Tilbage til Løst og fast

Husmandsrejserne

Det hele startede med et billede. Jeg søgte løseligt på nettet efter oplysninger om Svend Rasmussen (læs om ham her). Så dukkede der et billede op på hjemmesiden www.arkiv.dk . Billedet stammede fra Kalundborg Lokalhistoriske Arkiv.

Rejse med husmandsforeningen, måske i Vordingborg 1914. Billedet er kunstigt farvelagt.

På billede sås ganske rigtigt Svend Rasmussen (navne og sted var noteret på bagsiden) sammen med 32 andre mænd fra forskellige steder på Sjælland og Sejerø. De var af forskellig alder, men havde alle det samme sløjfeemblem i deres revers.

Nr. to fra højre i midterste række: Svend Rasmussen

Hverken arkivet eller jeg kendte anledningen til at mændene var forsamlet, eller hvor billedet kunne være taget.

Jeg lagde mærke til, at flere af mændene var fra Græsted-egnen, så jeg gik i gang med at undersøge dem for at finde ud af, om det kunne give nogle clues.  Beskrivelsen af disse mænd kan ses længere nede på denne side. Det eneste fællestræk jeg kunne finde for dem var, at de alle var husmænd, evt. med bierhverv som skrædder eller skomager. Det vil sige, at de ejede mindre landejendomme. Deres alder varierede en del, så de var næppe heller soldaterkammerater. Det var dog påfaldende, at mændene stammede fra små regionale områder af sjælland – som om de var en større samling af mindre grupper fx af lokale foreninger. Der var 32 mænd, de fleste fra enten det midterste af Nordsjælland eller Kalundborg-Sejerø-kanten. Der er dog enkelte fra andre steder på Sjælland også.

I forhold til datering, forsøgte jeg at sammenholde aldrene på de mænd, som jeg havde undersøgt med deres fremtoning på billedet. Ud fra det var mit bud, at billedet skulle være taget i 1915 +/- 5 år.

Postkortet, der åbnede sagen

Noget tid efter min undersøgelse af billedet besøgte jeg et oldebarn til ovennævnte Svend Rasmussen. Hun kendte heller ikke til anledningen bag fotografiet, men hun viste mig nogle postkort, sendt fra Svends datter, Amanda til sin bror, Sigfred, der 1913 var flyttet til København, for at arbejde som hotelkarl på Hotel Hafnia.

Postkort fra Amanda til Sigfred om husmandsrejsen

Postkortet var skrevet i 1914 og adresseret til Sigfred Rasmussen, Hotel Hafnia, Vestervoldgade 23, København B. Det har et billede af byen Esrum på forsiden og på bagsiden står følgende tekst:

”Kære Broder. Dette Kort for at fortelle dig at Far kommer til København i morgen Tirsdag. han skal på Husmandsrejse til Vordingborg han rejser her fra med Toget klo 4 og er vel i København ved 6 Tiden og vis Du saa har Tid kan du jo gaa ud og hilse på ham og Julius. Men ellers komme de tilbage til København på Lørdag og så bliver han nok der ende om Søndagen. ”

På forsiden står der: ”Ja, Du ma undskylde det er Skrevet lidt daarligt jeg skulde skynde mig og have det med til Græsted. Med Hilsen fra os alle og fra _ulæseligt_ Amanda”

Postkort til Sigfred 1914 forside

Det er højst sandsynligt at den husmandsrejse, som Svend og den omtalte Julius tager på i 1914 er den, som har resulteret i et gruppefotografi, der nu er endt på Kalundborg Lokalhistoriske Arkiv. Der er en del deltagere fra Sejerø og billedet kan have været overleveret til arkivet derfra. Det er ikke sikkert at netop dette billede er taget på turen til Vordingborg, men det kan jo også være en tur til et andet sted, men det er i hvert fald sikkert, at Julius og Svend var på husmandsrejse sammen.

Husmandsrejserne

Men hvad er en husmandsrejse?

Husmandsrejserne opstod på initiativ af højskoleforstander, Anders Jørgensen fra Høng. Historikeren Gunnar Solvang har i skriftet ”Husmandsbevægelsen i Danmark 1880-1920”  beskrevet fænomenet:

En ret vigtig side af husmandsbevægelsens arbejde udgjorde husmandsrejserne, der især arrangeredes af højskoleforstander Anders Jørgensen, Høng. Han startede med at samle husmændene til korte landbrugsfaglige kurser. Forsøget strandede dog i nogen grad på grund af deltagernes manglende teoretiske og boglige kundskaber. Bedre gik det, når han samlede husmændene i smågrupper, der under kyndig ledelse blev ført ud til foregangsmænd blandt deres egne. Gennem selvsyn og samtaler med ligestillede, kunne husmændene her lære om nye dyrkningsmetoder og andre ting, som de bagefter kunne tage med hjem og overføre til deres egen bedrift. Pengene blandt småkårsfolkene var knappe, og det lykkedes derfor Anders Jørgensen at vinde rigsdagsmændene for sagen, således at folketinget fra 1884 årligt ydede bevilling på finansloven til husmandsrejser. Rejsevirksomheden var de første år ikke altid lige vellykket, bl.a. på grund af manglende planlægning. Gennemførelsen afhang desuden i høj grad af, om de stedlige landboforeninger støttede sagen. Men husmandsrejserne blev af overordentlig stor betydning; mange af deltagerne havde jo aldrig været udenfor deres hjemegn: »Nu kom de ud i flere dage i sommertiden sammen med andre standsfæller til ganske andre egne af landet, og de besøgte ikke alene standsfæller, men også skønne og minderige steder, deltog i folkefester, ordnet netop af hensyn til, at der var rejsende husmænd i egnen, og i flere år sluttede rejsen på højskoler og landbrugsskoler, hvor også de rejsende husmænd kom i berøring med og oplevede lidt af det samme, som ungdommen oplevede på disse skoler. Ja, man kom hjem med øget arbejdsmod og arbejdslyst fra disse rejser«. Husmandsrejsernes storhedstid var i 1890’erne, men rejsevirksomheden fortsatte til langt ind i 1950’erne.”

Anders Jørgensen – husmandsrejsernes ophavsmand

Om Anders Jørgensen og hans virke har A. Nordahl–Petersen skrevet i ”Danmarks Højskoler i tekst og billeder” fra 1909

Anders Jørgensen har især indlagt sig stor Fortjeneste ved sit Arbejde for Husmandsbrugets Opkomst. Ligesom i sin Tid den fynske Bondedigter Mads Hansen skrev en „Gaardmandsbog“, har Jørgensen skrevet en „Husmandsbog“ med praktiske Vink og gode Raad for de mindre Landbrugere. Han har imidlertid ikke nøjedes med at skrive om Husmandsbruget, men har drevet Højskolens lille Jordlod som et Mønsterbrug. Derved er han kommen i nøje Berøring med en hel Del af de mere fremmelige Husmænd baade paa Sjælland og paa Fyn, og da han tidlig fik Øjet aabent for, at der altid var noget at lære ved at se andres Driftsmaade, blev han Fader til de saakaldte „Husmandsrejser“. Allerede i Firserne arrangerede han smaa Selskabsrejser for sjællandske Husmænd. De rejste da over til Fyn, til Ryslinge, Søllinge og Ferritslev. Siden gengældte Fynboerne Besøget, og lidt efter lidt antog disse Rejser ved Landboforeningernes Bistand fastere Former. Nu anvendes der hvert Aar af Statens Midler et ikke ringe Beløb til saadanne Studierejser for mindre Jordbrugere, og det danske Husmandsbrugs frodige Opblomstring i den sidste halve Snes Aar skyldes ikke mindst disse Rejser.”

Fra husmandsrejser til husmandsforeninger

Husmandsrejserne var med til at bane vejen for dannelsen af reelle, organiserede husmandsforeninger. Der var behov for disse, fordi landboforeningerne i stigende grad varetog de større bønders interesser og arbejdede ud fra deres kår. Den første moderne husmandsforening blev dannet i Klim-Vester Thorup-Vust i Han Herred i 1896. På Wikipedia står der følgende om forskellen på husmandsforeninger og landboforeninger:

”I 1900-tallet organiserede landboforeningerne gårdejerne og proprietærerne, mens husmandsforeningerne organiserede husmændene og boelsmændene.

Landboforeningerne arbejdede landbrugsfagligt og erhvervsøkonomisk, mens husmandsforeningerne også havde sociale og politiske krav på deres program. Landboforeningerne var egnsforeninger, mens husmandsforeningerne var organiserede i sognene.

Landboforeningerne blev oprettet af fremtrædende mænd, hvor den første generation havde kontakt til Landhusholdningsselskabet, mens husmandsforeningerne blev organiseret af agitatorer, der vandrede fra sogn til sogn.”

To af disse agitatorer held begge Karl Hansen. En var fra Lynge og en anden fra Køge. I teksten “”Fra landbrugets verden” af Anders Uhrskov, hører vi en Niels Peter Jacobsen, som var husmand i Freerslev, fortælle om disse. Beretningen giver et godt indtryk af, at møderne også havde klare politiske budskaber. Husk på, at vi er lige før den grundlovsændring i 1915, der endelig fik sat småkårsfolks vilkår på dagsordenen:

Det var i de År (omkring 1905), der rigtig kom Fart i Oprettelsen af Husmandsforeninger her i Nordsjælland. Den første Gang jeg hørte den kendte Husmandsfører, Karl Hansen, Ankerstræde ved Køge, var ved et Møde hos Gæstgiver Heegård ved Vandmøllen i Hillerød. Mødet var ordnet af en Husmand, Frederik Andersen, Trollesmindes Mark. Han kendte personlig Karl Hansen, da han tidligere havde boet i Nærheden af Køge. Mødet var kort før Jul 1907 og var averteret i Hillerødbladene som et offentligt Møde, hvor enhver var velkommen, som kunde ønske at få oprettet en Husmandsforening for Frederiksborg Slotssogn og nærmeste Omegn. Der var mødt ca. 35 Mennesker, mest små Husmænd og Arbejdere fra den nærmeste Omegn. Dog var der kommet en Mand til Stede, som ikke kunde regnes at høre hjemme blandt Husmændene, det var den daværende Branddirektør for Landbygninger.

Da jeg var kommet ind i det Værelse, hvor Mødet skulde holdes, så jeg, der sad en lille Mand henne i en Krog af Værelset, som jeg straks antog måtte være den store Agitator for Oprettelsen af Husmandsforeninger og for at få dem organiseret i en Sam virksomhed. Han sad stille og betragtede de ankomne, som om han vilde læse i de forskellige Ansigter, hvad Slags Mennesker det var, disse Efterkommere af de gamle Kulsviere. Frederik Andersen gav uden Indledning Ordet til Karl Hansen, som i en kort og klar Tale redegjorde for det Program, som Husmænd og Arbejdere samledes om i Sogneforeningerne, der så indmeldte sig i de forskellige Landsdeles Samvirksomheder for at kunne få Del i Statens Tilskud til Hjælp til oplysende Foredrag og Vejledning i deres Bedrift gennem de Foredrag, som Foreningernes Konsulenter vilde holde i Lokalforeningerne. Han omtalte også, hvor nødvendigt det var, at Husmændene oprettede deres egen Brandassurance både for Bygninger og for Løsøre, da Husmændene måtte betale meget større Præmier til Landbygningernes Brandassurance end de store Ejendomsbesiddere.

Efter at Karl Hansen havde sluttet sin Tale, bad Branddirektøren om Ordet, hvad han også fik. Han advarede Husmændene mod at oprette deres egen Brandforsikring. Den vilde blive alt for dyr, og det var heller ikke sikkert, at Justitsminister Alberti vilde give Tilladelse til, at Husmændene oprettede deres egen Assurance for Bygninger. På alle Måder frem stillede han det, som det var det tåbeligste af alt. Karl Hansen forsikrede ham om, at det nok skulde blive gennemført. De fleste af de mødte sluttede sig til Frederik Andersens Opfordring om at danne en Forening, som skulde hedde »Frederiksborg Slotssogns og Omegns Husmandsforening«.

Efter Mødet bad jeg Karl Hansen om at komme til Herlev (Nørre Herlev, en lille by syd for Hillerød) en Søndag i Februar Måned for også der at få oprettet en lokal Husmandsforening, men han sagde, at han var optaget alle Søndagene i flere Måneder. I Stedet for anbefalede han Karl Hansen, Lynge, som den, der kunde give alle de Oplysninger, der var nødvendige.

Ved Forhandling med en Del Husmænd og Arbejdere blev vi enige om, at jeg skulde henvende mig til Karl Hansen, Lynge, om han vilde være villig til at komme til et Møde i Nr. Herlev gamle Skole for at give os de Oplysninger, der var nødvendige for at oprette en Husmandsforening i Nr. Herlev Sogn. Karl Hansen lovede at komme Søndag den 1. Marts 1908, og Mødet blev afholdt i Nr. Herlev gamle Skole, som en ældre forhenværende Gårdejer i Herlev havde købt. Da Mødet begyndte, var der kommet nogle og tyve Mennesker, mest små Håndværksmestre, Husmænd og Arbejdere. Efter at jeg havde budt velkommen til den lille Forsamling, fik Karl Hansen Ordet. Han fremhævede meget stærkt, at det var nødvendigt, at der blev oprettet en Husmandsforening i hvert Sogn Landet over, således, at der let kunde sammenkaldes til Møder, hvor de Sager, der havde Betydning for Husmandssagen, kunde blive behandlet, og hvor der kunde blive afholdt almindelige oplysende Foredrag. Husmændene trængte til Rejsning, både socialt og kulturelt. De var alt for langt tilbage. Der er ingen Steder, vi ser, at Husmændene bliver taget med i det sociale og politiske Liv, som i Rigsdagen, Sognerådet og Amtsrådet. Alle Vegne bliver det overladt til Gårdejerne og de store Godsejere. Ikke engang bliver det overladt til Husmændene at forestå Bedømmelsen af Præmieringen og af Præmielån til ypperlig dyrkede Husmandsbrug. Det blev også overladt til de store Hartkornsbesiddere. Her bør Husmændene gøre Fordring på at overtage Bedømmelsen. Der må også stilles Forslag om, at vi snart får en retfærdig Valglov, både til Kommunen og til Rigsdagen, og at vi får hemmelig Afstemning. Derefter omtalte han KøgeResolutionen af 1902, som var Husmændenes KerneProgram med dens Krav om Ophævelse af Told og Indførelse af en Skat på den Jordværdi, der ikke skyldes EnkeltmandsArbejde, men hidrører fra Samfundets Vækst. Derved vil Jorden blive billigere, og der vil blive lettere Adgang for hver Mand til at få sit eget Hjem.

Efter at Karl Hansen havde sluttet sin Tale, blev nogle og tyve af de mødte enige om at danne en Husmandsforening for Nr. Herlev og Omegn og at indmelde den i den sjællandske Samvirksomhed. Der blev udarbejdet Love i Lighed med Omegnens Lokal foreninger og valgt en foreløbig Bestyrelse på fem Mand.

Græsted og Omegns husmandsforening

Den omtalte Karl Hansen fra Lynge kom både til Nørre Herlev og til Græsted – og det endda i samme måned som den anden Karl Hansen var i Hillerød. For i Græsted ville husmændene også høre om, hvordan man kunne danne sådan en. Dette kunne man læse følgende i Frederiksborg Amts Avis den 4. december 1907:

 

Indkaldelse til husmandsmøde 4/12/1907

Teksten lyder: ”Husmandsmøde afholdes på Græsted Kro Torsdagen den 5. Decbr. Kl. 7 Eftm, hvor Karl Hansen, Lynge, vil komme til Stede og holde Foredrag om Husmandssagen. Efter Mødet vil man søge oprettet en Husmandsforening for Græsted Sogn og Omegn”.

Mødet blev også afholdt, men Karl Hansen kom ikke pga. sygdom. Det gik åbenbart fint uden agitator alligevel, for to dage efter mødet kunne man læse følgende i avisen (7. december 1907):

Mødet blev afholdt og man er i gang

Teksten lyder: ”Et Husmandsmøde afholdtes i Torsdags Aftes paa Græsted Kro. Det var averteret, at Hmd. Karl Hansen, Lynge, vilde komme til Stede som Taler. Paa Grund af Sygdom var han imidlertid udebleven. Af Tilhørere der var ogsaa kun mødt en halv Snes Stykker, antagelig paa Grund af det daarlige vejr. De mødte samtalte imidlertid med hverandre om Dannelse af en Husmandsforening, og man enedes om at nedsætte et Udvalg til at virke videre for at faa oprettet en saadan. Udvalget kom til at bestaa af følgende; Hmd. R. Hansen, Alume, Hmd. Kr. Karlsen, Paarup, Parc. J. P. Jensen, Fredbo Overdrev, Parc. Jens Johansen, Dønnevælde og Hmd. And. Larsen, Aggebo Skovhuse.

Udvalget har åbenbart arbejdet hurtigt og kort før jul mødes de igen og opretter foreningen. Derfor kan man den 31. december 1907 læse om dannelsen af foreningen:

Husmandsforeningen dannes. Fra 31/12/1907

Teksten lyder: ”Ny Husmandsforening. Kort før Jul afholdtes et møde paa Græsted Kro, hvor det vedtoges at danne en Husmandsforening for Græsted og Omegn. Der indmeldte sig straks 35 Medlemmer, og der er siden blevet indmeldt nogle flere. Til formand for foreningen valgtes Smed A. Nielsen, Alume. Til de øvrige Bestyrelsesmedlemmer valgtes følgende: Hmd. Kr. Karlsen, Paarup, Hmd. Karl Hansen, Alume (Kasserer), Inds. Lauritz Hansen, Alume, Hmd. Jens Peter Jensen, Fredbo Overdrev, Pcl. N. P. Hansen, Dønnevælde, og Hmd. Lars P. Larsen, Græsted Overdrev. Til Revisorer valgtes Hmd. Anders Larsen, Aggebo Skovhuse, og Handelsmand Karl Jørgensen, Græsted Overdrev. Foreningen afholder Generalforsamling på Græsted Kro torsdag d. 2. Januar for at vedtage Love.

Desværre mangler alle udgaver af Frederiksborg Amts Avis for perioden 1908 til og med 1916 samt igen fra 1918 og 1919. Derfor har vi kun spredte efterretninger om den nydannede forening, som er gengivet i andre aviser.

Heldigvis nævner Isefjordsposten fra Frederikssund jævnligt foreningens arbejde. Derfra ved vi, at formanden i 1915 hedder Hans Peter Olsen. Der er tale om Hans Peter Olsen fra matrikel 1i i Dønnevælde, født 1867. Ejendommen hedder i dag Møllebjergvej 14, Græsted.

I Anders Uhrskovs bog “Fra landbrugets verden” står der dog denne værdifulde oversigt:

Græsted Husmandsforening oprettedes 2. Januar 1908 med 70 Medlemmer og har nu ( i 1938) 85. Formænd har været: A. Nielsen, Alume, 1908—11, H. P. Olsen, Dønnevælde, 1911—16, Anders Andersen, Aggebo, 1916—17, J. P. Christensen, Græsted Mark, 1917-33, Kjeld Kjeldsen, Græsted Mark, 1933-34, Albert Petersen, Dønnevælde, 1934—36 (bor på matrikel 2h, i dag Bjørstrupvej 7) og Oluf Mortensen, Aggebo, fra 1936

I omegnen blev der også i hujende hast oprettet husmandsforeninger. Blistrup sogns husmandsforening kom til i 1906, Vejby-Tibirke husmandsforeningen i mart 1907, Valby husmandsforening i november 1907. Ramløse og derefter Esrum kom til i foråret 1908 sammen med Mårum, Søborg og Helsinge.

Husmandsforeningerne samledes i fem kredse, der i 1920 sluttede sig sammen i en amtskreds, der kaldtes De Samvirkende Husmandsforeninger i Frederiksborg Amt.

Kredsen nedsatte et planteavlsudvalg, et husdyrudvalg og et husholdningsudvalg, der ansatte konsulenter til at hjælpe med at indsamle og udbrede viden. En anden vigtig del af arbejdet var produktudstillingerne, der startede allerede 1906 og frem til 1931 var der allerede blevet afholdt 81 udstillinger.

Om udstillingen i 1936 skriver Uhrskov:

Den største af dem alle var Amtsudstillingen 25.-27. Sept. 1936, der fyldte Markedshallen i Hillerød og Hotel Leidersdorffs store Sal. Forud for Udstillingen var der en Konkurrence for Landbrug og Havebrug. I den første deltog 39 Landbrug, og der blev af et nedsat Udvalg samt vedkommende Konsulent foretaget særskilte Bedømmelser af Markbruget og af Husdyrbruget paa hver Ejendom. Endvidere havde der været en Konkurrence mellem 40 Havebrug, delt i 3 Grupper, Erhvervshaver, delvis Erhvervshaver og private Haver. Paa den nævnte Udstilling var der en stor Afdeling af Planteavl fra Mark og Have, en Afdeling for Fjerkræ, en Husholdningsafdeling med Haandarbejde udført af voksne (63 Numre) og Børn (23 Nr.), Prøver paa Henkogning, Syltning og Bagværk (39 Nr.), samt en lang Række instruktive Tavler og særlige Udstillinger fra Slagterier, Planteskoler og andre større Firmaer.

Af andre Virksomheder inden for Amtssammenslutningen kan nævnes, at der 1921 oprettedes en Indkøbsforening for Avlsdyr, der 1925 ophævedes, samtidig med at der oprettedes en Driftslaaneforening. Som et værdifuldt Led i et fagligt Oplysningsarbejde skal foruden de mange Foredrag, Sammenslutningens Konsulenter holder, nævnes de landbrugsfaglige Aftenskoler, der holdes omkring i Amtet, og hvor Konsulenterne medvirker.

Ny grundlov – og fart på foreningen

Efter den nye grundlov blev vedtaget i 1915, kom der yderligere gang i foreningens virke:

I to notitser, hhv 30/6/1915 og 6/7/1915 adviseres det, at Græsted Husmandsforening i sommeren 1915 planlægger en tur til husmandsstævne på Kalvøen i Frederikssund.

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening foretager sin årlige Sommerudflugt til Husmandssævnet på Kalvøen i Frederikssund Søndag den 11. Juli. Medlemmer, der ønsker at deltage , bedes henvende sig til en af Bestyrelsesmedlemmerne inden den 3. Juli kl. 12 Middag. Vogne vil afgaa fra Dønnevælde til Frederiksværk, derfra med Motorbåd eller Bil til Frederikssund, saafremt et tilstrækkeligt antal Deltagere melder sig. H. P. Olsen, Fmd.

10. november 1915 kan man i Isefjordsposten læse, at man nu begynder på vintersyslerne:

Vintersammenkomster

Teksten lyder: Græsted Husmandsforening har begyndt sine Vintersammenkomster og Diskussionsmøder. Paa et Møde forleden Aften, der afholdtes hos Parcellist Martin Jensen, Dønnevælde, vedtoges det at afholde Juletræ og Pakkefest i hvilken Anledning der blev nedsat to Udvalg

23. november 1915 kan man så læse i samme avis, at festerne er blevet afholdt – og at der var bal bagefter.

Vintersammenkomster

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening holdt i Lørdags aftes Pakkefest og Bal i Donnervælde under stor Tilslutning. Der blev et pænt Overskud ved Festen, hvilket skal anvendes til Foreningens Juletræ.”

Allerede dagen efter, den 24/11/1915 kan man så læse, at der også har været afholdt et foredrag.

Agitatorisk foredrag

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening lod i Mandags Aftes afholde et Foredrag ved Hr. P. Ellekær. Foredraget var rent agitatorisk, idet det gik ud paa, at faa Husmændene til at benytte de Rettigheder, der nye Grundlov har givet dem. H. E. gav en historisk Beskrivelse af Jordspørgsmaalet, der nu snart maa løses. Han anbefalede Husmændene at berige deres Viden, saa de kunde følge med i Tidens Rørelser. Formanden Parc. H. P. Olsen, Dønnevælde, indledede og sluttede”.

28. december 1915 skriver Isefjordsposten at den planlagte juletræsfest er gået over al forventning.

Juletræ 1915

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening holdt 2den Juledag Juletræ på Kroen. Det var første Gang, Foreningen forsøgte sig med Juletræ, men det gik over al Forventning. Der var stor Tilslutning og god Stemning. Lærer Hedemann holdt Foredrag for Børnene om Julens Betydning.”

21. marts 1916 skriver Isefjordsposten at Græsted Husmandsforening har fået en foreningsfane og har afholdt faneindvielsesfest. Der er også kommet ny formand i mellemtiden, nu er det A. Andersen fra Aggebo, der sidder i stolen.

Faneindvielsesfest

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening havde i Søndags Faneindvielse paa Græsted Kro. Folketingsmand Moesgaard-Kjeldsen var kommet til Stede og holdt den egentlige Festtale. Desuden taltes der af Foreningens Formand, Parcellist A. Andersen, Aggebo, af Faneudvalgets Formand, Bestyrer Lars Petersen, Aageshøj, og mange flere. Indvielsen, der afsluttedes med Kaffebord og Bal, havde samlet mange Deltagere. Men Valby Husmandsforening var ogsaa indbudt og deltog med en del af sine Medlemmer. Parcel. Johan Bruun, Dønnevælde, valgtes til Fanebærer”

9. april 1916 kan man så læse et længere indlæg om at man har holdt ekstraordinær generalforsamling for at vedtage nye love:

Ekstraordinær generalforsamling

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening holdt i Fredags ekstraordinær Generalforsamling paa Kroen. Dagsordenen lød på vedtagelsen af nye Love. Formanden, Parc. A. Andersen, Aggebo, bød Velkommen. Til Dirigent valgtes Fyrbøder Chr. Jørgensen, Græsted. Lovudvalgets Formand, Agent Larsen, Græsted, fortalte derpaa lidt om Udvalgets arbejde og hvilke Vanskeligheder, man havde haft at overvinde indtil man var naaet til at faa et Lovudkaset, hvorom Udvalget var enigt. Lovforslaget blev derefter oplæst paragrafvis og vedtaget med enkelte mindre Ændringer. Efter Vedtagelsen takkede Formanden Udvalget for dets Arbejde. Han haabede, at Foreningen under de nye Love vilde vokse sig stor og stærk og virkelig blive til Gavn for Medlemmerne og Husmandssagen. Johan Bruun, Dønnevælde, udbragte et Leve for Husmandsbevægelsen i Danmark. Dirigenten sluttede derpaa Generalforsamlingen og man samledes om Kaffebordene til endnu en Tids behageligt Samvær.”

I sommeren 1916 går den årlige udflugt til til stævnet i Fredensborg. Der er ikke flere notater i avisen fra efteråret 1916.

31/1/1917 kan man læse i Isefjordsposten, hvordan husmandsforeningerne for Græsted og Valby har mødtes hos Johan August Bruun (en af mændene, der er beskrevet nedenfor ) i Dønnevælde (Dønnevældevej 70) og diskuteret om de skulle anlægge en fælles ”forevisningshave”. De kom dog ikke frem til nogen enighed om det.

Diskussionsmøde hos Bruun i Dønnevælde

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening holdt Diskussionsmøde i Lørdags Aftes hos Parc. Joh. Bruun, Dønnevælde. Regnskabet for Foreningens Juletræ oplæstes og godkendtes. Formanden for Valby Husmandsforening, K. Petersen, Aggebo, var kommet tilstede og gav Oplysning om en Forevisningshave, som Valby Husmandsforening agtede at anlægge i Fællesskab med Omegnens Husmandsforeninger. Noget endeligt Resultat angaaende Tilslutning fra Græsted Husmandsforenings Side, opnaaedes ikke. Sluttelig vedtoges det, at Foreningen foretager Kanetur til Esrum førstk. Lørdag. Turen gaar fra Græsted Kl. 2.”

Af og til mødtes de forskellige husmandsforeninger også. Her inviterer fx Frederiksværkkredsen til et samlet møde – og der er bal med damer! Det kan læses i Isefjordsposten 8. februar 1917.

Selskabelig sammenkomst i Frederiksværk

Teksten lyder: ”Frederiksværkkredsens Husmandsforeninger afholder selskabelig Sammenkomst paa Centralkroen i Helsinge Lørdag den 10. Februar kl. 7 pr. Folketingsmand A. C. Meyer vil holde Foredrag om Kultur og Krig samt deklamere, læse op, m. m. Foredrag og Ulykkesforsikring af Niels Knudsen, Ditlevshøj. Begge Foredrag er offentlige. Derefter Bal for Foreningens Medlemmer med Damer. Græsted og Maarum Husmandsforeninger indbydes. Nye Medlemmer optages. Madkurve medbringes. B.U.B Lauritz Sørensen”

Vintertid er åbenbart tid til uddannelse. Den 8. februar 1917 kan man læse i Frederiksborg Amt Avis, at der har været afholdt et længere foredrag om havebrug. Det var tydeligvis nødvendigt at øge husmandfamiliernes viden om grøntsager og frugtavl:

Foredrag om havebrug

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening afholdt i Forgaars Aftes Møde paa Græsted Kro. Næstformanden, Prcl. Jens Kristensen, Græsted Mark, bød velkommen, hvorefter havebrugskonsulenten Gram, Sorø, talte om Havebrug. Brug af Havesager (grøntsager)  var økonomisk, sundt og velsmagende. At dyrke Havesager i stor Stil er til Dels lotterispil, at dyrke til Konservesfarikerne kan kun ske mere pletvis. Der i Landet forbruges antagelig Havesager for mindst 50 Mill. Kr. aarlig. I Aaret 1913 indførte vi for mindst 5 Mill. Kr. Havesager (Sydfrugter o. lign. Ikke medregnet) for 1 Mill Kr. Æbler, særlig fra Amerika, for 200,000 Kr. Blommer, for 3-400.000 Kr. Løg og Asparges for et lignende beløb. I LUli 1914 indførte vi over 3500 Tdr. Kartofler. Men disse Ting burde vi avle selv. Husk at lægge kartofler tidlig til spiring, og sørg for at faa tidlige Kartofler, thi der er Sandynlighed for, at Kartoflerne slipper op hen på sommeren.

Haven kan bedst inddeles i 4 Skifter. I 1ste Skifte, som gødes med Staldgødning, dyrkes Kaal, Selleri, Porre, Agurker, Græskar, Bladbede (anbefales) og Sukkermajs. I 2det Skifte dyrkes Gulerødder, Pastinakker, tomater og krydderiurter, i 3die Skifte Ærter, Bønner o. lign. I 4de Kartofter, Grønkaal og Kundekaal (Goliat).

Af Kunstgødning faas Superfosfat og Kali snarest, Chilisalpeter kort før Plantens saaning og lidt mere hen ad Sommeren. Haven maa graves god om efteråret. Brug godt Frø. Pas paa at faa den rette Slags Frugttræer og buske. Af Hindbær er Ron plus ultra ikke god her på Egnen, der egner sig bedre for Marlborough. Saa ikke Græs mellem Frugttræerne, men nok Køkkenurter.

Prcl. Joh. Bruun, Græsted Mark: Er Ajle godt til Frugttræerne?

Konsulenten: Ja, særlig hen paa Sommeren.

Banearb. Lenskjold: Gives der intet Middel mod den lille Flue, som gør Skade på Løg og Gulerødder?

Konsulenten: Man kan paaføre Naftalin, særlig efter Regn.

Joh. Bruun: Er Ajle godt til Rabarber?

Konsulenten: Ja, særlig om foråret

Prcl. Jens Holte Frederiksen, Paarup: Hvilken Hyld er bedst?

Konsulenten: Sort Hyld eller Amagerhyld

Banearb. C. Joh. Petersen: Kan det betale sig at dyrke Jordbær?

Konsulenten: Ja, Evern kan anbefales som en tidlig sort. Ellers er Roskilde Viktoria særlig at anbefale.

Efter at Konsulenten havde meddelt at han til enhver Tid var villig til at besvare Forespørgsler, som tilsendtes ham, sluttede Næstformanden Mødet med en Tak til Foredragsholderen.

  1. marts 1917 er det så tid til et regnskabskursus. Det kører over en hel uge, fra mandag til lørdag.

 

Regnskabskursus

Teksten lyder: ”Græsted Husmandsforening afholder i den kommende Uge et Regnskabskursus på Græsted Kro for Foreningens Medlemmer. Konsulent H. P. Nielsen, Haraldsborg, skal lede kursus’et, der vil vare fra Mandag til Lørdag.

24/4/1917 var der ordinær generalforsamlig, hvilket fremgår af Frederiksborg Amts Avis:

Generalforsamling 1917

”Græsted Husmandsforening afholdt i Søndags Generalforsamling på Græsted Kro. Efter at den midlertidige Formand, Hmd. J. Kristensen, Græsted Mark, havde budt velkommen, valgtes Fyrbøder Chr. Jørgensen, Græsted, til Dirigent. Kassereren Handelsmand Carl Jørgensen, Græsted Overdrev, oplæste det reviderede Regnskab, der godkjendtes. Medlemsantallet er steget fra 100 til 107.

Til formand valgtes Hmd. J. Kristensen, Græsted Mark. Til Bestyrelsesmedlemmer valgtes Prcl. Bendt Lavrits Petersen, Vestervang, Gartner Otto Nielsen, Græsted Mark, Smed And. Nielsen, Alume, i Stedet for Prcl. Joh. Bruun, Græsted Mark, Postb. L. Kristensen, Alume, og Hmd. Ole Jensen, Alume. I stedet for Prcl. And. Andersen, som var bortrejst, valgtes Prcl. Hans Olsen, Græsted Overdrev. Til Suppleanter valgtes Detaillhandler Emil Petersen og Møller R. Madsen, Græsted, der ligeledes genvalgtes til revisorer. Til revisorsuppleanter valgtes Hmd. Christian Henriksen, Græsted Overdrev, Postb. L. Christensen, Alume.

Som Sendemænd til Sendemandsmøde valgtes Formanden og Handelsmand Carl Jørgensen; Til Sendemænd ved Kredsmøderne valgtes Formanden, Prcl. Joh. Bruun, Hmd. Kr. Larsen, Aggebo og Karl Larsen, Faksemose. Sendemændendes Diæter sattes til 7 Kr. for 1 dag og 10 Kr. for 2 dage.

Det vedtoges paa Forslag af Joh. Bruun at foretage Sommerudflugt til Frederiksværk på samme Dag, som Husmandsstævnet afholdes der. Det vedtoges at lade det Tilbud, som af Samvirksomheden ydes til denne Udflugt, gaa direkte i Kassen.

Detaillandler Emil Petersen foreslog, at der udsendtes Brevkort til Medlemmerne, når der holdtes Møder for Medlemmerne alene. Efter en længere Forhandling om Foreningens Bekendtgørelser vedtoges følgende Resolution: Det henstilles til Bestyrelsen, at der til Møder, hvor kun Medlemmer skal komme til Stede, udsendes trykte Meddelelser til alle Medlemmerne. Ved offentlige Møder Avertedes i Bladene og udsendes Plakater i så vid Udstrækning, som det formenes at være Nødvendigt. ”

20/11/1917 i Frederiksborg Amts Avis indbyder man igen til pakkefest på Græsted Kro, hvor man indleverer pakker (dog ikke værdiløse). Så spiser man medbragt mad og så er der bal bagefter.

Pakkfest i julen 1917

2/12/1917 i Frederiksborg Amts Avis kan man læse, at der er blevet afholdt 10 års stiftelsesfest i Valby husmandsforening og her var naboforeningerne Helsinge og Græsted også indbudt. Festen afholdtes i Valby forsamlingshus. Vi kan derfor konstatere, at Valby husmandsforening blev stiftet 1907, hvilket er relativt sent i husmandsforeningernes historie. Talernes indhold og holdninger er gengivet og igen udtaler Johan Bruun fra Dønnevælde sig, så han har åbenbart været en ret aktiv mand i foreningen. Interessant er det at det nævnes at kvinderne er med til at stemme i foreningen og at man er bekymret for, hvor længe krigen vil vare. Og så var der et par timers dans bagefter…

Stiftelsesfest for Valby Husmandsforening 1917

  Ang. juletræsfesten er det åbenbart et tilbagevendende arrangement, som arrangeres af husmandsforeningen. I december 1917 foregår det på Græsted Kro og afholdes 2. juledag. Der er juletræ, afsyngning af forskellige sange og derefter godter til børnene samt kaffe og chokolade til de voksne. Bagefter er der dans et par timer. Husmandsforeningen havde søgt om lov til at holde kroen åben frem til kl 1 om natten, men 6/12 besluttes det på sognerådsmødet, at det kan man ikke tillade.

Der afholdes desuden kurser i at sylte og bage, husførelse, havebrug, grøntsager, humoristiske oplæsninger – ofte ved ”Agent Larsen, Græsted” (også kalder “Larsen Græsted” og desuden alskens udflugter og sammenkomster.

Fra 1918 og frem er aviserne ikke frigivet på internettet, så derfor har jeg ikke kunnet følge foreningens virke. De fleste husmandsforeninger blev dog efterhånden ordnet i større kredse og i slutningen af 1990’erne skiftede de navn til ”Dansk familielandbrug”. I 2003 gik dele af Dansk familielandbrug sammen med landboforeningerne ind i organisationen ”Dansk Landbrug”, mens andre dele dannede den selvstændige forening Landsforeningen frie bønder – Levende land.

Nordsjællandske deltagere i husmandsrejsen til Vordingborg

Her følger en beskrivelse af nogle af de nordsjællandske deltagere i den husmandsrejse, hvor billedet blev taget. Hvis det drejer sig om den rejse, der omtales på Amandas postkort, er rejsen gået til Vordingborg. De nordsjællandske deltagere, som jeg ikke har beskrevet, er nogen, som jeg ikke har kunnet identificere med sikkerhed.

Julius Kristensen, Græsted

ulius kristensen. 42 år gammel (1914) Udsnit af gruppebillede

Julius kristensen blev født 22/11/1872 i Søborg ved Græsted. Ved folketællingen i 1880 bor han i Søborg hos sine forældre, 7 år gammel. Han er søn af gårdmand Hans Christensen og hustru  Kristine Marie Larsen.

Ved folketællingen i 1890 er han blevet 17 år gammel og tjener han som bagerkarl i Søborg:

Han flytter fra Søborg til Græsted i 1891 og tjener sandsynligvis der. Derefter er han i militærtjeneste, hvorfra han kommer tilbage til sognet i 1894. Samme år bliver han gift med Boline Madsen (f. 15/2/1862) fra Tulstrup, Græsted.

De flytter til Holt, som ligger mellem Græsted og Søborg. Her har de købt gården ”Carlsborggård” (matrikel 3a, Holt), beliggende på Holtvej 92, Græsted. Klik her og se, hvordan ejendommen ser ud i dag.

Familien ses på gården i folketællingen 1901. Julius og Boline får i alt 7 børn.

Inden folketællingen 1911 er Julius og familien dog flyttet over i et  husmandssted i Aggebo (matrikel 7c), beliggende på Kragshøjvej 25, ikke langt fra Bjørstrupvej 17, hvor Svend Rasmussen Skomager bor. Hvorfor de må gå fra gården og flytter hen i det mindre hus, ved jeg ikke. De bor også i huset ved folketællingen i 1916. Men kort efter flytter de åbenbart til Græsted Mark (den sydvestlige del af Græsted Overdrev). Han fungerer nemlig som konstitueret formand for husmandsforeningen og der nævnes han i 1917 som boende på Græsted Mark.

Julius Kristensen dør 1/3/1919 kun 46 år gammel.  Boline lever frem til 1933 og bliver således 71 år.

Svend Larsen, Valby, Helsinge

Svend Larsen, 39 år gammel (1914). Udsnit af gruppebillede

Svend Larsen blev født 12/3/1875 i Stokkerup, Græsted Sogn som søn af Hans Larsen og Inger Marie. Han ses i folketællingen 1880 hos sine forældre. Ved folketællingen 1890 er han en 16-årig tjenestedreng i Tulstrup, Græsted sogn:   Han bliver gift ca. 1998 med Laura Jensine Larsen (f. 1876) og de får sammen børnene Karla, Hans, Johannes og Axel.

De flytter ind på husmandsstedet på Valby Overdrev 7 (matrikel 16b, Valby Overdrev) og ved folketællingen 1911 ser vi familien på dette sted.

Her bor de også ved folketællingerne i 1921, 1925 og 1930, så han boede på adressen frem til sin død 29/12/1933 60 år gammel.

Johan August Brun, Græsted

Johan August Brun. 51 år gammel (1914). Udsnit af gruppebillede

Johan August Brun er født 15/4/1862 i Tibirke Sogn som søn den  ugifte Oline Jensen, datter af Jens Eriksen i Ramløse. Som barnefader meldte sig Carl Frederik Bruun af Helsingør.

Tilsyneladende har den meldte barnefader ikke taget sig af sine forpligtelser, for Johan vokser op hos sin morfar og mormor. Og det viser sig endda, at han har en ældre søster, Caroline Frederikke Bruun, som er født 14/11/1859 – med samme far. Da han er 8 år ved folketællingen 1870, ses han hos Jens Eriksen sammen med to år ældre søster. De er reelt opført som fattiglemmer. Imens tjener deres mor forskellige steder

Johan og Carolines mor bliver aldrig gift med deres far. Men hun bliver husbestyrerinden for en Peder Nielsen (f. 1826), der er enkemand og bor i Tibirke bakker. Da hun er 39 og han 46 år gamle, gifter de sig (d. 27/10/1872 i Tibirke kirke).  Ved Johans konfirmation i april 1876 i Tibirke kirke, står der: Søn af smedemester Carl Frederik Bruun af Helsingør. Hos stedfaderen husmand Peder Nielsen, Tibirke.

Efter konfirmationen kommer Johan ud at tjene og ved folketællingen 1880, hvor han er 17 år, tjener han på en gård i Pårup, Græsted sogn.

Den 28/12/1884 bliver Johan gift med Pauline Kristine Jensen (f. 14/2/1865 i Laugø, Helsinge) og vi finder dem som insiddere ved folketællingen i 1890 sammen med to børn  De bor på husmandsstedet matrikel 12, Aggebo, Valby (i dag Aggebovej 46, 3230 Græsted). Klik her er se ejendommen i dag.

Ved folketællingen 1906 er de flyttet til Dønnevælde, Græsted sogn på matrikel 4e, (Dønnevældevej 127) med to nye bøn (de første er flyttet hjemmefra). Se huset i dag her.

Ved folketællingen i 1911 er han igen flyttet med sin familie, denne gang til Faksemosen på matrikel 8k, Græsted. I dag hedder adressen Faksemosevej 72, Græsted.

Men inden 1916 er de igen flyttet til Dønnevælde, nu bor de på matrikel 1m, i dag Dønnevældevej 70. Se huset i dag her:

Her bliver de tilsyneladende boende resten af deres tid, for de ses også her i folketællingerne 1916-1940

Johan August Bruun bliver over 80 år, men det er ikke sikkert, præcis hvornår han dør.

Svend Rasmussen, Dønnevælde, Græsted

Svend Rasmusse, 58 år (1914). Udsnit af billede

Svend Rasmussen, kaldet Svend Skomager. Født 13/11/1856 i Dønnevælde og dør samme sted 31/8/1938. Skomager og husmand på matrikel 2g i Dønnevælde, i dag Bjørstrupvej 17, 3230 Græsted. Læs mere om ham  her på siden under ”personer”.

Jens Martin Rasmussen, Hemmingstrup, Helsinge

Jens Martin Rasmussen, 38 år (1914). Udsnit af gruppebillede

Jens Martin Rasmussen, Hemmingstrup, Valby sogn. Født 20/4/1876 i Nejlinge, Helsinge sogn som søn af Svend Rasmussen og Mette Nicoline Rasmussen.  Ved folketællingen 1880 bor han hos sine forældre i Nejlinge på matrikel 8L-e-m, senere matrikel 9.  Det gør han også i 1890:  og også i 1901, hvor han er opført som skræddersvend, 25 år og stadig ugift.

Han flytter derefter til Gentofte i en periode, men vender tilbage til Hemmingstrup, Valby sogn i 1906. Han gifter sig i 1909 med Christiane Johanne og de får 2 børn, som dog begge dør. Han ses som husmand og skrædder i folketællingerne 1911-1940, hvor de bor på matrikel 2d, Hemmingstrup, i dag, Marktoften 6, Helsinge: 1911, i 1916,   i 1925, og  1930, hvor der fejlagtigt står at han bor på 2a, men det er ikke sandt)   og han bor der også i folketællingen 1940. Han er nu blevet enkemand.

Jens Martin dør 10. april 1954, 78 år gammel

Anders Peter Nielsen

Anders Peder Nielsen, 34 år gammel (1914). Udsnit af gruppebillede

Anders Peder Nielsen, Valby, Helsinge. Født 6/11/1880 i Udsholt by, Blistrup sogn.  Han er uægte søn af Karen Oline Christensen fra Udsholt og udlagt barnefader er Nicolai Nielsen fra Mønge. Hvordan hans tidlige barndom udspiller sig ved jeg ikke, men da han er 10 år er han opført i folketællingen som plejesøn hos Christen Hansen og Dortea Olsen i Udsholt, der godt kunne være hans bedsteforældre.   Ved folketællingen i 1901 er han tjenestekarl på Boelsmosegård (matrikel 1) i Udsholt, Blistrup. Det ligger på Udsholt byvej 18.

15/12/1902 bliver han gift i Blistrup Kirke med Hanne Bertine Larsen (f. 1876) og det unge par flytter til Helsinge sogn. Kort efter flytter de dog til Valby, hvor vi finder dem i folketællingen 1911, hvor Anders er 30 år, landbruger og boende på Valby Overdrev 12 (matrikel 7c, Valby):  Her bor han med Hanne og deres 5 børn. Inden 1915 flytter familien til Udsholt, hvor vi finder dem i folketællingen i 1930. Nu bor de på matrikel 9a, i dag Udsholtvej 22. Se huset i dag her:  De har fået yderligere 2 børn.

Jeg ved ikke, hvornår Anders dør, men familien bor også på matriklen i 1940  , så han bliver mindst 60 år.

Alle deltagere på husmandsrejsen

  • 1 fra oven 1 fra venstre: Jens Larsen, Bonderup, Gilleleje
  • 1 fra oven 2 fra venstre: Jul. Kristensen, Græsted. (beskrevet ovenfor)
  • 1 fra oven 3 fra venstre: Vilh. Jensen, Nederdraaby, Jægerspris
  • 1 fra oven 4 fra venstre: Kr. Jeppesen, Aagerup , Vipperød
  • 1 fra oven 5 fra venstre: Andr. Pedersen, Aagerup, Vipperød
  • 1 fra oven 6 fra venstre: L. E. Christiansen, L. Skensved
  • 1 fra oven 7 fra venstre: J. P.Jensen, Karlslunde, Taastrup
  • 1 fra oven 8 fra venstre: J. P. Christoffersen, Varpeløv, Klippinge
  • 1 fra oven 9 fra venstre: Frands C. Frandsen, Strøby, Klippinge
  • 1 fra oven 10 fra venstre: Svend Larsen, Valby, Helsinge  (beskrevet ovenfor)
  • 1 fra oven 11 fra venstre: Lars Bæk, Jordløse, Fyen
  • 2 fra oven 1 fra venstre: Lars P. Larsen, Badstrup, Kalundborg
  • 2 fra oven 2 fra venstre: A. P. Andersen, Sejerø
  • 2 fra oven 3 fra venstre: Mogens P. Christensen, Sejerø
  • 2 fra oven 4 fra venstre: Hans Chr. Pedersen, Rørby, Kalundborg
  • 2 fra oven 5 fra venstre: J. Chr. Hansen, Kattinge, Roskilde
  • 2 fra oven 6 fra venstre: Chr. Hansen, Bøgesø
  • 2 fra oven 7 fra venstre: Lars Pedersen, Gerløv, Sludstrup
  • 2 fra oven 8 fra venstre: Ferd. Nielsen, Gerløv, Sludstrup
  • 2 fra oven 9 fra venstre: Joh. Bruun, Græsted, Helsinge (beskrevet ovenfor)
  • 2 fra oven 10 fra venstre: Svend Rasmussen, Dønnevælde, Grædsted  (beskrevet ovenfor)
  • 2 fra oven 11 fra venstre: Jens Pedersen, Bregnerød, Esrom
  • 3 fra oven 1 fra venstre: Jens M. Rasmussen, Hemmingstrup, Helsinge  (beskrevet ovenfor)
  • 3 fra oven 2 fra venstre: A. P. Nielsen, Valby, Helsinge  (beskrevet ovenfor)
  • 3 fra oven 3 fra venstre: L. Andersen, Uglerup, Holbæk
  • 3 fra oven 4 fra venstre: P. Rasmussen, Thorslunde, Svinninge
  • 3 fra oven 5 fra venstre: Peder Larsen, Drusebjerg, Sandby
  • 3 fra oven 6 fra venstre: Jens Jensen, Sejerø
  • 3 fra oven 7 fra venstre: Joh. Andersen, Asminderup, Værsløv
  • 3 fra oven 8 fra venstre: Martin Sørensen, Melby, Kalundborg
  • 3 fra oven 9 fra venstre: O. P. Hansen, Melby, Kalundborg
  • 3 fra oven 10 fra venstre: Jørg. Pedersen, Sejerø

Permanent link til denne artikel: https://donnevelde.dk/loest-og-fast/husmandsrejserne/