Tilbage til Løst og fast

Ildebranden i Smidstrup 16/10/1893

  1. oktober 1893 brændte i på Gersagergaard (i dag Hågendrupvej 4) i Smidstrup. Gårdejeren hed Jens Peder Larsen. En karl, der tjente på gården, Mads Peter Madsen indebrændte i sin seng og døde.

I Frederiksborg Amts Avis kunne man to dage senere (18/10/1893) læse følgende historie:

Bragt i _Frederiksborg Amts Avis 18/10/1877

Ildebrand – et Menneske indebrændt. Et heftigt Uveir, ledsaget af Torden og Lynild, drog i Mandags Aftes hen over det nordvestlige Del af Nordsjælland. Omtrent ved Titiden slog Lyne ned i Gdr. Jens Pedersens Gaard i Smidstrup, der i løbet af Kort Tid fuldstændig nedbrændte. Beboerne vare alle gaaede til Sengs og måtte derfor redde sig i det blotte Linned. Desværre indebrændte en på Gaarden tjenende Dreng ved navn Mads. Man savnede ham straks, men fandt ham først senere i død Tilstand med Hovedet skilt fra Kroppen på Brandtomten. Drengen havde været til Bal den foregående Nat og har da formentlig sovet så trygt, at han først er blevet Ilden var, da det brændt omkring ham. Med undtagelse af 2 Heste indebrændte også samtlige Kreaturer og det meste Løsøre. Der kom hurtigt Folk og Sprøjter tilstede, men med undtagelse af Tørvehuset nedbrændte det hele i kort Tid.

Den ulykkelige Mads var født 17/3/1877 og var således 16 år da han døde. Han havde tjent på gården siden han var mindst 12 år gammel (ifølge folketællingen 1890).

Mads var søn af husmand og forpagter Peder Madsen (f. 1850) og Karen Pedersdatter (f. 1845) fra Højelt, Blistrup Sogn. I kirkebogen for hans dødsdato står i margenen: ”Ulykkestilfælde ved ildebrand hos Gårdejer Jens Peter Larsen, Smidstrup”.

 

Skillingsvise om ildebranden i Smidstrup 16/10/1893

Der blev kort efter forfattet en skillingsvise (ukendt forfatter) om hændelsen. Tekstforfatteren fik i hvert fald den moralske pointe slået fast med syvtommersøm! Hvis du er ude at feste, så gå i seng i ordentlig tid, ellers risikerer du at komme galt af sted!

I 1980’erne satte Henning Munneche musik til visen. Noderne kan fås ved henvendelse til sidens forfatter på MWB@donnevelde.dk

Her kan du læse den vise, som gik egnen rundt den vinter:

1) Året går et andet kommer

underlige ting der sker

efter vinter kommer sommer

det er noget som man ser.

Folk, der dør og børn, der fødes

livet stadig vælder frem.

Solen skinner vejret frydes

Tordnen ruller her og der.

 

2) Alle går mod evigheden

men ej alle tænker på

her at finde hjertefreden

som i Kristus vi kan få

tænker, det er ej så farlig

jeg vil glæde mig nu her

Gud kan sende døden snarlig

tid da gives da ej mer’.

 

3) Som så tit det her sig hændte

på en gård i Smidstrup by

at en karl så ung der tjente

han var modig kæk og kry.

Flink og tro i daglig gerning

han var ikkun sytten år

han med andre kammerater

gladed sig i livets vår.

 

4) Han en søndag nat var borte

til et fest i Udsholt by.

Han sin nattesøvn forkortet

kom ej hjem før morgengry.

Natten efter skulle blive

skæbnesvanger for vor ven

Ak, man næppe kan beskrive

hvilken sorg og jammer end.

 

5) Alle slumred ingen ænsed

uvejrsnat i sene høst

Tordnen rulle lynild blinked

Havet kasted skum på kyst

lyn slog ned, hvor karlen tjente

Folkene blev vækket nær

på det sidste gården brændte

alt blev rov for luen der.

 

6) Karlen han blev også vækket

at han skulle skynde sig

men o ve hvor blev man skrækket

thi, man fandt ham kun som lig

han sov ind som følge

af en gennemvåget nat

han ej mærked ildens bølge

nærme sig sin seng så brat.

 

7) Sekstende oktober var det

udi året tre og halvfems

og Mads Peter Madsen hed han

nu er han i graven gemt.

O, vi ved os aldrig sikker

noget sted hvorend vi går

ved ej når gud bort os skikker

her fra denne arme Jord.

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/loest-og-fast/ildebranden-i-smidstrup/