1807
Det ser ikke ud som om de får flere børn, men da Inger bliver født er Gertrud jo også 43 år.
Margrethe Mortensdatter – Gjertruds søster
Gjertruds storesøster, Margrethe Mortensdatter (f. 1758) fik som 20-årig den 30. marts 1788 en uægte søn, Jens Jørgensen. I tiden efter bor hun hos sine forældre på Bjørstrupgård. Her ses hun i folketællingen 1801, hvor hun er 41 år og ugift og sønnen er 13.
Først i en alder af 44 år, den 16. marts 1802, bliver hun så endelig gift. Gommen er den 52-årige husmand Lars Christophersen fra matrikel 5 i Dønnevælde, som er blevet enkemand to måneder tidligere. Forlovere ved brylluppet er Margrethes stedfar, Ole Nielsen af Bjørstrup og Niels Jensen af Dønnevælde (Gårdmand på Barumgård, som Lars er husmand for og som er far til Magrethes svoger).
Lars Christophersen bor sammen med sin søn og dennes datter i Flintelandshus, som er matrikel 5 i Dønnevælde – et hus, som i dag er væk. Jeg må formode at Margrethe flytter ind til de unge folk sammen med Lars. Vi ved ikke, hvor længe de boede sammen men da Gjertrud dør, 67 år gammel den 28/6/1825, opholder hun sig her hos sin søster i Skovbjørstruphus.
Generationerne skifter
13. april 1828 dør Gertrud Mortensdatter, 64½ år gammel.
Anders og Gjertruds yngste datter, Inger Andersdatter (f. 1807) gifter sig 30. april 1833 i Mårum kirke med Jens Jensen (f. 1798). Jens er fra Tulstrup i Græsted Sogn og arbejder som daglejer. Han optræder i folketællingen 1801 med sin mor og far, der er husmand og skrædder.
Inger og Jens bliver boende hos Ingers far, Anders Nielsen her i Skovbjørstruphus som insiddere. Vi finder dem i folketællingen 1834, hvor de endnu ikke har fået et barn, men bor med et uægte plejebarn, Jensine Rasmusdatter på 14 år.
Ingers søstre, Margrethe og Bodil Andersdatter er jeg ikke sikker på, hvad der sker med.
Gamle Anders Nielsen dør få år senere, den 4. december 1837, 68 år gammel og Inger og Jens overtager huset.
Morten Andersen
Ingers bror, Morten Andersen gifter sig med Hanne Sørensdatter (f. 1811). De ses i folketællingen 1834 som insiddere hos hendes far på et husmandssted på Græsted Overdrev, ikke langt fra Skovbjørstrup. De får i alt 5 børn, blandt dem sønnen Anders Mortensen i 1844. Denne bliver far til Georg Hendrik Mortensen i 1879, som i 1912 tager navneforandring til Georg Nordkild. Han er forfatter til en række skønlitterære bøger, som tager udgangspunkt i menneskerne nord for Harager Hegn. Læs mere om ham under “Personer”.
Om sin farfar Morten Andersen, beretter Georg Nordkild i Anders Uhrskovs bog, “Landsbyfolk” fra 1964, at han “var en meget gudfrygtig mand. I sin fritid tog han Biblen under armen og gik omkring til omegnens beboere, læste for dem og talte med dem. Han var tømrermester og byggede bl.a. udlængerne til Mårum Skovridergård, de er af bindingsværk og står endnu. Mens han arbejdede der, sagde han en dag til sin svend: “Tag og smid den bil over til mig”. En bil er navnet på en bredbladet økse. Det gjorde svenden, men bilen gik forkert og ramte Morten i knæet, så han fik et stort sår. Han fik forfærdelige smerter – der gik vel blodforgiftning i såret – og døde på Esbønderup Sygehus.” I kirkebogen står der: ”Død på sygehuset i Esbønderup af et ulykkeligt tilfælde, der forkortede hans liv”.
En af hovedpersonerne i Nordkilds bog “Kulsvierblod” hedder netop Morten Langager og går rundt og forkynder for egnens beboere. Han var en dygtig træhåndværker, der både kunne lave ligkister, møbler og hestevogne og skære smukke figurer.
Morten var 53 år gammel, da han døde og efterlod sig en enke og 5 børn, hvoraf kun én dreng var konfirmeret. Få år efter giftede hun sig igen, denne gang med en Morten Nielsen. Han var ifølge Nordkild en stridbar natur, der holdt mere af at være kulsvier end at være landmand.
Et af de fem efterladte børn var Anders Mortensen. Han fik sammen med Henrikke Henriksen tre børn, hvoraf den mellemste er forfatteren Georg Nordkild. Læs om ham under “Personer”.
Jens Jensen og Inger Andersdatters børn:
Jens og Inger får tre børn:
- Gjertrud Jensdatter (f. 6/11/1835) . Fadderne er Hans Jensens hustru i Græsted, ungkarl Jens Jørgensen i Bjørstrup, Lars og Niels Nielsen i Hemmingstrup, Hans Nielsen i Dønnevælde (gårdmand på Barumgård, barnets morfars bror) og pigen Jensine Rasmusdatter i Holt.
- Ane Jensine Jensdatter (f. 30/12/1837) Båret af gårdmand Hans Jørgensens hustru i Bjørstrup. Faddere Hans Jørgensen, Bjørstrup, Hans Nielsen i Dønnevælde, Morten Andersen (onkel) og Lars Jensen, Græsted Overdrev
- Niels Jensen (f. 27/3/1840) Båren af gårdmand Hans Jensens hustru af Græsted Skovhuse. Faddere er ungkarl Jens Jørgensen, Lars Hansen og Lars Pedersen i Bjørstrup, Christen Hansen, Græsted Overdrev og pigen Maren Rasmusdatter, Græsted Skovhuse. Niels dør desværre kun 9 år gammel den 28. januar 1849. Han er druknet, sandsynligvis i Faxemosen, som ligger nær ved.
Husmandsstedet må stadig bære præg af at være en tidligere gård. De har i hvert fald ved folketællingen i 1840 – som det eneste husmandssted jeg er stødt på – en tjenestekarl. Han hedder Rasmus Larsen (f. 1824, 16 år). Han er væk igen i folketællingen 1845 , hvor han tjener han ovre på matrikel 1d i stedet.
Jens og Niels dør
4. december 1846 dør Jens Jensen i en alder af kun 48 år.
Ikke desto mindre er det hans navn, der står på det arvefæsteskøde, der udstedes 28. august 1849 i overdragelse fra kongen.
Inger sidder nu alene tilbage med tre børn mellem 10 og 6 år. Hun klarer skærene selv nogle år, men i januar 1849 rammes hun af endnu en tragedie. Hendes eneste søn, den 9-årige Niels, drukner. Det er sandsynligvis i den nærliggende Faxemose.
Få måneder senere, den 28. maj 1849 gifter Inger sig igen. Faktisk er det med hendes tidligere mands storebror, den væsentligt ældre Hans Jensen (f. 1793) fra Græsted Skovhuse. Hun er 39 og han er 56 ved brylluppet. I margenen ved giftermålet i kirkebogen står der: ”Allernådigst Bevilling til at ægte Broderens Enke 12/8 1848. Attest fra Skifteretten dat: 24 og 25/5 49, Brudg: nat: Kopper, Bruden vacc. 14/8 1816 af Taur (lægen).”
Forlovere ved brylluppet er husmand Peder Svendsen af Græsted Skovhuse og Ingers bror, Morten Andersen af Græsted Overdrev.
Begge de to piger bor stadig hjemme, Lille Niels er jo død.
Ved folketællingen i 1850 ses nu den nye familie bestående af madmor Inger Andersdatter, som er nu 42 år, hendes nye mand og tidligere svoger, Hans Jensen (f. 1793), som er 57 år sammen med de to overlevende børn, Gjertrud Kirstine Jensdatter (f. 1836 14 år) og Ane Jensine Jensdatter (f. 1838 12 år).
En ny generation tager over
Ingers yngste datter, Ane Jensine Jensdatter (f. 1838) er ved folketællingen i 1860 22 år og ude at tjene på en gård i Valby: Hun bliver gift 1. juli 1865 med en husmand og hjulmand i Ammendrup (Helsinge Sogn), Anders Larsen, som er født i Laugø. De bor sandsynligvis alle årene på matrikel 18, Ammendrup, i dag Fredgårdsvej 16, 3200 Helsinge. De ses i folketællingerne her i 1880, 1890 og 1901, hvor Ane er 64 år.
Ingers ældste datter, Gjertrud Kirstine Jensdatter (f. 1836) bliver boende i huset med sin mor og sin stedfar, hvor vi finder dem i folketællingen 1860.
Gjertrud Kirstine Jensdatter
Gjertrud har boet hjemme hos sine forældre fra hun bliver født i 1836 til hun i 1862 gifter sig i en alder af 26 år. Hendes brudgom er Christian Christensen, der er født 1835 og dermed et år ældre end hende. De gifter sig 31. maj 1862 og forlovere ved brylluppet er gårdmand i Sletelte, Jens Jørgensen og husmand i Skovbjørstrup, Hans Jensen, brudens stedfar.
Christian hed oprindeligt Christian Nielsen og er født i Lyshøj i Blistrup sogn den 25/12/1835 som søn af husmand Niels Christiansen (født 1803 i Blistrup) og hans hustru, Ane Margrethe Christoffersdatter (f. 1807 i Blistrup). Familien bor i starten i Blistrup, hvor vi også finder dem i folketællingen for 1834 med de tre ældste børn. Familien flytter mellem februar 1838 og 1. februar 1840 til Græsted Overdrev (Græsted sogn). Det ses ved, at det femte barn Anders Nielsen, er født 2/2/1838 i Lyshøj i Blistrup og ved folketællingen i 1840 bor de på Græsted Overdrev. Her bor de også ved folketællingen i 1850 og det fremgår også ved Christians konfirmation i foråret 1850, at familien bor samme sted.
Christian er oprindeligt døbt Christian Nielsen, som var den gængse måde at navngive efter faderens fornavn, tilsat -sen. Der indføres navnelove her i midten af 1800-tallet, som vil gennemtrumfe den ændring, at børnene får faderens eget efternavn. Og derfor kan man nogle steder se, at Christian er opført som Christian Christiansen. Det står der fx ved vielsen i 1862, men i fx skødeprotokollen, der viser, at han overtager huset fra Gjertrud forældre samt i forsikringsprotokollen for fjerde kvartal 1863, er han opført som Christian Nielsen.
At dette navnecirkus oplevedes som et rod for flere, ses af en passus i skødeprotokollen. Her står der: ”Christian Nielsen … hvis rette navn er Christian Christensen”. Så hvad der var mest “rigtigt” er vist op til fortolkning.
Gjertrud og Christian må have kendt hinanden som børn, da de er næsten jævnaldrende og har boet ret tæt på hinanden (han på Græsted Overdrev, hun i Skovbjørstrup, som ligger få hundrede meter fra hinanden) fra de var omkring 4 år gamle. Han har efter sin konfirmation været ude at tjene. Første udrejse ses i maj 1852, hvor han rejser til Tikøb. – senest i Pårup, nord for Græsted, men de unge har alligevel fundet hinanden og ender med at gifte sig 1862. Allerede tre måneder senere (!) får de deres første barn. Det er Niels Christensen, født 14/8/1862. Forældrene er opført som indsiddere i Skovbjørstrup.
Præcis et år senere følger næste søn, Jens Christensen, født 17. august 1863. Ligesom sin onkel drukner denne ulykkelige dreng dog også i en tørvegrav. Det sker, da han er kun 2 år gammel, den 27/8/1865.
Mellem 17/8/1863 og 27/8/1865 dør Christian desværre også. Jeg kan ikke finde hans død i kirkebogen for Mårum eller for Græsted, men ved Jens’ fødsel er han opført som far og da lille Jens dør som 2-årig er hans far opført som død. Arkivalier fra Gribskov Arkiv viser, at han døde ved slaget ved Dybbøl i 1864, men han er ikke at finde i kilderne over faldne i krigen. Dette betyder dog ikke, at han kan være det, for der var en del problemer med dette. Det kan man læse mere om ved at klikke her. Interessant nok optræder der en Christian Nielsen på mindepladen over faldne i krigen i Mårum Kirke. Men den person, som har forsket i, hvem denne person er, mener, at der er tale om en Christian Nielsen fra Kagerup, som skulle være adskillige år yngre end Christian. Jeg ved ikke, hvem af os, der har ret.
Året efter at Gjertrud har mistet sin mand i krigen og sin søn i tørvegraven, dør også hendes mor, Inger Andersdatter. Hun dør 1. februar 1866 og er kun 59 år gammel
Den stakkels Gjertrud mister dermed sin mand, sin 2-årige søn og sin mor indenfor knap 2 år.
Gjertruds andet ægteskab
Gjertrud bor så tilbage på ejendommen med sin stedfar/onkel og sin ældste søn. De klarer skærene nogle år og den 19. juni 1869, hvor hun er 34 år, gifter Gertrud sig igen.
Gommen er denne gang den 10 år yngre ungkarl Peder Hansen fra Aggebo, Valby sogn. Han er født i 3/7/1844 som ældste søn af husmand og skomager Hans Nielsen og Gjertrud Hansdatter af Aggebo. Han ses ved folketællingen i 1850 på familiens husmandssted, matrikel 5 (i dag matr. 16a), Aggebo by, Valby sogn. Aggebovej 58
Ved folketællingen 1870, som er optegnet i februar måned, finder vi familien i huset, hvor Peder (25 år) og Gjertrud (34 år) bor med stedfaren Hans Jensen (77 år) som aftægtsmand og med Gjertruds ældste søn Niels Christensen (7 år). Hun har dog en ny på vej, og i marts 1870, 9 mdr. efter brylluppet, får hun sit tredje barn, Peder Hansens første.
Året efter, den 4. marts 1871, dør gamle Hans Jensen, 78½ år gammel Der står i kirkebogen at han var ”aftægtsmand i Skovbjørstruphus”, så her er navnet på huset endeligt bekræftet.
Peder Hansens børn
Gjertrud og Peder Hansen får i alt 5 børn sammen og så har Gjertrud jo sønnen fra første ægteskab, Niels Christensen. Niels er den eneste af børnene, der bliver gift og får børn. De andre dør relativt unge eller forbliver ugifte.
- Christian Hansen (f. 9/3/1870). Dør februar 1917, 46 år og ugift
- Laura Jensine Hansen (f. 24/12/1871) Forbliver ugift. Bor i huset til hun sælger det i 1933,
- Jens Hansen (f. 20/10/1873) Dør 15 år gammel, den 26. februar 1889 på Esbønderup Sygehus
- Inger Marie Hansen (f. 17/9/1875) Forbliver ugift. Tjener en del år i København, men vender tilbage.
- Anna Gjertrud Hansine Hansen (f. 28/4/1877) Forbliver ugift. Bor i huset til hun sælger det i 1933.
Først 10 år efter brylluppet får Gjertrud og Peder rettet i skøderne for først i 1879 står der, at Gjertrud har ret til at sidde i uskiftet bo efter sin afdøde mand, der hed Christian Christensen samt at hun er viet til Peder Hansen.
Ved folketællingen fra 1880 ser vi hele familien med alle 6 børn boende i Skovbjørstruphus.
Der går dog ikke længe før der igen må bæres ligtog ud af huset. Den 21. juli 1888 dør Gjertrud Kirstine Jensen, 52 år gammel og et halvt år senere, den 26. februar 1889 dør også den midterste søn, Jens Hansen, kun 15 år gammel.
Hældehoveds hus?
Under ”adkomster” under skøderne står der en passus, hvor der så vidt jeg kan tyde står: Mageskiftekontrakt imellem P. Hansen og Ejeren af Matr. Nr. 1a angaaende 2 jordstykker af deres respektive Ejendomme dat. 15. juni 1879. Derefter står der noget med en lejekontrakt.
Jeg tror, at dette handler om det lille hus, som bliver bygget på toppen af bakken på østsiden af Bjørstrupvej i skellet mellem Bjørstrupgård og Skovbjørstuphus. Det er her Christoffer Hældehoves senere flytter ind (se denne). Det kan også blot være, at de bytter rundt på nogle jordlodder andre steder, det kan jeg ikke tyde med sikkerhed.
Enkemand, Peder Hansen
Da folketælleren kommer forbi i februar 1890, er familien noget reduceret i forhold til sidste gang. Peter Hansen er enkemand, 45 år gammel og bor nu med fire børn. Christian Hansen (19 år), Laura Jensine Hansen (18 år), Inger Marie Hansen (14 år) og Anna Gjertrud Hansine Hansen (1878 12 år).
Den ældste søn, Niels Christensen, som er fra Gjertruds første ægteskab, er nu voksen, (27 år) og tjener som ugift karl på savværket i Kagerup og bliver året efter, den 7/2/1891 gift i Søborg med Ane Margrethe Pedersen (f. 25/1/1864) De flytter til Esbønderup, hvor han er parcellist. Han bor på matrikel 3o, Kirke Esbønderup ( i dag Gillelejevej 45) og får 6 levende børn (Gerda (1892), Nelly, (1898), Richardt (1902), Anna Margrethe (1904), Ester Petrea (1907) og Astrid (1914). (FT 1916 folio 87). De bor på ejendommen i folketællingerne 1906, 1911, 1916, 1921 og 1925. Niels er den eneste af Gjertruds børn, som fører slægten videre. Alle andre forbliver enten ugifte eller når at dø inden de får børn.
11 år senere, ved folketællingen i 1901, er Peter Hansen 55 år og stadig enkemand. Nu har han kun tre voksne børn hjemme. Det er Christian Hansen, der er blevet 30 år, Laura Jensine Hansen, der er blevet 29 år og Anna Gjertrud Hansine Hansen på 23 år.
Inger Marie Hansen (26 år) er ude at tjene og fra 1906 finder vi hende i København, 31 år gammel. Hun er tjenestepige hos en familie Kopbastenskjold i København på Fredericiagade 27. I 1916 (41 år gl.) bor hun stadig i København lige nord for Østerport på Kristianiagade 8, 2. sal. Hun bor hos en ældre enke sammen med 3 yngre kvinder, men det fremgår ikke, hvad hendes erhverv er. I 1925 (50 år gl.) optræder hun som husassistent hos en familie på Nørrebrogade 8 3. sal tv. En ejendom, der ligger lige ud til søerne i København. Fremme ved 1930, hvor hun er 55 år, er hun flyttet hjem til Skovbjørstrup til sine søstre og bror. Hun forbliver ugift og barnløs hele livet.
Tilbage til folketællingen 1906 og familien på husmandsstedet i Skovbjørstrup. Her bor stadig de samme som i 1901, men de har taget en dreng til sig om plejebarn. Det er Alfred Petersen, (1/5/1894 8 år), født i København. Han bliver boende et stykke tid og optræder også i folketællingen 1911, hvor han er blevet 12 år. Han er dog væk igen i 1916, så han er nok blevet konfirmeret og kommet ud at tjene. Jeg kan dog ikke finde hans konfirmation i kirkebøgerne
Billedet her er formentlig taget omkring 1905 og det er højst sandsynligt at drengen er Alfred Petersen (11 år) og at manden er Christian Hansen (44 år). De har vist taget stadstøjet på til ære for fotografen. Billedet må være taget set fra nord. Det er i hvert fald taget inden 1917, hvor Christian dør.
Hvis billedet er taget senere, er der tale om en af de husbestyrere, som søstrene havde ansat samt et ukendt barn, fx fra en naboejendom.
I 1911 optræder også en ung pige i huset. Hun står opført som ”logerende” og det drejer sig om den 12-årige Nicoline Hansen (f. 3/9/1899) Nicoline er datter af murer Niels Peter Hansen og hustru Karen Olsen fra Dønnevælde. Karen er født på Bjørstrupvej 37, (matrikel 8, Dønnevælde) som er naboejendom til Skovbjørstruphus. Det er således et barnebarn af nabohuset, der lige nu bor til leje. Nicolines forældre bor i Pikkerhuse kun få hundrede meter længere oppe ad vejen, så det er lidt usikkert, hvorfor hun bor til leje hos gamle Peter og hans ugifte børn i en alder af 12 år.
Gamle Peter Hansen er ved folketællingen 1916 blevet 72 år og bor stadig med de to døtre og sønnen Christian, der er opført som husbestyrer. Gamle Peter er opført til at have ”nervesvigt”, hvilket kunne være en fællesbetegnelsen for mange dårligdomme. Begge plejebørn er taget videre i livet og de tre unge mennesker er heller ikke så unge længere. Christian er 46, Laura 45 og Anne 39. De er alle tre ugifte.
27. januar 1917 dør storebror, Christian Hansen, kun 46 gammel og ugift.
Fire måneder senere, den 25/5/1917 afhænder gamle Peter Hansen huset til sit ældste barn (stedsønnen er ikke regnet ind her) Laura Jensine Hansen. Samtidig skrives en aftægtskontrakt:
I skøderne fremgår det, at ejendommen nu også omfatter parcellerne 30 på Søborg Sø samt 1l og 3e fra Dønnevælde. De sidste to er de marker, der ligger bag matrikel 8 i Dønnevælde, og som oprindeligt var det fælles overdrev for hele Dønnevælde. Det ser ud som om de netop køber markerne her i 1917 og at de tidligere var ejet af ejerne af teglværket, først Jørgen Jeppesen, så Iwan Wulf og siden Clausen. I dag (2019) hører de to marker stadig til ejendommen.
Få uger efter afhændelsen til datteren, dør gamle Peder Hansen, den 16. juni 1917, 72 år gammel
Søstrene og huset
Da Laura overtager ejendommen kort før faderens død 1917, udtages der pant i ejendommen til de tilbageværende helsøstre (Anna og Inger Hansen), halvbror (Niels Christensen) samt til en person, som jeg ikke ved, hvem er, Inger Christine Larsen.
Søstrene Laura og Anna bor nu på ejendommen frem til 1933. Ved folketællingen 1921 kan man se, at de har en husbestyrer boende hos sig. Det er en Karl Petersen, (23/8/1876, 43 år) Han er født i Alsønderup og boede året før i Tjæreby.
Ved tællingen i 1925 har de en anden bestyrer, nu hedder han Ejler Andreasen (27/5/1907, 18 år) Han er født i Helsinge og opført som karl.
Det fortælles i den familie, der overtog huset fra søstrene (se nedenfor), at de holdt stærkt på deres dyd og havde stillet et større klædeskab hen foran den dør, der ledte mellem sovekamrene, så en husbestyrer ikke skulle kunne snige sig ind til dem om natten.
Ved tællingen i 1930 har de to søstre ikke længere husbestyrer, men til gengæld er deres mellemste søster Inger Marie Hansen vendt hjem fra København (se ovenfor), så de tre ugifte søstre på hhv. 59, 55 og 53 bor nu alene sammen.
I 1931 udtager Laura et pant til Sjællandske Bondestands Sparekasse på 11.000 og køber sine tilbageværende søskendes pant i ejendommen ud. To år senere sælger hun ejendommen til Jens Jensen
Slægtshuset sælges
5. maj 1833 sælger Laura og hendes to søstre den ejendom, der har været i deres slægts eje siden før 1754.
De er i nærheden af 60 år alle tre og ønsker uden tvivl at gå på pension og slippe for arbejdet med det relativt store husmandssted. De flyttede til et gammelt hyggeligt hus i Græsted Skovhuse (Skovhusvej 27 i Græsted, matrikel 12a, Græsted Skovhuse) og senere kom både Laura og Anna på plejehjemmet Karlsminde.
Inger Marie Hansen døde allerede måneden efter flytningen den 21. juni 1933.
Derfor finder vi kun Laura og Anna på Skovhusvej ved folketællingen 1940.
Laura Jensine Hansen dør 75 år gammel den 28. december 1946 på Karlsminde.
Anna dør nogle år senere, jeg har dog ikke fundet datoen i kirkebogen.
Alle søskende på nær Niels var ugifte og barnløse.
Jens og Louise Jensen
Det gamle husmandssted var vist efterhånden noget forfaldent. Men så var det jo godt, at der stod et nyt, ungt par klar til at overtage og genopbygge bedriften. De unge mennesker var det nygifte par, Jens Ingvar Jensen og Louise Larsen. Et barnebarn til Jens og Louise ejer ejendommen i dag. Læs mere om dette senere.
