Tilbage til Løst og fast

Brillestenen

For enden af den lukkede vej, Schiwesvej i Græsted, er der en rest af et stengærde. En af stenen i gærdet er større end de andre og har en indskrift, som virker gådefuld.

Brillestenen på Schiwesvej i Græsted

Stenen har en ganske særlig, lokal historie og handler om en gammel strid mellem de lokale bønder og præsten i Græsted.

Teksten kan være svær at tyde, men er et billede af et par briller og nedenunder teksten

  1. Schiwe, 1807, 9. juli

Stenen er også angivet i TRAP. Klik her og se indlægget. Desværre er hverken teksten på stenen eller den præcise placering helt korrekt angivet.

Men her følger historien om stenen. Det starter med tre præster ved navn Schiwe.

Et præstedynasti i Græsted

Græsted kirke er en romansk middelalderkirke og har som alle andre landsbykirker i Danmark haft forskellige præster, der tog sig af de lokale beboernes sjælelige behov.

I 1700-tallets begyndelse hed præsten Niels Nielsen Olivarius (Levede 1684-1728). Han var gift med Dorthea Bøgvad (1689-1756) og fungerede som præst fra 1716-1728. Han fik mange børn, heriblandt Johannes Olivarius 1718-1784 og Anne Finchehagen Olivarius (1748-1794). Desværre døde han inden nogle af dem kunne nå at overtage hans embede, så derfor gik dette videre til en ny mand, Niels Petersen. Han var født 1679 i Skive og fik derfor tilnavnet Schiwe.

Niels Petersen Schiwe var præst i Græsted og Mårum fra 1827-1746 og gift med Karen Jensdatter How. Niels var vellidt og tog sig godt at sine sognebørn. Men han havde travlt – og en stor familie – og fik derfor lov til at indsætte sin søn Jens How Nielsen Schiwe (1716-1800) som hjælpepræst allerede fra 1742. Da gamle Niels døde i 1763 overtog sønnen embedet, som han bestred fra 1746-1783.

Jens How Nielsen Schiwe levede fra 1716-1800 og giftede sig med datteren af den forrige præst, nemlig Anne Finchehagen Olivarius (se ovenfor).

Også denne anden Schiwe-præst var umådeligt velset af sognebørnene og udfoldede sin gerning til glæde for mange. Lige som sin far, ønskede han at give sin søn mulighed for at støtte ham i embedet og på længere sigt overtage det. Men her begyndte problemerne.

Sønnen, Peter Jensen Schiwe levede fra 1750-1828 og giftede sig med sin kusine, Dorthea Olivarius (1751-1791). Hendes far var Johannes Olivarius (se ovenfor) – bror til hendes egen svigermor, Anne Olivarius.

På sin fars anbefaling startede som hjælpepræst allerede i 1784, men ret hurtigt fik den unge mand kørt sin far ud på et sidespor og ragede uklar med både ham, sognebørn, gejstlighed, kromand og mange, mange andre. Da faderen døde i år 1800 overtog han embedet, men hans udtalte stridbarhed endte – efter mange sager, bøder og problemet – med at han blev suspenderet for endelige at blive afsat i 1816.

Det var denne Schiwe, der opsatte Brillestenen.

Hele historien om hans fortrædeligheder kan læses i den udmærkede artikel ”Et præstedynasti i Græsted” af den senere præst, Villads Christensen forfattet i 1951. Artiklen ligger til gratis download ved at klikke her.

Villads Christensen skriver således om Peter Schiwes opgør med de lokale:

”Også med sine sognebeboere lå han bestandig i strid og førte proces. Navnlig var det galt med Græsted kro, som han havde forlangt nedlagt. Da det ikke skete, klagede han over, at den nye kromand drev ulovlig handel; denne havde dog sine papirer i orden. Men nogle år senere besværede han sig over, at kroen nu var bleven »en virkelig Røverkule, saa der næppe gaar nogen Dag uden Vold og morderisk Overfald paa uskyldige«. Og han beretter om »en Gaardmand, der havde faaet det ene Øje revet ud, og at han selv havde grebet ind i et Slagsmaal og var bleven overfaldet af en Karl, som han havde givet en velfortjent, solid Ørefigen.« Hvad det endte med, kendes ikke. ”

Eftersom dette foregår i 1790’erne kan vi  konstatere, at der har været kro i Græsted langt før 1864, der jo ellers er det år man omtaler som kroens begyndelse. Den nuværende bygning er ganske rigtigt fra 1864 og skulle være bygget, fordi en såret soldat fra fædrelandskrigen havde fået besøg af kongen på feltlazarettet og fik et ønske opfyldt – og det var, at der skulle være kro i Græsted. Soldaten fik sin bevilling og kroen blev bygget. Men åbenbart baseret på den tidligere.

Tilbage til Schiwe og hans stridsmål med de lokale – nu om skoven.

”Man fortæller, at bønderne førte proces mod ham om præsteskoven, nuværende Græsted Hegn, eller en del af den, idet de påstod, at den tidligere havde været fællesskov, hvor de havde græsset deres kreaturer og svin før udskiftningen, men Schiwe skal have vundet sagen, da skoven ved udskiftningen var bleven henlagt under præstegården. Ligeledes siges, at det skal være i anledning af denne sejr, at Schiwe har rejst den sten med indskriften: »P. Schiwe 1807« og et par briller indhugget ovenover, som den dag i dag står ved Tulstrupvejen ind mod stengærdet om præstemarken, ½ km vest for Græsted kirke. Sagen kendes imidlertid ikke. Og det er et spørgsmål, om ikke stenens rejsning står i forbindelse med noget helt andet.

I året 1790 havde Schiwe nemlig efter ansøgning og klage over, at bøndernes kreaturer hjemsøgte præstegårdens marker, fået kancelliet til, på statens bekostning, at indhegne præstens mark med 1500 favne stengærder. Om nu dette arbejde omsider er blevet fuldført omkring 1807, da er det ikke urimeligt, når man andetsteds fra, kender Schiwes lyst til at triumfere, at han har følt trang til at rejse sig selv dette minde, for at indskrift og briller i forening skulle sige bønderne: »Der kan I se, jeg var den klogeste!«

Bønderne måtte nemlig efter ordre selv opstille og vedligeholde deres raftehegn om deres marker. Og han har sikkert også fra prædikestol givet denne udlægning, som traditionen har fastholdt til denne dag. Af de lange stengærder er der ikke stort bevaret, men »Schiwestenen«, som den kaldes (eller Brillestenen, red.) er blevet stående uanfægtet til vore dage.

Det skal også være Peter Schiwe, som har fået slæbt den såkaldte »Djævlesten«, med hestefoden og spor af barnefødder, formodentlig en gammel offersten, hjem fra præsteskoven til præstens have, hvor den endnu findes, om end den er ved at synke i jorden. Man fortæller, at han tvang bønderne til at lægge heste til for at trække den uhyre sten den lange vej, til gengæld har de sikkert fundet det meget passende, at den djævel af en præst, som de havde at trækkes med, også fik den ondes kontrafej hjem til sig selv!”

Artiklen her beskriver altså to versioner af årsagen til Brillestenens opsættelse. Uanset nuancerne har historierne dog det til fælles, at Schiwe foranlediger opsætningen af stenen som en hån mod de lokale.

Nyere artikel om brillestenen

I tidsskriftet ”Frederiksborg Amts historiske selskab” nr. 3 fra 1993 har Gunnar Petersen også undersøgt historien og under overskriften “Bønderne i Græsted blev hånet af deres egen præst” har han sammenfattet samme historie. Artiklen kan læses gratis ved at klikke her.

Han skriver således: ”I 1986 rensede kommunens vejmænd begge vejsider ud ad Tulstrupvej vest for Græsted By. Her frilagde de et gammelt stengærde, hvori var anbragt en udhugget sten med et par store briller foroven og nedenunder navnet P. Schiiwe samt årstallet 1807. Stenen står i gærdet ca. en halv kilometer fra Græsted. Den har i generationer været kendt af lokalbefolkningen som »Brille-Stenen«.”

Gunnar beretter også følgende: ”Det var ikke alene sognets beboere, som P. Sciwe lå i strid med, men også med sin egen familie. Den hidsige præst veg ikke engang tilbage for at slå sin gamle far, og det så alvorligt, at sagen blev indklaget for provst Schrøder i Søborg. I 1791 skulle den samme provst holde visitats (tilsyn med præstegerningen) i Græsted og havde anmeldt sin ankomst. Men det brød P. Sciwe sig ikke om. Han var langt inde i gudstjenesten, da provsten kom. Det førte til, at denne hån blev indbragt for provsteretten til nærmere bedømmelse.”

Artiklen slutter med denne salut: ”For at triumfere over for bønderne, lod P. Sciwe stenen rejse som et monument over sig selv, men ikke nok med det. Han lod et par store briller indhugge i stenen oven over sit navn, som tegn på, hvem der var den klogeste, og hvem der fik sin vilje. Hvordan bønderne tog denne fornærmelse, melder historien intet om. De har sikkert ikke været kede af det, da han blev afskediget som præst 10 år senere.”

Georg Nordkild og brillestenen

En anden og mere subjektiv kilde til historien om både Brillestenen og evt. Djævlestenen er den lokale forfatter, Georg Nordkild (1879-1964). Nordkild var født og opvokset i Græsted og kendte alt til historierne om den stridbare præst. Han flettede ofte rigtige historier ind i sine fiktionsromaner – hvilket også gjorde ham lidt ugleset i samtiden. De lokale kunne i alt for høj grad genkende sig selv eller se hans tolkninger af lokale historier, som de ikke brød sig om.

Også Nordkild behandler historien om stenen eller stenene. I romanen ”kulsvierblod”, som foregår i Græsholt (gammelt navn for Græsted) omkring år 1800, kaldes de lokale bønder ind til præsten, fordi de skal hjælpe med at frigøre en stor sten, som skal slæbes til Græsholt. Det er præsten, Hr. Niels, der ønsker det.

De mødes i Kirkeskoven (en pendant til Græsted Hegn, som støder op til præstens marker), hvor stenen er og skal væltes over på en stor stenslæbe. Det kræver megen møje og det er svært at få hestene til at trække den flere tons tunge sten.

Historien beskrives således i bogen: ”Vor far (præsten) skulle rejse et minde om den proces, han i årevis havde ført med Hans Svendsen på Fribo (reference til Fredbogård). Han skulle vise hele kulsvierlandet, at man ikke ustraffet satte sig op mod Guds tjener. Den avnsyge (fjendske) Hans Svendsen skulle krepere sig hver gang han så den gråsten og mindes de hundrede daler, han måtte bøde og den lange næse han fik i stedet. Det kovsehoved, som ville pådutte vor far, at han om natten havde flyttet skelpælene seks favne ind på Fribo bondens mark. Intet under, at Hr. Niels var rød i kammen.” 

Bønderne slider og slæber med deres gode heste og får endelig kørt stenen hen, hvor den skal være. Som der står: “Ved landevejen udenfor Græsholt blev stenen rejst og der står den. I dagene efter så man Christian Stenhugger sidde i kulden og hugge på stenen efter præstens befaling. Han lavede et S og nedenfor noget, der lignede en lang næse.”

Hovedperson i bogen går forbi og konstaterer for sig selv: “S, sagde Anders. Det siger bansætteme Schive etter min katekismus”.

Schiwesvej

Da man i 2006 skulle etablere omfartsvejen rundt om Græsted, blev der foretaget flere vurderinger af, om det ville påvirke forskellige naturforhold og fortidsminder.

Vejføringen blev sådan, at stenen ikke blev påvirket, men Tulstrupvej, som stenen stod ved siden af, blev skåret over og der opstod en vejstump fra krydset ved præstegårdsmuren og Græsted Hovedgade og mod Tulstrup. Denne vejstump blev nu opkaldt efter præstedynastiet og fik navnet Schiwesvej. Og stenen står på vejen til minde om historien.

Men om vejen er opkaldt efter Niels, Jens eller Peter Schiwe, kan man jo selv gøre sig tanker om. De tre præster nåede næsten at holde præsteembedet i 100 år – og det kan man da kalde en lokal præstation.

Slå selv en slag forbi og se stenen en dag – og tænk på, at selv en præst kan blive lokalbefolkningen for stridbar.

Brillestenen er placeret for enden af Schiwesvej i Græsted. Den røde plet i øverste venstre hjørne

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/loest-og-fast/brillestenen/