Et af de mindste huse i Dønnevælde ligger på Bjørstrupvej 3 og matriklen hedder 2n, Dønnevælde. Grunden er kun på 254 m2 og huset på 59m2
Husbyggeren og stedets længstvarende beboer var stenhugger Lars Olsen, kaldet ”Stormagten” pga. sin fysiske størrelse.
Lars Olsen
Lars Olsen blev født den 3. juni 1848 i Esbønderup Sogn.
Hans mor hed Nille Sørensdatter og faderen Ole Larsen. De boede i Thorupshus, der er et vangemandshus i Esbønderup Skovhuse. Da Lars blev født, var han uægte, men kort efter blev hans forældre gift og derfor kan man se dem i folketællingerne for 1850 og 1860 i Thorupshus i Esbønderup Skovhuse. De bor sammen med Lars Olsens farmor, Kirstine Pedersdatter (f. 1784) , der er enke efter vangemand Lars Hansen (f. 1792). Lars får tre mindre søskende.
Lars’ mor, Nille Sørensdatter var født 28/7/1828 i Græsted Sogn som datter af bødker Søren Nielsen og Nille Ludvigsdatter.
Lars bliver voksen
Lars Olsen bliver konfirmeret 5/10/1862 Allerede en måned senere, den 1/11/1862 tager han til Græsted for at tjene. Det kan se på de afgangs– og tilgangslister, som præsterne førte over personer der forlod sognet. På tilgangslisten for Græsted Sogn kan man oven i købet læse, at Lars Olsen drager til Græsted for at tjene hos teglværksmand og gårdmand på Faxemosegård, Jørgen Jeppesen.
Da Lars Olsen er 23 år gammel, får han gjort en pige gravid. Det er den 18-årige Juliane Sofie Nielsen, født 1/8/1853. Barnet er en søn, Julius Carl Olsen, født 9/10/1871 i Esbønderup . En måned senere gør Lars dog det eneste rigtige: Gør Juliane til ærbar kvinde. Hun står brud den 17/11/1871 i Esbønderup kirke med Lars ved sin side.
Ægtefolk
De første par år af ægteskabet bor de i Esbønderup Skovhuse. Ved folketællingen for 1880 bor de hos en svensk stenhuggerfamilie. Nu er Lars Olsen 31 år, Juliane Sofie Nielsen er 26. Deres ældste søn, Julius Carl Olsen er blevet 8 år og de har fået en lillebror, Lauritz M. Olsen født 30. juni 1874 som så er 5 år.
Tre år senere må Lars have sparet penge nok op – eller måske arvet – og vælger at flytte til Dønnevælde. Lars kender jo Dønnevælde fra sin første plads som tjenestedreng hos teglværksmand og gårdejer på Faxemosegård, Jørgen Jeppesen.
Den 26/12/1881 køber Lars og Juliane en lille del af en ejendom i Dønnevælde. Det er den nederste del af matrikel 2f (Dønnevældevej 81), som bliver udmatrikuleret til dem og den kaldes derefter 2n, Bjørstrupve 3.
Her bygger de sig et lille hus, det der i dag, hedder Bjørstrupvej 3. Men knap to år senere må Lars have haft flere penge på lommen, for 1/7/1883 køber han også hovedparcellen, nemlig matrikel 2f (Dønnevældevej 81), der ligger lige på hjørnet af Dønnevældevej og Bjørstrupvej. De bor aldrig i huset, men lejer det ud til forskellige købmænd frem til 1896.
Snurom
Det store hus, som Lars Olsen køber og lejer ud, blev kaldt ”Snurom”. Det var købmandshandel og var blevet drevet fra starten af 1870’erne af en ung købmand, Niels Bendtsen. Niels solgte så ejendommen 24/7/1883 til Lars Olsen og flyttede derefter fra byen. Under et år senere d. 1/5/1884, lejer Lars Olsen ejendommen ud til en møllersvend, der hedder Peter Emil Hansen, som også vælger at drive købmandshandel. Peter Emil Hansen er født 1850 i Bagsværd og er gift med Karoline Hendriksen (f. 1855) og de har børnene Hendrikjette Amanda Hansen (f. 1882), Emelie Dorthea Hansen (f. 1884), Oto Torvaldt Knud Hansen (f. 1890).
Samtidig med at der er købmandshandel i 2f, drives der også forretning på den anden side af gaden – nemlig i Dønnevældevej 72, matrikel 1d. Butikken er ejet af gårdmanden på Bøghavegård Hans Hansen og hans anden hustru, Juliane. Denne bygning var købmandshandel frem til 1977 og er husket af mange i lokalområdet i dag.
Navnet Snurom er i øvrigt noget, der går igen på en del kort. Kig selv på forskellige kort over området og læg mærke til navnet. Det står også på den transformatorstation, der gemmer sig bag busstoppestedet ved Bjørstrupvej 83.
Snurom brænder
Af ukendte og ulykkelige årsager brænder købmandshandlen Snurom den 5. januar 1896. Man kan to dage efter læse i Frederiksborg Amts Avis:
”Ildebrand. Et hus i Dønnevælde, tilhørende parcellist Lars Olsen og beboet af møllersvend P. E. Hansen, der drev detailhandelforretning i samme, nedbrændte i søndags aftes fuldstændig. Ejeren var fraværende, da ilden udbrød, men nogle bekendte af ham, der var til stede i stuerne, hørte pludselig en stærk knitren på loftet og kort efter slog flammerne ud. Der kom hurtigt folk til stede og de gav sig i færd med at frelse en del af indboet og varerne, der blev bragt i sikkerhed hos en nabo. Huset var beliggende tæt ved landevejen, der fører fra Helsinge til Græsted og var assureret i Landbygningernes almindelige brandforsikring for 1250 kr. medens indboet og varelageret – såvidt vides – var assureret i Amtets brandforsikring for rørlig ejendom for ca. 5000 kr. Angående ildens opkomst vides kun at den udbrød på loftet mens den oprindelse endnu ikke kendes. Brandforhør afholdtes i går, men var ikke tilendebragt da disse linjer blev os tilstillede.”
Lidt længere nede af Bjørstrupvej – i nr. 14 – boede drengen Jens Nikolaj Jensen. Han har skrevet en udførlig fortælling om beboerne i Dønnevælde i hans barndom, som kan læses her. Nikolaj indleder sin beretning om sin barndoms Dønnevælde med disse ord:
”Noget af det første jeg kan huske og som har bidt sig særligt god fast var da Snurom brændte; jeg antager det har været i 1895, da jeg var godt to år. Det var om aftenen og vi sad i stuen, da der blev banket på vinduet og råbt: ”Snurom brænder”. Far løb med det samme. Mor svøbte et sjal om mig og tog mig på armen med ud på vejen, hvor vi så flammerne og det lysende ildskær mod den mørke himmel, mens folk løb og kørte og der blev råbt. Ude på vejen stod foruden os et par kvinder; den ene har vel nok været min bedstemor, som den gang boede hos os. I huset, der brændte var der købmandshandel”
Efter branden flytter Peter Emil Hansen og han familie ud. Lejekontrakten bliver i hvert fald slettet den 11/2/1896 og Lars Olsen står så med det store arbejde at skulle genopbygge huset. Om han gør det, eller overlader det til den nye ejer vides ikke, men 23/6/1896 sælger Lars Olsen tomten eller huset til købmanden på den anden side af gaden, Hans Hansen. Denne lejer fra 1887 huset ud til Frederik Wilhelm Nommesen (f. 1844) og hans familie. Nommesen var fra Slagelse og såkaldt ”bibelkolportør” (bibelsælger) og missionær. Hans hustru hed Bodil Kristine Nommesen (f. 1852) fra Grevinge ved Holbæk og de havde i alt otte børn. Nogle af disse har stadig eksisterende gravstene på Græsted kirkegård og en af sønnerne, Simon Johannes Nommesen (f. 26/11/1890 i Melby) blev skolelærer på Græsted Skole omring 1920 og gik på pension i starten af 1960’erne.
Stormagten på matrikel 2n
Lars Olsen og Juliane bor i hele denne tid i deres lille hus på den nederste del af grunden. Her bor de til deres død i hhv. 1919 og 1932.
Tre år efter familien er flyttet til Dønnevælde, fødes en lillesøster. Den 29. februar 1884 forøges familien med den lille Petra Jensine Bertha Sophie Olsen. To af fadderne ved dåben er lokale folk. Gårdejer på Bøghavegård og købmand, Hans Hansen samt naboen i Pikkerhuse, Lars Christiansen.
Om Lars Olsen skriver vores lille fortællerdreng, Nikolaj omkring år 1900:
”I det første hus på venstre side, ad Bjørstrupvejen, neden for Nommesens boede stenhuggeren, Lars Olsen, han var en meget stor, kraftig mand; blev også af nogle kaldet ”Stormagten”. Ved gavlen af huset ud mod vejen lå eller stod stabler af tilhuggede sten, som trappesten eller gravstene. Han var ikke meget hjemme, men somme tider i uge- eller månedsvis på arbejde længere borte. De havde en datter, Petra, som var på alder med min moster Signe; altså ca. 10 år ældre end jeg.”
Hvad lille Nikolaj ikke har med i sin historie er, at familien få år efter at de var flyttet ind, var blevet ramt af en tragedie. Den ældste søn, Julius Carl Olsen dør kun 16 år gammel den 27/10/1887. Det fremgår af dødsattesten, at årsagen var næsepolypper. Han var blevet bragt til Frederiks Hospital, der ligger på Amaliegade og Bredgade i København og var Danmarks første egentlige hospital. Læs mere om det ved at klikke her.
Nu var der så kun Lars ”Stormagten” og Juliane tilbage med Lauritz og Petra.
Livet er sandsynligvis ikke altid helt let for den lille stenhuggerfamilie. Tilmed kommer Lars Olsen ud for en ulykke i 1893. Jeg kan ikke finde frem til, hvad ulykken gik ud på, men i Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis kan man den 6/1/1883 læse, at Lars Olsen takker for den indsamling, som håndværkerne i området har iværksat til hans fordel på grund af ulykken.
Teksten lyder: ”Græsted Håndværkerforenings Medlemmer og Bestyrelse bringes herved min bedste Tak for den Hjælp de frivillig ydede mig i anledning af det mig overgåede Ulykkestilfælde. L. Olsen, Stenhugger, Dønnevælde”†
Juliane og Stormagtens anden søn, Laurits Martin Olsen bliver murer og flytter til Helsingør, hvor han i 1897 bor med sin hustru i Strandgade 15. Her får de en søn, der bliver opkaldt efter Laurits tidligt afdøde storebror og kommer til at hedde Julius Karl Tholander Olsen (f. 1897). Men den unge familie har måske også haft det hårdt, for ved folketællingen i 1901 bor den lille Julius hos Juliane og Stormagten i Dønnevælde i familiepleje. https://www.danishfamilysearch.dk/cid16246502
Hvad lille Nikolaj ikke fortalte – eller vidste – var at Stormagten oven i købet var en slagsbror. Disse to avishistorier handler sandsynligvis om Lars Olsen, da han er 49 år gammel:
Frederiksborg Amts Avis 23/10/1897:
Helsinge den 22de Oktober. Et større Slagsmaal fandt i Aftes Sted udenfor Gjæstgiver A. Hansens Eiendom i Helsinge mellem 2 personer fra Aggebo og Græsted og en Stenhugger fra Dønnevælde. De var blevne uenige paa Kroen efter alle at have smagt for meget paa de vaade Varer. Under Slagsmaalet benyttede Stenhuggeren sig af sin Kniv, med hvilken han tilføjede de to andre Saar paa Benene og i Siden, medens de andre til Gjengjæld trakterede ham med en Stav og tilredte ham slemt i Hovedet. Sagen er overgivet til Politiet, der i Dag afholder Forhør.
En uge senere, den 30/10/1897 kan man så læse i Frederiksborg Amts Tidende og Adressavis at sagen er blevet afgjort:
Fra Politiretten: De tre Personer, der vare aktive Deltagere i Slagsmaalet i Helsinge afvigte Torsdag, havde hver især måttet forpligte sig til at betale en klækkelig Bøde til Politikassen.
Datteren, Petra bliver i 1913 gift med Charles Emil Buch (f. 21/10/1881 i KBH), der er maler og forvalter og de får to børn, Per Emil Buch (f. 13/2/1914 i KBH) og Grethe Juliane Marie Buch (f. 30/3/1916 i KBH). De bosætter sig i København, nærmere bestemt Halmtorvet 6, 2. sal, hvor vi ser dem i folketællingen for 1930.
Lars Olsen Stormagten bliver 71 år gammel og dør 8/2/1919
Juliane bliver boende i huset i Dønnevælde indtil hun den 25. februar 1932 dør, 78 år gammel. I sin sidst tid har hun nok ofte besøgt eller endda boet hos sin datter Petra på Halmtovet 6 i København. Hun er både fraværende ved folketællingen i 1930 og hun opholder sig også der, den dag hun dør. Dødsattesten viser at hun dør af influenza.
Huset i Dønnevælde arves derfor af Petra og Laurits i februar 1932. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvem de sælger til, men det er højst sandsynligt, at de afhænder huset.
Nye ejere
Det næste vi ved med sikker er, at huset ved folketællingen i 1940 bebos af en ældre skovarbejder, Anders Peter Petersen (f. 21/11/1880, 60 år) fra Græsted Skovhuse og hans tre år yngre hustru, Laura Petrine Petersen (f. 28/1/1883, 57 år) fra Nakkehoved. De bor med tre voksne børn på 23, 20 og 17 år og de arbejder hhv som cykelhandler, arbejdsmand og medhjælper. Om Anders ejer eller lejer huset er ikke til at sige, men på et tidspunkt inden 1948 ejes det af en J. Blume.
Blume sælger nemlig huset den 19/5/1948 til ejeren af Dønnevælde Teglværk, enkefru Margrethe Ellen Marie Wewer. Derefter blev huset frem til 1982 teglværket og lejet ud til medarbejdere.
I 1949 blev der taget overflyvningsfotos af mange huse, deriblandt matrikel 2n. De kan ses på hjemmesiden “Danmark set fra luften”. Der tog ejendommen sig således ud – farvelagt med et automatisk program. Bag ved huset set to udhuse, et større mede næsten fladt tag og et lille, der putter sig i højre side af billedet. Det store udhus er under opførelse her i 1949, det lille er af ældre dato.
I 1964 søger Wewer om lov til at indrette wc med tilslutning til kloak – sandsynligvis det første træk-og-slip-toilet i ejendommen.
7/8/1968 er Margrethe Wewer død og Dønnevælde Teglværk samt matrikel 2n m. fl. Overgår derfor til hendes sønner, direktører Sven Wewer og Erik Wewer. Den 25/10/1973 overgår skødet til firmaet Wewers Teglværker.
26/7/1982 sælger teglværket så ejendommen til en Charles Poulsker (efternavnet er svært at læse).
De seneste handler er ifølge BBR sket oktober 2001, april 2004, marts 2008 og senest marts 2017.
I dag ser huset sådan ud: