Tilbage til Løst og fast

Bedstemor og to piger druknet i Faksemosen 1882

Det kan være fristende at skøjte i den kolde tid på året. Men pas på. i 1882 druknede en bedstemor og hendes to sønnedøtre i Faksemosen mellem Græsted Overdrev og Dønnevælde. Historien gik landet rundt.

Frederiksborg Amts Avis, februar 1882

“Tre mennesker druknede. I søndags eftermiddags i Faxemose på Græsted Overdrev, nemlig to børn i en alder af 7 og 13 år og en gammel kone på nogle og halvfjerdsindstyve år. Først faldt det yngste barn igjennem isen, det ældre gjorde forsøg på at redde det, men faldt også igjennem, og på tilråb af andre børn, kom den gamle kone til for at frelse børnene. Hun faldt ligeledes igjennem og alle tre druknede. ”

I kirkebogen står der således:

Kirkebog for 5/2/1882

“Hanne Hansdatter, enke efter husmand Lars Jørgensen, aftægtsnyder hos sønnen, husmand K. Larsen i Faksemose, 73 år. Laura Larsen, 13 år og Hanne Marie Larsen, 7 år, døtre af husmand Kristian Larsen i Faksemose.”

Her ses kommentarerne ude til højre:

Kirkebog for 5/2/1882

“Druknede i en tørvegrav ved at falde gjennem isen først nr. 5 (Hanne Marie Larsen) og søsteren under forsøget på at redde hende og bedstemoderen under forsøget på at redde begge sønnedøtrene.”

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/loest-og-fast/bedstemor-og-to-piger-druknet-i-faksemosen-1882/