Historie

Oldtid og middelalder

Læs om områdets historie fra oldtiden og frem til landboreformerne ved at klikke på siden “den ældste historie”.

Landboreformer og udskiftning

Beskrivelsen af de fire ejerlav på denne hjemmeside starter ved den første tilgængelige folketælling i 1787.  Klik i menuen til højre og læs om hver enkelt område for sig.

Men hvad var det for en tid og hvilke forhold gjorde sig gældende for Holbo Herred i perioden lige omkring 1787? Hvad er forklaringen på matriklernes numre og hvorfor har de den størrelse de har?

Opdelingen i ejerlav og de matrikler, de indeholdt var sket som en del af landboreformernes udskiftning og udflytningen af gårdene. Årsagen til udskiftningen var bl.a. at der i årene efter 1750 var en stigende forståelse for, at det kunne betale sig at gennemføre reformer mhp. at øge landbrugsproduktionen. Priserne på landbrugsprodukter var stigende og en samtidig spirende oplysningstanke var med til at bane vejen for ønsket om at gå fra det gammeldags og ineffektive tre- eller femvangsbrug, der dog havde den fordel, at det krævede et stærkt fællesskab blandt landboerne.

Dønnevælde og omegn 1768. Udarbejdet af Videnskabernes selskab

Særligt for Holbo Herred gjorde det sig gældende, at der var mange overdrev, som var blandet med skovområder, hvilket gav en jord, der var svær at udnytte effektivt. Bøndernes dyr gik stort set frit og græssede og åd olden i skovene og gårde og huse lå både i skovområder og på åbent land. Udskiftningen bevirkede at landskabet blev væsentligt ændret. I stedet for risgærder, der blev revet ned og bygget op hvert år, plantede man nu levende hegn mellem markerne, skov og land blev adskilt, sten og krat blev fjernet og grøfter gravet, så jorden blev drænet og mere anvendelig. Dette har været særligt nødvendigt i Dønnevælde der er et område med mange kilder og vandområder.

Princippet for udskiftningen gennem først den lille landbokommission, som blev igangsat 1784, var ophævelsen af markfællesskabet (1781). Det betød, at enhver bondegård skulle have al sin jord samlet og helst også ligge midt i sine marker, hvilket ofte krævede at nogle gårde skulle flyttes fra byernes fællesskab ud på markerne. I Nordsjælland var udskiftningerne startet i områdets største landsby, Ramløse i 1781. Derefter tog det fart i vekslende tempo med 1787 som det største udskiftningsår og i 1790 var alle områder i Nordsjælland udskiftet.

Derfor kan vi også regne med at folketællingen for 1787 også beskriver Dønnevælde, Pikkerhuse, Skovbjørstrup og Sletelte som de så ud umiddelbart ved udskiftningen. Faktisk viser de første år i Skovbjørstrup dette helt konkret, da en gård, der lå i det, der nu er skov, bliver revet ned i 1789. Læs mere under Skovbjørstrup.

Gårdmænd og husmænd

Fra Gunnar Olsen bog ”Kronborg Vestre Birk, Holbo Herred fra oldtiden og til vore dage ” (Roskilde og Bagger 1961) citeres fra side 199 og frem: ”Den lille landbokommissions arbejde – såvel som hele reformarbejdet i almindelighed – gik i første række ud på at hjælpe gårdmændene og det var afgjort dem, der høstede de bedste frugter af det. Husmændende blev dog heller ikke overset – hvad man også vanskeligt kunne i Kronborg Amt, hvor der ifølge en opgørelse i 1785 var 1081 husmænd mod 694 gårdmænd. Såvel Christian Ditlev Rewentlov som W. A. Hansen var indforstået med at husmændene måtte hjælpes. W. A. Hansen siger, at ”gårdmændene i adskillige tilfælde kunne have brug for husmændenes arbejdskraft, men skal disse folk være til, så må der også sørges for at de kan leve og bestå.” Husmændenes vigtigste opgave skulle altså være den at danne en reserve af arbejdskraft, men skulle deres eksistens sikres, måtte de have en lille jordlod, som kunne give dem det mest fornødne. Målet var at få oprettet lige så mange husmandslodder, som der var gårdmænd; hver husmand skulle have 3 om muligt 4 tdr. Land, så han kunne holde en ko og nogle får og fede et par svin. Derved ville der vel ikke bliver jord til alle husmænd, men siger W. A. Hansen, ”dels har en del af de øvrige fra Arilds tid haft nogen jord, f.eks. i Mårum Tinghuse, Kagerups husmænd, Esbønderup Skovhuse m. m. dels er mange blandt dem fiskere, som man ikke anser for at behøve jord, og som må formedelst deres mængde og beliggenhed heller ikke kan skaffe anden jord end en have og en plads til at tørre deres garn på.” Gårdmændene støttede i almindelighed ikke kommissionens bestræbelser, de ønskede ikke at give jord til husmandsbrug ”mange af bønderne finder ved sådan lejlighed, at deres jord og god og umistelig.”

Dermed ses forklaringen på alle de oprindelige kort for de fire ejerlav. Hver gård og husmandssted har sit eget matrikelnummer – endnu uden underdelinger med bogstaver. I Dønnevælde var der 4 gårde (matr. 1-4), 4 husmandssteder (matr. 5-8) med jord og fire huse uden jord (matr. 9-12). I pikkerhuse var der ingen gårde, men tre husmandssteder (matr. 1-3). I Skovbjørstrup var der en gård (matr. 1) og et husmandssted (matr. 2) og i Sletelte 4 gårde (matr. 1-4), fire husmandssteder (matr. 5-8) og 3 huse uden jord (matr 9-11). Alle de matrikler, der har bogstaver, som fx 1b, 3f o. lign.,  er udskilte parceller fra de oprindelige matrikler. Hvis man ejer sådan en jordlod kan man kalde sig parcellist. Ellers hedder man gårdmand eller husmand.

Husmandslodderne i Dønnevælde og omegn er oftest omkring 6 tdr. land. Dette har næppe været pga. gavmildhed fra gårdmændenes side, men nok nærmere at jorden her er af så dårlig bonitet og med så mange enge og overdrev, at der skulle mere areal til for at kunne brødføde en familie.

På overdrevene mente man slet ikke at jorden var god nok til at dyrke, men ikke desto mindre udstykkes disse med ret små og ringe lodder kort efter. Græsted Overdrev udskiftes fx i 1791 i 55 lodder. Disse overdrevslodder gav egnens voksende befolkning mulighed for at få foden under ejet bord, men ofte med en så lille jordlod med så ringe jord, at det var svært at skaffe til dagen og vejen. Udbredelsen af kartoffeldyrkningen tog derfor fart i samme periode, da næringsværdien i kartofler er så meget større end korn.

Først ved danmarks grundlovs indførelse blev husmændene fra 1849 juridisk set frie mennesker og dermed blev pligtarbejde og husmandshoveriet ophævet. Dette satte skub i husmandsstandens udvikling – godt 17 år senere end bondestandens. Der var jo et betydeligt efterslæb mht. uddannelse og viden, men op gennem 1800-tallets anden halvdel kom der gang i husmandsforeninger og fremdrift, så nu kom også husmandssønner og døtre på højskole og lærte nyt.

Af til skete det at et husmandssted voksede sig stort – efter samling af flere parceller, at det oversteg en tønde hartkort og dermed betragtede man det som en gård og ikke et husmandssted.  Dette sker kun for en enkelt gård i Dønnevælde-området, nemlig Faksemosegård (Bjørstrupvej 25, matrikel 2b m. fl), der opstår kort efter 1850.

De sociale skel mellem husmænd og gårdmænd holdt sig dog langt op i tiden. Gårdmandssønner gifter sig med gårdmandsdøtre og husmændssønner med husmændsdøtre. I Dønnevælde-områdets folketællinger og kirkebøger kan dette bekræftes – først efter 1900 begynder der langsom at ske et skred i den tendens.

Holbo Herred tilhørte ikke herremænd, men hørte under kronen. Derfor ses kun en enkelte herregård, som er Esromgård og en håndfuld større gårde. De fleste andre i herredet gårde var relativt små og klarede sig med arbejdskraften fra egne børn og en enkelt karl og pige. Det er sjældent man ser tre tjenestefolk. Til gengæld har man klaret sig med de mange daglejere i husmandsstanden – og de var jo relativt mange husmænd at tage af.

Husmændene supplerede dermed deres indkomst primært som daglejere. I 1800-tallets første halvdel simpelthen fordi de skulle udføre hoveri hos  husmændene, men senere, fordi det var nødvendigt for at få til dagen og vejen. Men de supplerede også indkomsten som kulsviere, skovarbejdere og med småhåndværk – senere som arbejdere på Dønnevælde Teglværk. Kulsvidning havde sin storhedstid i starten af 1800-tallet og der er skrevet en del litteratur om emnet, både faglitteratur og skønlitteratur, fx af Georg Nordkild. Andre ”almindelige bierhverv” var krybskytteri og tyveri af tømmer fra skovene, hvilket der kan læses en del om i Helsinges tingbøger.

Folketallet stiger i forskellige ryk op igennem den periode, som denne hjemmeside gennemgår (1787 – ca 1950), men der er nogle helt tydelige tendenser, som er historisk betingede. Fra udskiftningen og frem stiger antallet af husmænd tydeligt, især da Græsted Overdrev bliver udstykket. Omkring fædrelandskrigene 1848-50 og 1864 er der en lille stagnation, men derefter stiger det kraftigt igen frem til omkring 1880. Derefter ses et tydeligt fald, der kan forklares med vandringen fra land mod by – særligt mod København og Amerika. Efter 1890 stiger folketallet dog igen – nu pga. stigende handel og stærkt hjulpet på vej af jernbanernes udbygning. Jernbanen Hillerød-Græsted tages i brug 1880 og den føres videre til Gilleleje i 1896. Helsinge-Kagerup-jernbanen tages i brug 1897 og i 1920 føres den videre til Tisvildeleje.

ca 1899. Dønnevælde og omegn

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/?page_id=167

Den ældste historie

Her vil jeg beskrive, hvordan ismasserne i sidste istid var med til at skabe det helt særlige landskab, der findes i Dønnevælde – med det kuperede landskab, de mange kilder og ikke mindst det helt særlige ler, der dannede grundlag for industrien i de mange teglværker. Jeg vil også beskrive de kogegruber, som blev fundet …

Dønnevældes udvikling

Siden er under opbygning Hvor kommer navnet fra? Dønnevælde kommer af Dunewælde, som er dannet af “døn” (drøn, buldren, dønne = gøre  larm) og “væld” (kildevæld). Det betyder derfor: “De larmende, brusende kilder”. Man kender også “døn” fra “Døndalen” på Bornholm, der jo også giver larm og buldren med sit berømte ekko.  

Pikkerhuses udvikling

Siden er under opbygning

Skovbjørstrups udvikling

Siden er under opbygning

Sleteltes udvikling

Siden er under opbygning