Tilbage til Historie

Den ældste historie

Ismassernes bevægelser i sidste istid var med til at skabe det helt særlige landskab, der findes i Dønnevælde. Området er ret kuperet med tydeligt markerede bakkeformationer og især området omkring Mårum og Dønnevælde er fyldt med naturlige kilder. Det pibler frem med vand mellem de forskellige jordlag. Tænk bare på Mårumvandet, Grønnekilde, Hvidekilde og ikke mindst Nordkilde lige nord for Græsted.

En særlig gave, som vi fik af isen var det gode ler. Man siger, at det bedste ler i landet findes i Dønnevælde og det har i hvert fald dannet grundlag for mange tegleværker i de omkringliggende sogne. Især var netop Dønnevælde Teglværk – overtaget i starten af 1920-erne af Wewerfamilien – kendt for at beskæftige mange mennesker fra midten af 1800-tallet og frem til slutningen af 1900-tallet.

Da isen trak sig tilbage, blev det nordsjællandske område hurtigt befolket af stenaldermenneskers jæger- samlerkultur, der senere udviklede sig til bondekultur. Den nuværende Arresø var en fjordindskæring og vandet stod en del højere end det gjorde i dag og det har skabt levesteder for både mennesker og dyr.

Ældre billede fra Nationalmuseet af stenaldermennesker

Nordsjællands Museum har ved en del udgravninger i de seneste 10-20 år fundet spor efter både stenalderbeboelser og også fra den senere jernalder.

For eksempel blev der i forbindelse med nedlæggelse af stærkstrømskabler i februar 2018 fundet to såkaldte kogegruber fra yngre jernalder. De blev fundet på Bjørstrupvej ud for nr. 37. Det er to cirkler af jordovne, hvor man har gravet ud, foret ovnen med sten, tændt et bål, som man ha ladet brænde ned. Derefter blev der placeret mad i hullet, det blev dækket over med græs og tørv og maden blev tilberedt ved varmen.

De to kogegruber er et bevis på, at der har boet mennesker i Dønneælde i mindst 2500 år. Klik her og læs om kogegruberne på kulturarvshjemmesiden.

En hurtig søgning på kulturarv.dk viser, at der alene i Dønnevælde er gjort 9 fund, heraf 5 fra oldtiden, tre fra jernalderen og og et fra middelalderen. Det drejer sig bl.a. om stolpehuller fra et jernalderhus samt jordovn fra stenalderen i Pikkerhuse. En søgning på Sletelte viser 16 resultater fra oltid og jernalder.

Kogegrube fra jernalderen ud for Bjørstrupvej 37

Skriftlige kilder om Dønnevælde-egnen

Nogle af de tidligste skriftlige omtaler af egnen findes i Esrum Klosters Brevbog, der er en fortegnelse over de jordbesiddelser, som klosteret havde samt fik skænket eller solgte/byttede væk via mageskifte.

Brevbogen er udarbejdet i 1496 af  munkene og er en samlet fortegnelse over 269 juridiske dokumenter, kaldet Codex Esromensis.

Et udsnit at teksten i Esrum Klosters brevbog fra 1796

Derfra ved vi, at der i Sletholte (Sletelte) var en stormand, der hed Thorsten. Han bevidner i 1158 en gave fra en grev Niels til Esrum Kloster. Esrum kloster får et sted mellem 1178 og 1211 en del gods i Sletelte, som de beholder mindst frem til Esrum Klosters Brevbog skrives i 1497. Det er dog ikke hele landsbyen, men to relativt store gårde. Den ene fæster betalte 3½ tønde rug og fire tønder byg hvert år som fæsteafgift, den anden det dobbelte. Hver især gav et lam, en gås og fire høns samt for at slippe for at beværte gæstebesøg for klosteret betalte de 5 tønder havre. Derudover skulle hver af dem “føde et fodernød” (føde på et stykke kvæg vinteren over), køre 10 læs “teglved” (brænde) og yde 2 slettedage og 6 skæredage, som betyder hoveriarbejde på klosterets marker.

12. maj år 1300 testamenterer præsten i Blistrup, Niels Attesen, en del gods til Esrum Kloster, herunder ” 2½ penning mindre end 5 ørtug i Dønnevælde (Græsted sogn)” , som man kan læse i “Bogen om Esrum Kloster” (Frederiksborg Amt 1997) på side 110. På side 116 beskrives det, hvordan Svend Henkilsen pansætter en gård i Sletelte for en værdi af 10 mark sølv.

i 1398 vinder klosteret endnu mere gods i Dønnevælde, da de mageskifter med ærkedegnen i Roskilde, Peder Lykke. Klosteret slap af med noget fjerntbeliggende gods i Tranegilde i Ishøj sogn og i stedet fik de tre mindre brydegårde (større gårde) på i alt 9 øre skyldjord beliggende i Dønnevælde. Det er sandsynligt at Esrum Kloster dermed kommer til at eje hele Dønnevælde by.

Således ved vi, at der i 1398 er tre større gårde i Dønnevælde, men da Esrum Kloster Jordebog udfærdiges i 1496 ligger den ene af gårdene dog øde, for der nævnes kun to gårde. Disse er endda væsentligt mindre end i 1398, for nu er de ikke længere betegnet som brydegårde, men som landbogårde. Den ene gav nu kun 2 pund korn og 2 skæpper grot, den anden en halv tønde smør og de ydede hver 2 slettedage og 10 læs brænde. Her ser vi måske spor af den senmiddelalderlige landbrugskrise.

1525, Claus Gjordsens gods

Efter Christian 2.s fald udpegede den nye konge, Frederik 1., den gejstlige Claus Gjordsen til sin danske kansler. En vigtig opgave for kansleren var at skaffe overblik over kongens indtægter af lenene, og han foranledigede udarbejdelse af forskellige registre til dette formål, bl.a. registeret fra ca. 1525.

Registeret er en samling afskrifter af jordebøger over kongeligt gods indsendt af lensmændene i adskillige len. Gårdenes brugere registreres med angivelse af deres navne, afgifter m.v. Disse fyldige oplysninger er en enestående kilde personalhistorien, lokalhistorien og landbrugshistorien.

Gårde og møller i Holbo Herred 1525

Holbo Herred hørte under Kronborg Len (Krogen) og lensmanden hed Johan Rantzau. Han var Frederik 1.s. hærfører og fik lenet 24. november 1524, sikkert som en belønning for vellykket krigsindsats og 23. september 1525 frit for livstid sammen med Gurre. Det er det største len på Sjælland med i alt 277 gårde.

Her er et udpluk af gårde og møller fra Holbo Herred, der giver et billede af de afgiver, der skulle betales til kongen årligt. Samtidig får man et bud på, hvor store landsbyerne har været i forhold til hinanden her i 1525 – alt efter antallet af gårde og størrelsen af deres betaling.

Jeg har oversat den originale tekst til nutidsdansk, men her er nogle yderligere ordforklaringer, der letter læsningen:

Mål og vægt

Mål og vægt var forskellige fra landsdel til landsdel. Her er de angivet for Sjælland med de mål, som benyttes i oversigten her:

1 tønde = 139,1 liter

1 skæppe = 23,18 liter

 

1 pund rug = 20 skæpper rug = 463,6 liter

1 tønde rug = 6 skæpper rug = 139,1 liter

1 pund byg = 24 skæpper byg = 556,32 liter

1 tønde byg = 6 skæpper byg = 139,1 liter

1 pund havre = 40 skæpper havre = 927,2 liter

1 tønde havre = 6 skæpper havre = 139,1 liter

1 tønde smør = 126,98 kg

Penge

1 mark = 16 skilling.

1 skilling = 12 penning.

1 grot = ¾ skilling.

1 skilling grot = 9 skilling.

Andre ord

Gæstning/gæsteri = indkvartering af lensherren og dennes folk, svarende til et givent beløb

Småredsel = småting såsom æg, smør, honning mm.

Ved = brænde

 

Original tekst

Omskrevet til nutidstekst

Dunuelldhe

Jep Wildfough,

1 lamb, 1 goess, 4 høns, 6 scp. rug, 2 tdr. haffuer, 3 sk. gestnings pendinghe., 10 sk. Arbeytz pendinghe, 20 lass wedt.

Dønnevælde

Jep Wilfough

1 lam, 1 gås, 4 høns, 6 skæpper rug (139 L), 2 tønder havre (278 L), 3 skilling gæstningspenning, 10 skilling arbejdspenninge, 20 læs ved

Biørnstrvp

Jens Perssen, ½ pd. bieg, ½ pd. rug, 1 marck arbetz pendinghe, 12 sk. gestning.

Bjørstrup (Skovbjørstrup)

Jens Persen

½ pund byg (278 L) ½ pund rug (232 L), 1 mark arbejdspenning, 12 skilling gæstning

Slettilth

Niels Olssen,

1 lamb, 1 høns, 1 goess, 4 scp. rwg, 2 tdr. haffuer 2 scp., 24 sk. gestnings pendinghe, 10 sk. for arbeye, 20 lass wedt.

Niels Perssen,

1 lamb, 4 høns, 1 goess, 4 scp. rwgh, 1 td. 3 scp. haffuer, 24 sk. gestnings pend., 10 sk. arbeythz pendinghe, 20 lass wedt.

Sletelte

Niels Olsen

1 lam, 1 høne, 1 gås, 4 skæpper rug (93 L), 2 tønder, 2 skæpper havre (325 L), 4 skilling gæstningspenning, 10 skilling for arbejde, 20 læs ved

Niels Persen

1 lam, 4 høns, 4 skæpper rug (93 L), 1 tønde, 3 skæpper havre (209 L), 24 skilling gæstningspenning, 10 skilling arbejdspenning, 20 læs ved

Agebodhe

Per Glødh,

22 scp. rug, 5 tdr. haffuer, 3½ marck 4 sk. gesteri, 40 lass wedh, 4 høns, 1 goess, 1 lamb.

Aggebo

Per Glød

22 skæpper rug, 5 tønder havre, 3½ mark, 4 skilling gæsteri, 40 læs ved, 4 høns, 1 gås, 1 lam

Aghobaa

Las Michelssen,

6 scp. rug, 1 tdr. 6 scp. auer, 3 sk. gt. gesteri, 20 lass wedt, smo redtzle.

Aggebo

Lars Mikkelsen

6 skæpper rug (510 L), 1 tønde, 6 skæpper havre (278 L), 3 skilling gæsteri, 20 læs ved, småredsel

Neylinghe

Hennigh Perssen,

1 lamb, 4 høns, 1 goess, 6 scp. rug, 2 tdr. haffuer, 3 sk. gt. gestnings pend., 10 sk. for arbeye, 20 lass wedh.

Kistine Bondes,

1 lamb, 4 høns, 1 goess, 6½ scp. rwg, 2 tdr. 2 scp. haffuer, 10 sk. arbeytz pendinge, 4 sk. gt. gestnings pendinghe, 20 lass wedt.

Las Palm, 1 td. haffuer, 4 sk. gt. gestnings pendinghe, ½ pund rug.

Claus Perssen, 3 skp rwg, 1 td. haffuer, 12 sk. gestnings pd.

Nejlinge

Henning Persen

1 lam, 4 høns, 1 gås, 6 skæpper rug, 2 tønder havre, 3 skilling gæstningspenning, 10 skilling for arbejde, 20 læs ved

Kirstine Bondes

1 lam, 4 høns, 1 gås, 6½ skæpper rug, 2 tønder 2 skæpper havre, 10 skilling arbejdspenning, 2 skilling gæstningspenning, 20 læs ved

Lars Palm

1 tønde havre, 4 skilling gæstningspenning, ½ pund rug

Claus Persen

3 skæpper rug, 1 tønde havre, 12 skilling gæstningspenning

Gresthe

Jens Michelssen,

1 pund korn, 7 scp. auer, 1 lamb, 4 høns, 1 goss, 4 hesthe, 20 lass wedt.

Hans Ibssen,

1 pd. korn, 7 scp. auer, 1 lamb, 4 høns, 1 goss, 4 hesthe. He.

Hemigh Nielssen,

1 pd. korn, 7 scp. auer, 1 lamb, 4 høns, 1 goss, 4 hesthe, 20 lass wedt.

Torben Ibssen,

1 pd. korn, 7 scp. auer, 1 lamb, 4 høns, 1 goss, 4 hesthe, 20 lass wedt.

Græsted

Jens Mikkelsen

1 pund korn (rug), 7 skæpper havre, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 4 heste, 20 læs ved

Hans Ibsen

1 pund korn, 7 skæpper havre, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 4 heste.

Henning Nielsen

1 pund korn, 7 skæpper havre, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 4 heste, 20 læs ved

Torben Ibsen

1 pund korn, 7 skæpper havre, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 4 heste, 20 læs ved

Gresthe

Oluff Skelmessen,

5 scp. rug, 2 tdr. haffuer, 3 sk. grott, 20 lass wedt, smo redsle.

Laurs Nielssen,

½ 10 scp. byg, 2½ scp. rug, 8½ scp. auer, 3 sk. grott, 20 lass wedt, smo redsle.

Græsted

Oluf Skelmesen

5 skæpper rug, 2 tønder havre, 3 skilling grot, 20 læs ved, småredsel

Lars Nielsen

10½ skæpper byg, 2½ skæpper rug, 8½ skæpper havre, 3 skilling grot, 20 læs ved, småredsel

Hemmingstrvp

Las Olssen,

6 scp. rug, 2 tdr. haffuer, 3 sk. grot gesteri, 20 lass wedt, smo redtzle.

Esbern Ibssen,

8 scp. rug, 2 tdr. haffuer, 2 marck 1 sk. gestning, 20 lass vedt, smo redtzle.

Hemmingstrup

Lars Olsen

6 skæpper rug, 2 tønder havre, 3 skilling grot gæsteri, 20 læs ved, småredsel

Esben Ibsen

8 skæpper rug, 2 tønder havre, 2 mark 1 skilling gæstning, 20 læs ved, småredsel

Brydegård:

Heminstrvp

Jens, 1 fj. smør, 2 pd. korn, 1 scriffuer skæppe.

Hemmingstrup Brydegård

Jens

1 fjerding smør, 2 pund korn, 1 ?? skæppe

Morumme mølle

Oluff Møller skal ydhe for 2½ pd. mell. hwer andhet aar en studt oc hwert andhen aar en kaa aff forne Morumme.

Mårum mølle

Oluf Møller skal yde for 2½ pund mel hvert andet år en stud og hvert andet år en ko af føromtalte Mårum

Trustrvp

Nis Høg,

2 scp. rugh, 3 scp. auer, 12 sk. gt. gestningh, smaa redtzle.

Mats Nielssen,

2 scp. rug, 4 scp. auer, 1½ marck gj., smaa redtzle.

Mats Lauritzssen,

4 scp. rugh, 1 td. 4 scp. auer, 2 marck 4 sk. gestning, smaa redtzle.

Trustrup

Niels Høg

2 skæpper rug, 3 skæpper havre, 12 skilling gæstning og småredsel

Mads Nielsen

2 skæpper rug, 4 skæpper havre, 1½ mark gæstning, småredsel

Mads Lauritsen

4 skæpper rug, 1 tønde 4 skæpper havre, 2 mark 4 skilling gæstning, småredsel

Holgerskøff

Niels Anderssen,

½ td. smør, 6 heste. 2 foer oc 1 seck g. aff en ødhe jord i Lague.

Holgerskøb

Niels Andersen

½ tønde smør, 6 heste, 2 for og 1 sæk gødning af en øde jord i Laugø

Alwme

Nis Tygessen,

6 pd. korn, 18 hesthe.

Oluff Knwdtssen

Anders Henrickssen,

2 pd. korn, 1 lamb, 4 høns, 1 goess, 7 scp. auer, 8 hesthe, 20 lass wedt.

Per Perssen,

2 pd. korn, 1 lamb, 4 høns, 1 goess, 7 scp. auer, 8 hesthe.

Las Skelmessen,

2 pd. korn, 1 lamb, 4 høns, 1 goess, 7 scp. auer, 8 hesthe.

Oluff Lauritzssen,

2 pd. korn, 1 lamb, 4 høns, 1 goess, 7 scp. auer, 8 hesthe.

Item Jens Oluffssen,

2 pd. korn, 1 lamb, 4 høns, 1 goess, 7 scp. haffuer, 8 heste.

Per Swder,

2 pund korn, 1 lamb, 4 høns, 1 goess, 7 scp. auer, 8 hesthe.

Inguordt Scheluorssen,

2 pd. korn, 1 lamb, 4 høns, 1 goess, 7 scp. auer, 8 hesthe.

Oluff Fønbaa,

2 pund korn, 1 lamb, 4 høns, 1 goess, 7 scp. auer, 8 hesthe.

Alme

Niels Tygesen

6 pund korn, 18 heste

Oluf Knudsen

Anders Henriksen

2 pund korn, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 7 skæpper havre, 8 heste, 20 læs ved

Per Persen

2 pund korn, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 7 skæpper havre, 8 heste

Lars Skelmesen

2 pund korn, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 7 skæpper havre, 8 heste

Oluf Lauritsen

2 pund korn, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 7 skæpper havre, 8 heste

Ligeledes Jens Olufsen

2 pund korn, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 7 skæpper havre, 8 heste

Per Suder

2 pund korn, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 7 skæpper havre, 8 heste

Ingert Skelurson

2 pund korn, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 7 skæpper havre, 8 heste

Oluf Fynbo

2 pund korn, 1 lam, 4 høns, 1 gås, 7 skæpper havre, 8 heste

Alwmme

Suend Perssen,

8 scp. rug, 2 tdr. haffuer, 3 sk. gj., smo redsle, 20 lass wedt.

Wngher Ibssen,

9 scp. rug, 2 tdr. haffuer, 2 marck 4 sk. (gestning), 20 lass wedt, smaa redsle.

Oluff Jenssen,

17 scp. rug, 8½ scp. auer, 6 sk. gestningh.

Alme

Svend Persen

8 skæpper rug, 2 tønder havre, 3 skilling gæsteri, småredsel, 20 læse ved

Ingvar Ibsen

9 skæpper rug, 2 tønder havre, 2 mark 4 skilling gæstning, 20 læs ved, småredsel

Oluf Jensen

17 skæpper rug, 8½ skæpper havre, 6 skilling gæstning

Frebaa

Oluff Lauritzssen,

6 pd. korn, 16 hesthe.

Fredbo

Oluf Lauritsen

6 pund korn, 16 heste

Opsummering

I 1525 var der altså følgende gårde i områderne, som var store nok til at skulle betale afgifter til lensherren: Dønnevælde 1 gård, Bjørstrup 1 gård, Sletelte 2 gårde.

1600-tallet

I 1610 nævnes i regnskaberne for Kronborg Len, at lenet har 11 skovfogeder, herunder en, som dækker Mårum, Annisse og Dønnevælde.

Christian V foretager i 1688 en optegnelse af alle bebyggelser i landet (undtaget Bornholm, Sønderjylland og købstæderne) bliver optegnet og deres størrelse og bonitet angivet. Her kan man læse at Dønnevælde består af to gårde og nogle huse, Sletelte 4 gårde og tre jordløse huse. Skovbjørstrup og Pikkerhuse er svære at udlede, så derfor er de ikke  medtaget her.

Nu er vi tidsmæssigt ved at nærme os tiden for landboreformerne, hvor matriklerne bliver opmålt, gårdene udflyttet og husmandsstederne oprettet. Læs om dette under “Historie“.

Stednavne

I årbog for Frederiksborg Amts Historiske Samfund for 1906, fortæller artiklen “Tisvildeegnen i gamle dage” om navnene i området. Endelsen -holt i et bynavn betyder “lille skov” og findes i mange bynavne i området, ofte forkortet til -elt eller -elte. Således finder vi både Udsholt, Højelt og Sletelte, som også har bevaret sine navne siden oprindelsen. Anderledes gik det med “Græsholt”, som sent i middelalderen ændrer navn til “Græsted”, sandsynligvis fordi det i folkemunde udtalte “Græselte” og herfra er der ikke langt til “Græsted”. Det var også den eneste af -holt-byerne, som blev kirkeby, måske kan det spille ind?

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/historie-for-ejerlavene/den-aeldre-historie/