Om siden

Denne side udspringer af min personlige interesse for lokalområdet, særligt koncentreret til Dønnevælde, Pikkerhuse, Skovbjørstrup og Sletelte.

Læs den fascinerende historie om, hvad der tændte min gnist ved at klikke her.

Sidens formål er alene at formidle viden om dette område – både i form af søgbar viden fra fx folketællinger, skødeprotokoller og kirkebøger, men også med anekdoter, avisopslag og vandrehistorier.

Årsagen til, at jeg interesseret mig for stedet, er at jeg selv har boet på Bjørstrupvej siden jeg var to år (jeg er født i Asserbo) og er flyttet tilbage hertil i 2016. Jeg har altid interesseret mig for historie og det hele startede med, at jeg gerne ville vide, hvem der havde boet i dette hus i “gamle dage”. Men for at finde ud af det, måtte jeg også finde ud af, hvem der boede i de andre huse i området. Og for at indkredse det, var jeg også nødt til at vide, hvem der holdt til i de omkringliggende områder. Så det hele greb om sig og det er så endt med denne hjemmeside.

Jeg håber at kunne formidle mit arbejde på andre måder, fx ved vandringer med foredrag, on-site-info i form af QR-koder ved selve ejendommene eller på andre spændende måder.

Jeg kommer til at beskrive mange personer på min side og de har selvfølgelig mange efterkommere. Ofte kender jeg ikke disse efterkommere, så derfor kan jeg ikke bede om lov til at lægge oplysningerne ud. Men du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er indhold, som du ønsker at jeg skal fjerne. Hvis jeg kender efterkommerne, har jeg fået mundtlig tilladelse til at lægge oplysningerne og evt. billeder ud.

Klik i menuen til højre under “kilder”, hvis du vil vide, hvor jeg har alle mine oplysninger fra.

Du er meget velkommen til at kommentere og give input og viden til mine historier. Du kan gøre det ved at skrive en kommentar på forsiden eller ved at sende en mail til MWB@donnevelde.dk

Hvis du har lyst til at hjælpe mig med at finansiere hjemmesiden og arbejdet, er du velkommen til at donere små eller større beløb. Klik her for at donere: DONER BELØB

Marie Wolter Bertelsen, marts 2018

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/?page_id=11

Kilder og litteratur

Ejendomsoplysninger: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/collection/theme/4 Folketællinger — originaler:  https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/collection/theme/2 Folketællinger – digitalt søgbare: https://www.danishfamilysearch.dk/ Gribskov arkiv: Lokalhistorisk arkiv for Gribskov kommune. https://www.gribskovarkiv.dk/. Oplysninger er fundet både på hjemmesiden og ved fremmøde og roden rundt i den store billed- og arkivaliesamling. Historiske matrikelkort: https://hkpn.gst.dk/ Historiske landkort mm: http://www.kb.dk/editions/any/2009/jul/editions/en/ Historiske aviser: http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/ Bog:  Mindeværket Danske Landmænd og deres indsats. En oversigt over danske bønders virke. Nationalt bogforlag, …