Tilbage til Ejendomme

Bjørstrupvej 14 – matr. 2d Dønnevælde

Bjørstrupvej 14. Billedet er sandsynligvis fra første halvdel af 1900-tallet

Begyndelsen

18/1/1837 udstykkes en del af jorden fra Bøghavegård i Dønnevælde. Jordstykket befinder sig et stykke nede af Bjørstrupvej på den vestlige side og kom senere til at hedde matrikel 2d, i dag Bjørstrupvej 14.

I de officielle BBR-meddelelser står der, at huset er bygget i 1827, men det er nok mere sandsynligt, at huset først er bygget ved udstykningen i 1837.

Jordstykket udlejes med en lejekontrakt på 99 år til den lokale skovfoged, som boede på det skovfogedsted, der på det tidspunkt lå lige indenfor skovbrynet i slutningen af Bjørstrupvej. Skovfogedhuset blev i 1894 flyttet længere ind i skoven og benævnes i dag som ”Bjørstruphus”.

Skovfogeden hed Frederich Anton Erhardt (1785- 1847) han var Dannebrogsmand og skovfoged på Bjørstruphus fra 1819-1847.

Skovfogeden bor ikke selv på matrikel 2d – ejheller på de andre matrikler, som han lejer (matrikel 5 og 2e), men det er sandsynligt at han lejer dem ud, måske til sine medarbejdere i skoven?

Jørgen Nielsen Larsen

Allerede i august 1842 fremlejer han i hvert fald 2d til en Jørgen Nielsen Larsen (f. 1809). Jørgen og hans familie bor i huset til 1864 og ses derfor i folketællingerne 1845, 1850 og 1860.

Matrikel 2d kort før nedrivningen i 2019. Indgangsport til loen og stalden.

Jørgen Nielsen Larsen er født 9/1/1809 i Børstrup, som ligger på Langeland, som søn af gårdmand Lars Hansen og Ane Marie Albrechtsdatter. Efter at have tjent forskellige steder som ung, tager han til Helsingør, hvor han omkring 1835 tjener hos en Bretton. Det er efter al sandsynlighed Lucas von Bretton (1797-1880), som netop i 1834 var blevet udnævnt til surnumerær kæmner i Helsingør. Læs mere om Bretton ved at klikke her.

Den 14 /8/ 1836 bliver han gift i Store Magelby Kirke på Amager med den højgravide Anna Marie Hansdatter (f. 1811). Hun tjener hos gårdmand Albert Larsen i Store Magleby. Knap en måned senere føder Anna Marie en søn, Martin Christian Larsen 7/9/1836. Men ulykkeligvis dør hun ti dage senere i barselsseng 17/9/1836. Hun var kun 25 år og Jørgen var 27.

Den unge enkemand lever alene nogle år og vi finder ham i 1840 som karl i Hørsholm. Han har ikke sin søn hos sig, han må være sat i pleje. Sønnen bliver voksen og lever til 1900.

Mellem 1840 og 1842 gifter Jørgen Nielsen Larsen sig igen. Denne gang med den tre år ældre Ane Kirstine Nielsdatter (f. 8/4/1805 i Ågerup, Holbæk amt). I august 1842 flytter parret i hvert fald ind på matrikel 2d, hvor vi også finder dem i folketællingen 1845. Nu er Jørgen 36 år, Ane Kirstine er 40 og sammen med dem bor en plejedatter, som hedder Johanne Marie Breinig. Hun er 12 år og fra samme område som Ane Kirstine, så enten er hun hendes datter, lillesøster eller en bekendt.

Ved folketællingerne i 1850 og 1860 ser vi stadig Jørgen og Ane Kirstine bo i Dønnevælde. Jørgen er daglejer og det ser ikke ud til at de får nogle børn sammen. I 1860 bor der en 4-årig plejesøn,  Ferdinand Jensen (f. 1856 i Græsted) hos dem.

2. december 1861 sælger Jørgen Nielsen Larsen (52 år) og Ane Kirstine Nielsdatter (55 år) ejendommen til en Peder Hansen og flytter fra Dønnevælde til Tømmerup i Tårnby på Amager, hvor vi også finder dem i folketællingen for 1870.  Inden næste folketælling i 1880 er Ane Kirstine død og Jørgen er igen enkemand. Men han er en fattig mand og må tjene til føden, selvom han er over 70 år. Han er i hvert fald optegnet som arbejdsmand i Tømmerup ved Tårnby, Amager. Jørgen Nielsen Larsen dør fire år senere den 7/3/1884 som fattiglem i Tårnby. Han blev 76 år gammel.

Peder Hansen opdeler tilsyneladende jorden i to lodder og bygger et lille hus på det hjørne af grunden, der i dag hedder Bjørstrupvej 12, nemlig matrikel 2k, Dønnevælde. Men Peder sælger allerede få år efter hovedlodden – matrikel 2d – til en ung familie, nemlig Jens Nielsen og Sidse Albrechtsdatter.

Jens Nielsen

I august 1865 overtager Jens Nielsen  og hans hustru Sidse Albrechtsdatter og deres fem børn, huset i Dønnevælde. De kommer fra en ejendom på Græsted overdrev, hvor de har boet siden de blev gift i 1854.

Jens er født 13/9/1824 i Melby som søn af gårdmand Niels Christiansen og Anna Jørgensdatter.  Gården er Lisevang, som er matrikel 11a, i dag  Albrecht Jensensvej 23, 3360 Liseleje.

Familien ses i folketællingen for 1834, hvor der er optegnet seks børn, Peder (20), Christian (18), Jørgen (12), Jens (10), Boel (7) og Ole (4). I alt får familien 16 børn, hvoraf de 7 dør som små. Senere overtages gården af en af døtrene, Ellen Nielsdatter (1820-1883) og dennes mand, Rasmus Larsen. De får ikke børn selv, men tager deres nevø, Albrecht Jensen (1857-1923) i pleje og han ender med at overtage gården. Vejen er navngivet efter denne Albrecht, som er søn af vores Jens Nielsen (se nedenfor).

Soldatertid

Efterkommere af Jens Nielsen har beskrevet, at han var lille af vækst og havde et gemytligt væsen. I samme  beskrivelser berettes det, at Jens deltog i krigen i 1848-50 som trænkusk – altså med forsyningsvogn. Fem af brødrene deltog i krigen, kun den yngste, Ole, var ikke med.

Efter sigende blev Jens truffet af kugle, men den ramte en specie (en mønt), som han havde i vestelommen. Selvom der blev et hul på maven, var det ikke af nogen farlig karakter og Jens kom hjem igen.

Giftermål og Græsted overdrev

Få år efter krigens slutning, den 10. marts 1854, gifter Jens sig med en gårdmandsdatter fra Tolykkegård i Nejlinge ved Helsinge ( i dag Græstedvej 28, 3200 Helsinge). Det er den to år yngre Sidse Albrechtsdatter, der er født 9/5/1826.

Jens og Sidses vielse i Helsinge kirke 10/3/1854. Jens er 29 år og Sidse 27.

Sidse er datter af gårdmand Albrecht Jensen og hustru, Inger Pedersdatter. De ses i folketællingen 1834, hvor de bor på gården med 6 børn. Sidse bor her også i 1840, men fra 1/1/1844 til 1/11/1845 tjener hun hos bageren i Helsinge, hvorfra hun ifølge efterkommerne fik en rigtig fin anbefaling. Hun er 19 år og ses netop i folketællingen for 1845 hos bager Bobertz i Helsinge. En efterkommer beretter desuden: “I to år derefter var hun pige derhjemme, fordi en søster var blevet gift og var rejst hjemmefra.” Derefter tjener hun forskellige steder indtil hun bliver gift i 1854.

Selv om både Jens og Sidste var gårdmandsbørn, bor de hele deres liv under små kår. De har jo også haft mange søskende at dele med. De første 11 år af ægteskabet bor familien på Græsted Overdrev. Adressen er i dag Faksemosevej 29, 3230 Græsted og matriklen hedder 2b. Da de overtager huset er det med en ældre mand, som får aftægt af huset. Det ser ikke ud til, at der er noget slægtskab mellem det unge par og huset tidligere ejer, som hedder Niels Hansen (1784-1862).

Huset kaldes “Birkemosehus” og er en del af de udstykninger, som blev foretaget på sognets dårligste jord på Græsted overdrev. Man havde ikke oprindeligt ment, at det var værd at udstykke grunde her, da landbokommissionen udflyttede gårde og samlede jordene. Men alligevel endte man med i 1890’erne at udlægge en mængde små lodder. Der var knap jord til at brødføde en familie og alle har været fattige og måttet forsørge sig på anden vis også. Det var almindeligt at være kulsvier, håndværker og arbejdsmand for alle landboerne på overdrevet – især dem i Faxemosen, som boede på usædvanlig dårlig jord.

Optegnelse af matrikel 2b, Birkemosehus. Jens Nielsen køber af Niels Hansen den 5. februar 1854

Mens Jens og Sidse bor i Faxemosen fra 1854-1865, får de 4 børn. Det er Ane Jensen (f. 4/11/1854 – d. 29/10/1922), Albrecht Jensen (f. 14/10/1857– d. 20/2/1923), Karen Jensen (f. 9/2/1860 – d. ?) og Niels Jensen (f. 4/2/1863 – d. 7/11/1941) . De ses i folketællingen for 1860 med aftægtsmand og de to ældste børn – og Sidse er højgravid med det tredje.

Folketællingen 1860 på Græsted Overdrev

Aftægtsmanden Niels Hansen dør 12/8/1862, 80 år gammel. Men børnene bliver flere og flere og det er et lille og fattigt sted. Sandsynligvis derfor, vælger de at flytte til et lidt større sted i Dønnevælde.

Dønnevælde

Sidse og Christian bor alene sammen i 1890

 

Matrikel 2d kort før nedrivningen i 2019. Indgangsdøren står åben og til højre ses Bjørstrupvej.

I 1864 sælger Jens Nielsen huset på Græsted overdrev til en Jørgen Nielsen. I stedet fremlejer de fra august 1865 en ejendom i Dønnevælde, matrikel 2d, i dag Bjørstrupvej 14. 

Mens de bor her, får de yderligere fire børn: Christian Jensen (f. 5/10/1864 – d. efter 1942 i Annisse), Inger Signe Jensen – kaldet Signe – (f. 11/1/1867 – d. ?), Mathias Jørgen Jensen (f. 8/9/1869 – d. 1951) og Ellen Kristine Jensen (f. 2/7/187223/3/1873). Da den yngste datter, Ellen bliver født, er Sidse 46 år gammel. Lille Ellen dør kun 8 mdr. gammel. De er åbenbart allerede flyttet i efteråret 1864, for Christian er født i Dønnevælde.

En efterkommer beretter, at Jens Nielsen svarede således, når han blev spurgt, hvor mange børn han havde: “Jeg har fire børn. Nåh jo, og tre tøser. ”

familien var fattig og at børnene tidligt kom ud at tjene. Han beskriver således: “Faster Signe huskede fra sin barndom, at hun før hun begyndte at gå i skole var et stykke tid i Ejlstrup hos sin moster Johanne og sin farbror Ole, som var gift sammen. Hun skulle være barnepige, men det var hun slet ikke glad for. Da hendes fader kom og hentede hende hjem, var de inde i en butik og købte en kage til hende. Far var altid så god imod mig, sagde hun. Hjemme sov hun om natten på to stole og hendes far var så god til at pakke hende ind. Hvis det var meget koldt, blev hun desuden dækket med frakker og trøjer”.

Børnene kommer tidligt ud at tjene. Ved folketællingen i 1870 er de to ældste børn, Ane og Albrecht i hvert fald ikke hjemmeboende. Vi ved at Albrecht er flyttet til sin faster Ellen på fødegården Lisevang i Melby. Her er han opført i 1870 som plejebarn. Han ender med at overtage gården og som sagt få en vej opkaldt efter sig.

Ejendommen er kun på to tønder land, så den har ikke kunnet brødføde hele familien. Jens arbejde derfor ude – formentlig det meste af tiden på det hastigt voksende teglværk, som Jørgen Jeppesen var i gang med at bygge op. Jørgen Jeppesen grundlage Faxemosegård og Dønnevælde teglværk, som fungerede sammen fra omkring 1850 til hans søn solgte det videre omkring 1901, hvor gården og teglværket blev skilt ad.

Mange beboere i Dønnevælde har haft beskæftigelse på teglværket helt frem til det blev nedlagt i 1980’erne.

Jens og Sidse bor i huset i Dønnevælde hele deres liv.  Ved folketællingen i 1880 bor kun de to yngste børn, Signe på 13 og Mathias på 10 hjemme.

En ny generation tager over

24/5/1886 dør Jens Nielsen kun 61 år gammel. Huset overgår til enken, Sidse Albrechtsdatter, som bor alene i huset nogle år, indtil sønnen Christian to år senere kommer hjem og overtager huset. Det fremgår af skøderne fra december 1888 at Sidse sælger huset til Christian Jensen (f. 1864) og samtidig får aftægt hos sin endnu ugifte søn.

Ejendommen kort før nedrivningen i 2019.

En efterkommer beskriver dette om overtagelsen: “For ejendommen betaltes 200 kr. kontant. Prioritetsgæld var 600 kr. og 400 kr. skulle først udbetales til fars søskende efter Bedstes død – i alt 1200 kr. Til beboelse skulle hun have en stue og et lille kammer. Når hun boede hjemme, skulle hun have aftægten i naturalier, men hvis hun tog ophold uden for hjemmet, fik hun 80 kr. årligt. ”

Ved folketællingen 1890 kan man se Christian og Sidse bo alene sammen. Her i 1890 tjener Christian Jensens søster, Inger Sine Jensen på Stæremosegård i Sletelte.

Sidse og Christian bor alene sammen i 1890

Christian og Nikoline

Den 15. maj 1891 gifter den 26-årige Christian Jensen sig med den 21-årige Nikoline Kristensen (f. 10/1/1870 i Ramløse). Nikoline var allerede flyttet til Dønnevælde inden giftermålet, så vielsen foregår i Græsted kirke.

Parret får to børn, Jens Nikolaj Jensen (f. 9/3/1893) og Sigrid Kristine Jensen (f. 19/11/1896).

Nikolaj skriver som voksen en beretning om sin barndoms Bjørstrupvej og Dønnevælde. Han beskriver alle husene i området og de mennesker, der boede i dem samt fortæller poetisk og medrivende om sine barneoplevelser i slutningen af 1890’erne. Denne beretning har jeg kommenteret med faktuelt research omkring de personer og steder, som Nikolaj beskriver. Den kan læses ved at klikke her – husk at klikke på de fremhævede steder og læs baggrundsresearchen.

Christian Jensens erindringer

Christian Jensen skriver dagbog. Enkelte beretninger herfra er udkommet i en lokalhistorisk antologi, ”Historien her”, udgivet i Helsinge 1992. Redigeret af M. Hjortlund, J. A. Jørgensen og B. Thomasen.

For læsbarhedens skyld har jeg indsat tegnsætning i teksten. Der var ikke sat et eneste punktum eller komma. Enkelte steder har jeg indsat forståelseskommentarer og enkeltord, alle i paranteser. Retskrivningen er Christians egen.

Historiske noter før læsning af erindringerne

Efter krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland fulgte mange forsøg på indad at vinde, hvad udad tabtes. Hedeselskabet startede en storstilet opdyrkning af den jyske hede og store afvandningsarbejder blev gennemført mange steder, bl.a. i Lammefjorden og Kolindsund.

En udtørring af Søborg Sø blev første gang forsøgt i årene 1795-1803, men resultatet var ikke tilfredsstillende. Kort før den anden udtørring igangsattes, beskrives søens tilstand som en stor hængesæk, som tidligere havde givet store afgrøder af groft græs og rør, men efterhånden var sunket ned til en ringe produktion. Til gengæld var bekkasinjagten god.

I 1872 købte lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg, Søborg Sø med det formål at foretage en gennemgribende udtørring og omdannelse af søbunden til agerland. Ledelsen af arbejdet blev overdraget til løjtnant P. B. Feilberg, som var landbrugsuddannet og havde erfaring med dræningsarbejdet på Frijsenborg og Sjørring Sø ved Thisted.

Gravningen af afvandingskanalerne foregik fra 1872 til 1876. Først gravedes en kanal til Gilleleje, derefter gravedes der kanaler i selve søen. Dette arbejde blev i 1877-1881 fulgt op af jordpåkørsel, kultivering og såning. Den næste store jordpåkørsel foregik 1891-1894, hvor engarealet vest for kanalen ud mod Græsted fik påfyldt jord.

Parcellist Christian Jensen (1864-1953) fra Dønnevælde arbejdede på 1892 til 1894 som tipvognskusk på Søborg Sø. Før da havde han været beskæftige med at bygge jernbaneanlæg i Helsingør. Han måtte i den periode bo i Helsingør og kom hun hjem hver 14. dag. Da der ikke var mere arbejde på søen, fik Christian Jensen arbejde på Dønnevælde Teglværk.

Erindringerne er nedskrevet i 1946, mens Christian Jensen var beboer på alderdomshjemmet i Helsinge.

Christian Jensens erindring om at være arbejdsmand på Søborg Sø  fra 1892-94

Hos Konen Lørdag Nat, Mads tog stadig ikke hjem. Han var noget ældre, 53 aar. Sommeren gik, vi kom hen ad efteraaret. Det var en Søndag aften. Jeg kom hjemmefra til vort losi.  Vi boede hos en Shersandt, Fiolgade N. 13. Da jeg kom ind paa gangen kom Shershanden og fortalte mig at Mads var i byen og var saa Fuld,  der var ingen der torde ha med ham gjøre. Om ikke jeg kunde faa ham hjem. Hvor er han? Oppe paa Torvet hos Frederriksen. Han sang og raabte saa di høre det over hele Helsingør. Naa ja, jeg skal prøve paa det. Jeg gik op paa Torvet. Jeg hørte mads, han skraalede. Jeg gik rask til op i Porten. Midt i Porten var en dør ind til Beværningen. Jeg gik rask til. Jeg saa hurtig omgivelserne: Gæsgiveren sad paa en stol. Henne ved en side 3-4 stykker ved et bord. Mads stod op ved bordenden og tav. Der blev ikke nævnet ord. Jeg gik rask op til Mads. Jeg sagde til Mads: Vi skal hjem og sove. Vi skal tidlig op i morgen ud paa arbejde og tjene Penge. Jo sagde Mads (og) fulgte med. Der blev hverken sagt god aften eller god nat. Han fulgte glad med. Alle sad som di tabt bav en Vogn. KI var 10. I løbet af en maaned, saa var Banen færdig. Saa rejste vi hjem (og) tog fat paa det Hjemmlige arbejde. Det var lige November 1891. Saa arbejdede man hjemme en maaned tid, saa tog jeg arbejde paa Søborg Sø, der fik jeg en god plas som Tipkusk. Søren fik et lav Jord. Jeg kørte uders ude, det var ikke saa godt altid. Der var stæder, der var meget blødt. Mange stæder sang sporet og vældede hele Kolonien. Saa laa vi der.

Der skulde tages godt fat. Vi havde godt mandskab paa tippen, store staerke Mander. Jeg vil nævne to: Hans Lavrids og Johan Brun. To mand til 4. I det hele en Kolonni var 8 Læs, 2 Heste, 2 kudske, 4 læs til hver hest. Tipvognene gik paa Hjernbanespor. Hestene gik paa flaver med mange revler, saa hestene havde noget at sætte fødderne imod. Der skulle tages godt fat. Braade (brodde: Slå søm i hesteskoene, så hestene kunne stå fast i mudderet) maatte vi hele aaret. I løbet af 2 aar var vi færdige ved Græsted siden af Søen. Det var 1892 og 1893. I 93 var en stræng Vinter, haard frost. Der var 1 alen tyk frost i Jordgraven, saa manskabet kunde ikke arbejde. Vi maatte holde stille i 6 uver fra den 22-1- til den 10-3-93. Der kom bud vi skulde begynde den 10 Marts. Da der var bud, var jeg ikke hjemme, jeg var til skovaksion. Jeg kom hjem noget før aften. Min kone skulde føde sønnen. Jeg maatte have Kjøretøj efter Madammen og saa snart hun kom, blev drengen født. Det var den 9 Marts 1893, de 40 Riddere. (9. marts kaldes ”De 40 riddere”. En folkelig betegnelse for katolsk festdag for 40 soldater, som ifølge legenden led martyrdøden i Tyrkiet i 320 e.kr. Som vejret er på de fyrretyve ridderes dag, vil det ifølge dansk folketro blive de næste 40 dage.) Jeg kom ikke paa søen den første dag, men jeg fik bud med en Nabo, som skulde paa søen. Jeg skulde have endskrevet Sønnen hos Præsten.

Vi forsætte med Jordkjørselen til November ved Græsted, siden. Det var de 2 aar, der gik. Saa skulde vi hen ved Søborg By. Der blev lige dobbel saa langt at spasere. Der var at regne en mil, men jeg klarede den godt, jeg kom aldrig for sent. Jeg har altid været en morgen Mand.

Det var et mindre selskab. 4 Vobnne, en hest i Jordgraven, en imellem og jeg paa Tippen, en hest.

Fra Gribskov Arkiv (B103819). Tipvognskolonne på Søborg Sø 1891-94. En af mændene kan godt være Christian Jensen

Vi gled hen ad tiden. Det var i 1894. Saa var min Søn et aar den 9 Marts. Nogle dagr før jeg var oppe i Jordgraven. Der var en, som var Underhakker (der) kom hen til mig og spurtte, hvad min Søn hed. Jeg sagde, det du godt faa ivide. Det skulde være hele navnet. Han Hider Jens Nekolaj Jensen. Jeg tænkte ikke videre over, hvad det skulde betyde, men det fik jeg ni i vidde. Vi naaede den 9 Marts, saa kom Løjnanden ud i Søen til mig, kalde mig hen ved en sidde. Saa sige han: Nu fylder din Søn et aar. Saa vilde han give ham en gave. En Sparekassebog i Hillerød sparekasse med nogle penge. Det var ikke alle, der fik. Det var nærmest for min skyld. Jeg havde behanlet Hestene godt og Arbejdet var gaaet godt.

Saa hen i April var vi færdig med Jordarbejdet. Det havde varet 2½ aar. Saa skulde vi have Foraar sæden saaet. Saa siger Formanden: Nu kunde jeg komme hen hos ham, saa kunde jeg faa 2 Heste og Kjøre med, nu jeg var vant til og kjøre. Saa kunde jeg bliv ved og kjøre. Ja, saa blev vi færdige med at saa. Det var en aften, jeg spende Hestene fra. Saa kom Løjnanden hen til mig. Han sagde, han haabede jeg kunde faa noget arbejde, hvor jeg forhørte mig, nu vi var færdig med Jordarbejdet og Saaningen. Det det gaaer nok, sagde jeg.

Saa om Søndagen gik jeg hen til Tæglværksejeren (Clausen, ejer af Dønnevælde Teglværk) og spurtte om han havde brug for en mand. Ja, er det dem selv? Ja, det var det. Saa kunne jeg godt komme i morgen. I morgen kan jeg ikke komme. Jeg skal paa Søen og tage Afsked, men paa Tirsdag, saa skal jeg nok vær der. Det var meget godt, sagde Teglværksejeren. Jeg kom paa Søen om Mandagen. Jeg sagde til Formanden: Saa slutter jeg til aften, i morgen begynder jeg paa Tælgværkket. Hen paa Eftermiddagen kom Formanden og Løjtnanten til mig. Jeg fik min afregning og Løjtnanten gav mig nogle ekstra penge, for det jeg havde behanlet Hestene godt.

Nabohuset istandsættes

4. juli 1899 køber Christian Jensen nabohuset på matrikel 26 (Bjørstrupvej 12). Han sætter det i stand og lejer det ud i en periode. Nikolaj beskriver det således: “Huset og grunden lå således, at det var i et hjørne af min fars ejendom; så da det var blevet ubeboet, købte far huset af kommunen; det var i sommeren 1899. I den påfølgende vinter reparerede og oprettede far på huset, så det blev beboeligt og derefter flyttede min moster Ane derind. I 1903 solgte far igen huset, men jeg husker ikke til hvem.”

Den nævnte moster Ane er Nikolines søster. Mens hun bor i huset er hun i sylære hos to søstre længere oppe i Dønnevælde på matrikel 12 (Dønnevældevej 94).

Familien flytter videre

Bedstemor, Sidse Albrechtsdatter flytter i 1896 til en af sine døtre, der nu bor i Holløse. Som en efterkommer beskriver: “her betalte far hendes kontante aftægt. Hun blev der i nogle år, men var så hos Mathis på Annisse Overdrev en tid, til far købte ejendommen på Tvinget i 1902. Så flyttede hun igen hjem til os. Det blev en besværlig tid for mor, for hun og Bedste kunne ikke godt sammen. Bedste havde meget gigt og iskias og hun gik dårligt de sidste år”

Der refereres til at familien “køber ejendommen på Tvinget”. Det er Tvingsbakken i Annisse Nord, der henvises til. For i 1902 flytter familien videre og sælger ejendommen til en Johan Christian Nielsen (f. 1867) og dennes familie. Her finder vi også Christian og Nikoline ved folketællingen i 1930, hvor de bor på matrikel 6b, Annisse. I dag er adressen Tvingsbakken 1, Annisse Nord.

Christian og Nikoline bliver boende i Annisse til deres død. Nikoline dør mellem 1930 og 1940 og Christian dør efter 1940, for han er enkemand ved folketællingen i 1940 og har en husbestyrerinde boende. Omkring 1946 bor Christian på alderdomshjemmet i Helsinge og her skriver han en del af sine erindringer, som er gengivet ovenfor.

Fire ejere på 13 år

29/7/1902 sælger Christian Jensen 2d til naboen, Johan Christian Nielsen (f. 1867). Denne boede tidligere på matrikel 2e i et lille hus uden jord, kaldet ”Lygten”. Nu flytter han over i dette større hus sammen med sin lille familie. ”Lygten” eksisterer ikke længere.

10/5/1910 sælger Johan Christian Nielsen 2d og og familien flytter over på matrikel 2o, der i dag hedder Bjørstrupvej 5.  Den nye ejer er murer Christian Nicolaj Nielsen (f. 1886). Ved folketællingen 1911 ses han sammen med sin familie i huset: Murer Kristian N. Nielsen (f. 1886, 25 år fra Græsted) og hans hustru, Karen Marie Nielsen (1888, 23 år fra Græsted) og deres datter Sara Rebekka Nielsen (1910, 1 år fra Græsted).

10/12/1912 køber Murer Herman Nielsen matrikel 2d (skødet ligger på Gribskov arkiv). Til gengæld flytter murer Christian Nicolaj Jensen til Pikkerhuse 1a, Dønnevældevej 66, hvor han er opført i folketællingen 1916.

Herman og hans kone, Kristine Larsen har en lille datter, Edit Sarah Marie Nielsen, der tragisk nok dør to dage efter overtagelsen af huset, 12/12/1912. Herman sælger ejendommen igen 9/2/1915 til Svend Rasmussen, skomager og nabo.

Svend Rasmussen, skomager

Herman Nielsen sælger 9/2/1915 2d til genboen fra matrikel 2g (Bjørstrupvej 17), Skomager Svend Rasmussen (skødet ligger på lokalhistorisk arkiv). Købesummen er 2900,- Svend lejer huset ud til teglværksarbejder Karl Kristian Hansen (f. 9/12/1877), som optræder der i folketællingerne 1916 og 1921. Karl har tidligere (1911) boet til leje på matrikel 8 (Bjørstrupvej 37), men da det blev solgt i 1913 er han rykket ind her lidt længere oppe ad vejen.

Karl Kristian Hansen er 39 år i 1916 (f. 9/12/1877) og gift med Maren K. Hansen (9/12/1871 45 år). Deres ældste barn , Sigurd (ukendt fødselsdag, men nok ca 14 år) er ude at tjene og hjemme er Alfred Hansen (9/4/1904 12 år) og Knud Hansen (2/1/1906 10 år). I 1918 får de yderligere en datter, Karen Valborg Hansen.

I folketællingen 1925 er lejefamilien flyttet til en anden lejebolig på Græsted Overdrev og ejeren, Svend Rasmussen Skomager er selv flyttet over i 2d og anvender det som aftægtsbolig for sig selv. Imens har han ladet sønnen Karl overtage matrikel 2g (Bjørstrupvej 17). 11/8/1938 dør Svend Rasmussen og 2d arves af hans anden søn, Alfred Robert Rasmussen f. 8/10/1895 (skødet ligger på lokalhistorisk arkiv). Købesum 4820 kr.

Thorgny Børge Madsen

Husets sidste, længerevarende beboere blev Thorgny Børge Madsen (3/5/1927-6/2/1998) og hans hustru, Frede Hulda Larsen (31/7/1925-2016).

Alfred Robert Rasmussen sælger huset til Thorgny den 29/12/1951 og den 26/7/1952 bliver Thorgny og Frede gift i Mårum kirke.

Notits i Frederikssund Dagblad fra 24/7/1952 om Thorgny og Fredes vielse

Thorgny er født i Dønnevælde. Han er søn af Carl Madsen, som boede på matrikel 7 (Bjørstrupvej 33).

Frede kom heller ikke langvejs fra. Hun er datter af husmand Hans Marius Larsen og Martha Kirstine Margrethe Jensen fra Græsted Overdrev (Mårum Sogn). De boede på matrikel 11, Græsted Overdrev, i dag Ryttermosevej 30.

Thorgny og Frede er husket af mange fra omegnen. De var flinke folk, der var meget private. Thorgny var arbejdsmand på Dønnevælde Teglværk og Frede spillede på flere instrumenter og gav fx guitarundervisning til døtrene fra Faxemosegård. Thorgny og Frede levede et religiøst liv og deltog i indre missions arbejde i Græsted.

De fik ingen børn

Frede var musikalsk og lærte en del børn fra området at spille guitar. Hun håndterede også citar og harmonium – som også drillende kaldes en salmecykel. Billedet er taget kort før nedrivning af huset i 2019

Thorgny Børge Madsens døde i 1998 og Frede flyttede på plejehjem omkring 2013. Hun døde i 2016.

Huset blev købt af naboerne Palle og Marianne Jørgensen fra Bjørstrupvej 20 den 1/1/2014 og blev 1/2/2017 solgt videre til en tømrermester Dennis fra Dønnevældevej 19. Der er nu bygget et nyt hus lidt længere inde på grunden og Gribskov kommune har krævet, at oprindelige hus blev revet ned.

Derfor blev det gamle hus blev revet ned i juni 2019. Inden da fik jeg heldigvis lov til at tage nogle fotos af huset. Den gamle trædesten fra indgangen til laden fik jeg også lov at tage og den og vil fremover fungere som trædesten ved køkkendøren til Bjørstrupvej 37a.

Bjørstrupvej 14 lige før det blev revet ned. Indgangsdøren ses til højre, laden i midten.

Parti fra bryggerset

Det gamle hønsehus. Bemærk lemmen nederst til højre

Lemmen fra grisestien

Frede spillede på flere instrumenter. Her se hendes harmonium – populært kaldet “en salmecykel”, fordi man skal træde på pedalerne for at give luft til piberne.

Noder til harmonium, cithar og guitar. De fleste noder er til salmer og kirkelige sange.

Et sidste farvel til et smukt gammelt hus. Trædestenen for porten er flyttet til Bjørstrupvej 37.

[1] Læs om ham i ”Gribskov” Flemming Rune side 282

Permanent link til denne artikel: http://donnevelde.dk/ejendomshistorier/bjoerstrupvej-14-matr-2d-doennevaelde/